BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm., om saldoeffekten vedrørende tidlig pension

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

31. januar 2025

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 156 (Alm. del) af

20. december 2024

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse saldoeffekten for hvert enkelt år i perioden 2025-2055 for

følgende tre scenarier vedrørende tidlig pension: 1) gældende regler 2) aldersgræn-

sen fastholdes på 64 år (jf. svar på spm. 250 BEU alm. del, folketingsåret 2023-24)

3) tidlig pension udvides med ét år i forbindelse med stigningen i pensionsalderen

i 2030, hvorefter den følger hidtil reguleringspraksis?

Svar

Det skønnes, at ordningen for tidlig pension i 2030 koster 2,8 mia. kr. (2025-ni-

veau) efter skat, tilbageløb og adfærd

. Virkningerne af tidlig pension indgår i Fi-

nansministeriets fremskrivningerne og dermed i den offentlige saldo. Der er ingen

saldovirkning af at fastholde gældende regler.

En fastholdelse af alderen for tidlig pension på 64 år vil medføre en udvidelse af

perioden på tidlig pension med ét år fra 2027 til 2031, hvorefter udvidelsen af pe-

rioden vil vokse i takt med, at folkepensionsalderen forhøjes. Perioden, man kan

modtage tidlig pension, vil med tiltaget således være op til fire år fra 2027, op til

fem år fra 2031, op til 6 år fra 2035, op til 7 år fra 2039, op til 7,5 år fra 2043, op

8,5 år fra 2047 og op til 9 år fra 2051.

En sådan fastholdelse skønnes at medføre en merudgift på ca. 0,3 mia. kr. (2025-

niveau) i 2027 stigende til 2,0 mia. kr. (2025-niveau) i 2030,

jf. tabel 1.

I 2031 stiger

merudgiften yderligere, da der fra dette år er mulighed for 5 år med tidlig pension

som følge at forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2035. Dette sker igen i 2035,

hvor der bliver mulighed for 6 år med tidlig pension sfa. forhøjelsen af folkepensi-

onsalderen i 2040. Merudgiften øges således hver gang folkepensionsalderen for-

højes og alderen for tidlig pension er fastholdt.

Opgjort med udgangspunkt i det registerbaserede beregningssetup og således eksklusive eventuelle afledte

langsigtede effekter fra ændret arbejdsudbud på bl.a. selskabsskat.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm., om saldoeffekten vedrørende tidlig pension

Side 2 af 3

Tabel 1

Skønnet merudgift til tidlig pension ved udvidelser af ordningen

2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2040 2045 2050 2055

Saldovirkning

ved fastholdelse

af aldersgræn-

sen på 64 år,

mia. kr. 2025-ni-

veau

Saldovirkning

ved udvidelse af

tidlig pension

med ét år ifm.

stigningen i fol-

kepensionsalde-

ren i 2030, mia.

kr. 2025-niveau

0,3

0,9

1,7

2,0

2,1

2,5

3,3

4,1

7,7

9,0

8,9 11,2

0,3

0,9

1,7

2,0

1,9

1,5

1,4

1,9

2,1

2,7

2,4

2,1

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 100.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata og beregningsgrundlaget til

Aftale om en ny ret til tidlig pension

(2020).

En udvidelse af ordningen for tidlig pension med ét år for dem, som påvirkes af

stigningen i folkepensionsalderen i 2030, vil medføre at anciennitet på 42, 43 og

44 år giver ret til hhv. to, tre og fire år for årgang 1963 og yngre. Herefter følger

indekseringen af anciennitetskrav, opgørelsestidspunkt mv. den hidtil regulerin-

gen. I årene 2027 til 2030 svarer tiltaget til tiltaget nævnt ovenfor. Merudgiften

skønnes derfor at være den samme i disse år,

jf. tabel 1,

dvs. tiltaget skønnes at

medføre en merudgift på ca. 0,3 mia. kr. (2025-niveau) i 2027 stigende til 2,0 mia.

kr. (2025-niveau) i 2030, hvor tiltaget er fuldt indfaset. Herefter svinger merudgif-

ten med årgangenes størrelse, antal berettigede og forhøjelser af folkepensionsal-

deren.

Beregningerne i besvarelsen er foretaget i et registerbaseret beregningssetup for

tidlig pension, svarende til det der blev anvendt i forbindelse med indførelsen af

ordningen. Det er med det anvendte setup kun muligt at regne frem til 2035. Pro-

filerne for saldovirkningen er blevet forlænget frem til 2055 med udviklingen op-

gjort i Finansministeriets mellemfristede model-setup.

Effekten af at fastholdelse alderen for tidlig pension på 64 år er også angivet i

Svar

på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 25. marts 2024.

Dog vil der

være visse mindre forskelle i de skønnede effekter, som følger af forskelle i de an-

vendte opgørelsesmetoder og heraf forskellige beregningstekniske antagelser. I in-

deværende besvarelse er beregningerne foretaget i et registerbaseret beregnings-

setup for tidlig pension, svarende til det der blev anvendt i forbindelse med indfø-

relsen af ordningen, mens beregningerne i besvarelsen af BEU 250 er foretaget i

Finansministeriets mellemfristede model-setup. Det mellemfristede beregnings-

setup kan anvendes til langsigtede fremskrivninger og i situationer, hvor der æn-

dres i flere ordninger samtidigt, men tillader ikke samme detaljegrad i beregnin-

gerne som i det registerbaserede setup for tidlig pension, der er baseret på

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm., om saldoeffekten vedrørende tidlig pension

Side 3 af 3

oplysninger om bl.a. anciennitet, timeløn, ydelsesniveau og efterlønsalternativ på

individniveau.

Forskelle i meraktivitet afspejler, at skønnet i BEU 250 ikke medregner effekten

af, at udvidelsen af tidlig pension påvirker de efterlønsberettigedes valg mellem ef-

terløn og tidlig pension, herunder at udvidelsen vil gøre ordningen for tidlig pen-

sion mere attraktiv end efterløn og dermed få flere efterlønsberettigede til at vælge

tidlig pension frem for efterløn. Således er meraktiviteten højere i indeværende be-

svarelse sammenlignet med BEU 250. Det bemærkes i denne sammenhæng, at

denne forskel i skønnet meraktivitet er aftagende over tid, idet antallet af efter-

lønsberettigede er aftagende. Derudover kan det bemærkes, at forskellen i merak-

tiviteten har relativt begrænset betydning for de opgjorte beskæftigelses- og prove-

nueffekter, hvilket afspejler at personerne alternativt til at være på tidlig pension er

på efterløn og at ydelsesniveauerne mellem de to ordninger ikke er markant for-

skellige. Forskelle i den opgjorte saldovirkning afspejler primært, at der i de mel-

lemfristede beregninger også indregnes langsigtede effekter på bl.a. selskabsskat.

De to opgørelser kan således ikke direkte sammenlignes.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister