Vil ministeren kommentere artiklen »Politiet gravede falsk AK-47'er ned: Så klappede fælde«, ekstrabladet.dk, 17. marts 2025, herunder sætningen »Anklagemyndigheden krævede, at en af de personer, der er blevet idømt fire års fængsel, skulle udvises. Retten valgte dog at give en advarsel«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, at et udenlandsk bandemedlem slipper med en advarsel om at blive hjemsendt efter en dom på fire års fængsel for besiddelse af en AK-47 riffel, samt redegøre for den pågældendes nationalitet, opholdsgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning, tidligere domme og sigtelser i øvrige sager? Vil ministeren endvidere redegøre for, om de øvrige tiltalte, for hvem der ikke var nedlagt udvisningspåstand, har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation, og i bekræftende fald oplyse lovgrundlaget herfor, samt redegøre for, om statsborgerretskonventionen er til hinder for, at de fratages indfødsretten og udvises, og oplyse, om dette er hensigtsmæssigt for Danmark, når Belgien, Frankrig og Storbritannien nægter at ratificere konventionen?
Dato: 18-03-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
indvandrere og integration