Folketingets Beskæftigelsesudvalget
Karsten Hønge (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 515
20. februar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
195 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 195:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange par/samlevere hvor den person er i fleks-
job, der vurderes at blive påvirket negativt af L162 A?”
Svar:
Med lovændring nr. 632 af den 11. juni 2024 præciseres bemyndigelsesbestemmel-
sen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af
pension, herunder folkepension, seniorpension og førtidspension.
Indtægt ved personligt arbejde defineres som AM-bidragspligtig indkomst, DIS-
indkomst og udenlandske indkomster, som svarer til AM-bidragspligtig indkomst.
Indkomsttyper, som ikke er AM-bidragspligtige, vil således indgå i pensionsbereg-
ningen. Det gælder fx efterløn, fleksydelse, fleksløntilskud, arbejdsløshedsdag-
penge og syge- og barselsdagpenge.
Den nye præcisering af indtægtsbegrebet indebærer, at indkomstoverførsler fra en
eventuel ægtefælle eller samlever, der er i fleksjob eller modtager fleksydelse, til
forskel fra situationen i 2023 og 2024, nu indgår i indkomstgrundlaget for modreg-
ning i folke-, førtids- eller seniorpension. Det bemærkes, at det kun er den del af
indtægten, der
ikke
er arbejdsmarkedsbidragspligtig, der nu kan medføre modreg-
ning. Pensionister, der er gift eller samlevende med en partner, der er ansat i fleks-
job, bliver således ikke modregnet i deres pension for den arbejdsindkomst, som
deres partner modtager i fleksjobbet. Det er således kun flekslønstilskuddet, der vil
indgå i beregningen af partnerens folke-, førtids- eller seniorpension.
Dernæst er det væsentligt at bemærke, at der ikke er ændret ved de gældende græn-
ser for, at en pensionist og eventuel ægtefælle/samlever kan have en vis samlet ind-
komst ved siden af. F.eks. kan en ægtefælle/samlever til en førtidspensionist have
en indkomst på op til 285.480 kr. ud over arbejdsindkomst, før der modregnes i
førtidspensionen. Derudover kan parret samlet have en indkomst på op til 143.000
kr., før der modregnes i førtidspensionen. Det betyder, at hvis førtidspensionisten
ikke selv har nogen indkomst ud over førtidspensionen, så kan ægtefællen have en