Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2967931_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Rosa Lund (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6685
21. januar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 148 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa
Lund (EL).
Spørgsmål nr. 148:
”Hvad
vil ministeren/regeringen gøre, for at regeringen fremover iagttager forplig-
telsen i henhold til FN's Handicapkonvention art. 26 om at sikre adgang for perso-
ner med handicap og kroniske eller langvarige sygdomme med nedsat arbejdsevne
til omfattende og tværsektorielle habiliterings- og rehabiliteringstilbud, og vil mini-
steren specifikt forholde sig til artiklens regel om, at habiliterings- og rehabilite-
ringstilbud skal iværksættes tidligst muligt, og hvad det betyder på Beskæftigelses-
ministeriets ressort? Blandt andet bedes ministeren svare på, om regeringen vil give
borgere en endelig, tidsbegrænset afklaringsret i forhold til beskæftigelsesindsat-
sen, så syge borgere ikke kan fastholdes af kommunerne i årevis i "ressourcefor-
løb" eller andre endeløse praktikforløb på kontanthjælp eller helt uden nogen
ydelse, inden de bliver afklaret til fleksjob, revalidering eller førtidspension?”
Svar:
Kommunen er forpligtet til at give borgerne en bred og helhedsorienteret vejled-
ning, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov, og borgeren har ret til at blive
inddraget i og medvirke, når kommunen behandler den pågældendes sag. Derud-
over er kommunerne ansvarlige for, at sager på beskæftigelsesområdet er tilstræk-
keligt oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen, herunder at de relevante og nød-
vendige helbredsoplysninger foreligger.
På beskæftigelsesområdet er der en række forskellige indsatser, som skal tilbydes
borgeren under hensyntagen til den konkrete borgers forudsætninger og behov.
I december 2024 blev der i forbindelse med vedtagelsen af et nyt kontanthjælpssy-
stem indført et nyt tiltag om afklaring. Afklaringsretten træder i kraft den 1. juli
2025 og betyder, at kommunen minimum hvert andet år skal vurdere, om borgeren
får den rette ydelse og indsats. Dette indebærer bl.a., at kommunen skal tage stil-
ling til, om personens sag skal forelægges rehabiliteringsteamet eller tage stilling til
hvilken indsats der kan iværksættes for en person, som fortsat skal modtage kon-
tanthjælp. Afklaringsretten gælder for personer over 30 år, som har været i kontant-
hjælpssystemet i mere end 2 år.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: MFU spm., om hvad ministeren/regeringen vil gøre, for at regeringen fremover iagttager forpligtelsen i henhold til FN's Handicapkonvention art. 26 om at sikre adgang for personer med handicap og kroniske eller langvarige sygdomme med nedsat arbejdsevne til omfattende og tværsektorielle habiliterings- og rehabiliteringstilbud
Regeringen er ligeledes ved at se på anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremti-
dens beskæftigelsesindsats, som bl.a. indeholder forslag om udvidelse af målgrup-
pen for afklaringsretten, således at vurderingen foretages årligt og desuden omfat-
ter personer under 30 år.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2