BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm., om hvad de statslige merudgifter vil være, hvis der indføres et statsligt betalt pensionstillæg på 12 % af dagpengebeløbet til barselsdagpengemodtagere

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Carl Valentin (SF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2025 - 557

31. marts 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.

190 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Va-

lentin (SF).

Spørgsmål nr. 190:

”Vil

ministeren oplyse, hvad de statslige merudgifter vil være, hvis der indføres et

statsligt betalt pensionstillæg på 12 pct. af dagpengebeløbet til barselsdagpenge-

modtagere? Det skal lægges til grund, at pensionstillægget ikke tildeles i perioder

med barselsdagpengerefusion og dermed ikke i perioder, hvor arbejdstageren på

barsel får løn under barsel?”

Svar:

Barselsdagpenge har til formål at sikre økonomisk kompensation for det bortfald af

indtægt, der opstår, når man udnytter retten til fravær i forbindelse med barsel og

orlov. Barselsdagpengene kan enten udbetales til borgeren, der er på barsel, eller

som refusion til arbejdsgiveren, hvis borgeren modtager hel eller delvis løn under

fraværet. Det skønnes, at knap 40 pct. af de samlede udgifter til barselsdagpenge

(ca. 12,6 mia. kr. i 2023 (2025-pl)) udbetales direkte til barselsdagpengemodtagere.

Ret til løn under barsel og orlov forhandles som altovervejende hovedregel af ar-

bejdsmarkedets parter som led i overenskomstforhandlingerne eller individuelt for-

handlede ansættelsesvilkår.

Det er lagt til grund i beregningerne, at pensionstillægget indføres som et nyt til-

læg, der ligger ud over de eksisterende indbetalinger af dobbelt ATP-bidrag og ind-

betalinger til Obligatorisk Pension, mens den enkelte modtager barselsdagpenge.

Det antages, at der ikke betales AM-bidrag af et det foreslåede pensionstillæg.

Tabel 1 viser den skønnede saldovirkning i 2030 og på lang sigt (gennemsnit i

2095-2100), hvis der indføres et pensionstillæg på 12 pct. af de barselsdagpenge,

der udbetales til barselsdagpengemodtageren.

Indførelsen af det foreslåede pensionstillæg vil medføre offentlige merudgifter som

følge af udgifter til udbetaling af selve tillægget. Derudover vil den øgede pensi-

onsindbetaling give anledning til offentlige mindreindtægter som følge af det ekstra

pensionsfradrag, der medfører et øget fradrag i grundlaget for den enkeltes skatte-

betaling.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm., om hvad de statslige merudgifter vil være, hvis der indføres et statsligt betalt pensionstillæg på 12 % af dagpengebeløbet til barselsdagpengemodtagere

De øgede indbetalinger til pension medfører, at den enkeltes pensionsformue for-

øges. Det vil øge pensionsudbetalingerne fra arbejdsmarkeds- eller privatpensioner,

når de berørte personer overgår til folkepensionsalderen, og dermed også de offent-

lige indtægter fra skatter og afgifter fra pensionsudbetalinger. Hertil kommer of-

fentlige indtægter fra en stigning i provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL-skat-

ten). Det indgår derudover i skønnet, at der vil ske mere modregning af pensionstil-

læg til folkepensionen og den supplerende pensionsydelse, som følge af en stigning

i den enkeltes pensionsudbetalinger fra arbejdsmarkeds- eller privatpensioner.

Samlet set skønnes indførelsen af det foreslåede pensionstillæg at medføre en sal-

dosvækkelse på 625 mio. kr. i 2030. Initiativet forventes at medføre en saldosvæk-

kelse i årene frem til omtrent år 2080, hvorefter initiativet ventes at være forbundet

med en positiv saldovirkning. På lang sigt (gennemsnit i 2095-2100) skønnes initi-

ativet således at medføre en saldoforbedring på omkring 90 mio. kr. årligt.

Hvis forslaget træder i kraft fra 2026, vurderes de akkumulerede økonomiske kon-

sekvenser at medføre betydelige merudgifter set over perioden 2026-2100, og på

den baggrund vurderes det at bidrage negativt til den finanspolitiske holdbarhed.

Tabel 1

Saldovirkning som følge af indførelse af nyt pensionstillæg

Mio. kr. (2025-niveau)

Saldovirkning (efter skat og tilbageløb)

2030

-625

Gennemsnit i 2095-2100

Anm.: Saldovirkningen er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. De økonomiske konsekvenser tager afsæt regnskabs-

tal for de samlede udgifter til barselsdagpenge i 2023 og baserer sig på de gældende regler i 2025. Antal-

let af barselsdagpengemodtagere frem mod 2100 er baseret på Finansministeriets befolkningsfremskriv-

ning, hvor det antages, at når antallet af 0-årige stiger med én, så stiger antallet af barselsdagpengemod-

tagere med omtrent én. Det antages, at andelen af personer, som modtager hhv. barselsdagpenge og løn

under barslen, holdes kontant. Fremskrivningen baserer sig på en samlet fertilitet på 1,7 barn pr. kvinde.

Kilde: Egne beregninger.

Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed. Det nominelle markedsafkast på

pensionsindbetalinger antages

–

i tråd med Finansministeriets mellemfristede frem-

skrivninger

–

at udgøre 4,5 pct. før skat. Afkastet beskattes løbende med en pensi-

onsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 pct. Såfremt det faktiske markedsafkast er lavere

end forudsat, vil det isoleret set svække saldovirkningen af forslaget. Hvis der ek-

sempelvis forudsættes et markedsafkast på 4,0 pct. skønnes forslaget at indebære

en varig negativ saldovirkning efter skat og tilbageløb.

Der er i beregningerne ikke taget højde for eventuelle adfærdsvirkninger. Der er så-

ledes ikke medregnet en negativ arbejdsudbudsvirkning eller øgede udgifter til bar-

selsdagpenge, såfremt pensionstillægget giver anledning til en stigning i antallet af

personer på barsel eller i længden af fraværsperioden. I beregningerne er der endvi-

dere ikke taget højde for merudgifter til administration af forslaget. Endeligt be-

mærkes det, at de økonomiske konsekvenser vil kunne påvirkes af eventuelle æn-

dringer på overenskomstområdet.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister