Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2967925_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Rosa Lund (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6685
21. januar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 147 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa
Lund (EL).
Spørgsmål nr. 147:
”Vil
ministeren specifikt forholde sig til:
1. Om regeringen vil ændre fleksjobordningen, så aflønning sker som under fleks-
jobordningen fra 2003, hvor der som hovedregel ikke foregik løndumping?
2. Om regeringen vil genindføre fastholdelsesfleksjobbet, så personen med handi-
cap hurtigt kan komme i gang med at arbejde og løbende tilretter timetallet, frem
for som nu at skulle vente mindst ét år?
3. Om regeringen vil fjerne krav om flere års ressourceforløb eller praktik forud for
tilkendelse af fleksjob, men afgrænse tidsperioden forud for visitation til fleksjob?
4. Om regeringen vil fjerne reglen om, at personen med handicap ikke kan få til-
kendt et fast fleksjob før 40 års-alderen og inden fem års midlertidig fleksjobansæt-
telse? Der henvises til henvendelse af 28. september 2024 fra Lisbeth Riisager
Henriksen om FN-kritik af dansk handicappolitik og FN-anbefalinger til Regerin-
gen i udviklingen af ny beskæftigelsespolitik, omdelt som bilag 3 (alm. del).”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne fremhæve, at Ekspertgruppen for fremtidens be-
skæftigelsesindsats i juni 2024 offentliggjorde sine anbefalinger til, hvordan et nyt
beskæftigelsessystem kan se ud. Aktuelt er regeringen ved at følge op på Ekspert-
gruppens anbefalinger, herunder forslag om at afskaffe ressourceforløb m.v.
Hvilke ændringer, der ender med at være et resultat af denne proces, afventer de
politiske forhandlinger.
Da spørgsmålet retter sig mod en række af de gældende regler, kan jeg supplerende
oplyse, at reglerne på førtidspensions- og fleksjobområdet generelt indeholder en
række mekanismer, som skal sikre, at flest muligt får mulighed for at bruge og ud-
vikle deres arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Her er der særligt fokus på, hvordan
man kan hjælpe unge under 40 år med at komme i beskæftigelse. Derfor er det bl.a.
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 147: MFU spm., om regeringen vil ændre fleksjobordningen
kun i særlige tilfælde muligt at tilkende førtidspension, ligesom fleksjob som ud-
gangspunkt er midlertidige.
De gældende regler for fleksløntilskud har til formål at sikre, at ordningen kan gøre
det muligt for borgere med en mere begrænset arbejdsevne at komme i fleksjob og
blive en del af fællesskabet. De fleksjobansatte, der har den mindste arbejdsevne og
den laveste løn, modtager derfor det største tilskud. Samtidig er ordningen indrettet
sådan, at de fleksjobansatte får løn for den indsats, som de reelt yder. Det gør det
attraktivt for arbejdsgivere at ansætte en medarbejder, selvom den pågældende har
en lille arbejdsevne.
Den nuværende fleksjobordning, der blev indført med reformen i 2013, har grund-
læggende været en succes. Knap 100.000 fuldtidspersoner arbejder nu i et fleksjob
mod godt 50.000 inden reformen fra 2013 af førtidspension og fleksjob. Med andre
ord har mange flere borgere med en nedsat arbejdsevne fået mulighed for at blive
en del af arbejdsmarkedet i det omfang, som er muligt for den enkelte. Det er posi-
tivt, men vi kan
–
og skal
–
fortsat arbejde for, at endnu flere mennesker, herunder
borgere med et handicap, kan blive en del af arbejdsfællesskabet.
Endelig kan jeg oplyse, at de særlige krav til ansættelse i fastholdelsesfleksjob blev
indført med reformen for at understøtte udviklingen af det rummelige arbejdsmar-
ked, hvor virksomhederne har fokus på at tilpasse arbejdsfunktioner og vilkår.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2