Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2961954_0001.png
7. januar 2025
J.nr. 2024 - 9257
Til Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 117 af 3. december 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Rasmus Stoklund
/ Didde Riggelsen
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om at kommentere artiklen SKAT svigter initiativ mod social dumping bragt i Fagbladet 3F den 17. januar 2024
2961954_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor mange virksomheder der er omfattet af reglerne om skiltning
ved indgange til byggepladser, og hvor mange bøder og/eller påbud SKAT årligt har givet
virksomheder for manglende eller mangelfuld skiltning på danske byggepladser i perioden
2000-2023, samt om ministeren mener der er proportionalitet mellem de to tal?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Alle
byggepladser med en entreprisesum på over 50.000 kr. inkl. moms skal opsætte
skiltning. Kravet om skiltning gælder dog ikke for arbejde, der udføres og afsluttes i løbet
af én dag, hvis skiltning ikke er praktisk muligt, og hvis byggeriet er på offentligt ejet
grund.
Skattestyrelsens kontrol af skiltning foregår hovedsageligt i forbindelse med den fælles
myndighedsindsats mod social dumping, hvor kontrollen er en integreret del af indsatsen.
Skattestyrelsens kontrol af korrekt skiltning omfatter også en kontrol af entreprisesum-
men, herunder om den er over eller under grænsen på 50.000 kr., samt hvad der er udført
af arbejde.
Skattestyrelsen udsøger virksomheder til kontrol ud fra en samlet vurdering af risiko og
væsentlighed, og der skelnes ikke mellem, om der arbejdes for offentlige eller private byg-
herrer. Kontroludvælgelsen tager bl.a. afsæt i dataudveksling med andre myndigheder, op-
lysninger fra Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og Skattestyrelsens egne op-
lysninger om risikobrancher og risikovirksomheder. Skattestyrelsen modtager desuden an-
meldelser om manglende skiltning fra andre myndigheder som fx Arbejdstilsynet. Skatte-
styrelsen har dog ikke mulighed for at opgøre antallet af anmeldelser om mangelfuld skilt-
ning fra andre myndigheder, da Skattestyrelsen hverken registrerer afsendere eller emner
for anmeldelserne. Skattestyrelsen har heller ikke mulighed for at opgøre antallet af byg-
gepladser, der er omfattet af krav om skiltning, da der ikke findes datagrundlag for at op-
gøre dette.
Tabel 1 viser antallet af strafferetlige bøder, som Skattestyrelsen har udstedt i perioden
2020 til og med 2023 for manglende eller mangelfuld skiltning på byggepladser.
Tabel 1. Strafferetlige bøder for mangelfuld skiltning på byggepladser i perioden 2020-2023
År
2020
2021
2022
2023
Total
Kilde: Skattestyrelsen
Antal
7
4
16
10
37
Side 2 af 3
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om at kommentere artiklen SKAT svigter initiativ mod social dumping bragt i Fagbladet 3F den 17. januar 2024
2961954_0003.png
Det kan bemærkes, at reglerne om skiltning overordnet set vurderes at understøtte Skatte-
styrelsens kontrol på byggepladser ved at give eksterne interessenter som fx faglige orga-
nisationer bedre forudsætninger for at få adgang til oplysninger om aktiviteter på bygge-
pladser og dermed bedre mulighed for at kunne sende anmeldelser til Skattestyrelsen.
Reglerne om skiltning vurderes dog at have mindre væsentlig betydning for Skattestyrel-
sens mulighed for at foretage uanmeldte fysiske kontroller på byggepladser.”
Side 3 af 3