Beretning af almen art - 2024-25 nr. 2

2024-25
Alm.del Beretning 2
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2024-25

Beretning afgivet af Finansudvalget den 31. oktober 2024

Beretning

Finansudvalgets arbejdsform m.v.

INDHOLDSFORTEGNELSE

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

3.1.

3.2.

3.3.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

5.5.

5.6.

6.1.

6.1.1.

6.2.

6.2.1.

6.2.2.

6.2.3.

6.2.4.

6.2.5.

6.2.6.

6.2.7.

6.3.

6.3.1.

6.3.2.

6.3.3.

6.3.4.

6.3.5.

6.3.6.

Indledning

Udvalgets sagsområde

Generel økonomisk politik

Kontrol af implementering af forlig og aftaler

Behandling af beretninger fra Statsrevisorerne

Behandling af EU-sager

Generelle procedureregler m.v.

Mødetidspunkt

Deputationer og skriftlige henvendelser

Afgørelser af procedurespørgsmål

Behandling af lov‑ og beslutningsforslag

Finanslovsforslaget

Fremsættelse

1. behandling

Udvalgsbehandling

Ændringsforslag

3. behandling

Lovgivning på finansloven

Aktstykker

Frist for oversendelse af aktstykker

Aktstykker af hastende karakter

Regler vedrørende udvalgets behandling af aktstykker

Spørgsmål stillet vedrørende aktstykker

Afgørelse af aktstykker

Påtegninger til aktstykker

»Skriftlig afgørelse« af aktstykker

Behandling af fortrolige aktstykker (og bilag)

Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke, der er ført frem i Folketingssalen

Behandling af aktstykker efter udskrivelse af folketingsvalg

Indhold af aktstykker

Fortrolige og klassificerede aktstykker

Konsekvenser ved tiltrædelse efter en given dato

Angivelse af, om bevillinger på aktstykker erstatter finanslovsbevillinger m.v.

Lovgivning på aktstykker

Angivelse af konsekvenser af aktstykker

Aktstykker, der erstatter eller supplerer tidligere fremsendte aktstykker

AX030415

Beretning af almen art - 2024-25 nr. 2

1. Indledning

Finansudvalgets arbejdsform er beskrevet i beretning nr.

6 af 7. april 2011. Udvalget finder det på baggrund af de

erfaringer, der er gjort siden beretningen fra 2011, hensigts-

mæssigt at opdatere denne beskrivelse. Nærværende beret-

ning erstatter således den i 2011 afgivne beretning.

Beretningen oplister regler og procedurer, som er særeg-

ne for Finansudvalget. For generelle regler og procedurer

for udvalgsarbejdet henvises til »Forretningsorden for Fol-

ketinget«, »Håndbog i Folketingsarbejdet« og »Udvalgsvej-

ledningen – Præsidiets guide til arbejdet i Folketingets stå-

ende udvalg«.

2. Udvalgets sagsområde

Finansudvalgets sagsområde omfatter finanslovsforslag,

konkrete bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre, til-

lægsbevillingslovforslag, lov om udgiftslofter, budgetloven,

statslån, de løbende revisionssager og statsrevisorernes be-

tænkning over statsregnskabet, generel økonomisk politik

m.v. og de af Folketinget prioriterede EU-sager inden for

udvalgets sagsområde.

2.1. Generel økonomisk politik

Finansudvalget behandler – i forlængelse af sin rolle ved-

rørende bevillinger og kontrollen med anvendelsen heraf –

den generelle økonomiske politik og drøfter udviklingen i

statens finanser og overordnede økonomiske prioriteringer.

Det sker bl.a. ved følgende:

– Udvalget mødes to gange årligt med Det Økonomiske

Råds formandskab med henblik på at få en orientering

om og en drøftelse af formandskabets halvårlige rappor-

ter om dansk økonomi. Mødet afholdes tidsmæssigt så

tæt som muligt på offentliggørelsen af rapporten.

– Udvalget mødes med Nationalbankens direktion for at

få en orientering om aktuelle økonomisk-politiske pro-

blemstillinger.

– Udvalget afholder samråd, hver gang Økonomisk Rede-

gørelse (ØR) offentliggøres. Samrådet afholdes tidsmæs-

sigt så tæt som muligt på offentliggørelsen af ØR.

– Udvalget har aftalt med regeringen, at udvalget får over-

sendt ØR i klausuleret form senest kl. 20.00 dagen før

offentliggørelsen. Det er endvidere aftalt med regerin-

gen, at hvis der på et tidligere tidspunkt publiceres nøg-

letal el.lign., som relaterer sig direkte til ØR, oversendes

ØR til udvalget senest samtidig hermed.

– Udvalget afholder samråd om publikationen »Fordeling

og incitamenter«, når denne offentliggøres. Samrådet af-

holdes tidsmæssigt så tæt som muligt på offentliggørel-

sen.

2.2. Kontrol af implementering af forlig og aftaler

Den parlamentariske tradition i Danmark er i høj grad

båret af indgåelse af forlig og aftaler, som oftest rækker

flere år ud i fremtiden og indebærer betydelige udgifter og

investeringer.

Finansudvalget følger implementeringen af udvalgte fler-

årige forlig og aftaler for bl.a. at kontrollere, om forliget/af-

talen implementeres i overensstemmelse med de politiske

ønsker og har den forventede effekt, og for at kunne følge

og kontrollere udgiftsstyringen.

Der stilles årligt i oktober et udvalgsspørgsmål til finans-

ministeren om en oversigt over alle gældende politiske afta-

ler, forlig m.v., som udvælgelsen tager udgangspunkt i.

De relevante ministre indkaldes til at give en mundtlig

status for implementeringen m.v. af forliget/aftalen.

2.3. Behandling af beretninger fra Statsrevisorerne

Finansudvalget modtager fra Statsrevisorerne de beret-

ninger, der er omtalt i § 17 i lov om revisionen af statens

regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

101 af 19. januar 2012.

Proceduren ved behandling af beretningerne er følgende:

– Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle be-

mærkninger de i § 17 nævnte beretninger til Folketinget

og vedkommende minister, jf. § 18, stk. 1.

– På førstkommende møde i Finansudvalget sættes beret-

ningen på dagsordenen med henblik på at stille eventuel-

le spørgsmål, indkalde til samråd m.v.

– 2-4 måneder efter afgiver ministeren til Statsrevisorer-

ne en redegørelse for de foranstaltninger og overvejel-

ser, beretningen har givet anledning til, jf. § 18, stk.

2. Fristen er dog kun 2 måneder for beretningen om revi-

sionen af statsregnskabet. Redegørelsen sendes samtidig

til rigsrevisor, der inden 1 måned fremsender sine be-

mærkninger til Statsrevisorerne, jf. § 18, stk. 4. Finans-

udvalget kan i den forbindelse bede ministeren sende

redegørelsen til udvalget samtidig med oversendelsen til

Statsrevisorerne og rigsrevisor.

– Ministrenes redegørelser og rigsrevisors bemærkninger

indgår i Statsrevisorernes endelige betænkning over

statsregnskabet til Folketinget, jf. § 18, stk. 5.

Hvis Folketinget i forbindelse med denne procedure har

taget stilling til en i en beretning omtalt sag, kan rigsrevisor

– og dermed Statsrevisorerne – føle sig foranlediget til at

trække sig ud af sagen. Stillingtagen kan f.eks. ske, ved at

– Folketinget vedtager et lov- eller beslutningsforslag om

sagen,

– Folketinget vedtager et forslag til vedtagelse om sagen i

forbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget eller

– et folketingsudvalg afgiver en beretning om sagen.

Finansudvalgets udgangspunkt er, at udvalget ikke ønsker

at afskære rigsrevisors behandling af sager. Udvalget ønsker

tværtimod, at rigsrevisor i videst muligt omfang undersøger

sager, der bliver behandlet i Folketinget. Udgangspunktet er

derfor, at Finansudvalget ikke tager stilling til en sag, mens

rigsrevisors arbejde foregår, og at det faktum, at Finansud-

valget har stillet skriftlige spørgsmål til en minister eller

kaldt denne i samråd, ikke skal tages som udtryk for, at

udvalget har truffet beslutning i sagen.

2.4. Behandling af EU-sager

Udviklingen i den europæiske økonomi har en væsentlig

betydning for Danmark. Finansudvalget ser det derfor som

en vigtig opgave at følge behandlingen af EU’s budget og

regnskab.

Beretning af almen art - 2024-25 nr. 2

Rådsmøder

Op til Økofin-rådets møder, hvor der er sager af relevans

for Finansudvalget, oversender regeringen et samlenotat til

udvalget. Det gælder bl.a. forslagene til EU’s årlige og fler-

årige budgetter, indførelsen af nye egne indtægter og hen-

stillingen til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge

til Europa-Kommissionen for gennemførelse af budgettet

m.v. Udvalget kan på den baggrund vælge at bede ministe-

ren om en mundtlig forelæggelse.

Prioriterede forslag

På baggrund af Europa-Kommissionens årlige arbejds-

program tager Finansudvalget, når det er relevant, stilling

til, om der er sager, som falder under Finansudvalgets sags-

område, og som bør prioriteres. Hvis Folketinget udvælger

en sag inden for udvalgets sagsområde som et prioriteret

forslag, vil den relevante minister forelægge sagen for ud-

valget snarest og senest 8 uger efter Europa-Kommissionens

fremsættelse med henblik på en drøftelse med udvalget.

Det europæiske semester

Det europæiske semester refererer til forårshalvåret i

hvert kalenderår, hvor der sker en europæisk koordinering

af EU-medlemslandenes økonomiske politikker.

Finansudvalget og Europaudvalget afholder årligt et fæl-

les samråd, hvor regeringen fremlægger Europa-Kommis-

sionens udkast til landespecifikke anbefalinger vedrørende

EU-landenes økonomisk-politiske udfordringer og regerin-

gens holdning hertil.

Der henvises i øvrigt til beretning af almen art nr. 4 om

Folketingets prioritering af EU-sager og tidlig inddragelse af

fagudvalg og Europaudvalget afgivet af Europaudvalget den

29. september 2023.

3. Generelle procedureregler m.v.

3.1. Mødetidspunkt

Finansudvalgets faste mødetidspunkt er torsdag kl. 13 i

Folketingets almindelige mødeperiode.

Af Finansudvalgets hjemmeside fremgår en oversigt over

de uger, hvor udvalget ikke holder ordinære møder.

3.2. Deputationer og skriftlige henvendelser

Finansudvalget modtager efter gældende praksis ikke de-

putationer eller skriftlige henvendelser fra organisationer

eller borgere, jf. dog punkt 4. I stedet henvises de pågælden-

de til at rette henvendelse til det relevante fagudvalg eller

at kontakte medlemmerne af Finansudvalget enkeltvis. En

skriftlig henvendelse kan dog omdeles i Finansudvalget,

hvis et medlem af udvalget ønsker en ministers kommentar

til en henvendelse.

3.3. Afgørelser af procedurespørgsmål

Udvalget er som udgangspunkt beslutningsdygtigt, når

over halvdelen af dets medlemmer er til stede, jf. Folketin-

gets forretningsordens § 8, stk. 4.

Hvis et procedurespørgsmål er sat på dagsordenen, afgø-

res spørgsmålet af de tilstedeværende folketingsgrupper, så

hver gruppe – medmindre et eller flere medlemmer tilken-

degiver en afvigende holdning – stemmer med en vægt

svarende til gruppens antal medlemmer i udvalget, uanset

om gruppens udvalgsmedlemmer er til stede eller ej. Det

vil sige, at »stolene tæller«. Fraværende medlemmer kan på

forhånd meddele deres stilling til sekretariatet.

Hvis der under behandlingen af en sag opstår behov

for afgørelse af et procedurespørgsmål, der ikke fremgår af

dagsordenen, afgøres spørgsmålet som udgangspunkt ligele-

des efter reglen om, at »stolene tæller«. Hvis en eller flere

folketingsgrupper ikke har medlemmer til stede ved mødet,

og hvis de fraværende gruppers stemmeafgivning kan have

indflydelse på afstemningens udfald, udsættes afgørelsen til

næste udvalgsmøde, hvis muligt. Kan afgørelsen ikke afven-

te næste udvalgsmøde, udsættes mødet til senere samme

dag, eller punktet afgøres i skriftlig procedure. Fraværende

gruppers ordførere kontaktes så vidt muligt af sekretariatet

med henblik på at få fastslået deres stilling.

Ethvert medlem af udvalget kan i øvrigt begære afgørelse

af et procedurespørgsmål udsat til næste udvalgsmøde eller

begære udvalgsmødet udsat i op til 1 time, hvis afgørelsen

ikke kan afvente næste udvalgsmøde, med henblik på at

afklare fraværende medlemmers stilling.

Ligeledes kan ethvert medlem begære, at afgørelse træf-

fes ved en formel afstemning efter Folketingets forretnings-

ordens § 8, stk. 4, hvorefter der kun kan træffes afgørelse,

hvis halvdelen af udvalgets medlemmer er til stede. Afgørel-

sen træffes efter simpelt flertal af de tilstedeværende med-

lemmer. Det vil sige, at »hovederne tæller«. Hvis der begæ-

res formel afstemning, vil afgørelsen blive udsat til næste

udvalgsmøde, eller udvalgsmødet vil blive udsat i op til 1

time, hvis afgørelsen ikke kan afvente næste udvalgsmøde.

4. Behandling af lov‑ og beslutningsforslag

Henvisning af forslag til udvalgsbehandling besluttes af

det samlede Folketing. Finansudvalget finder dog, at bortset

fra forslag til finanslov, forslag om udgiftslofter, forslag

til lov om tillægsbevilling, forslag om ændring af budgetlo-

ven, lovforslag om statslån og lov- og beslutningsforslag

om generel økonomisk politik m.v. bør udvalget normalt ik-

ke behandle lov- og beslutningsforslag, medmindre særlige

grunde taler herfor.

Henvises et forslag til behandling i Finansudvalget, kan

udvalget i forbindelse med behandlingen af forslaget beslut-

te at fravige den almindeligt gældende praksis, jf. punkt 3.2,

om at udvalget ikke modtager skriftlige henvendelser fra

organisationer eller borgere, og at det ikke er muligt at søge

foretræde for udvalget.

For så vidt angår lov- eller beslutningsforslag, der frem-

sættes om aktstykker, der er til behandling i Finansudvalget,

jf. punkt 6.2.6, finder udvalget, at sådanne forslag som ud-

gangspunkt bør behandles i rette fagudvalg. Hvis særlige

grunde taler herfor, kan forslagene henvises til udvalgsbe-

handling i Finansudvalget.

Beretning af almen art - 2024-25 nr. 2

5. Finanslovsforslaget

5.1. Fremsættelse

Forslag til finanslov (FFL) skal, jf. grundlovens § 45, stk.

1, fremsættes senest 4 måneder før finansårets begyndelse.

Finansudvalget har aftalt med Finansministeriet, at udval-

get får oversendt FFL i klausuleret form senest kl. 20.00

dagen før fremsættelsen, og at FFL, hvis Finansministeriet

på et tidligere tidspunkt vælger at publicere nøgletal el.lign.,

som relaterer sig direkte til FFL, oversendes til Finansudval-

get senest samtidig hermed.

5.2. 1. behandling

Folketinget har siden 1998 kort tid efter fremsættelsen

foretaget 1. behandling af FFL i et møde i begyndelsen

af september, jf. bemærkningerne til beslutningsforslag nr.

B 108 om ændring af forretningsorden for Folketinget,

folketingsåret 1996-97, Folketingstidende, tillæg A, side

4400. Finansudvalget finder fortsat, at det mest hensigts-

mæssige tidspunkt for 1. behandling af FFL er den først-

kommende tirsdag eller torsdag efter den 5. september.

For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte

FFL, finder udvalget fortsat, at denne passende kan foreta-

ges umiddelbart efter folketingsårets begyndelse, så 1. be-

handling af FFL finder sted sammen med forhandlingen

om statsministerens åbningsredegørelse som et selvstændigt

punkt på dagsordenen, men så 1. behandling af FFL kan

omtales under åbningsdebatten.

5.3. Udvalgsbehandling

Kort før 1. behandling af FFL foretager Finansudvalget

en teknisk gennemgang af hele eller dele af forslaget. Det

foregår, ved at de ministre, hvis paragraffer udvalget ønsker

at gennemgå, mundtligt i cirka en halv time besvarer spørgs-

mål af teknisk karakter på et møde i udvalget. Datoen for

den tekniske gennemgang vil blive udmeldt til alle ministe-

rier senest i maj. Finansudvalget forventer, at ministrene

prioriterer at deltage på det afsatte tidspunkt. Finansudvalget

inviterer medlemmerne af de relevante fagudvalg til at delta-

ge.

Udvalget ønsker at modtage en skriftlig præsentation fra

alle ministre senest 2 dage forud for den tekniske gennem-

gang. Til brug for denne vil ministrene senest i juni modtage

information om, hvilke oplysninger præsentationen som mi-

nimum bør indeholde.

Udvalget udpeger på forhånd et medlem, der har til op-

gave i særlig grad at orientere sig om indholdet af den på-

gældende ministers paragraf(fer) på finansloven. Dette med-

lem indleder med at stille spørgsmål på udvalgets vegne,

hvorefter øvrige medlemmer kan stille supplerende spørgs-

mål. Spørgsmål, der ikke kan besvares mundtligt, stilles

skriftligt til efterfølgende besvarelse.

Udvalgsbehandlingen af FFL foregår i øvrigt efter

samme retningslinjer, som gælder for andre lovforslag, jf.

dog punkt 3.2, med mulighed for at stille skriftlige spørgs-

mål, anmode om samråd m.v. Alle skriftlige spørgsmål øns-

kes besvaret inden for 14 dage.

Fagudvalgene kan naturligvis til enhver tid drøfte FFL,

foretage en teknisk gennemgang heraf og tilkendegive deres

holdninger til forslaget.

5.4. Ændringsforslag

Ændringsforslag til FFL skal som udgangspunkt være

stillet senest 4 dage før 3. behandling, jf. Folketingets forret-

ningsordens § 18, stk. 2. Med Folketingets samtykke kan

ændringsforslag og underændringsforslag, som offentliggø-

res på Folketingets hjemmesider under mødet, komme til

behandling, jf. § 18, stk. 3.

Når der er indgået aftale om finansloven, udarbejder

regeringen ordinære og konjunkturbetingede ændringsfor-

slag. Finansudvalget opfordrer regeringen til at sende æn-

dringsforslag så tidligt som muligt, så folketingsgrupperne

har god tid til at udarbejde deres ændringsforslag.

5.5. 3. behandling

Folketingets 3. behandling af FFL afvikles over to møder,

der som oftest er fordelt på 2 dage.

På første møde afvikles forhandling om de stillede æn-

dringsforslag. Folketingets formand fastsætter og offentlig-

gør før 3. behandling de nærmere retningslinjer for afviklin-

gen af forhandlingen.

I afslutningen af forhandlingen stemmes der om æn-

dringsforslagene, hvorefter forhandlingen afbrydes og FFL

henvises til fornyet udvalgsbehandling.

Finansudvalget gennemgår afstemningsresultatet af æn-

dringsforslagene, så det sikres, at alle ændringsforslag er

blevet vedtaget eller forkastet i overensstemmelse med de

politiske indstillinger.

På andet møde genoptages 3. behandling med en mundt-

lig indstilling fra udvalgets formand, jf. Folketingets forret-

ningsordens § 8 a, stk. 4, medmindre der stilles ændringsfor-

slag i en tilføjelse til tillægsbetænkning. Herefter stemmes

om forslagets endelige vedtagelse.

5.6. Lovgivning på finansloven

Finansloven er i princippet en lov på linje med alle andre

love og kan derfor ud over at fastsætte bevillinger tillige

supplere og ændre gældende materiel lovgivning. Det sker

normalt ved tekstanmærkninger.

Tekstanmærkninger opdeles i

1) dispositionsbeføjelser, der f.eks. bemyndiger ministe-

ren til at anvende en bevilling på en given måde eller

at indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere

finansår, og

2) materielle bestemmelser, der supplerer eller i nogle til-

fælde ændrer gældende materiel lovgivning.

Finansudvalget anerkender, at tekstanmærkninger i sær-

lige tilfælde kan være et hensigtsmæssigt styringsred-

skab. Imidlertid knytter der sig en række betænkeligheder af

kundgørelsesmæssig, lovteknisk, processuel og gyldigheds-

mæssig art til tekstanmærkninger, som gør, at disse kun bør

anvendes, når det er strengt nødvendigt. Det gør sig navnlig

gældende for bestemmelser, der retter sig direkte mod bor-

gerne.

Generelt finder udvalget, at

Beretning af almen art - 2024-25 nr. 2

antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest mu-

ligt,

– regulering af bevillingsfremmede forhold ved tekstan-

mærkning ikke må finde sted,

– ændring af eksisterende lovgivning kun bør finde sted,

hvis ændringen er tidsbegrænset eller ændring af lovgiv-

ningen ikke kan afventes, og

– varige eller generelle lovændringer ikke bør gennemfø-

res ved tekstanmærkning.

Dette betyder bl.a. følgende:

– Tekstanmærkninger af materiel art bør ikke opføres uæn-

drede på finansloven over en årrække, men i stedet ind-

arbejdes i gældende materiel lov.

– Hjemmel til opkrævning af og fastsættelse af størrelsen

af gebyrer m.v. bør, hvor der er tale om ordninger af

permanent karakter, fastsættes ved lov eller administra-

tiv forskrift med hjemmel i lov, ikke på finansloven.

Udvalget bemærker, at Finansministeriet tidligere har

tilkendegivet, at ministeriet vil foranledige, at de tekstan-

mærkninger af materiel art, der findes på finansloven, og

at hjemmel til opkrævning og fastsættelse af gebyrer, med-

mindre væsentlige grunde taler herimod, når lejlighed byder

sig, vil blive søgt indarbejdet i gældende lovgivning, med

henblik på at sådanne tekstanmærkninger på finansloven

udgår.

Hvor anden gældende materiel lovgivning ændres eller

suppleres, bør der i tekstanmærkningen eller i anmærknin-

gerne hertil angives titel på loven(e) og reference til, hvor

lovbekendtgørelse og/eller ændringslov(e) er optrykt i Lov-

tidende.

6. Aktstykker

6.1. Frist for oversendelse af aktstykker

Fristen for oversendelse af aktstykker til Finansudvalgets

sekretariat er onsdag kl. 14 ugen før det møde, hvor aktstyk-

ket ønskes behandlet.

Finansudvalget finder det vigtigt, at udvalget på et tid-

ligt tidspunkt har mulighed for at forberede behandlingen

af kommende aktstykker. Udvalget har derfor aftalt med

Finansministeriet, at udvalget halvårligt modtager en samlet

varsling af kendte kommende aktstykker.

6.1.1. Aktstykker af hastende karakter

I ekstraordinære tilfælde, hvor normalfristen ikke har

kunnet overholdes og aktstykket derfor ikke har kunnet om-

deles inden for fristen, vil der eventuelt kunne træffes aftale

om en ekstraordinær procedure, hvis der er tungtvejende

grunde til, at aktstykket skal behandles på førstkommende

møde eller i skriftlig procedure, jf. punkt 6.2.4. Aftale her-

om kan kun træffes mellem vedkommende minister og Fi-

nansudvalgets formand via udvalgets sekretariat.

Så snart et ministerium bliver opmærksom på, at normal-

fristen ikke kan overholdes, skal ministeriet varsle udvalgets

sekretariat. Samtidig hermed eller hurtigst muligt efter sen-

des brev til udvalgets formand via udvalgets sekretariat med

anmodning om, at aktstykket behandles på førstkommende

–

møde eller i helt ekstraordinære tilfælde i skriftlig procedu-

re. I brevet skal følgende fremgå:

– Årsagen til, at aktstykket er hastende.

– Årsagen til, at ministeren ikke på et tidligere tidspunkt

har oversendt aktstykket.

– Hvornår aktstykket forventes oversendt.

– På hvilket tidspunkt eventuelle negative konsekvenser

måtte indtræde.

– Hvilke konsekvenser en manglende tiltrædelse efter det-

te tidspunkt måtte have.

Formanden træffer herefter afgørelse om den videre be-

handling af aktstykket.

Det bemærkes, at udvalget ikke er bundet af ministerens

tilkendegivelser, og at beslutningen om, hvornår et aktstyk-

ke kan færdigbehandles, alene tilkommer udvalget.

6.2. Regler vedrørende udvalgets behandling af

aktstykker

6.2.1. Spørgsmål stillet vedrørende aktstykker

Udvalget sender spørgsmål vedrørende aktstykker til

vedkommende minister via udvalgets sekretariat.

Fristen for besvarelse af spørgsmål er kl. 16 dagen forud

for det møde, hvor aktstykket behandles. Udvalget kan til

enhver tid stille spørgsmål som opfølgning på svar modtaget

fra ministeren.

Udgangspunktet er, at ubesvarede spørgsmål har opsæt-

tende virkning. Aktstykker kan som udgangspunkt ikke af-

gøres, hvis der ved behandlingen af aktstykket foreligger

ubesvarede spørgsmål eller for sent besvarede spørgsmål.

Det eller de medlemmer, der har taget initiativ til at stille

spørgsmålet, kan dog, i forbindelse med at spørgsmålet stil-

les, tilkendegive, at spørgsmålet ikke har opsættende virk-

ning, og at aktstykket derfor kan afgøres, selv om spørgsmå-

let ikke er besvaret. I så tilfælde vil fristen for besvarelsen

være 14 dage.

Hvis der i udvalget er uenighed om, hvorvidt et spørgs-

mål har opsættende virkning, og dermed, hvorvidt et akt-

stykke kan afgøres, på trods af at der er ubesvarede spørgs-

mål eller spørgsmål er besvaret efter fristen, afgøres dette af

et flertal på et udvalgsmøde efter reglerne om afstemninger

om procedurespørgsmål, jf. punkt 3.3.

6.2.2. Afgørelse af aktstykker

Aktstykker afgøres som udgangspunkt af et flertal af

de tilstedeværende folketingsgrupper på det møde, hvor akt-

stykket er til behandling, så hver gruppe – medmindre et el-

ler flere medlemmer tilkendegiver en afvigende holdning –

stemmer med en vægt svarende til gruppens antal medlem-

mer i udvalget, uanset om gruppens medlemmer er til stede

eller ej. Det vil sige, at »stolene tæller«, jf. punkt 3.3. Det

er det eller de tilstedeværende medlemmmers stemmer, der

tæller, medmindre et fraværende medlem på forhånd har

meddelt en anden stillingtagen. Ved stemmelighed bortfal-

der aktstykket.

Det er fast praksis, at medlemmer af Finansudvalget, der

ikke er til stede ved afgørelsen, tiltræder det pågældende

aktstykke, hvis de ikke på forhånd har meddelt en anden

Beretning af almen art - 2024-25 nr. 2

stillingtagen til aktstykket. Dette gælder også, selv om der

kan herske tvivl om, hvorvidt de ville have kunnet tiltræde

aktstykket, hvis de havde været til stede ved mødet. Fravæ-

rende medlemmer kontaktes således ikke med henblik på

afklaring af deres stillingtagen til aktstykker.

Hvis et medlem kan forudse, at medlemmet ikke har

mulighed for at deltage ved afgørelsen af et aktstykke, kan

medlemmet på forhånd meddele sin stillingtagen til aktstyk-

ket. Forhåndsmeddelelse skal ske til udvalgets sekretariat in-

den mødets start. Meddelelsen om stemmeafgivning gælder

for samtlige af folketingsgruppens medlemmer af udvalget,

medmindre andet tilkendegives.

Hvis et på mødet tilstedeværende medlem på folketings-

gruppens vegne tilkendegiver en anden holdning end den

forhåndsmeddelte, er det, medmindre andet oplyses, den på

mødet tilkendegivne stillingtagen, der er gældende.

Afgjorte aktstykker påføres udvalgets afgørelse med

eventuelle påtegninger, jf. punkt 6.2.3, og sendes snarest

muligt til den pågældende minister.

Såfremt Finansudvalget har tiltrådt et aktstykke, er den

pågældende minister efter gældende sædvane stillet, som

om bevilling var givet ved lov med de eventuelle særlige

begrænsninger, som udvalget måtte have knyttet til tiltrædel-

sen.

