Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6334
10. januar 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. december 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 105 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Thomas Skriver
Jensen på vegne af udvalget.
Spørgsmål nr. 105:
”Vil
ministeren redegøre for de samlede årlige udgifter til administration inden for
den aktive beskæftigelsesindsats, herunder specifikt for jobcentrene, og vil ministe-
ren desuden opgøre, hvordan disse udgifter fordeler sig på forskellige administra-
tive funktioner, relevante udgiftskategorier og ydelsesgrupper, og hvordan de ad-
ministrative udgifter har udviklet sig over de seneste ti år?”
Svar:
Kommunerne indberetter ikke udgifterne til administration særskilt. Udgifterne til
administration indgår under de samlede udgifter til drift af jobcentrene, som omfat-
ter de samlede udgifter til samtaler og kontaktforløb, afgørelser og sagsbehandling
herunder sanktioner, virksomhedskonsulenter og virksomhedsplaceringer, møder i
rehabiliteringsteams, finde og etablere aktive indsatser, ledelse, administration,
husleje, stabsfunktioner og analyse, IT mv.
Udgifterne til drift af jobcentrene indberettes heller ikke fordelt på målgrupper. Det
er derfor ikke muligt at opdele udgifterne til drift af jobcentrene på relevante ud-
giftskategorier eller ydelsesgrupper de seneste ti år. Af tabel 1 nedenfor fremgår de
samlede udgifter til drift af jobcentrene de seneste 10 år. Den generelt stigende an-
del, som driftsudgifterne udgør af de samlede udgifter til indsatsen, afspejler dels,
at en række andre udgiftsposter, herunder udgifterne til vejledning og opkvalifice-
ring, har været faldende i perioden og dels, at der har været et øget fokus på bl.a.
samtaler og virksomhedsrettede tilbud.
En analyse af jobcentrenes tids- og ressourceforbrug i 2022, som er udarbejdet i
forbindelse med
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats
arbejde, vi-
ser, at hovedparten af de kommunale årsværk går til sagsbehandlere (der gennem-
fører samtaler og etablerer tilbud) og til virksomhedskonsulenter (som finder, etab-
lerer og følger op på virksomhedsrettede indsatser). Konkret skønnes det på bag-
grund af analysen, at udgifter til samtaler med borgere udgør op til 1,8 mia. kr. i
2022, mens udgifter til at finde og etablere tilbud og indsatser, herunder særligt