Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2993430_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 1103
21. marts 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
218 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 218:
”Vil
ministeren kommentere materiale fra SMV Danmark om behov for justering
af reglerne om øremærket barsel for selvstændig erhvervsdrivende, jf. bilag 62 og
bilag 138 (alm. del)? Spørgsmålet stilles som opfølgning på foretræde for udvalget
ved SMV Danmark den 19. februar 2025.”
Svar:
Jeg er rigtig glad for den effekt, som de nye orlovsregler har haft på, hvordan for-
ældre fordeler deres orlov. Reglerne har skubbet på en kulturændring, som jeg sy-
nes er virkelig vigtig, hvis vi ønsker at øge ligestillingen mellem mænd og kvinder.
EU-reglerne om øremærket orlov gælder ikke for selvstændige. Men som oplægget
fra SMV-Danmark viser, så er der mennesker, som oplever sig som selvstændige,
selvom de er ansat i deres egen virksomhed
og altså derfor formelt set er lønmod-
tagere. Den gruppe oplever, at reglerne om øremærket orlov spænder ben for deres
virksomhed.
Afgrænsningen af, hvornår man er selvstændig og hvornår man er lønmodtager
blev aftalt med partierne bag den politiske aftale om ligestilling af orlovsrettighe-
der mellem forældre og øremærket forældreorlov. Hensynet var på den ene side at
sikre opfyldelsen af orlovsdirektivets minimumsrettigheder, som gælder for alle
lønmodtagere, og på den anden side undtage personer, som formelt er lønmodta-
gere, men som via deres medejerskab af virksomheden alligevel kan anses for at
være selvstændige.
Jeg er åben overfor at drøfte afgrænsningen med aftalepartierne, når vi efter som-
merferien skal evaluere på orlovsreglerne.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister