Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Rosa Lund (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6685
21. januar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 146 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa
Lund (EL).
Spørgsmål nr. 146:
”Hvad
vil ministeren gøre, for at regeringen fremover iagttager forpligtelserne i
henhold til FN's Handicapkonventions art. 27 om arbejde og beskæftigelse? Der
tænkes blandt andet på, at konventionen forbyder diskrimination på grund af handi-
cap i alle forhold vedrørende beskæftigelse, beskytter retten til retfærdige og gun-
stige arbejdsvilkår og vederlag på lige fod med andre, sikrer retten til udøvelse af
arbejdstager- og fagforeningsrettigheder og retten til efteruddannelse.”
Svar:
På det danske arbejdsmarked er vi nået langt med at modvirke diskrimination. Det
gælder også, når det drejer sig om personer med handicap. Vi har bl.a. en forskels-
behandlingslov, der forbyder enhver forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på
grund af bl.a. handicap ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og
vedrørende løn- og arbejdsvilkår. For en mere detaljeret gennemgang af reglerne i
forskelsbehandlingsloven, herunder arbejdsgiveres forpligtelser, kan jeg henvise til
Beskæftigelsesministeriets vejledning om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet:
Vejledning om forskelsbehandlingsloven.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv har bl.a. til formål at sikre lige
rettigheder og gunstige vilkår for personer med handicap på arbejdsmarkedet. Her-
udover skal loven give de samme muligheder for erhvervsudøvelse for personer med
handicap, som personer uden handicap. Kompensationsloven indeholder f.eks. ord-
ningen om fortrinsadgang, som giver personer med handicap fortrinsadgang til le-
dige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, hvis vedkommende er lige så kvalificeret
som øvrige ansøgere.
Når det er sagt, skal vi som samfund, og det gælder også virksomhederne, udvikle et
arbejdsmarked, der er langt mere rummeligt end i dag. Jeg glæder mig dog over, at
VIVE’s rapport Handicap og Beskæftigelse 2023 viser, at beskæftigelsesgabet mel-
lem personer med og uden handicap er på det laveste niveau i perioden 2014
–
2023,
hvor VIVE har lavet målingerne.