BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om at ministeren i sit svar på spørgsmål 88, 89 og 90 (BEU alm. del.) anfører, at der er anvendt fiktive tal i besvarelserne for at illustrere og forklare indfasningsprofilerne ved en fastholdelse af aldersgrænsen for tidlig pension, og at tallene således ikke afspejler det konkrete talgrundlag som indgår i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

7. februar 2025

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 177 (Alm. del) af

16. januar 2025

Spørgsmål

Ministeren anfører i sit svar på spørgsmål 88, 89 og 90 (BEU alm. del.), at der er

anvendt fiktive tal i besvarelserne for at illustrere og forklare indfasningsprofilerne

ved en fastholdelse af aldersgrænsen for tidlig pension, og at tallene således ikke

afspejler det konkrete talgrundlag som indgår i Finansministeriets mellemfristede

fremskrivninger. Ministeren bedes på den baggrund genbesvare spørgsmål nr. 22

og 88 med det konkrete talgrundlag i stedet for fiktive tal.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at der til besvarelsen af

Beskæftigelsesudvalgets spørgs-

mål nr. 22 (Alm. del) af 16. oktober 2024

fremgik fiktive tal, da formålet med besva-

relsen var at forklare teknikken bag indfasningsprofilen ved en fastholdelse af al-

dersgrænse for tidlig pension, og ikke størrelsesordenen af effekten ved fastholdel-

sen. I det følgende fremgår besvarelserne, hvor de fiktive tal er erstattet med det

konkrete talgrundlag. Modsat det illustrative eksempel i BEU 22 og 88 vil der i det

faktiske talgrundlag være mindre afvigelser fra en 1:1 parallelforskydning af tilgan-

gen til tidlig pension, hvilket dels afspejler antagelsen om en gradvis indfasnings-

profil af ordningen for tidlig pension frem mod 2030,

jf.

”Opdateret

fremskrivning af

tilbagetrækning før folkepensionsalderen

–

august 2023”,

dels variationer i årgangens stør-

relser og køns- og herkomstsammensætning

–

både på tværs af årgange og inden

for årgangene over tid.

I besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts

2024 er det lagt til grund, at alderen for efterløn og tidlig pension fastholdes på 64

år. Denne fastholdelse vil påvirke personer født efter 1. januar 1963, for hvem al-

deren for efterløn og tidlig pension ellers ville blive forhøjet til 65 år på grund af

forhøjelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år i 2030.

Det antages, at andelen af befolkningen, der overgår til tidlig pension på første,

andet og tredje mulige år er uændret sammenlignet med grundforløbet, således at

tilgangen til tidlig pension, som er stigende over alder, parallelforskydes relativt til

grundforløbet. Det indebærer konkret, at der for årgang 1963 sker en stigning i

antal modtagere af tidlig pension ved 64, 65 og 66 år (4, 3 og 2 år før

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om at ministeren i sit svar på spørgsmål 88, 89 og 90 (BEU alm. del.) anfører, at der er anvendt fiktive tal i besvarelserne for at illustrere og forklare indfasningsprofilerne ved en fastholdelse af aldersgrænsen for tidlig pension, og at tallene således ikke afspejler det konkrete talgrundlag som indgår i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger

Side 2 af 3

folkepensionsalderen), hvorimod antal modtagere af tidlig pension ved 67 år (1 år

før folkepensionsalderen) er uændret,

jf. figur 1.

Figur 1

Antal modtagere af tidlig pension fordelt over

alder, ved gældende regler og ved fastholdt

alder for tidlig pension, årgang 1963

1.000 personer

Figur 2

Ændring i antal modtagere af tidlig pension

som følge af fastholdt alder for tidlig pension,

over år og opdelt på alderstrin

1.000 personer

Fastholdt alder for tidlig pension på 64 år

Grundforløb

2025

2026

2027

64 år

2028

65 år

2029

2030

66 år

2031

Anm.: Figurene viser det konkrete talgrundlag som indgår i besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.

250 (alm. del) af 25. marts 2024

Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 og egne beregninger.

Effekten af forslaget vil træde i kraft fra det år, hvor personer født i 1963 fylder 64

år, dvs. i år 2027. Her vil fastholdelsen medføre, at personer født i år 1963 får mu-

lighed for at overgå til tidlig pension eller efterløn som 64-årige,

jf. figur 2.

Grundet variation i fødselsdatoer over året, vil årgang 1963 være 64 år i en del af

2027 og i en del af 2028. I gennemsnit vil mertilgangen i 2027 således være om-

trent halvt så stor i år 2027 som den fulde førsteårs effekt fra årgang 1963 (dvs.

halvdelen af området markeret med

i figur 1 og 2).

I år 2028 vil meraktiviteten som følge af fastholdelse af aldersgrænsen bestå af de

64-årige, som nu er tilgået ordningen et år tidligere end ellers (markeret med

i fi-

gur 1 og 2), samt den øgede tilgang ved 65 år, som svarer til forskellen i antal

modtagere af tidlig pension mellem ordningens første til andet mulige alderstrin

(stykket markeret med

i figur 1 og 2).

Den øgede tilgang ved 65 år afspejler, at årgang 1963 har fået fastholdt alders-

grænsen for tidlig pension ved 64 år, således at 65 år nu udgør ordningens andet

mulige alderstrin, og ikke det første mulige alderstrin som ved gældende regler. Da

årgang 1963 vil være 65 år i en del af 2028 og i en del af 2029, vil effekten ved 65

år være omtrent halvt så stor i år 2028 som den fulde andetårs effekt. I år 2029 vil

meraktiviteten bestå af de 64-årige, som med regelændringen er overgået til tidlig

pension et år tidligere end ved gældende regler (markeret med

i figur 1 og 2).

Dertil kommer meraktiviteten ved 65 år, som afspejler at 65 nu udgør det andet

mulige alderstrin i ordningen, hvor det ved gældende regler er det første mulige år

for modtagelse af tidlig pension (markeret med

i figur 1 og 2).

Side 3 af 3

Endelig kommer desuden meraktiviteten ved 66 år, som afspejler at årgang 1963

nu har 66 år som det tredje mulige alderstrin, hvor det ved gældende regler havde

været andet mulige alderstrin (markeret med

i figur 1 og 2). Da årgang 1963 vil

være 66 år i en del af 2029 og i en del af 2030, vil effekten ved 66 år være omtrent

halvt så stor i år 2029 som den fulde tredjeårs effekt. Således vil virkningen af fast-

holdelsen af aldersgrænsen have en gradvis indfasning frem mod år 2030.

Det skal bemærkes, at den opgjorte meraktivitet i ordningen for tidlig pension er

baseret på en række beregningsforudsætninger,

jf. besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets

spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts 2024.

Effekten af udvidelsen er opgjort som

effekten af, at de personer, som ved gældende regler forventes at benytte ordnin-

gen for tidlig pension, vælger at benytte deres ret til tidlig pension i yderligere det

antal år som ordningen udvides med. Dermed tager opgørelsen ikke højde for, at

udvidelsen kan gøre ordningen for tidlig pension mere attraktiv end efterløn og

dermed få nogle efterlønsberettigede, som ikke ved gældende regler benytter deres

ret til tidlig pension, til at skifte fra efterløn til tidlig pension.

De viste tal i figur 1 og 2 fremgår desuden af tabel 1.

Tabel 1

Talgrundlag for figur 1 og 2

64 år

Figur 1

Fastholdt alder for tidlig pension på 64 år

Grundforløb

Figur

2027

2028

2029

2030

2031

1,1

2,4

2,3

1,5

3,4

3,7

3,8

1,4

3,1

3,4

2,3

65 år

66 år

67 år

--- 1.000 helårspersoner ---

5,7

2,5

8,9

6,1

9,1

Anm.: Tabellen viser det konkrete talgrundlag som indgår i besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250

(alm. del) af 25. marts 2024. Der er afrundet til nærmeste 100 helarspersoner.

Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister