Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Sólbjørg Jakobsen (LA)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6448
17. januar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 6. december 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 139 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Sólbjørg Jakobsen (LA).
Spørgsmål nr. 139:
”Vil
ministeren give et estimat på, hvor stor en procentuel andel af de danske løn-
modtagere, der er repræsenteret gennem henholdsvis fagforeningen Akademikerne
og Fagbevægelsens Hovedorganisation?”
Svar:
Pr. 31.12.2023 havde Fagbevægelsens Hovedorganisation 1.051.028 medlemmer,
mens Akademikernes Centralorganisation havde 331.582 medlemmer,
jf. tabel 1.
I
2023 udgjorde arbejdsstyrken 2.868.513 personer ekskl. selvstændige og medarbej-
dende ægtefæller. Det betyder, at 36,6 pct. af arbejdsstyrken er medlem af Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, og 11,6 pct. var medlem af Akademikernes Central-
organisation.
Tabel 1
Andelen af arbejdsstyrken, der er medlem i udvalgte hovedorganisationer
Antal pr. december 2023
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Akademikernes Centralorganisation
Arbejdsstyrken i alt
1.051.028
331.582
2.868.513
Andel
36,6
11,6
Anm.: Arbejdsstyrken er opgjort som antallet af lønmodtagere og bruttoledige i alderen 16-66 år. Selvstændige og
medarbejdende ægtefæller indgår ikke i opgørelsen. Medlemstallene for lønmodtagerorganisationerne består
af årlige indberetninger om antallet af medlemmer pr. 31. december, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, ekskl.
selvstændige. Arbejdsstyrken er opgjort ultimo november 2023.
Kilde: Danmarks Statistik (tabel LONMED2, RAS201 og RAS301) og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Medlemstal for lønmodtagerorganisationerne og tal for arbejdsstyrken opdateres
årligt og kan findes på Danmarks Statistik.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister