Beretning nr.
4
Folketinget 2024-25
Beretning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 10. april 2025
Beretning
om
fordyrelse og forsinkelse af Energinets anlægsprojekter og klima-, energi- og
forsyningsministerens manglende orientering af Folketinget
1. Indledning og baggrund
Udbygningen af det danske elnet er centralt for elektrifi-
ceringen og den grønne omstilling og for at gøre os uafhæn-
gige af russisk gas. Udbygningen af elnettet er nødvendig
for at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel på grøn
strøm fra forbrugerne, herunder både virksomheder og pri-
vatkunder. Udbygningen er central for, at vi kan opfylde
Danmarks klimamål om at reducere udledningen af drivhus-
gasser i 2030 med 70 pct.
Det er den statslige virksomhed Energinet, som er an-
svarlig for udbygningen af det danske elnet, og i august
2024 færdiggjorde Energinet en analyse, der konkluderede,
at udbygningen af det danske elnet er ramt af omfattende
forsinkelser og vil blive dyrere end tidligere forventet, hvil-
ket kan få betydning for Danmarks CO
2
-udledning, dansker-
nes elregninger og forsyningssikkerheden. Analysen blev
imidlertid ikke offentliggjort, og klima-, energi- og forsy-
ningsministeren delte den ikke med Folketinget, selv om
ministeren siden den 22. august 2024 har været bekendt med
sagen.
Den 10. marts 2025 offentliggjorde mediet Zetland ar-
tiklen »Klimaministeriet kendte til omfattende forsinkelser
af grøn omstilling. Men oplysningerne blev stoppet«, zet-
land.dk, hvor det fremgår, at Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet kendte til Energinets analyse om forsinkelserne,
og at en pressemeddelelse fra Energinet om forsinkelserne
var blevet stoppet, selv om den ifølge »Redegørelse for Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriets opfølgning på Ener-
ginets opdaterede planlægningsforudsætninger«, den 8. april
2025, jf. KEF alm. del – bilag 208, folketingsåret 2024-25,
skulle have været udsendt den 6. september 2024.
DD, SF, LA, KF, EL, DF, RV, ALT, BP og Theresa Sca-
venius (UFG) indkaldte den 11. marts 2025 klima-, energi-
og forsyningsministeren i samråd på baggrund af Zetlands
artikel.
Efterfølgende er flere interne mail og andre dokumenter
i sagen kommet frem i medierne og har yderligere belyst
sagsforløbet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har siden sam-
rådsindkaldelsen besvaret en række skriftlige udvalgsspørgs-
mål om sagen, jf. KEF alm. del – spørgsmål 172-175,
187-194, 203-205 og 217, folketingsåret 2024-25, ligesom
Energinets analyse og udkast til pressemeddelelse er blevet
delt med udvalget efter udvalgets anmodning. Ministeren
indkaldte den 24. marts 2025 på eget initiativ til en mundt-
lig redegørelse i energiforligskredsen inklusive øvrige sam-
rådsspørgere, hvor ministeriet gennemgik forløbet omkring
Energinets replanlægning. Endelig delte Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet den 8. april 2025 en skriftlig redegø-
relse om forløbet med udvalget, jf. KEF alm. del – bilag
208, folketingsåret 2024-25, (Redegørelse for Klima-, Ener-
gi- og Forsyningsministeriets opfølgning på Energinets op-
daterede planlægningsforudsætninger, den 8. april 2025).
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (DD, SF, LA, KF, EL, DF, RV og
ALT) finder, at klima-, energi- og forsyningsministeren har
fortiet og tilbageholdt central information om forsinkelser,
fordyrelser, forsyningssikkerhed og formodede konsekven-
ser for 2030-klimamålet ved ikke at informere Folketinget
om en analyse fra Energinet, som Folketinget efter fore-
spørgsel modtog i forbindelse med svar på KEF alm. del –
spørgsmål 172, folketingsåret 2024-25, (Notat - Replanlæg-
ning og konsekvenser for anlægsporteføljen, den 27. august
2024).
Et flertal i udvalget (DD, SF, LA, KF, EL, DF, RV og
ALT) finder, at dette er særlig alvorligt, fordi der i Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet i 6 måneder har været en
analyse af, at informationerne ville have haft betydning for
de politiske forhandlinger om en hurtigere udbygning af
elnettet på baggrund af NEKST-gruppens anbefalinger, som
i december 2024 resulterede i en politisk aftale mellem
AX031193