UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES)), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 74
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25

UUI Alm.del - Bilag 74

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Gennemførelse af forordning om midlertidig fravigelse af visse bestem-

melser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så

vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES))

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 721 af 27. april 2021 og senest ved § 1 i

lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 2 a

indsættes som

stk. 11:

»Stk.

11.

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejse-

oplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelands-

statsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre

grænser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejse-

systemet til retshåndhævelsesformål (EES-forordningen) med senere æn-

dringer gælder her i landet. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i EES-for-

ordningen og Schengengrænsekodeksen for så vidt angår den gradvise

idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet med senere ændringer gælder her i

landet.«

§ 2 a

indsættes som

stk. 12:

»Stk.

12.

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejse-

tilladelse (ETIAS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.«

§ 2 a

indsættes som

stk. 13:

»Stk.

13.

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informations-

systemer vedrørende grænser og visum og de dele, som vedrører SIS, i for-

ordning om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-infor-

mationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og

migration (interoperabilitetsforordningerne) med senere ændringer gælder

her i landet.«

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 74: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES)), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§2

I lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og om lov

Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, foretages følgende æn-

dring:

§ 1, nr. 8-9,

ophæves.

§3

I lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

og hjemrejseloven, foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 1-3, og § 4, nr. 1,

ophæves.

§4

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-

trædelse af § 1, nr. 1-3, § 2 og § 3. Ministeren kan herunder fastsætte, at

bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§5

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ophæ-

velse af udlændingelovens § 2 a, stk. 11, 2. pkt., som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1, 2. pkt.

§6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 1, nr. 1-3,

§ 2 og § 3, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og

de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på for-

skellige tidspunkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Gennemførelse af forordning om gradvis idriftsættelse af ind-

og udrejsesystemet (EES)

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Ind- og udrejsesystemet (EES)

2.1.1.2.

Forslag til forordning om gradvis idriftsættelse

af ind- og udrejsesystemet (EES)

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.1.2.1.

Gennemførelse af forordningen om gradvis

idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES)

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget gennemfører de nødvendige ændringer af udlændingeloven

med henblik på, at Danmark kan tilslutte sig og gennemføre EES-forordnin-

gen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, som Kommissio-

nen fremsatte den 4. december 2024. Forslaget er fortsat under forhandling

mellem Europa-Parlamentet og Rådet, men der forudses enighed om forsla-

get, der vil skulle finde anvendelse i forbindelse med idriftsættelse af ind-

og udrejsesystemet, forventeligt i efteråret 2025. Med vedtagelsen af lov-

forslaget vil Folketinget samtidig give sit samtykke efter grundlovens § 19,

stk. 1, til, at forordningen gennemføres i dansk ret.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gennemførelse af forordning om gradvis idriftsættelse af ind- og

udrejsesystemet (EES)

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Ind- og udrejsesystemet (EES)

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 30. november 2017 forordning

(EU) nr. 2017/2226 om oprettelse af et ind-og udrejsesystem til registrering

af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse ved-

rørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre græn-

ser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet

til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemfø-

relse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr.

1077/2011 (EES-forordningen).

Med EES-forordningen oprettes der et ind- og udrejsesystem, som erstatter

stempling af rejsedokumenter ved ind- og udrejse over de ydre Schengen-

grænser for tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til et kortvarigt op-

hold, med elektronisk registrering i ind- og udrejsesystemet af biometriske

oplysninger såsom ansigtsbilleder og fingeraftryk. EES-forordningen har

således betydning for særligt grænseforvaltningen i Schengenområdet. Op-

lysninger, som findes i EES, vil derudover blive brugt til opholds- og vi-

sumsagsbehandling.

Baggrunden for forordningen er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af

grænsekontrollen, at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne om det

tilladte ophold på medlemsstaternes område, bidrage til identifikation af

tredjelandsstatsborgere, at bekæmpe identitetssvig og misbrug af rejsedoku-

menter og at bidrage til forebyggelse, afsløring og efterforskning af terror-

handlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.

UDKAST

Danmark gav den 30. maj 2018, meddelelse til Rådet og Europa-Kommis-

sionen om, at Danmark havde truffet afgørelse om at gennemføre EES-for-

ordningen i dansk ret. Derved blev der skabt en mellemstatslig forpligtelse

mellem Danmark og de øvrige medlemsstater og associerede Schengen-

lande, der er bundet af forordningerne.

Ved lov nr. 1525 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov

om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen blev EES-forordningen

gennemført i dansk lovgivning, bl.a. ved en bestemmelse i udlændingelo-

vens § 2 a om, at EES-forordningen med senere ændringer gælder i landet.

Ved lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven,

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukra-

ine, og hjemrejseloven blev EES-forordningen på ny gennemført i dansk

lovgivning. Ændringerne er endnu ikke trådt i kraft, og træder i kraft ved

udlændinge- og integrationsministerens beslutning herom.

EES skulle oprindeligt være idriftsat på tværs af EU pr. oktober 2020, men

dette er blevet udskudt ad flere omgange, og systemet er endnu ikke idriftsat.

Det bemærkes, at EES-forordningen ved kongelige anordninger nr. 758 og

nr. 759 af 12. juni 2023 er gennemført i udlændingeloven gældende for hen-

holdsvis Færøerne og Grønland. Disse ændringer er

–

tilsvarende de danske

ændringer

–

endnu ikke trådt i kraft, men vil træde i kraft ved udlændinge-

og integrationsministerens beslutning herom.

2.1.1.2. Forslag til forordning om gradvis idriftsættelse af i nd- og

udrejsesystemet (EES)

Den 4. december 2024 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til en for-

ordning om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i forordning EES-

forordningen og Schengengrænsekodeksen for så vidt angår den gradvise

idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES) (herefter forordningen om

gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet).

Forslaget til forordning om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet

er fortsat under forhandling mellem Europa-Parlamentet og Rådet, men det

forudses, at der opnås enighed om forslaget, der vil skulle finde anvendelse

i forbindelse med idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, forventeligt i ef-

teråret 2025.

UDKAST

Det bemærkes, at Folketingets Europaudvalg løbende har været inddraget i

det nævnte forslag til forordning. Forslaget til forordningen om gradvis

idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet blev således senest den 28. februar

2025 forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 5. og 7. marts 2025.

Det overordnede formål med forslaget om forordningen omhandler forbed-

ringen af forvaltningen af Schengenområdets ydre grænser yderligere ved

hurtigst muligt at begynde at anvende de harmoniserede EES-regler for

grænseoverskridende bevægelser og dermed bidrage til Den Europæiske

Unions interne sikkerhed.

Med forslaget skabes grundlaget for en gradvis idriftsættelse af EES med en

fravigelse af visse bestemmelser i EES-forordningen og Schengengrænse-

kodeksen, som kræver, at medlemsstaterne anvender systemet fuldt ud. Det

bemærkes, det for så vidt angår Schengengrænsekodeksen alene er tale om

enkelte, mindre tekniske fravigelser. Med forslaget vil operationaliseringen

af EES-forordningen gøres lettere og medlemsstaterne gøres i stand til ret-

tidigt og effektivt at nå målene for systemet.

Forslagets giver således bl.a. medlemsstaterne fleksibilitet til at begynde at

anvende EES på grundlag af, hvor parate de er, og gør det muligt at udrulle

systemet gradvist for bedre at forvalte og undgå potentielle lange ventetider

ved de ydre grænser.

Forslaget sikrer endvidere, at myndigheder, som anvender EES, har adgang

til de mest muligt ajourførte oplysninger om rejsendes identitet.

Endelig gør forslaget det muligt for de nationale myndigheder, rejsende og

transportvirksomheder at tilpasse sig de nye grænseforvaltningsprocedurer

og -teknologier, og bevare de store investeringer, der er foretaget, navnlig i

infrastruktur, udstyr og menneskelige ressourcer, som forberedelse til idrift-

sættelsen af EES.

Det følger af forordningsforslagets artikel 1, at der ved forordningen fast-

sættes regler om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet ved de

medlemsstaters grænser, hvor EES anvendes, jf. EES-forordningens artikel

4, og midlertidige fravigelser fra EES-forordningen og Schengengrænseko-

deksen.

UDKAST

Artikel 2 indeholder en liste over definitioner på anvendte begreber i for-

ordningen.

Forordningens artikel 3 bestemmer bl.a., at detaljerne for den gradvise idrift-

sættelse på centralt og nationalt plan vil blive fastsat i eu-LISA’s

og med-

lemsstaternes udrulningsplaner efter høring af Europa-Kommissionen.

Ifølge artikel 3, stk. 4, skal medlemsstaterne forelægge månedlige statusrap-

porter for Europa-Kommissionen og eu-LISA.

Forordningens artikel 4 omhandler den gradvise idriftsættelse af EES. Med-

lemsstaterne vil i henhold til bestemmelsen gradvist kunne påbegynde an-

vendelsen af EES. Medlemsstaterne kan således vælge alene at registrere

ned til mindst 10 % af de anslåede grænsepassager i starten af den gradvise

idriftsættelse og herefter gradvist nå op på fuld registrering af alle personer

inden udgangen af perioden med gradvis idriftsættelse. Afslag på indrejse

registreres ved de grænseovergangssteder, hvor EES anvendes.

Medlemsstaterne vil endvidere efter bestemmelsen have mulighed for at

fremskynde gennemførelsen på nationalt plan eller idriftsætte EES fuldt ud

fra begyndelsen af den gradvise idriftsættelse.

Forordningens artikel 5 indeholder bestemmelser om midlertidige regler om

fravigelse af EES-forordningen og Schengengrænsekodeksen.

Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at indtil udgangen af perioden med den

gradvise idriftsættelse vil det fortsat være obligatorisk at stemple rejsedoku-

menter for alle personer, der er omfattet af EES.

Ved de grænseovergangssteder, hvor EES anvendes, vil medlemsstaterne

kunne registrere oplysninger om rejsende fra deres rejsedokumenter. Med-

lemsstaterne vil gradvist kunne registrere biometriske data.

Bestemmelsen indeholder endvidere regler for, hvordan myndigheder med

adgang til EES-oplysninger skal prioritere stempler i forhold til oplysninger,

der er registreret i EES i perioden med gradvis idriftsættelse af EES.

Det følger herudover af bestemmelsen bl.a., at interoperabiliteten mellem

EES og VIS vil blive anvendt ved de grænseovergangssteder, hvor EES er

idriftsat, at der vil blive set bort fra de mulige konsekvenser af oplysningerne

fra den automatiske beregningsmekanisme om den maksimale resterende

UDKAST

varighed af det tilladte ophold, og at identitetskontrol og tidligere registre-

ring af tredjelandsstatsborgere kun vil finde sted ved de grænseovergangs-

steder, hvor EES anvendes med biometriske funktioner.

For at

sikre sammenhæng på tværs af EU’s

retlige instrumenter og en klar

anvendelse af reglerne vil visse bestemmelser i EES-forordningen og

Schengengrænsekodeksen blive suspenderet under den gradvise idriftsæt-

telse af EES.

Forordningens artikel 6 omhandler adgangen til oplysninger i EES. Efter

bestemmelsen bør de relevante myndigheder tage hensyn til, at de oplysnin-

ger, der er blevet registreret i EES under den gradvise idriftsættelse af sy-

stemet, kan være ufuldstændige. Oplysninger, der er blevet registreret i EES

i perioden med gradvis idriftsættelse, vil ikke blive anvendt til risikoanalyse

og sårbarhedsvurderinger af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kyst-

bevogtning.

Anvendelsen af flere EES-funktioner, der kræver ensartet anvendelse af sy-

stemet i alle medlemsstaterne, vil blive suspenderet under den gradvise

idriftsættelse. Transportvirksomheder må først begynde at benytte webtje-

nesten 90 dage efter starten på perioden med gradvis idriftsættelse.

Forordningens artikel 7 omhandler suspensionen af EES. I ekstraordinære

tilfælde, hvor der opstår fejl i EES’

centrale system, de nationale systemer

eller kommunikationsinfrastrukturen, eller hvor der opstår uforholdsmæs-

sigt lange ventetider ved grænserne, kan medlemsstaterne beslutte ikke at

registrere oplysninger (fuldstændig suspension) eller ikke at registrere bio-

metriske oplysninger (delvis suspension).

Under ekstraordinære omstændigheder, der fører til en så intensiv trafik, at

ventetiden ved grænserne bliver for lang, vil en delvis suspension være mu-

lig i en begrænset periode efter afslutningen af den gradvise idriftsættelse.

Endelig fastsætter forordningens artikel 8 regler om forordningens ikraft-

træden, anvendelse og ophævelse. Forordningen træder i kraft på fjerdeda-

gen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og finder an-

vendelse fra den dato, fra hvilken EES skal idriftsættes, som fastsat af Kom-

missionen i henhold til artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, dog således at

artikel 3 anvendes fra datoen for forordnings ikrafttræden.

UDKAST

Forordningen ophører med at finde anvendelse 180 kalenderdage fra den

dato, fra hvilken EES skal idriftsættes, som fastsat af Europa-Kommissio-

nen i henhold til artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, jf. artikel 8, stk. 2.

Der gælder imidlertid en række undtagelser til ovennævnte ophørsdato. For-

ordningens artikel 5, stk. 13, ophører således med at finde anvendelse 5 år

og 180 kalenderdage efter den dato, som Kommissionen har fastsat i over-

ensstemmelse med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, ligesom artikel 6,

stk. 1, 2, 4 og 5, ophører med at finde anvendelse 5 år og 180 kalenderdage

efter den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med arti-

kel 66, stk. 1, EES-forordningen, og artikel 6, stk. 3, andet afsnit, ophører

med at finde anvendelse 360 kalenderdage efter den dato, som Kommissio-

nen har fastsat i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, i EES-forordnin-

gen. Herudover ophører artikel 7, stk. 2 og 3, med at finde anvendelse 300

kalenderdage efter den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstem-

melse med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, og artikel 7, stk. 4, ophører

med at finde anvendelse 210 kalenderdage efter den dato, som Kommissio-

nen har fastsat i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, i EES-forordnin-

gen.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.1.2.1 Gennemførelse af forordningen om gradvis idriftsættelse

af ind- og udrejsesystemet (EES)

Ind- og udrejsesystemet EES

udgør en vigtig milepæl i EU’s

bestræbelser

på at øge sikkerheden og effektiviteten ved

EU’s

ydre grænser. EES vil bl.a.

i væsentlig grad mindske sandsynligheden for identitetssvig og for, at tred-

jelandsstatsborgere bliver længere i Schengenområdet end tilladt, hvilket i

sidste ende vil øge sikkerheden.

EES skulle oprindeligt være idriftsat på tværs af EU pr. oktober 2020, men

er blevet udskudt ad flere omgange. Europa-Kommissionen har ikke mod-

taget underretninger fra alle medlemsstaterne om deres parathed til at an-

vende EES, hvilket er et retligt krav for, at EES kan idriftsættes.

Da EES-forordningen kun giver mulighed for at medlemsstaterne begynder

at anvende EES fuldt ud og samtidigt på alle rejsende, der er omfattet af

kravet om EES-registrering, ved alle deres grænseovergangssteder ved de

ydre grænser, har Europa-Kommissionen fundet det nødvendigt at vedtage

en forordning, der muliggør en gradvis idriftsættelse af EES i en begrænset

UDKAST

periode. Forordnings-forslaget fraviger EES-forordningen i det omfang, det

er nødvendigt for at muliggøre en gradvis idriftsættelse.

Forslaget lægger op til en fleksibel tilgang, der imødekommer medlemssta-

ternes forskellige behov og gør det således muligt for de medlemslande, der

ønsker at gennemføre EES gradvist, at gøre det, samtidig med at andre kan

påbegynde driften fuldt ud fra dag ét.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at forslaget bi-

drager til en korrekt og rettidig, men også forsvarlig implementering af EES

på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af betydning for

bl.a. effektiv kontrol med EU’s

ydre grænser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er endvidere af den opfattelse, at de

gentagne forsinkelser i udrulningen og idriftsættelsen af EES lægger et stort

ressourcemæssigt og økonomisk pres på medlemslandene, og det er derfor

vigtigt at minimere konsekvenserne for medlemslandene, herunder særligt

at sikre forholdsmæssige konsekvenser for de medlemsstater der vælger at

idriftsætte EES fuldt ud fra starten af tilpasningsperioden.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at det er af væsentlig betydning, at forordningen om gradvis idriftsættelse af

ind- og udrejsesystemet implementeres i Danmark, og at de nødvendige æn-

dringer af udlændingeloven som følge heraf foretages.

Det foreslås derfor, at forordningen gennemføres i dansk ret ved, at der ind-

sætte en bestemmelse i udlændingeloven om, at forordningerne gælder her

i landet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 2. pkt., om indsættelse af stk. 11 i udlæn-

dingelovens § 2 a.

Det foreslås endvidere, at senere ændringer af forordningen ligeledes gælder

i Danmark. Herved tages der højde for eventuelle fremtidige ændringer af

forordningen i det omfang, der er tale om tekniske ændringer, som ikke kræ-

ver ændring af andre bestemmelser i udlændingeloven.

Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget give sit samtykke efter

grundlovens § 19, stk. 1, til, at forordning om midlertidig fravigelse af visse

bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399

for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet

(EES), gennemføres i dansk ret.

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets element om gennemførelse af forordningen om gradvis idrift-

sættelse af ind- og udrejsesystemet skal gennemføre forordningen om grad-

vis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet i dansk lovgivning.

Lovforslaget forventes på den baggrund ikke i sig selv at have administra-

tive konsekvenser for borgerne, hvorimod forordningen har administrative

konsekvenser for visse tredjelandsstatsborgere.

Forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet medfører

ingen administrative konsekvenser for danske statsborgere og for tredje-

landsstatsborgere, for hvem forordningen om gradvis idriftsættelse af ind-

og udrejsesystemet ikke finder anvendelse.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets element om gennemførelse af forordningen om gradvis idrift-

sættelse af ind- og udrejsesystemet har til formål at gennemføre Europa-

Kommissionens forslag til forordning om midlertidig fravigelse af visse be-

stemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for

så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EES), i

dansk ret.

Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender (retsforbeholdet), men forordningen udgør en udbyg-

ning af Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til artikel 4, stk. 1, 1.

pkt., i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (protokollen) inden 6 måneder

efter forslagets vedtagelse skal meddele Rådet og EU-Kommissionen, hvor-

vidt Danmark vil gennemføre forordningerne i dansk ret.

Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet taler for, at Danmark gennem-

fører den foreslåede forordning i dansk ret.

UDKAST

Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget give sit samtykke efter

grundlovens § 19, stk. 1, til, at forordning om midlertidig fravigelse af visse

bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399

for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet

(EES), gennemføres i dansk ret.

Hvis lovforslaget vedtages, vil regeringen herefter meddele Rådet, at Dan-

mark har gennemført forordningen i sin nationale lovgivning.

Derved vil der blive skabt en mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark

og de øvrige medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet af

forordningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. marts 2025 til den 9. april

2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

[KØ]

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

[KØ]

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

[KØ]

konsekvenser for

erhvervslivet

[KØ]

UDKAST

Administrative [KØ]

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

[KØ]

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Det foreslås, at forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesy-

retten

stemet gennemføres i dansk ret.

Er i strid med de

principper

for

implementering Ja Nej

af erhvervsrettet

[KØ]

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Udlændingelovens § 2 a, stk. 11, der endnu ikke er sat i kraft, vedrører an-

vendelse af forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registre-

ring af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse

vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions

medlemsstaters ydre grænser, og om fastlæggelse af betingelserne for ad-

gang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-forord-

ningen) i dansk ret. Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et idriftsat

ind- og udrejsesystem.

Det bemærkes, at der således for så vidt angår det foreslåede 1. pkt. om EES-

forordningen, jf. nedenfor, er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 1,

i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

og hjemrejseloven, hvorved § 2 a, stk. 11, senest blev indsat i udlændinge-

loven, endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens §

7. Der er således tale om en gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1,

nr. 1, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 for så vidt angår EES-forordnin-

gen.

Det foreslås, at der i udlændingelovens

§ 2 a

indsættes som

stk. 11:

Bestem-

melserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et

ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og op-

lysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der

passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, og om fast-

læggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshån-

dhævelsesformål (EES-forordningen) med senere ændringer gælder her i

landet. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i EES-forordningen og Schen-

gengrænsekodeksen for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og

udrejsesystemet med senere ændringer gælder her i landet.

Den foreslåede ændring i

1. pkt.

vil indebære, at den gældende EES-forord-

ning, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 30. november

UDKAST

2017, og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af Europa-Kom-

missionen, vil gælde i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 4 om lov-

forslagets ikrafttræden.

Det vil endvidere indebære, at også fremtidige ændringer af EES-forordnin-

gen

–

i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre reg-

ler i udlændingeloven

–

vil gælde i Danmark.

Fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af yderligere gen-

nemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens

regler, vil således kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsmi-

nisterens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom. Der henvises i den

forbindelse til § 1, nr. 21, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af

udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventio-

nen.

Det bemærkes, at EES-forordningen er omfattet af det danske retsforbehold,

men idet forordningen udgør en udbygning af Schengenreglerne, har Dan-

mark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling truffet afgø-

relse om at gennemføre forordningen i dansk ret på mellemstatsligt grund-

lag.

Der henvises til pkt. 8 i lovforslagets bemærkninger for en nærmere beskri-

velse af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender

(retsforbeholdet), herunder om retsakter der udbygger Schengenreglerne.

Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende

retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væ-

sentlige forslag til ændringer af EES-forordningen forud for den generelle

indstilling i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges

sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. I

den formulering ligger, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af

større rækkevidde forud for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig,

at regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om æn-

dringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive

undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets

forudgående samtykke efter grundlovens § 19.

Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske

af EES-forordningen, forventes at ville være af mere teknisk karakter og

dermed vil kunne gennemføres administrativt.

UDKAST

Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 185 som fremsat,

pkt. 3.2.2 for en nærmere beskrivelse af EES-forordningen.

Det foreslåede

2. pkt.

vil indebære, at forordningen om gradvis idriftsættelse

af ind- og udrejsesystemet, som finder anvendelse fra den dato, fra hvilken

EES skal idriftsættes, som fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 66,

stk. 1, i EES-forordningen, dog således at artikel 3 i forordningen om grad-

vis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet finder anvendelse fra datoen for

forordningens ikrafttræden, vil gælde i Danmark. Der henvises til lovforsla-

gets § 4 om lovforslagets ikrafttræden.

Der henvises til pkt. 8 i lovforslagets bemærkninger for en nærmere beskri-

velse af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender

(retsforbeholdet), herunder om retsakter der udbygger Schengenreglerne.

Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende

retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væ-

sentlige forslag til ændringer af forordningen om gradvis idriftsættelse af

ind- og udrejsesystemet forud for den generelle indstilling i Rådet. For så

vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges sager for Folketingets

Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. I den formulering ligger,

at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud

for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen ikke har et

flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter,

at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af

større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke ef-

ter grundlovens § 19.

Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske

af forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, for-

ventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennem-

føres administrativt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.3 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 2

Udlændingelovens § 2 a, stk. 12, der endnu ikke er sat i kraft, vedrører an-

vendelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rej-

UDKAST

seinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen) i dansk ret. Der ek-

sisterer ikke på nuværende tidspunkt et europæisk system vedrørende rejse-

information og rejsetilladelse.

Det bemærkes, at der således alene er tale om en lovteknisk ændring, idet §

1, nr. 2, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingelo-

ven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, og hjemrejseloven, hvorved § 2 a, stk. 12, senest blev indsat i ud-

lændingeloven, endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne

i lovens § 7. Der er således tale om en gengivelse af de specielle bemærk-

ninger til § 1, nr. 2, i lov nr. 1575 af 12. december 2023.

Det foreslås, at der i

§ 2 a

indsættes som

stk. 12:

Bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk system

vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen) med

senere ændringer gælder her i landet.

Det vil dels betyde, at den gældende ETIAS-forordning, som blev vedtaget

af Europa-Parlamentet og Rådet den 12. september 2018, og som finder an-

vendelse fra den dato, der fastsættes af EU-Kommissionen, gælder i Dan-

mark. Der henvises til lovforslagets § 4 om lovforslagets ikrafttræden.

Det vil endvidere betyde, at også fremtidige ændringer af ETIAS-forordnin-

gen

–

i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre reg-

ler i udlændingeloven

–

vil gælde i Danmark.

Fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af yderligere gen-

nemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens

regler, vil således kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsmi-

nisterens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom. Der henvises i den

forbindelse til § 1, nr. 22, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af

udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventio-

nen.

Det bemærkes, at ETIAS-forordningen er omfattet af det danske forbehold

på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), men idet for-

ordningerne udgør en udbygning af Schengenreglerne, har Danmark i hen-

hold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling truffet afgørelse om at

gennemføre forordningerne i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.

UDKAST

Der henvises til pkt. 8 i lovforslagets bemærkninger for en nærmere beskri-

velse af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender

(retsforbeholdet), herunder om retsakter, der udbygger Schengenreglerne.

Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende

retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væ-

sentlige forslag til ændringer af ETIAS-forordningen forud for den generelle

indstilling i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges

sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg.

Det betyder, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større række-

vidde forud for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen

ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en

sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet

forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgå-

ende samtykke efter grundlovens § 19.

Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske

af ETIAS-forordningen, forventes at ville være af mere teknisk karakter og

dermed vil kunne gennemføres administrativt.

Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 185 som fremsat,

pkt. 3.1.2. for en nærmere beskrivelse af ETIAS-forordningen.

Til nr. 3

Udlændingelovens § 2 a, stk. 13, der endnu ikke er sat i kraft, vedrører an-

vendelse af forordninger om interoperabilitetskomponenter vedrørende de

eksisterende og kommende EU-informationssystemer for sikkerhed og

grænse- og migrationsforvaltning i dansk ret. Der eksisterer på nuværende

tidspunkt ikke interoperabilitetskomponenter vedrørende de eksisterende og

kommende EU-informationssystemer for sikkerhed og grænse- og migrati-

onsforvaltning.

Det bemærkes, at der alene er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 3,

i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

og hjemrejseloven, hvorved § 2 a, stk. 13, blev indsat i udlændingeloven

endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7. Der

er således tale om en gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3,

i lov nr. 1575 af 12. december 2023.

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 2 a

indsættes som

stk. 13:

Bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fast-

sættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer

vedrørende grænser og visum og de dele, som vedrører SIS, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsæt-

telse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer

vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration (inter-

operabilitetsforordningerne) med senere ændringer gælder her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at interoperabilitetsforordnin-

gerne, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 20. maj 2019,

og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af Europa-Kommissi-

onen, gælder i Danmark.

Endvidere vil indsættelsen betyde, at også fremtidige ændringer af interope-

rabilitetsforordningerne

–

i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver

ændring af andre regler i udlændingeloven

–

vil gælde i Danmark. Der tages

således højde for eventuelle fremtidige ændringer af forordningerne i det

omfang, sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre bestemmelser i

udlændingeloven.

Fremtidige ændringer af forordningerne eller vedtagelse af yderligere gen-

nemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens

øvrige regler, vil endvidere kunne gennemføres ved udlændinge- og inte-

grationsministerens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom, jf. § 1, nr.

14, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven,

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukra-

ine, og hjemrejseloven.

Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende

retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væ-

sentlige forslag til ændringer af interoperabilitetsforordningerne forud for,

at der opnås enighed herom i Rådet. For så vidt angår forslag af større ræk-

kevidde forelægges et forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg,

som udvalget skal tage stilling til. Det betyder, at regeringen for så vidt an-

går foranstaltninger af større rækkevidde forud for, at der opnås enighed om

et forslag i Rådet, skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig.

Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark

ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betyd-

ning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlo-

vens § 19.

UDKAST

Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske

af interoperabilitetsforordningerne, forventes at ville være af mere teknisk

karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.

Der henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 40 som fremsat, pkt.

2.7 for en nærmere beskrivelse af interoperabilitetsforordningerne.

Til § 2

Med § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændin-

geloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen blev der

i udlændingeloven indsat nye stykker i § 2 a, som havde til formål at gen-

nemføre EES-forordningen og ETIAS-forordningen i dansk ret.

Det foreslås, at

§ 1, nr. 8 og 9,

i denne lov ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021

om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schen-

genkonventionen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-3,

hvorefter bestemmelserne indsættes i udlændingelovens § 2 a.

Det bemærkes, at der er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 8 og 9,

i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om

Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen endnu ikke er sat i kraft, jf.

ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 3.

Til § 3

Med § 1, nr. 1-3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlæn-

dingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordre-

vet fra Ukraine, og hjemrejseloven, blev der indsat nye stykker i § 2 a, som

havde til formål at gennemføre interoperabilitetsforordningerne i dansk ret.

Endvidere blev der genindsat nye stykker i § 2 a, som havde til formål at

gennemføre EES-forordningen og ETIAS-forordningen i dansk ret.

Med § 4, nr. 1, i samme lov blev § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april

2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af

Schengenkonventionen, ophævet.

UDKAST

Det foreslås, at

§ 1, nr. 1-3, og § 4, nr. 1,

i lov nr. 1575 af 12. december

2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

1-3, hvorefter bestemmelserne på ny indsættes i udlændingelovens § 2 a.

Det bemærkes, at der er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 1-3, og

§ 4, nr. 1, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændinge-

loven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, og hjemrejseloven endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbe-

stemmelserne i lovens § 7, stk. 3.

Til § 4

Det foreslås i

§ 4,

at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1-3, § 2 og § 3. Ministeren kan herunder

fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det betyder, at udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse

fastsætter tidspunktet for, hvornår lovforslagets § 1, nr. 1-3, § 2 og § 3, træ-

der i kraft. Det betyder endvidere, at ministeren kan sætte de enkelte be-

stemmelser i kraft på forskellige tidspunkter.

Det bemærkes i den forbindelse, at EES-forordningen, forordningen om

gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, ETIAS-forordningen og

interoperabilitetsforordningerne først vil være gældende fra datoen for

idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, ETIAS og interoperabilitetskom-

ponenterne. Systemerne vil blive idriftsat på datoer fastsat af Europa-Kom-

missionen, når visse betingelser er opfyldt. Det foreslås på den baggrund og

af hensyn til vedtagelsesproceduren i Europa-Parlamentet og Rådet, at ud-

lændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte tidspunktet for

ikrafttræden af de pågældende bestemmelser i lovforslaget, således at be-

stemmelserne kan træde i kraft samtidig med, at de enkelte systemer idrift-

sættes.

Systemerne forventes endvidere at blive idriftsat på forskellige tidspunkter,

hvorfor det på den baggrund desuden foreslås, at udlændinge- og integrati-

onsministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige

tidspunkter.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, 2. pkt., som vedrører

forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, forventes

at skulle træde i kraft på fjerdedagen efter offentliggørelsen i Den Europæ-

iske Unions Tidende, og forventes at finde anvendelse fra den dato, fra hvil-

ken EES skal idriftsættes, som fastsat af Europa-Kommissionen i henhold

til artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, dog således at artikel 3 i forordning

om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet forventes at finde an-

vendelse fra datoen for forordningens ikrafttræden, jf. artikel 8, stk. 1, i for-

ordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5,

at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tids-

punktet for ophævelse af udlændingelovens § 2 a, stk. 11, 2. pkt., som affat-

tet ved denne lovs § 1, nr. 1, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge- og integrations-

ministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve udlændin-

gelovens § 2 a, stk. 11, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 2. pkt.

om forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet på det

tidspunkt, hvor bestemmelsen, herunder dennes eventuelle pligter og ret-

tigheder, ikke længere er relevant.

Den forslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, 2. pkt., som vedrører

forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, forventes

at skulle ophæves, når forordningen ophører med at finde anvendelse, hvil-

ket forventes at være 180 kalenderdage fra den dato, fra hvilken EES skal

idriftsættes, som fastsat af Europa-Kommissionen i henhold til artikel 66,

stk. 1, i EES-forordningen, jf. artikel 8, stk. 2, i forordningen om gradvis

idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet.