Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2972786_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bjarne Laustsen (S)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
31. januar 2025
J.nr. 2025 - 326 / 2025-69
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 161 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 161:
”Vil
ministeren oplyse den præcise årsag til dødsulykken hos Danish Crown i
Blans den 13. juni 2023, herunder hvilke specifikke sikkerhedsbrud eller procedu-
rer der ikke blev fulgt, og hvem der var ansvarlig for at sikre, at de blev fulgt?”
Svar:
Jeg vil endnu en gang slå fast, at én dødsulykke altid er én for meget. Den konkrete
dødsulykke på Danish Crown-slagteriet i Blans, som spørgsmålet tager udgangs-
punkt i, er dybt tragisk og berører mig meget. Sikkerheden skal være i orden på ar-
bejdspladsen, og det er Danish Crowns ansvar at sørge for det.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet,
der oplyser følgende:
”Arbejdstilsynet undersøgte
dødsulykken i Blans den 13. juni 2023 og afgav tre
strakspåbud til Danish Crown for overtrædelse af reglerne om anvendelse af tekni-
ske hjælpemidler.
Arbejdstilsynets undersøgelse af ulykken viste, at kassevaskeren stod med spæn-
ding på, da afdøde rengjorde anlægget, og ulykken skete, da anlægget satte i gang
og låget gik ned. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at såfremt kassevaskeren havde
været gjort spændingsløs i forbindelse med rengøringen, ville ulykken ikke være
sket, og at årsagen til dødsulykken skal findes heri. Arbejdstilsynet afgav derfor et
strakspåbud til Danish Crown om at sikre, at kassevaskeren er standset under ren-
gøring og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Dette strakspåbud og hændel-
sesforløb udgjorde grundlaget for straffesagen mod Danish Crown i anledning af
ulykken.
Undersøgelsen af ulykken viste også, at kassevaskeren havde fejl og mangler. Fx
var kassevaskeren ikke forsynet med den hovedafbryder, som fremgår i leverandø-
rens brugsanvisning til kassevaskeren. Derfor afgav Arbejdstilsynet et strakspåbud
om at udbedre fejl og mangler på kassevaskeren. Fjernelsen af hovedafbryderen til
kassevaskeren vanskeliggjorde opgaven med at gøre maskinen spændingsløs, men
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om den præcise årsag til dødsulykken hos Danish Crown i Blans den 13. juni 2023
ulykken kunne som nævnt være undgået, såfremt kassevaskeren effektivt var blevet
sikret mod igangsætning til trods for, at hovedafbryderen var fjernet. Fjernelsen af
hovedafbryderen indgik som en del af den strafferetlige vurdering af Danish
Crowns arbejdsgiveransvar i anledning af dødsulykken.
Endvidere vurderede Arbejdstilsynet i forbindelse med undersøgelsen af dødsulyk-
ken, at kassevaskeren formentligt ikke opfyldte alle maskindirektivets krav til ind-
retning, herunder konstruktion, udstyr, sikring m.v. Arbejdstilsynet involverede
Sikkerhedsstyrelsen herom, da Sikkerhedsstyrelsen er den ansvarlige myndighed i
forhold til spørgsmålet om maskiners overholdelse af maskindirektivet. Der henvi-
ses i denne forbindelse til tidligere svar på BEU alm. del spørgsmål nr. 309-311
(samling 2022-23 (2. samling)).
Arbejdstilsynet afgav samtidig det tredje strakspåbud vedrørende virksomhedens
anvendelse af kassevaskeren og ikke rengøringssituationen, hvori ulykken skete.
Med strakspåbuddet skulle Danish Crown sikre, at kassevaskeren blev anvendt sik-
kerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i perioden frem til, at Sikkerhedsstyrelsens afkla-
ring forelå. Det bemærkes, at uanset om kassevaskeren på ulykkestidspunktet op-
fyldte eller ikke opfyldte alle indretningskravene i maskindirektivet, skulle den
være standset og effektivt sikret mod igangsætning under rengøringsarbejde.
Når Arbejdstilsynet konstaterer, at der på en virksomhed er sket overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen, afgives påbuddene til arbejdsgiveren som den ansvar-
lige. Dette sker, uanset hvem der på virksomheden konkret har adgang til og mulig-
hed for at overholde lovgivningen i forhold til udførelsen af arbejdet ved maski-
nerne og i forhold til maskiners lovlighed.
Det er Danish Crown, der planlægger og tilrettelægger arbejdet på virksomheden,
herunder også beslutter de procedurer, der skal følges. Derudover er det Danish
Crowns ansvar at sikre, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion
mv. samt at føre tilsyn med, at instruktioner og procedurer overholdes. Konsekven-
sen heraf er, at det er Danish Crown som virksomhed, der er modtager af påbud-
dene fra Arbejdstilsynet og i sidste ende også Danish Crown, der er strafferetligt
ansvarlig og har fået en bøde i sagen.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2