Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2979327_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025-5986 & 2025-418
18. februar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
185 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Char-
lotte Munch (DD).
Spørgsmål nr. 185:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der menes med ”kassearbejde” som beskrevet i
Arbejdstilsynets faktaark ”Eksempler på konkrete arbejdsopgaver” af 20. december
2024, herunder hvilke konkrete opgaver 13-14-årige må udføre som kassemedar-
bejdere i dagligvarebutikker, og hvor grænsen går for opgaver, der vurderes at være
for komplekse eller belastende for unge i denne aldersgruppe? Der henvises til:
https://at.dk/media/fyinlntv/bilag-2-eksempler-paaarbejdsopgaver-til-unge-13-14-
aar.pdf”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at flere unge får et fritidsjob, og derfor glæder det
mig, at der den 1. januar 2025 trådte nye regler i kraft, der bl.a. giver unge mulig-
hed for at arbejde med ufarlige maskiner, fx et kassebånd.
I samarbejde med arbejdsmarkedets parter er der også udarbejdet et rammenotat for
arbejde ved kassebånd, som er offentligt tilgængeligt som vejledningsmateriale på
Arbejdstilsynets hjemmeside, at.dk:
Arbejde ved kasse: Regler for unge på 13-14
år, og unge, der ikke har afsluttet 9. klasse.
Jeg har derudover til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Unge,
der er 13-14 år, eller som endnu ikke har afsluttet grundskolen, må beskæf-
tiges med lettere ekspedition, og med de seneste lempelser er der nu åbnet for, at de
også må arbejde ved kassebånd. Det betyder, at disse unge nu kan ansættes som
kassemedarbejdere.
Med ”kassearbejde” menes dermed, at alle unge nu må arbejde med ekspedition
ved et kassebånd.
For 13-14-årige eller unge, der endnu ikke har afsluttet grundskolen, vil det dog fx
ikke være lettere ekspedition, hvis unge udfører kassearbejde i butikker, hvor det
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm., om hvad der menes med kassearbejde som beskrevet i Arbejdstilsynets faktaark Eksempler på konkrete arbejdsopgaver af 20. december 2024
generelt eller på særlige tidspunkter af dagen er velkendt, at der handler kunder,
som indebærer en særlig risiko for konflikter med psykisk eller fysisk vold. Det
gælder også, hvis der er tale om arbejdssituationer, hvor kunderne forventer særlig
vejledning eller rådgivning ved køb af varer, da det vil kunne virke uoverskueligt
for den unge. Det kan fx være, hvis butikken har et varesortiment, der indeholder
andet end almindelige, genkendelige varer. Derimod vil indscanning af et bredt va-
resortiment ved et kassebånd ikke i sig selv være en uoverskuelig opgave.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2