UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 62
Offentligt

Handlingsplan

mod racisme

FEBRUAR 2025

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

Februar 2025

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad er racisme?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Diskrimination mod grønlændere i Danmark – et overset problem

Mere viden om racisme i Danmark

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Børn og unge – samvær styrker forståelsen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Styrkelse af indsatsen mod diskrimination og racisme i nattelivet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Styrkelse af indsatsen mod diskrimination og racisme på arbejdsmarkedet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et boligmarked med mindre diskrimination

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hadforbrydelser og racistisk motiveret ekstremisme

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det fælles ansvar

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Digital demokratisk dannelse som værn mod racisme

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bekæmpelse af racisme i internationale fora

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Forord

Racisme har ingen plads i Danmark . Og vi har grund

til at være stolte af vores samfund . Der er allerede

i dag iværksat en række konkrete foranstaltninger,

der skal modvirke forskelsbehandling og racisme .

Den vedholdende indsats, som myndigheder og

civilsamfund dagligt lægger for dagen, er med til

at bevirke, at Danmark står forrest i kampen mod

racisme . For racisme er udansk .

Alligevel oplever nogle borgere i Danmark stadig at

blive behandlet dårligt på grund af deres baggrund .

Nogle gange sker det åbenlyst og andre gange mere

skjult . Og racisme kan ramme alle . Både etniske

danskere og minoriteter .

Det er noget af det allermest grundlæggende i

vores velfærdssamfund, at alle i Danmark skal

vokse op med de samme muligheder her i livet, og

at ens baggrund ikke dikterer ens fremtid .

Når mennesker bliver behandlet dårligere på grund

af racisme, bliver mulighederne for at udfolde livet

i frihed i fællesskabet hindret . Det gælder altid

- uanset om racismen rammer minoriteter eller

majoritetsbefolkningen .

Racisme skader sammenhængskraften i Danmark

og slår – hver gang nogen udsættes for den – en

flig af den fælles forståelse, vi har med hinanden .

Det kan ingen af os være tjent med .

Indsatsen mod racisme er en vigtig del af inte-

grationsindsatsen . Vi stiller høje krav og har store

forventninger til dem, der kommer hertil og ønsker

at leve deres liv i vores land . Om at tage Danmark

og danske værdier til sig – det har man selv ansva-

ret for . Men vi har som samfund ansvaret for, at

de, som vælger Danmark og fællesskabet til, ikke

bliver holdt uden for på grund af fordomme og

diskrimination .

Der gøres allerede meget for at bekæmpe racisme .

Eksempelvis er politiets indsats mod hadforbry-

delser blevet styrket gennem de seneste år . Det er

forbudt at diskriminere på baggrund af race og nati-

onal oprindelse, og mange organisationer gør hver

dag en uvurderlig indsats for at bekæmpe racisme

og støtte ofrene, ligesom de også har leveret værd-

satte forslag til arbejdet bag denne handlingsplan .

Men vi er ikke i mål . Derfor ønsker regeringen at

øge indsatsen og styrke fokus ved at lægge nye

initiativer oven på alt det, der gøres i dag . Derfor

præsenterer regeringen nu den første handlings-

plan mod racisme siden 2010.

Det er regeringens håb, at handlingsplanen vil

udgøre et nyt, væsentligt skridt i vores fælles kamp

mod racisme og samtidig skabe en ny og nødvendig

debat om, hvad der forstås som racisme . Og lige så

væsentligt – debat om, hvad der ikke forstås som

racisme .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Racisme må ikke forstås

rent teoretisk eller så bredt,

at begrebet reelt mister sin

betydning

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Hvad er racisme?

Der findes mange forskellige holdninger til, hvor-

dan man forstår racisme . Racismebegrebet er i

dag blevet til en ideologisk kampplads, hvor der

er grundlæggende uenighed om, hvad racisme er,

hvordan den kommer til udtryk, og hvordan racisme

bør bekæmpes .

