Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-5102
30. oktober 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor arbejdsmiljørepræsentanten, valg af denne og
dennes rolle, ikke fremgår af siden ”Ny arbejdsgiver? Kom godt i gang med ar-
bejdsmiljøarbejdet”
på Arbejdstilsynets hjemmeside?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Siden ”Ny arbejdsgiver? Kom godt i gang med arbejdsmiljøarbejdet”
henvender
sig til nye arbejdsgivere og omhandler tre centrale krav til arbejdsmiljøet, som alle
virksomheder med ansatte skal opfylde. Der er derfor ikke tale om en udtømmende
liste over arbejdsmiljøkrav til arbejdsgivere. Kravet om at etablere en arbejdsmiljø-
organisation, herunder at afholde valg af en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter,
gælder kun for virksomheder med 10 eller flere ansatte.
I forbindelse med at Arbejdstilsynets nye bekendtgørelse om systematisk arbejds-
miljøarbejde trådte i kraft 1. februar 2024, har Arbejdstilsynet revideret og forbed-
ret information om virksomhedernes systematiske arbejdsmiljøarbejde på Arbejds-
tilsynets hjemmeside. Det betyder blandt andet, at al information om virksomhe-
dernes systematiske arbejdsmiljøarbejde er blevet samlet under ”Arbejdsmiljøar-
bejdet” i hovedmenuen
på hjemmesiden. Det er for at give virksomhederne et
bedre overblik over arbejdsmiljøarbejdet. Det er her blandt andet muligt at finde in-
formation gældende for virksomheder med 10 eller flere ansatte. Der er f.eks. un-
der menupunktet
”Ansvar og
roller”
brugbar
information om de forskellige roller i
arbejdsmiljøorganisationen, herunder også arbejdsmiljørepræsentantens rolle samt
valg af denne.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.