Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6334
10. januar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. december stillet følgende spørgsmål nr.
107 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 107:
”Vil
ministeren redegøre for jobcentrenes succesrate med at få indvandrere i varig
beskæftigelse sammenlignet med etnisk danske borgere, og vil ministeren desuden
oplyse, hvilke specifikke udfordringer der identificeres i beskæftigelsesindsatsen
for indvandrere, og hvordan disse udfordringer påvirker de samlede omkostnin-
ger?”
Svar:
Antallet og andelen af ydelsesforløb, der er afsluttet i 2023, og hvor personerne ef-
terfølgende har været i varig lønmodtagerbeskæftigelse, er opgjort i tabel 1. Det be-
mærkes, at opgørelsen dermed ikke ser på alle ledige, der har modtaget en forsør-
gelsesydelse i 2023, men alene på den del, der har afsluttet et ydelsesforløb i 2023.
Varig beskæftigelse er i opgørelsen defineret ved, at personen har været i lønmod-
tagerbeskæftigelse på et nedslagstidspunkt i både 1., 3. og 6. måned efter afslutnin-
gen på ydelsesforløbet, hvor personen ikke samtidigt har modtaget en forsørgelses-
ydelse.
I opgørelsen indgår alle afsluttede forløb i 2023 på følgende ydelser: Arbejdsløs-
hedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejse-
ydelse samt overgangsydelse, forrevalidering, revalidering og ressourceforløb.
Et forløb betragtes som afsluttet, hvis der har været mindst én kalendermåneds fra-
vær af udbetaling på ydelsen. Det betragtes som et nyt forløb, hvis ydelsen genop-
tages efter der i en forudgående sammenhængende kalendermåned ikke har været
udbetalt ydelse. Personer med mere end ét afsluttet forløb i 2023 kan således indgå
flere gange.
Opgørelsen i tabel 1 viser, at 49 pct. af personerne med dansk oprindelse efter
ovenstående afgrænsninger er kommet i varig lønmodtagerbeskæftigelse efter op-
hør af ydelsen. Det samme er tilfældet for 40 pct. for indvandrerne.
Det bemærkes, at dette ikke kan tages som udtryk for en ’effektmåling’,
der siger
noget om, hvorvidt jobcentrene har været en medvirkende årsag til, at personerne i