Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
–
346
J.nr. 2025 - 1154
3. februar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
182 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 182:
”Vil
ministeren som opfølgning på svar på spørgsmål nr. 339 (alm. del, folketings-
året 2023-24) oplyse, om ministeren vil tage initiativ til, at der gives yderligere vej-
ledning eller kommunikation til borgere, der modtager flekslønstilskud, og virk-
somheder for at undgå misforståelser omkring modregning, og vil ministeren desu-
den oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at alle parter er tilstrækkeligt informeret
om reglerne for modregning i flekslønstilskuddet ifm. indtægter gennem udlejning
via Airbnb?”
Svar:
I sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt en udbetaling fra en arbejdsgiver til en ansat
i fleksjob er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt, er det kommunen, der skal
foretage den konkrete vurdering af indtægtens art. Er der tale om en lønindtægt, vil
indtægten indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Dette blev også fastslået med
Ankestyrelsens principmeddelelse 27-23, hvor der er konkrete anvisninger til kom-
munerne om, hvad der kan indgå i vurderingen.
En principmeddelelse er en bindende retskilde, som blandt andet kommunerne skal
bruge ved afgørelser i tilsvarende sager. Ankestyrelsens principielle afgørelser er
derved en praktisk rettesnor for senere afgørelser i kommuner og andre førstein-
stanser. Ankestyrelses principmeddelelse 27-23 er indarbejdet i Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings vejledning nr. 9258 af 24. april 2024 om fleksløntil-
skud mv.
I forhold til indtægter gennem udlejning, f.eks. via Airbnb, skal kommunen fore-
tage en konkret vurdering af, om udlejningen kan karakteriseres som selvstændig
bibeskæftigelse eller ej. Er der tale om selvstændig bibeskæftigelse, vil indtægten
medføre fradrag i fleksløntilskuddet ligesom lønindtægter.
Kommunen skal her bl.a. se på omfanget af udlejningen og den pågældendes ar-
bejde i virksomheden og foretage en konkret vurdering.