Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2928788_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5241
31. oktober 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren i lyset af de nye tal og oplysninger, der præsenteres i ministerens
orientering til Beskæftigelsesudvalget om udviklingen på kontanthjælpsområdet jf.
BEU alm. del bilag 280 foretage et nyt skøn, som det der er foretaget i regeringens
aftalen om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp fra oktober 2023, hvor man
anslog, at omkring 10.000 skønnede fuldtidspersoner i 2025 ville opleve en væ-
sentlig nedgang i ydelsen?”
Svar:
Indledningsvist er det relevant at bemærke, at aftaleøkonomien i de tre aftaler, der
blev indgået på kontanthjælpsområdet i oktober 2023, er baseret på det tilgænge-
lige datagrundlag i kontanthjælpsmodellen ved aftaleindgåelse. Således tager afta-
leøkonomien afsæt i det senest tilgængelige og fuldkomne registeroplysninger fra
2019, hvorefter målgruppens størrelse er fremskrevet til strukturelt niveau i 2025.
Af de tre aftaler er
Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp
allerede
blevet vedtaget af Folketinget i maj 2024.
Som det fremgår af BEU alm. del bilag 280 af 26. september 2024 (samling 2023-
24), er antallet af faktiske personer i kontanthjælpssystemet rekordlavt i 2024. På
den baggrund har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet et estimat for, hvor mange
der forventes at blive indplaceret på de tre nye satser mindstesats, grundsats og for-
højet sats, såfremt kontanthjælpsreformen var gældende i maj 2024. Med betydelig
usikkerhed estimeres det under disse forudsætninger bl.a., at omtrent 13.000 fuld-
tidspersoner i
faktisk
niveau ville have været indplaceret på mindstesatsen i maj
2024. I aftaleøkonomien blev det estimeret, at antallet af mindstesatsmodtagere
strukturelt
ville udgøre ca. 22.000 fuldtidspersoner i 2025.
Det skal fremhæves, at der ikke kan foretages en direkte sammenligning mellem de
faktiske niveauer i maj 2024 og de forudsatte strukturelle niveauer. Forskellen heri
afspejler bl.a., at der i 2024 er færre kontanthjælpsmodtagere, hvilket følger af den
aktuelle konjunktursituation. Det er desuden usikkert, om øjebliksbilledet i maj
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren i lyset af de nye tal og oplysninger, der præsenteres i ministerens orientering til Beskæftigelsesudvalget om udviklingen på kontanthjælpsområdet jf. BEU alm. del bilag 280 vil foretage et nyt skøn, som det der er foretaget i regeringens aftalen om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp fra oktober 2023, hvor man anslog, at omkring 10.000 skønnede fuldtidspersoner i 2025 ville opleve en væsentlig nedgang i ydelsen
2024 er retvisende for antallet af kontanthjælpsmodtagere, når det nye kontant-
hjælpssystem træder i kraft medio 2025. Det er bl.a. forventningen, at ledigheden
gradvist vil stige de kommende år.
I forhold til
Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp,
som blev ud-
møntet ved et lovforslag, der blev vedtaget af Folketinget ultimo maj 2024, så blev
det skønnet, at ca. 10.000 kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere struk-
turelt i 2025 ville blive omfattet af de skærpede optjeningsregler og dermed blive
indplaceret på den nye mindstesats.
Såfremt skærpede optjeningsregler var gældende i maj 2024 estimeres det med be-
tydelig usikkerhed, at det
faktiske
niveau ville udgøre ca. 6.000 fuldtidspersoner,
som omfattes af
Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp.
Sammen-
ligningen er behæftet med samme forbehold som angivet ovenfor.
Beskæftigelsesministeriet vil fortsat følge udviklingen tæt.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2