BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm., om at 13.100 helårspersoner forventes at benytte tidlig pension i 2030 med en arbejdsudbudsvirkning på -6.300 fuldtidspersoner og en belastning af de offentlige finanser på 2,8 mia. kr.

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

13. februar 2025

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 180 (Alm. del) af

17. januar 2025

Spørgsmål

Ministerens svar på spørgsmål nr. 93 (alm. del) viser, at 13.100 helårspersoner

forventes at benytte tidlig pension i 2030 med en arbejdsudbudsvirkning på -6.300

fuldtidspersoner og en belastning af de offentlige finanser på 2,8 mia. kr. Af svar

på spørgsmål nr. 250 (alm. del, folketingsåret 2023-2024) fremgår det, at en

fastfrysning af alderen for tidlig pension øger antallet af personer på tidlig pension

med 9.200 personer i 2030 med en arbejdsudbudsvirkning på -6.400

fuldtidspersoner og en belastning af de offentlige finanser på 2,8 mia. kr. En

fastfrysning af alderen for tidlig pension øger således antallet af personer på tidlig

pension med ca. 70 pct., mens belastningen af både arbejdsudbud og offentlige

finanser fordobles. Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem disse

indbyrdes forhold?

Svar

Arbejdsudbudsvirkningen målt pr. aktivitetsvirkning af en udvidelse af ordningen

for tidlig pension som beskrevet i

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250

(Alm. del) af 25. marts 2024

er forholdsmæssigt høj sammenlignet med den skøn-

nede effekt af ordningen ved gældende regler, som angivet i

Svar på Beskæftigelsesud-

valgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af 29. november 2024.

Den relativt høje arbejdsudbudsvirkning pr. aktivitetsvirkning ved udvidelsen af

ordningen skal ses i lyset af de anvendte beregningsforudsætninger,

jf. besvarelsen af

Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts 2024.

Effekten af udvi-

delsen er opgjort som effekten af, at de personer, som ved gældende regler for-

ventes at benytte ordningen for tidlig pension, vælger at benytte deres ret til tidlig

pension i yderligere det antal år som ordningen udvides med. Dermed tager opgø-

relsen ikke højde for, at udvidelsen kan gøre ordningen for tidlig pension mere at-

traktiv end efterløn og dermed få nogle efterlønsberettigede, som ikke ved gæl-

dende regler benytter deres ret til tidlig pension, til at vælge tidlig pension frem for

efterløn. Dette forhold mindsker alt andet lige den skønnede meraktivitet som

følge af udvidelsen i BEU 250-opgørelsen, men har kun har relativt begrænset be-

tydning for de opgjorte beskæftigelses- og provenueffekter, hvilket afspejler at

personerne alternativt til at være på tidlig pension er på efterløn, og at ydelsesni-

veauerne mellem de to ordninger ikke er markant forskellige.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm., om at 13.100 helårspersoner forventes at benytte tidlig pension i 2030 med en arbejdsudbudsvirkning på -6.300 fuldtidspersoner og en belastning af de offentlige finanser på 2,8 mia. kr.

Side 2 af 2

Dertil kommer, at en udvidelse af perioden med mulighed for tidlig pension som

skønnet i BEU 250 vil ske på alderstrin, hvor det ikke er muligt at modtage efter-

løn, da efterlønsordningen ligesom ordningen for tidlig pension er treårig ved gæl-

dende regler. Dermed vil efterlønsberettigede med ret til tidlig pension ikke have

efterløn som alternativ til tidlig pension i udvidelsesårene, hvilket ligeledes vil bi-

drage til at øge arbejdsudbudseffekten pr. aktivitetsvirkning ved en udvidelse af

antal år med mulighed for tidlig pension sammenlignet med den treårige ordning.

Der vil desuden være forskelle i de skønnede effekter i besvarelserne af BEU 93

og BEU 250, som følger af forskelle i de anvendte beregningsmodeller og heraf

forskellige beregningstekniske antagelser. I besvarelsen af BEU 93 er opgørelsen

foretaget i et registerbaseret beregnings-setup for tidlig pension, svarende til det

der blev anvendt i forbindelse med indførelsen af ordningen, mens besvarelsen af

BEU 250 er foretaget i Finansministeriets mellemfristede model-setup. Det mel-

lemfristede beregnings-setup kan anvendes til langsigtede fremskrivninger og i si-

tuationer, hvor der ændres i flere ordninger samtidigt, men tillader ikke samme de-

taljegrad i beregningerne som i det registerbaserede setup, der er baseret på oplys-

ninger om bl.a. anciennitet, timeløn, ydelsesniveau og efterlønsalternativ på indi-

vidniveau. Desuden vil provenu-skøn foretaget i det mellemfristede model-setup

også indeholde langsigtede effekter på bl.a. selskabsskat. Endelig kan det bemær-

kes, at opgørelsen i BEU 250 er i 2024-niveau, mens opgørelsen i BEU 93 er i

2025-niveau. De to opgørelser kan således ikke direkte sammenlignes.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister