BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm., om at forklare provenuberegningen af L162 A, som forudser en bruttobesparelse på 90 mio. kr., men 40 mio. kr. efter skat og tilbagebeløb

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalget

[email protected]

Karsten Hønge (SF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2025 - 515

20. februar 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.

196 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 196:

”Vil

ministeren forklare provenuberegningen af L162 A, som forudser en bruttobe-

sparelse på 90 mio. kr., men 40 mio. kr. efter skat og tilbagebeløb?”

Svar:

Med lov nr. 632 af den 11. juni 2024 præciseres bemyndigelsesbestemmelsen om

fastsættelse af det pensionsretlige begreb indtægt ved personligt arbejde, der an-

vendes ved beregning af folkepensions-, førtidspensions eller seniorpensionsydel-

sen. Indtægt ved personligt arbejde defineres som arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst, DIS-indkomst og udenlandske indkomster, som svarer til arbejdsmar-

kedsbidragspligtig indkomst.

Når indtægt ved personligt arbejde defineres som arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst, ændrer det på, hvilke indkomster, der påvirker pensionsberegningen i

forhold til, hvad der har været gældende i 2023 og 2024. Indkomsttyper, som ikke

er arbejdsmarkedsbidragspligtige, vil således indgå i pensionsberegningen. Det

gælder fx efterløn, fleksydelse, fleksløntilskud, arbejdsløshedsdagpenge og syge-

og barselsdagpenge.

Det skønnes, at i størrelsesordenen 6.000 pensionister i 2023 og 2024 har haft en

midlertidig forhøjelse i deres folkepensions-, førtidspensions eller seniorpensions-

ydelse. Fra 2025 ændres dette, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst anvendes

i stedet. Dermed vil ca. 6.000 pensionister fremadrettet opleve en reduktion i deres

folkepensions-, førtidspensions eller seniorpensionsydelse. Det kan fx være en re-

duktion i den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) som følge af, at pensio-

nistens ægtefælle/samlever samlet set har en ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst, der er højere end fradragsbeløbet for, hvornår der skal ske modregning.

Dette medfører offentlige mindreudgifter til indkomstoverførsler.

Samlet set skønnes præciseringen at medføre offentlige mindreudgifter svarende til

omtrent 90 mio. kr. før skat og tilbageløb. Ved anvendelse af standardforudsætnin-

ger for skat og tilbageløb skønnes præciseringen at medføre varige mindreudgifter

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm., om at forklare provenuberegningen af L162 A, som forudser en bruttobesparelse på 90 mio. kr., men 40 mio. kr. efter skat og tilbagebeløb

svarende til ca. 40 mio. kr. efter skat og tilbageløb,

jf. Regneprincipper på beskæfti-

gelses- og overførselsområdet (Finansministeriet, 2021).

Det bemærkes, at ændrin-

gen ikke vurderes at være forbundet med afledte adfærdsvirkninger i nævneværdigt

omfang.

Ændrede skøn i forhold til de virkninger, der er forventet ved indgåelse af politiske

aftaler, fører efter normal praksis ikke til en genåbning af aftaleøkonomien. Afvi-

gelser fra de oprindelig skønnede virkninger

–

positive såvel som negative

–

ind-

regnes løbende i forbindelse med opdatering af de mellemfristede fremskrivninger,

herunder i opgørelsen af det finanspolitiske råderum.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister