Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2977610_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
13. februar 2025
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 181 (Alm. del) af
17. januar 2025
Spørgsmål
I beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål nr. 21 (alm. del) fremgår det, at en
lempelse af anciennitetskravet til tidlig pension med et år øger antallet af personer
på tidlig pension med 10.700 helårspersoner, mens arbejdsudbudsvirkningen
opgøres til -4.400 fuldtidspersoner ligesom de offentlige finanser belastes med 1,8
mia. kr. i 2030. Vil ministeren sammenholde disse effekter med effekterne fra svar
på spørgsmål nr. 250 (2023-2024) og redegøre for, hvorfor forholdene mellem
arbejdsudbudsvirkning og belastning af de offentlige finanser relativt til antallet af
helårspersoner i 2030 afviger så markant mellem de to svar?
Svar
Arbejdsudbudsvirkningen målt relativt til aktivitetsvirkningen af en udvidelse af
ordningen for tidlig pension som beskrevet i
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål
nr. 250 (Alm. del) af 25. marts 2024
er forholdsmæssigt høj sammenlignet med den
skønnede effekt af en lempelse af anciennitetskravet med et år, som angivet i
Svar
på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 21 (Alm. del) af 29. november 2024.
Den relativt høje arbejdsudbudsvirkning pr. aktivitetsvirkning ved udvidelsen af
ordningen skal ses i lyset af de anvendte beregningsforudsætninger,
jf. besvarelsen af
Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts 2024.
Effekten af udvi-
delsen er opgjort som effekten af, at de personer, som ved gældende regler for-
ventes at benytte ordningen for tidlig pension, vælger at benytte deres ret til tidlig
pension i yderligere det antal år som ordningen udvides med. Dermed tager opgø-
relsen ikke højde for, at udvidelsen kan gøre ordningen for tidlig pension mere at-
traktiv end efterløn og dermed få nogle efterlønsberettigede, som ikke ved gæl-
dende regler benytter deres ret til tidlig pension, til at vælge tidlig pension frem for
efterløn. Dette forhold mindsker alt andet lige den skønnede meraktivitet som
følge af udvidelsen i BEU 250-opgørelsen, men har kun har relativt begrænset be-
tydning for de opgjorte beskæftigelses- og provenueffekter, hvilket afspejler at
personerne alternativt til at være på tidlig pension er på efterløn, og at ydelsesni-
veauerne mellem de to ordninger ikke er markant forskellige.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm., om at en lempelse af anciennitetskravet til tidlig pension med et år øger antallet af personer på tidlig pension med 10.700 helårspersoner, mens arbejdsudbudsvirkningen opgøres til -4.400 fuldtidspersoner ligesom de offentlige finanser belastes med 1,8 mia. kr. i 2030
Side 2 af 2
Dertil kommer, at en udvidelse af perioden med mulighed for tidlig pension som
skønnet i BEU 250 vil ske på alderstrin, hvor det ikke er muligt at modtage efter-
løn, da efterlønsordningen ligesom ordningen for tidlig pension er treårig ved gæl-
dende regler. Dermed vil efterlønsberettigede med ret til tidlig pension ikke have
efterløn som alternativ til tidlig pension i udvidelsesårene, hvilket bidrager til at
øge arbejdsudbudseffekten pr. aktivitetsvirkning ved en udvidelse af antal år med
mulighed for tidlig pension sammenlignet med den opgjorte effekt af udvidelsen i
BEU 21 som fastholder tidlig pension som en treårig ordning, men lemper ancien-
nitetskravet.
Der vil desuden være forskelle i de skønnede effekter i besvarelserne af BEU 21
og BEU 250, som følger af forskelle i de anvendte beregningsmodeller og heraf
forskellige beregningstekniske antagelser. I besvarelsen af BEU 21 er opgørelsen
foretaget i et registerbaseret beregnings-setup for tidlig pension, svarende til det
der blev anvendt i forbindelse med indførelsen af ordningen, mens besvarelsen af
BEU 250 er foretaget i Finansministeriets mellemfristede model-setup. Det mel-
lemfristede beregnings-setup kan anvendes til langsigtede fremskrivninger og i si-
tuationer, hvor der ændres i flere ordninger samtidigt, men tillader ikke samme de-
taljegrad i beregningerne som i det registerbaserede setup, der er baseret på oplys-
ninger om bl.a. anciennitet, timeløn, ydelsesniveau og efterlønsalternativ på indi-
vidniveau. Desuden vil provenu-skøn foretaget i det mellemfristede model-setup
desuden også indeholde langsigtede effekter på bl.a. selskabsskat. De to opgørel-
ser kan således ikke direkte sammenlignes.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister