Vil ministrene i lyset af sagen, der omtales i artiklen ”Sluppet for at blive udvist fem gange - nu render farlig somalier rundt i Odenses gader” fra TV2fyn den 21. oktober 2024:
- Redegøre for, hvordan det kan lade sig gøre, at en brutal bandeleder som Osman Ali Osman – dømt for vold, torturagtige overfald og grove forbrydelser – fem gange har modtaget advarsler om udvisning uden nogen konsekvens?
- Redegøre for, hvordan kan en voldelig kriminel, der gang på gang undgår udvisning, slippe for at møde i landsretten med en sygemelding og dagen efter blive løsladt?
- Oplyse, hvordan regeringen kan forsvare det absurde system, hvor en person med så mange advarsler, men ingen reelle udvisninger, frit kan terrorisere gaderne i Danmark?
- Oplyse, hvordan hans to brødre, dømt for alvorlige forbrydelser som overfald og vold, stadig kan være på fri fod i landet trods deres udvisningsdomme?
- Oplyse, hvornår regeringen vil stoppe dette vanvid og tage ansvar for, at disse farlige kriminelle ikke fortsætter deres destruktive hærgen – eller har regeringen accepteret, at Danmark langsomt ødelægges indefra af voldelige klaner, mens den ser passivt til?
Dato: 25-10-2024
Status: Ikke besvaret
Emne:
indvandrere og integration