Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Peter Skaarup (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 114
20. januar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
168 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peter
Skaarup (DD) (MFU).
Spørgsmål nr. 168:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Nye tal afslører, at over halvdelen af kvin-
derne fra flere muslimske lande er endt på førtidspension: »Det er en total falliter-
klæring«” bragt på Berlingske.dk den 18. december 2024, og
vil ministeren desu-
den redegøre for, hvordan regeringen vil håndtere det totale svigt over for disse
kvinder, som er blevet parkeret på førtidspension af myndighederne?”
Svar:
Det er voldsomme tal, der præsenteres i artiklen, om overrepræsentation af kvinder
med ikke-vestlig baggrund, som har fået tilkendt førtidspension. Jeg ser det som
udtryk for tidligere tiders fejlslagne udlændingepolitik, hvor skiftende regeringer
ikke har stillet høje nok krav til de mennesker, der kom hertil. Kulturelle normer og
forskelle må ikke spille en rolle i forhold til at få tildelt en førtidspension.
Regeringen har allerede sammen med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti
indført arbejdspligten, som trådte i kraft ved årsskiftet. Det betyder, at vi nu stiller
krav til, at man møder op og bidrager, fx i nyttejobs eller andre beskæftigelsesret-
tede tilbud. For når man kommer her til landet, er det det klare udgangspunkt, at
man skal ud og være en del af det arbejdende fællesskab. Man skal bidrage, når
man kan, ikke sidde passivt på offentlig forsørgelse. På den måde viser vi også
børn og unge, at her i Danmark bidrager vi til fællesskabet.
Arbejdspligten kommer også til at gælde for de kvinder med ikke-vestlig baggrund,
som i alt for mange år har hængt fast i kontanthjælpssystemet. Men arbejdspligten
løser ikke problemet blandt dem, som allerede har fået tilkendt førtidspension.
Jeg har igangsat en analyse af overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere på
førtidspension. Det er vigtigt at forstå problemstillingen i dybden, så vi kan præ-
sentere en løsning på problemet, hvor vi går målrettet og klogt til værks.