Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 252

I lyset af at regeringen nu har fremsat lovforslag nr. L 120 (Forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud)), som gør det muligt at bruge gps-fodlænke til personer meddelt opholdsforbud, vil ministeren så redegøre for, om det betyder, at der ikke længere er nogen tekniske vanskeligheder ved anvendelse af gps-fodlænke til denne målgruppe, og om det i så fald skyldes teknologiske fremskridt siden 2017 eller andre forhold, herunder politiske, og om det så også vil betyde, at det vil være teknisk muligt at bruge gps-fodlænker til beboere på Kærshovedgård? Spørgsmålet skal ses i lyset af daværende udlændinge- og integrationsministers svar på spørgsmål til lovforslag nr. L 51 (folketingsåret 2016-17), hvoraf fremgår: »Afslutningsvist skal jeg bemærke, at det endnu ikke er teknisk muligt at anvende GPS-fodlænke« (spørgsmål nr. 2 til L 51) og »Anvendelse af GPS-fodlænker er i dag forbundet med en række udfordringer med teknologien i forhold til dækningsgrad, batterilevetid samt sårbarhed over for såkaldt scrambling af signalet. Det er på den baggrund efter ministeriets opfattelse ikke i dag muligt at anvende GPS-fodlænke til det formål, som er beskrevet ovenfor« (spørgsmål 10 til L 51).
Dato: 24-03-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: udvisning og repatriering

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 24-03-2025
Modtaget: 24-03-2025
Omdelt: 24-03-2025

Spm. om anvendelse af gps-fodlænke til beboere på Kærshovedgård

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version