Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 247

Vil ministeren kommentere indlægget »Dom i sag om drabsforsøg i Holbæk«, politi.dk, den 19. marts 2025, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorvidt den 26-årige tiltalte, der blev idømt 14 års fængsel for et drabsforsøg i Holbæk den 30. januar 2024, hvor en person blev skudt i sin lejlighed i Apotekerhaven i Holbæk, der ifølge specialanklageren skete som led i en konflikt mellem grupperinger fra bl.a. Ladegårdsparken og Agervang, har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer heraf? Vil ministeren i bekræftende fald oplyse lovgrundlaget herfor samt vurdere retten til dobbelt statsborgerskab i oprindelseslandet, og vil ministeren på grundlag heraf redegøre for, i hvilket omfang statsborgerretskonventionen i den konkrete sag udgør en begrænsning for mulighederne for frakendelse eller fratagelse af dansk indfødsret samt udvisning? Vil ministeren endvidere, eventuelt med bidrag fra Justitsministeriet, i relation til de lignende sager om drabsforsøg i forbindelse med bandekonflikt, som er omtalt i svar på REU alm. del - spm. 476, 492, 557 og 563, tilkendegive, om ministeren er enig med spørgeren i, at der er behov for at stramme bandeparagraffen, således at strafudgangspunktet også ved drabsforsøg bliver livstid, så tilfældigheder under et bandeskyderi ikke bliver bestemmende for, at et bandemedlem slipper for livstid? Vil ministeren endelig tilkendegive om det er tilfredsstillende, at fire tiltalte blev frifundet for drabsforsøg, når de ifølge anklagemyndigheden deltog som vagter og chauffører?
Dato: 21-03-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: udvisning og repatriering, indvandrere og integration

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 21-03-2025
Modtaget: 21-03-2025
Omdelt: 21-03-2025

Spm. om ministerens kommentar til indlægget »Dom i sag om drabsforsøg i Holbæk«, politi.dk, den 19. marts 2025

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version