Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
–
720
11. april 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
203 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 203:
”Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering udgiver hvert kvartal en rekrutte-
ringssurvey, der forsøger at opgøre antallet af forgæves rekrutteringer blandt dan-
ske virksomheder, f.eks. viser den seneste survey, at 11 pct. af virksomhedernes
rekrutteringsforsøg var forgæves målt over et halvt år (Rekrutteringssurvey, Rap-
port, december 2024, Star.dk.). Vil ministeren redegøre for, hvor mange forgæves
jobsøgninger landets dagpengemodtagere foretog i samme periode? En jobsøgning
kan f.eks. tælle som forgæves, hvis den ledige ikke er kommet i arbejde 3 måneder
efter jobsøgningsaktiviteten.”
Svar:
Dagpengemodtagere skal kontinuerligt søge job med henblik på at komme hurtigst
muligt i beskæftigelse samt løbende registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog.
Den lediges a-kasse skal i den forbindelse løbende følge med i den lediges jobsøg-
ning i jobloggen og vurdere, om den ledige søger et tilstrækkeligt antal job.
Det fremgår af tabel 1, at der i oktober 2024 var godt 73.300 dagpengemodtagere
med registrerede jobansøgninger i deres joblog på Jobnet.dk. Heraf var knap
37.200 dagpengemodtagere kommet i ordinær lønmodtagerbeskæftigelse inden for
de næste tre måneder, svarende til 50,7 pct. af de dagpengemodtagere, der havde
registreret jobsøgninger i oktober 2024.
De godt 73.300 dagpengemodtagere med jobsøgning i oktober 2024 havde registre-
ret i alt 616.800 jobansøgninger i jobloggen på Jobnet.dk, hvilket svarer til gen-
nemsnitligt 8,4 jobsøgninger pr. person i oktober måned.
De dagpengemodtagere, som ikke opnåede ordinær lønmodtagerbeskæftigelse in-
den for tre måneder, havde afsendt godt 311.400 jobansøgninger i oktober måned.