Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Peter Skaarup (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
–
419
21. januar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 149 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Skaarup (DD) (MFU).
Spørgsmål nr. 149:
”Vil
ministeren redegøre for udviklingen i antallet af tildelinger af førtidspension
fra 2011 til 2024, og vil ministeren desuden i opgørelsen belyse tildelingerne for-
delt efter de tildeltes oprindelse, herunder dansk oprindelse, vestlig oprindelse og
ikke-vestlig oprindelse? Vil ministeren derudover opgøre gruppen af ikke-vestlige
indvandrere på førtidspension ift. oprindelsesland?
”
Svar:
I besvarelsen af spørgsmålet er der taget udgangspunkt i antal personer tilgået før-
tidspension i de enkelte år. Tilgangen til førtidspension opgøres som det tidspunkt
personer første gang får
udbetalt
førtidspension. Den årlige tilgang til førtidspen-
sion kan afvige fra det årlige antal personer tildelt førtidspension, da der kan være
forskel på tidspunktet for tildeling og første tidspunkt for udbetaling af førtidspen-
sion. Opgørelsen foretages på denne måde, da datakvaliteten er bedre for udbetalin-
ger end for tildelinger.
Data for december 2024 foreligger ikke på tidspunktet for besvarelsen af spørgs-
målet, hvorfor 2024 er baseret på data for perioden januar-november 2024.
Tabel 1 viser antal og andel personer, der er tilgået førtidspension i perioden 2011
til 2024 fordelt på herkomst. Tabellen viser, at andelen af personer med dansk her-
komst for perioden under ét udgør 79 pct. af alle tilgåede personer i perioden 2011-
2024, indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør 16 pct., mens indvandrere fra vest-
lige lande udgør 3 pct.
Andelen af personer med dansk herkomst varierer mellem 77 og 82 pct. i årene
2011 til 2024, mens andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande varierer mellem
14 og 18 pct. i samme periode, indvandrere fra vestlige lande udgør mellem 3-4
pct. af alle tilgåede førtidspensionister gennem perioden.