Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2933579_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bjarne Laustsen (S)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
8. november 2024
J.nr. 2024-71686/5366
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 15. oktober 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 16 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 16:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Erik blev hjerneskadet: Forsikringsselskab
trækker 10 år gammel sag endnu længere ud” fra TV2nord den 10. oktober 2024,
herunder om det er en rimelig og acceptabel behandlingstid i en arbejdsskadesag?
https://www.tv2nord.dk/frederikshavn/forsikringsselskab-traekker-10-ar-gammel-
sag-endnu-laengere-ud”
Svar:
Det er vigtigt for mig som minister, at vi har et velfungerende arbejdsskadesystem,
der griber alle borgere, der er kommet til skade eller er blevet syge i forbindelse
med deres arbejde. Derfor berører det mig meget at læse om det svære og lange
sagsforløb, den pågældende borger har været igennem. Det er trist, at denne tragi-
ske sag ikke er afsluttet endnu, så borgeren kan få klarhed over sin fremtidige situ-
ation.
Som minister kan jeg ikke udtale mig om behandlingen af den konkrete sag.
Der er et stort politisk fokus på at reducere sagsbehandlingstiderne i arbejdsskade-
sager. Dette er også en central ambition i arbejdsskadeaftalen fra september 2022,
hvor flere af initiativerne allerede er trådt i kraft. Et af initiativerne er en søgsmåls-
frist, hvor der den 1. juli 2024 blev indført en frist på seks måneder for forsikrings-
selskaber og 1 år for tilskadekomne til at indbringe administrative afgørelser for
domstolene. Dette skal sikre en hurtigere endelig afklaring af arbejdsskadesager og
reducere risikoen for lange sagsforløb som i den pågældende sag.
AES står over for en stor udfordring med at nedbringe sagsporteføljen og sagsbe-
handlingstiderne. Bestyrelsen for AES har oplyst mig om, at de har iværksat nye
proces- og systemunderstøttende initiativer, der skal nedbringe sagsbehandlingsti-
den. Jeg vil følge med i effekten af disse nye initiativer.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til artiklen Erik blev hjerneskadet: Forsikringsselskab trækker 10 år gammel sag endnu længere ud fra TV2nord den 10. oktober 2024, herunder om det er en rimelig og acceptabel behandlingstid i en arbejdsskadesag
Jeg har endvidere anmodet AES' bestyrelse om at identificere
og om muligt
igangsætte
nye initiativer, der kan nedbringe sagsbehandlingstiderne. Disse initi-
ativer og overvejelser skal fremgå af AES' årsberetning for 2024. Det er min klare
forventning, at AES arbejder målrettet med at nedbringe sagsbehandlingstiden, så
personer, der er kommet til skade på arbejdet, kan få en afgørelse inden for en ri-
melig tidsramme.
Det er afgørende for mig, at vi snart ser, at sagsbehandlingstiderne i AES bliver
nedbragt, og det er en udvikling, jeg vil følge tæt.
Jeg ønsker den pågældende borger det bedste og håber, at borgeren snart får en af-
klaring.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2