Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2972814_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bjarne Laustsen (S)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
31. januar 2025
J.nr. 2025
326 / 2025-69
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 163 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 163:
”Er
der blevet rejst tiltale mod nogen enkeltpersoner i forbindelse med dødsulyk-
ken hos Danish Crown i Blans den 13. juni 2023, og hvis ikke, hvad er da årsagen,
og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvad der skal til, for at der kan place-
res et personligt ansvar?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet,
der oplyser følgende:
”I
sagen om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med dødsulyk-
ken i Blans den 13. juni 2023 er der ikke rejst straffesager over for andre end ar-
bejdsgiveren, virksomheden Danish Crown A/S.
Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at straffe flere forskellige aktører for at over-
træde loven. Når overtrædelsen angår arbejde for en arbejdsgiver giver loven hjem-
mel til at arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og ansatte kan straffes.
Arbejdsgivere kan enten være en såkaldt juridisk person fx et selskab eller en inde-
haver af en personligt ejet virksomhed. Efter arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren
det primære ansvar for, at arbejdet sker sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-
svarligt. Det betyder, at hovedparten af de pligter, der fremgår af arbejdsmiljølov-
givningen er pålagt arbejdsgiveren. Flertallet af straffesagerne om overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen rejses derfor mod arbejdsgivere.
En virksomhedsleder er i arbejdsmiljølovens forstand bestyrelsesmedlemmer, ad-
ministrerende direktører eller andre ledende personer med tilsvarende generel kom-
petence. Et strafansvar forudsætter, at det kan dokumenteres, at virksomhedslede-
ren var bekendt med overtrædelsen, og at virksomhedslederen enten aktivt har
medvirket til overtrædelsen eller har undladt at gribe ind over for overtrædelsen.
En arbejdsleder defineres i arbejdsmiljøloven som den, hvis arbejde udelukkende
eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om der er blevet rejst tiltale mod nogen enkeltpersoner i forbindelse med dødsulykken hos Danish Crown i Blans den 13. juni 2023
arbejdet i en virksomhed eller en del deraf. I praksis anses en medarbejder for at
være arbejdsleder, når den pågældende bruger halvdelen eller mere af arbejdstiden
på ledelsesopgaver, fx at instruere og føre tilsyn med arbejdets udførelse.
Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdslederen medvirke til, at arbejdsforholdene er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som
han leder. Arbejdslederen skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for
at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
Arbejdstilsynet har foretaget en grundig ulykkesundersøgelse i forbindelse med
dødsulykken i Blans den 13. juni 2023. Der har ikke været oplysninger, der inde-
holdt indikationer for at placere et personligt straffeansvar hos en virksomhedsleder
eller en arbejdsleder i sagen om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i forbin-
delse med dødsulykken.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2