Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
11. november 2024
J.nr. 2024-5501
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 15 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victo-
ria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 15:
”I deres afrapportering fremfører Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesind-
sats, at ordinær uddannelse har en negativ beskæftigelseseffekt for borgere tæt på
arbejdsmarkedet. Samtidig mener Ekspertgruppen ikke, at der er klar evidens for
positive effekter af øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb for samme
gruppe.
Det står i skarp kontrast til studiet ”What Works for the Unemployed?
Evi-
dence from Quasi-Random
Caseworker Assignments”, der blev udgivet i en opda-
teret version af Hulum, Munch og Rasmussen for Rockwool Fonden i august 2024.
Studiet viser bl.a., at uddannelse og opkvalificering af ledige har en klar positiv be-
skæftigelseseffekt. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om opdateringen gi-
ver anledning til nye overvejelser, herunder svare på følgende:
1) Deler ministeren ekspertgruppens opfattelse af, at ordinær uddannelse har en ne-
gativ beskæftigelseseffekt?
2) Deler ministeren ekspertgruppens opfattelse af, at der ikke er klar evidens for
positive effekter af øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb?
3) Er ministeren enig med Hulum, Munch og Rasmussen i, at uddannelse og op-
kvalificering af ledige har en klar positiv beskæftigelseseffekt?
Ovennævnte artikel kan findes ved at tilgå følgende link:
https://x.com/jrmunch/sta-tus/1828706232137322917. Der henvises desuden til
rapporten ”Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats”, fremtidensbeskæfti-
gelsesindsats.dk, juni 2024.”