Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2932945_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Nick Zimmermann (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-71716 /2024-
5278
7. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 11 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (Dansk Folkeparti).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Afsløring: Arbejdstilsynet undlader at undersøge
meget alvorlige arbejdsulykker” bragt på fagbladet3f.dk den 2. oktober 2024, herunder
oplyse:
1)
hvad grunden er til, at over halvdelen af ulykkessagerne (”mindst 55” ud af 105)
falder uden for Arbejdstilsynets udvælgelseskriterier, når et af Arbejdstilsynets to
væsentligste kriterier er ”alvorlighed”, og hvad kvaliteten af Arbejdstilsynets ud-
vælgelseskriterier er, når det er tilfældet,
2) om Arbejdstilsynet mener, at tilsynet løser den opgave, som det er pålagt af politi-
kerne, når dets udvælgelseskriterier frasorterer mere end halvdelen af de ulykker,
hvor ansatte er kommet så alvorligt til skade, at de er vurderet sygemeldte i mindst
6 måneder,
3) hvor mange af de 105 ulykkesager Arbejdstilsynet har indstillet til politiet, at der
skulle ske strafforfølgelse,
4) om Arbejdstilsynet frygter, at de manglende undersøgelser kan skade retsfølelsen
for de tilskadekomne i de konkrete sager,
5) om Arbejdstilsynet nu vil ændre eller genoverveje sin praksis med blot at under-
søge forholdsvis få angiveligt alvorlige arbejdsulykker, og
6) hvorfor Arbejdstilsynet ifølge eget udsagn blot undersøger fem pct. af de ca.
45.000 arbejdsulykker med mindst én dags fravær, der sker om året?”
Svar:
Jeg er meget optaget af, at vi får nedbragt antallet af arbejdsulykker i Danmark. Det
kan have store konsekvenser for den enkelte at komme ud for en arbejdsulykke, og
derfor skal det være sundt og sikkert at gå på arbejde. Med arbejdsmiljøaftalen i
2023 blev der afsat 31,2 mio. kr. til en handlingsplan mod arbejdsulykker, hvor der
igangsættes en række initiativer blandt andet med henblik på at indsamle viden, der
kan være med til at forebygge alvorlige ulykker. Det er min forventning, at hand-
lingsplanen vil bidrage til at nedbringe antallet af arbejdsulykker.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om at kommentere artiklen Afsløring: Arbejdstilsynet undlader at undersøge meget alvorlige arbejdsulykker bragt på fagbladet3f.dk den 2. oktober 2024
”Der
anmeldes ca. 48.000 arbejdsulykker om året, hvoraf Arbejdstilsynet fører til-
syn på ca. 2.300 årligt, hvoraf 800 er akutulykker. Arbejdstilsynet udvælger, hvilke
ulykker der skal undersøges ud fra kriterier om forebyggelsespotentiale og alvorlig-
hed. Forebyggelsespotentiale handler om, hvorvidt der i forbindelse med den kon-
krete ulykke har været betydelige svigt i forebyggelsen og dermed et potentiale for,
at virksomheden kan blive bedre til at forebygge ulykker
enten i forhold til den
konkrete ulykke, lignende ulykker eller ulykker generelt.
Alvorlighed handler om, hvorvidt der er sket overtrædelse af gældende regler, al-
vorlige svigt i forebyggelsen samt ulykkens konsekvens eller potentielle konse-
kvens. Ved en arbejdsulykke vil man ofte se, at der ikke er en klar og proportional
sammenhæng mellem alvorligheden af en hændelse og alvorligheden af skaden.
Det skyldes, at konsekvensen også afhænger af andre omstændigheder eller tilfæl-
digheder, der ikke udelukkende kan tilskrives forhold i arbejdsmiljøet. Fx hvis en
ansat, der arbejder på et stillads, får hjertestop og af den grund falder ned fra stil-
ladset. Når Arbejdstilsynet vurderer, om en ulykke skal undersøges vægter fore-
byggelsespotentialet, hændelsen, og det forløb som førte op til ulykken højere end
ulykkens konsekvens.
Arbejdstilsynet kan i forlængelse heraf oplyse, at der er gennemført tilsyn på 34 ud
af de 105 anmeldelser og taget stilling til, hvorvidt der skulle ske strafforfølgelse i
32 af disse sager, hvoraf der er indstillet 12 sager til politiet til strafforfølgelse.
Et fællestræk for de ulykker, der ikke er undersøgt, er, at der er tale om enkeltstå-
ende hændelser og arbejdsprocesser, der ikke normalt forekommer i den pågæl-
dende jobtype eller branche. Eksempelvis trafikulykker, akut opstået sygdom eller
overfald, der ikke kan knyttes til det pågældende arbejde. Derfor er forebyggelses-
potentialet lille, selvom konsekvensen af ulykken har været stor for den skades-
ramte. Endelig kan der også være tale om ulykker, som på tidspunktet for udvæl-
gelsen har været mindre alvorlige end andre ulykker, som er blevet prioriteret.
Arbejdstilsynet fastlægger årligt tilsynsindsatsen inden for de bevillingsmæssige
rammer og aftalte politiske initiativer, herunder prioriteringen af undersøgte ulyk-
ker og klager. Dertil kommer, at Arbejdstilsynet i øjeblikket som led i den igang-
værende it-modernisering arbejder på en ny model for udtag af ulykker til tilsyn,
som bl.a. indebærer en vurdering af de eksisterende kriterier.
Arbejdsmiljøsystemet består af flere aktører med hver deres roller og opgaver. Ar-
bejdsgiveren har pligt til at sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-
sigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynets opgave er bl.a. at føre tilsyn med, om ar-
bejdsgiveren lever op til dette. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) behandler
anmeldte arbejdsulykker og vurderer, om der skal tilkendes erstatning mv. efter lov
om arbejdsskadesikring til de tilskadekomne. Om Arbejdstilsynet undersøger en
ulykke har ingen betydning for, om tilskadekomne som følge af ulykken kan mod-
tage erstatning efter lov om arbejdsskadesikring.
Arbejdstilsynets anvender en række virkemidler, hvor ulykkesundersøgelser er én
af flere. Eksempelvis er risiko for ulykker et fokus ved alle Arbejdstilsynets grund-
tilsyn og ved undersøgte klager over arbejdsmiljøet. Ligesom der arbejdes med en
lang række forebyggelsestiltag i form af kampagner, værktøjer og andre aktiviteter
særligt rettet mod brancher med en høj forekomst af alvorlige ulykker. Antallet af
2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om at kommentere artiklen Afsløring: Arbejdstilsynet undlader at undersøge meget alvorlige arbejdsulykker bragt på fagbladet3f.dk den 2. oktober 2024
undersøgte ulykker må derfor betragtes ud fra en samlet ressourcemæssig vurde-
ring og bruges, hvor det giver bedst mening i forhold til at fremme et sikkert og
sundt arbejdsliv for alle og flytte arbejdsmiljøet i den rigtige retning.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3