6.2.3. Påtegninger til aktstykker

I forbindelse med tiltrædelsen af et aktstykke kan udval-

get eller dele heraf knytte en eller flere påtegninger til akt-

stykket. En påtegning kan have karakter af enten

– en stemmeforklaring eller,

– hvis der er tale om en påtegning, som støttes af et flertal

i udvalget, en betingelse eller en særlig begrænsning

vedrørende bevillingen eller ministerens anvendelse her-

af, f.eks. om, at ministeren med mellemrum orienterer

udvalget om anvendelsen af bevillingen.

Finansudvalget har mulighed for at opstille visse betin-

gelser eller begrænsninger vedrørende aktstykker. Udvalget

vil imidlertid ikke udvælge dele af et aktstykke, som udval-

get ikke kan tiltræde, eller som ønskes ændret af udvalget,

men alene tiltræde eller forkaste hele aktstykket.

6.2.4. »Skriftlig afgørelse« af aktstykker

Afgørelser af aktstykker sker som hovedregel på et mø-

de. På et udvalgsmøde, efter formandens skøn eller efter

anmodning fra en minister, jf. punkt 6.1.1, kan det dog i

særlig hastende sager og/eller i perioder med meget lange

tidsintervaller mellem udvalgsmøder besluttes, at et aktstyk-

ke afgøres efter følgende procedure:

1) Aktstykket omdeles til Finansudvalgets medlemmer,

bl.a. med henblik på mulighed for at stille skriftlige

spørgsmål, anmode om samråd med ministeren m.v.

2) Sekretariatet indhenter inden for en nærmere fastsat

tidsfrist finansordførernes – for de folketingsgrupper,

der er repræsenteret i Finansudvalget – stillingtagen til

det pågældende aktstykke.

3) Samtlige medlemmer af en folketingsgruppe regnes for

at have stemt som finansordføreren, medmindre med-

lemmer meddeler andet inden fristens udløb.

Hvis det ikke er muligt inden for fristen at opnå kontakt

med finansordføreren, kontakter sekretariatet – hvor

dette er muligt – et andet medlem af samme gruppe.

5) Hvis sekretariatet ikke modtager melding fra finansord-

føreren eller et andet medlem af samme folketingsgrup-

pe inden fristens udløb og det vurderes som værende

åbenbart, at ordføreren har kendskab til aktstykket,

regnes samtlige af gruppens medlemmer for at have

tiltrådt aktstykket.

Medlemmer af Finansudvalget vil dog altid kunne anmo-

de om, at et aktstykke behandles på et møde. I så fald vil

formanden afgøre, om og hvornår mødet afholdes.

6.2.5. Behandling af fortrolige aktstykker (og bilag)

Finansudvalget finder, at det er afgørende at sikre, at for-

troligheden overholdes både i forbindelse med ministerier-

nes forberedelse og i forbindelse med udvalgets behandling

af fortrolige aktstykker. Udvalget finder, at den hidtil gæl-

dende ordning, hvorefter fortrolige aktstykker kan drøftes

af udvalgets medlemmer med andre folketingsmedlemmer

og på deres gruppemøder, bør fastholdes, men understreger,

at fortrolige aktstykker kun undtagelsesvis bør drøftes med

andre end udvalgets medlemmer, og at dette altid sker under

den forudsætning, at fortroligheden overholdes af dem, der

på denne måde måtte blive inddraget i behandlingen.

Fortrolige aktstykker (og bilag) omdeles kun til udvalgets

medlemmer og derfor hverken til ansatte i folketingsgrup-

perne eller til folketingsgrupper, der ikke har medlemmer i

udvalget.

For så vidt angår aktstykker klassificeret efter sikker-

hedscirkulæret, gælder, at indholdet af disse ikke må drøftes

med andre end udvalgets medlemmer, og at drøftelser i ud-

valget sker i overensstemmelse med sikkerhedscirkulærets

regler herom.

Der henvises endvidere til afsnit 6.3.1.

6.2.6. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af

et aktstykke, der er ført frem i Folketingssalen

Ethvert medlem af Folketinget og enhver minister har

adgang til at føre et aktstykke vedrørende en bevillingsan-

søgning frem i Folketingssalen i form af et lov- eller beslut-

ningsforslag.

Af en beretning afgivet af et underudvalg til Udvalget for

Forretningsordenen den 11. april 1969, Folketingstidende

1968-69, tillæg B, spalte 1232-1234, fremgår det, at hvis

et aktstykke fremmes i Folketingssalen, vil det almindelig-

vis forventes, at Finansudvalgets behandling af aktstykket

stilles i bero, til forhandlingen i Folketingssalen har fundet

sted.

Af beretningen fremgår desuden, at Folketingets formand

har tilkendegivet at ville indkalde Folketinget, hvis mindst

7 af Finansudvalgets 17 medlemmer, repræsenterende to

femtedele af Folketingets medlemmer, ønsker Folketinget

indkaldt om et aktstykke, der er blevet forelagt Finansudval-

get til afgørelse uden for Folketingets mødeperiode, selv

om den i grundlovens § 39, 2. pkt., krævede betingelse

om skriftlig begæring fra to femtedele af Folketingets med-

lemmer, ikke formelt er opfyldt. Formanden vil træffe sin

Beretning af almen art - 2024-25 nr. 2

afgørelse efter at have drøftet sagen med statsministeren og

partiformændene, bl.a. for at undersøge, om sagen eventuelt

vil kunne udsættes, til Folketinget genoptager sine møder.

Den ovenfor skitserede ordning er i overensstemmelse

med den af Finansudvalget fulgte praksis og bør fastholdes.

Udvalget bemærker, at ordningen også gælder vedrøren-

de forslag fremsat af medlemmer af folketingsgrupper, der

ikke er repræsenteret i Finansudvalget. I så tilfælde bør fol-

ketingsgruppen orientere udvalgets sekretariat inden mødet,

hvor aktstykket behandles.

6.2.7. Behandling af aktstykker efter udskrivelse af

folketingsvalg

Efter udskrivelse af folketingsvalg afholder Finansudval-

get ét møde med henblik på at færdigbehandle politisk

ukontroversielle aktstykker. Der behandles i den forbindelse

kun aktstykker, som er modtaget forud for udskrivelsen af

folketingsvalget.

Aktstykker, om hvilke der har været nogen form for tvivl,

eller hvor der er ubesvarede spørgsmål, bliver ikke færdig-

behandlet, medmindre en minister skriftligt kan sandsynlig-

gøre, at det er afgørende nødvendigt.

Derudover behandler udvalget som hovedregel ikke akt-

stykker under en valgkamp, medmindre en minister skriftligt

kan sandsynliggøre, at det er af uopsættelig karakter.

I det tilfælde skal ministeren – så snart ministeriet bliver

opmærksom på behovet – sende en anmodning til udvalget

om, at aktstykket ønskes behandlet med oplysning om:

– Årsagen til, at aktstykket er hastende.

– Årsagen til, at ministeren ikke på et tidligere tidspunkt

har oversendt aktstykket.

– Hvornår aktstykket forventes oversendt.

– På hvilket tidspunkt eventuelle negative konsekvenser

måtte indtræde.

– Hvilke konsekvenser en manglende tiltrædelse efter det-

te tidspunkt måtte have.

Hvorvidt udvalget vil behandle aktstykket, afgøres af et

flertal i udvalget, jf. punkt 3.3.

Det bemærkes, at udvalget ikke er bundet af ministerens

tilkendegivelser, og at beslutningen om, hvornår et aktstyk-

ke kan færdigbehandles, alene tilkommer udvalget.

Aktstykker afgøres efter udskrivelse af folketingsvalg så

vidt muligt skriftligt, jf. punkt 6.2.4.

Fra folketingsvalget er afholdt, og frem til det nye Folke-

ting træder sammen, er der ikke nedsat et Finansudvalg. I

den periode må regeringen afsøge muligheden for at få

en tilkendegivelse via partiformændene, hvis det bliver nød-

vendigt, og der må søges bevillingsmæssighjemmel hos Fi-

nansudvalget på efterbevilling, når Finansudvalget er nedsat.

6.3. Indhold af aktstykker

Der henvises generelt til Finansministeriets seneste ver-

sion af Budgetvejledningen.

6.3.1. Fortrolige og klassificerede aktstykker

Finansudvalget finder det vigtigt, at aktstykker og ud-

valgsbilag i videst muligt omfang er offentligt tilgængelige,

og at så få oplysninger som muligt betegnes som fortrolige.

Hvis ministeren undtagelsesvis skønner, at særlige hen-

syn (f.eks. af sikkerhedspolitisk eller forretningsmæssig

karakter) gør dette påkrævet, kan et aktstykke betegnes

som fortroligt eller klassificeres efter sikkerhedscirkulæ-

ret. Ministeren bør i den forbindelse overveje, om de for-

trolige/klassificerede oplysninger kan placeres i et fortro-

ligt/klassificeret bilag, så selve aktstykket ikke skal betegnes

som fortroligt/klassificeret.

Det er muligt at graduere fortroligheden af aktstyk-

ker. Ministeren har derfor mulighed for i et aktstykke at

angive enten, at

– eksistensen og indholdet af aktstykket er fortroligt, eller

– eksistensen af aktstykket er offentlig, mens indholdet er

fortroligt.

I et fortroligt aktstykke bør fremgå:

– Den nøjagtige årsag til, at aktstykket er gjort fortroligt.

– Om og i givet fald, hvornår ministeren vil hæve fortro-

ligheden af aktstykket.

Ministeren bør i forbindelse med oversendelse af fortro-

lige udvalgsbilag til udvalget overveje, hvornår fortrolighe-

den kan hæves, og så vidt muligt i bilaget redegøre for,

hvornår bilaget kan gøres tilgængeligt for offentligheden.

Udvalget understreger, at ministeren, så snart det er mu-

ligt at ophæve fortroligheden af et aktstykke, bør meddele

udvalget dette. Ministeren bør i den forbindelse også angive,

om fortroligheden af bilag og svar på eventuelle spørgsmål

stillet af udvalget i forbindelse med behandlingen af aktstyk-

ket ligeledes kan ophæves.

Der henvises endvidere til afsnit 6.2.5.

6.3.2. Konsekvenser ved tiltrædelse efter en given dato

Ved behandlingen af aktstykker opstår i nogle tilfælde

tvivl om, i hvilket omfang tiltrædelse efter en given dato kan

have som konsekvens, at en (f.eks. købs- eller salgs-) frist

overskrides. I andre tilfælde retter vedkommende minister

selv – efter oversendelsen af aktstykket – henvendelse til

Finansudvalget med ønske om, at en given sag fremmes

mest muligt. I disse tilfælde vil udgangspunktet under alle

omstændigheder være, at udvalgets behandling af aktstykker

skal ske på et fyldestgørende grundlag.

Imidlertid vil det være relevant for udvalgets behandling

af et aktstykke, hvis der eventuelt kan være konsekvenser af

negativ art som følge af afgørelse efter en given dato. Hvis

dette er tilfældet, bør ministeren i aktstykket eller et følge-

brev angive følgende:

– Årsagen til, at aktstykket bør tiltrædes inden en given

dato.

– På hvilket tidspunkt eventuelle negative konsekvenser

måtte indtræde.

– Hvilke konsekvenser en manglende tiltrædelse efter det-

te tidspunkt måtte have.

Det understreges, at udvalget ikke på nogen måde er bun-

det af ministerens tilkendegivelser, og at beslutningen om,

hvornår et aktstykke kan færdigbehandles, alene tilkommer

udvalget.

Beretning af almen art - 2024-25 nr. 2

6.3.3. Angivelse af, om bevillinger på aktstykker

erstatter finanslovsbevillinger m.v.

Aktstykker bliver i et vist omfang anvendt til at tilgodese

formål, der tidligere har været finansieret ved bevillinger på

finansloven. Udvalget finder, at der i visse tilfælde kan være

grunde til denne fremgangsmåde, men at den medvirker

til at gøre budget- og bevillingssystemet unødigt uigennem-

skueligt.

Udvalget finder derfor, at ministrene på eget initiativ i

alle aktstykker, hvor formål, der inden for et eller flere af

de seneste 3 år har været tilgodeset gennem bevillinger på

finansloven, men som nu foreslås finansieret på et aktstykke

fra andre kilder, skal angive dette i aktstykket. Endvidere

skal angives størrelsen af bevillingen på finansloven i de(t)

pågældende år. Ligeledes bør det i aktstykket angives, hvis

bevillingen er en del af medfinansiering af en på finansloven

opført konto, så den samlede bevilling til formålet kan fasts-

lås.

For så vidt angår aktstykker om fordeling af udlodnings-

midler og lignende tilbagevendende bevillingsansøgninger,

hvor puljer udmøntes til navngivne modtagere, bør disse

altid ledsages af oversigter over de seneste 3 års udmøntning

af bevillingen og over, hvilke ansøgere der det pågældende

år har fået afslag på ansøgning om del i midlerne.

6.3.4. Lovgivning på aktstykker

For så vidt angår regulering ved tekstanmærkninger på

aktstykker med efterfølgende optagelse på tillægsbevillings-

loven, gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved

lovgivning på finansloven og herunder navnlig i forbindelse

med tekstanmærkninger af materiel art på aktstykker, jf.

punkt 5.6. Hertil kommer de indvendinger, der følger af,

at aktstykker i modsætning til finansloven ikke har form af

en lov og dermed bl.a. ikke er underkastet de processuelle

krav, der er forbundet hermed. Ganske vist optages tekst-

anmærkninger efterfølgende på tillægsbevillingsloven, men

dette sker typisk, længe efter at den af Finansudvalget givne

bemyndigelse er udnyttet og under alle omstændigheder ef-

ter bevillingsårets udløb.

Udvalget har noteret sig, at der til trods for ovennævnte

betænkeligheder har eksisteret en årelang praksis for at an-

vende tekstanmærkninger på aktstykker. Udvalget finder, at

der i visse særlige tilfælde – navnlig for så vidt angår tekst-

anmærkninger, der fastsætter dispositionsbeføjelser vedrø-

rende bevillingsanvendelsen – kan være begrundelse herfor.

For så vidt angår materielle tekstanmærkninger, finder

Finansudvalget, at der kun i helt særlige tilfælde ved tekst-

anmærkning i aktstykker bør gennemføres fravigelse eller

supplering af eksisterende materielle lovbestemmelser. I så-

danne tilfælde skal følgende gælde:

– Tekstanmærkningen skal være præcis og konkret i sin

udformning. Hvor gældende materiel lovgivning ændres

eller suppleres, bør der i tekstanmærkningen eller i an-

mærkningerne hertil angives titel på loven(e) og refe-

rence til, hvor lov, lovbekendtgørelse og/eller ændrings-

lov(e) er optrykt i Lovtidende.

– Tekstanmærkningen skal gælde for en begrænset kreds

af borgere m.fl.

– Tekstanmærkningen skal være af ikkebebyrdende karak-

ter.

– Tekstanmærkningen skal være begrundet i væsentlige

hensyn.

– Tekstanmærkningen skal ikke kunne afvente at blive

gennemført ved lov.

– Tekstanmærkningen skal have en begrænset gyldigheds-

periode.

– Tekstanmærkningen skal ikke regulere bevillingsfrem-

mede forhold.

6.3.5. Angivelse af konsekvenser af aktstykker

I den gældende budgetvejlednings punkt 3.5.2. om sags-

fremstillingen i aktstykker er anført, at sagsfremstillingen

har samme funktion og betydning som anmærkningerne til

et bevillingsforslag på finansloven. Det indebærer efter Fi-

nansudvalgets opfattelse, at sagsfremstillingen i aktstykker

skal udgøre et fyldestgørende beslutningsgrundlag for ud-

valget, herunder at der ud over de økonomiske konsekven-

ser i relevant omfang skal redegøres for administrative,

erhvervsmæssige, klimamæssige, miljø- og naturmæssige

konsekvenser af forslaget, forholdet til EU-retten m.v.

Udvalget understreger desuden vigtigheden af, at de ret-

lige spørgsmål overvejes særlig nøje i forbindelse med akt-

stykker af principiel juridisk karakter, herunder navnlig i de

meget sjældne tilfælde, hvor et aktstykke måtte indebære

lovgivning på aktstykke/tillægsbevillingslov.

6.3.6. Aktstykker, der erstatter eller supplerer tidligere

fremsendte aktstykker

Et aktstykke kan ikke ændres, når det er fremsat, har

fået nummer og er offentliggjort på Folketingets hjemmesi-

de. Hvis en minister efterfølgende finder det nødvendigt at

ændre i aktstykket (f.eks. ved fejl i aktstykket el.lign.), skal

aktstykket ved brev til udvalget trækkes tilbage og eventuelt

erstattes af et nyt aktstykke.

Hvis en minister finder det nødvendigt at supplere et

tidligere fremsendt aktstykke med et nyt aktstykke, skal

det af det nye aktstykke eller et følgebrev fremgå, hvilket

aktstykke det nye aktstykke supplerer eller erstatter, med

angivelse af aktstykkenummer og eventuelt dato for Finans-

udvalgets afgørelse. Desuden skal der i aktstykket redegøres

for, hvorfor det findes nødvendigt at supplere eller erstatte

det tidligere fremsendte aktstykke, og tydeligt fremgå, hvil-

ke forskelle der er i forhold til det aktstykke, som suppleres

eller erstattes.

P.u.v.

Simon Kollerup

formand