Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 515
20. februar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
193 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 193:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange par/samlevere, hvor ældrechecken til den
ene i husstanden nu helt forsvinder? Der henvises til L162 A, hvor det anslås, at
6.000 personer nu berøres af modregning.”
Svar:
Behovsbestemte tillægsydelser på pensionsområdet er målrettet de pensionister, der
har færrest midler at leve for, og indeholder således regler om, at andre indkomster
har betydning for størrelsen på de tillægsydelser man kan få. Det gælder også den
supplerende pensionsydelse, ofte omtalt som ældrechecken. Det er således en be-
tingelse for at modtage ældrecheck, at folkepensionistens og en eventuel ægtefæl-
les eller samlevers samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen på
103.100 kr. (2025), og at pensionisten og dennes samlever har en relativt lav sup-
plerende indtægt, der medfører en tillægsprocent højere end nul.
For at have en tillægsprocent på 100, og dermed kunne modtage den maksimale æl-
drecheck, må en folkepensionist og dennes samlever højest have en samlet supple-
rende indtægt på 69.700 kr. om året (2025). Der udbetales ikke ældrecheck, hvis
parret har en samlet supplerende indtægt på mere end 192.000 kr. om året (2025).
Det ændrede indtægtsbegreb, der følger af lov nr. 632 af den 11. juni 2024 betyder,
at indkomstoverførsler, som en eventuel ægtefælle eller samlever modtager, nu ind-
går i beregningen af den personlige tillægsprocent. Det kan betyde, at nogle pensio-
nister mister hele eller dele af fx deres ældrecheck.
Det skønnes, at i størrelsesordenen 6.000 pensionister i 2023 og 2024 har haft en
midlertidig forhøjelse af deres folke-, førtids- eller seniorpension og/eller evt. æl-
drecheck. Disse personer kan således få nedsat deres pensionsydelse eller ældre-
check på baggrund af indtægter hos ægtefælle eller samlever, der har været set bort
fra i 2023 og 2024.
Heraf skønnes det, at i alt ca. 2.000 folkepensionister får reduceret deres ældre-
check, hvoraf ca. 1.800 folkepensionister ikke længere er berettiget til at modtage