Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dina Raabjerg (KF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 14795
20. januar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 140 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina
Raabjerg (KF).
Spørgsmål nr. 140:
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en andel af de personer, som får tiltænkt førtids-
pension, der oplever en indtægtsfremgang?”
Svar:
Der er i svaret taget udgangspunkt i de personer, der er tilgået førtidspension i peri-
oden juli 2023 til juni 2024. Tilgangen til førtidspension opgøres som det tidspunkt
personer første gang får
udbetalt
førtidspension. Den årlige tilgang til førtidspen-
sion kan afvige fra det årlige antal personer
tildelt
førtidspension, da der kan være
forskel på tidspunktet for tildeling og første tidspunkt for udbetaling af førtidspen-
sion.
Indtægten er opgjort som det samlede beløb af offentlige ydelser og lønindkomst,
der er udbetalt til borgerne. Indtægten før og efter overgangen til førtidspension er
beregnet som et gennemsnit af de tre måneder, der ligger henholdsvis lige før og
lige efter overgangen til førtidspension. Det bemærkes, at borgerne ud over offent-
lige ydelser og lønindkomst kan modtage andre ydelser, eksempelvis udbetaling af
pension, boligsikring m.m. Disse ydelser indgår ikke i opgørelsen.
Perioden er afgrænset til juli 2023 til juni 2024 for at opgøre tilgangen for et helt
år. Da der er behov for at se lønindkomsten tre måneder efter overgangen til før-
tidspension, er denne periode aktuelt det seneste hele år, som det er muligt at op-
gøre indtægten for.
I perioden juli 2023 til juni 2024 tilgik 22.761 personer førtidspension. Af denne
gruppe opnåede 17.240 personer en fremgang i indtægt ved overgangen til førtids-
pension,
jf. tabel 1.
Det svarer til 76 pct. af alle tilgåede personer til førtidspension
i perioden. Denne gruppe opnåede i gennemsnit en fremgang i indtægten på 6.616
kr. pr. måned før skat. Dette skal ses i lyset af, at mere end 90 pct. af de personer,
der tilgår førtidspension kommer fra en anden offentlig ydelse, jf. svar på BEU
alm. de 142 (samling 2024-25).