Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2964179_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-6334
13. januar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 113 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 113:
”Vil
ministeren opdatere sit svar på spørgsmål nr. 271 (alm. del, folketingsåret
2023-24) og oplyse, hvor mange procent af BNP Danmark bruger på den aktive be-
skæftigelsesindsats sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland?”
Svar:
Det bemærkes, at det er svært at lave retvisende internationale sammenligninger af
udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats, fordi de enkelte landes ydelses- og
indsatssystemer er indrettet vidt forskelligt. Der må derfor altid tages et vist forbe-
hold for sådanne opgørelser.
Af tabel 1 fremgår en sammenligning baseret på tal fra Eurostat, der samler og ud-
stiller indberetninger af udgifterne på tværs af EU-landene. Som det fremgår, opgø-
res udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats i Danmark i 2022 til mere end 39
mia. kr., svarende til 1,40 pct. af BNP. I Norge, Sverige og Tyskland udgjorde de
samlede udgifter i 2022 hhv. 0,28 pct., 0,96 pct. og 0,53 pct. af BNP.
Det bemærkes, at denne opgørelse af udgifterne er langt højere end tilsvarende
danske opgørelser, jf. fx svar på BEU (alm. del) spørgsmål 270 (samling 2023-24),
hvor udgiftsbasen i 2022 opgøres til ca. 12,1 mia. kr. Det skyldes først og frem-
mest,
at Eurostat medtager udgifter til ’supported employment and rehabilitation’,
som bl.a. dækker over betydelige danske udgifter til fleksløntilskud og ressource-
forløb, der almindeligvis betragtes som indkomsterstattende ydelser og ikke som
udgifter til den aktive indsats. Denne post udgør 25 mia. kr. i Danmark i 2022. Fra-
trækkes denne post fra de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats,
bruger Danmark 0,52 pct. af BNP. Tilsvarende forbehold kan gøre sig gældende
for opgørelserne af udgifterne i de øvrige lande, og det er således kompliceret at
sammenligne udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats på tværs af landes for-
skellige systemer, da udgifter under hver kategori kan indeholde ydelser og indsat-
ser, som ikke medregnes i nationale opgørelser.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm., om at opdatere sit svar på spørgsmål nr. 271 (alm. del, folketingsåret 2023-24)
2964179_0002.png
Tabel 1
Opgørelse af udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats 2022 (løbende priser)
Danmark (DKK)
Labour market services
Training
Employment incentives
Direct job creation
Start-up incentives
Supported employment
and rehabilitation
I alt
I alt (pct. af BNP)
I alt ekskl. supported em-
ployment and rehabilitation
I alt ekskl. supported em-
ployment and rehabilitation
(pct. af BNP)
8.725
4.227
1.840
0
0
24.985
39.776
1,40
14.791
0,52
Norge (NOK)
5.527
3.382
2.647
0
26
4.378
15.959
0,28
11.581
0,20
Sverige (SEK)
18.639
3.359
20.553
0
400
13.136
56.087
0,96
42.951
0,73
Tyskland (EUR)
11.309
6.146
822
1.123
271
684
20.356
0,53
19.672
0,51
Anm.: Beløbene i tabellen er opgjort i landets egen valuta.
”Labour
market services”
inkluderer
alle aktiviteter,
som ligger under den offentlige beskæftigelsesindsats og bliver tilbudt af enten offentlige instanser eller
andre aktører, som er offentligt finansieret.
”Training” inkluderer
alle indsatser og tilbud, som forsøger at
bringe ledige tættere på beskæftigelse, og som er offentligt finansieret. Det er ordinær uddannelse/kurser
eller virksomhedsrettet tilbud fx praktik på en arbejdsplads.
”Employment
incentives”
inkluderer
initiati-
ver, som skal hjælpe med at rekruttere ledige til beskæftigelse igennem støttet beskæftigelse, hvor virk-
somheder får tilskud i en begrænset periode. Under disse initiativer er det ikke det fulde beløb, som bli-
ver dækket af tilskuddet, og det gælder kun støttet beskæftigelse i en tidsbegrænset periode. Hvis det ikke
er tidsbegrænset, hører det under
”Sheltered
and supported employment and rehabilitation”. Ligeledes
hører virksomhedspraktik og andre virksomhedssrettede tilbud under
”Training”. ”Direct
job creation”
inkluderer initiativer, som skaber jobfunktioner direkte henvendt til langtidsledige, og som arbejdsmarke-
det ikke selv ville have skabt.
”Start-up
incentives”
inkluderer
initiativer, hvor de ledige skal starte deres
egen virksomhed.
”Sheltered
and supported employment and rehabilitation” inkluderer indsatser for at få
personer med begrænset arbejdsevne i beskæftigelse. Under denne hører i dansk kontekst bl.a. udgifter til
ressouceforløbsydelse og fleksløntilskud.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
2