Der findes dog i både dansk og international ret

bestemmelser, der på hver sin måde er med til at

definere racisme og danner rammen for offentlige

myndigheders arbejde med at bekæmpe racisme .

Det drejer sig bl .a . om FN’s konvention om at

bekæmpe alle former for racediskrimination, lov om

etnisk ligebehandling, forskelsbehandlingsloven,

grundlovens § 70, Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions artikel 14, og straffelovens §

266 b (den såkaldte racismeparagraf).

Der er argumenter både for og imod at lave en

mere entydig definition af racisme i regeringens

handlingsplan . På den ene side vil en definition

give myndighederne et pejlemærke og skabe større

klarhed over, hvad der forstås ved racisme . På

den anden side risikerer man hermed at udelukke

reelle udslag af racisme og hæmme en vigtig sam-

fundsdebat om, hvordan vi møder hinanden som

mennesker .

Det er i regeringens øjne væsentligt, at der fortsat

er plads til en fri debat om, hvordan racisme skal

forstås, og hvordan den kommer til udtryk, og at

den debat ikke bør hæmmes unødigt . Regeringen

finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at

danske myndigheders arbejde med at bekæmpe

racisme fortsat tager udgangspunkt i de definitio-

ner, der allerede findes i dansk og international ret .

Ikke alting er racisme

Racisme må ikke forstås rent teoretisk eller så bredt,

at begrebet reelt mister sin betydning . Det kan

være med til at svække den folkelige opbakning til

kampen mod racisme, der er nødvendig, hvis vi skal

nå videre mod målet om et Danmark uden racisme .

Lige så væsentligt det er at påtale racisme, lige

så væsentligt er det, at ikke alting bliver gjort til

racisme . En meget bred forståelse udvander racis-

mebegrebet og er med til at svække opmærksom-

heden på alvorlige tilfælde af racisme, der kan have

meget alvorlige konsekvenser .

En for bred forståelse af racisme kan lægge for

mange begrænsninger i vores omgang med hin-

anden . Det gælder i mødet mellem to mennesker,

hvor en for bred forståelse hurtigt kan forhindre

sund nysgerrighed og interesse for hinandens bag-

grund . Det samme gælder også for samfundet som

helhed . Det er afgørende, at der i et demokratisk

samfund er en fri debat om alle væsentlige sam-

fundsspørgsmål . Og beskyldninger om racisme bør

aldrig bruges til at undertrykke legitime holdninger .

Det er ikke racistisk at ønske sig en stram udlæn-

dingepolitik for at værne om sammenhængskraften

i Danmark eller udøve legitim religionskritik .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Diskrimination mod

grønlændere i Danmark

– et overset problem

Danmark og Grønland deler en fælles historie . Det

er en kompleks historie, der udspringer af et ulige

magtforhold . Og på trods af det gode forhold lan-

dene imellem har historiens skyggesider sat sine

spor .

Der er i dag mange grønlændere, der bruger hele

eller dele af deres liv i Danmark . Som enten stu-

derer eller arbejder i Danmark . Mange har gode

oplevelser i Danmark, men desværre ikke alle . Og

fordomme og diskrimination mod grønlændere kan

desværre være en del af forklaringen .

Mange i Danmark har en forståelse af, at racisme

kun kan ramme bestemte grupper . Det gør, at vi

kan komme til at se væk fra den racisme, som også

findes – eksempelvis mod grønlændere .

Det er derfor på tide, at vi tager et opgør med for-

domme og diskrimination over for grønlændere i

Danmark . At vi tager afstand fra nedværdigende

bemærkninger og stereotype fordomme . En tæt

og respektfuld relation bygger på gensidig respekt

og ligeværdighed . Et opgør med fordomme og

diskrimination mod grønlændere vil være en del af

det løbende arbejde, der pågår med at sætte en ny

retning for forholdet landene imellem .

Derfor vil regeringen iværksætte en markant og

vedvarende indsats for at bekæmpe racisme og

fordomme mod grønlændere . Regeringen vil bl .a .

oprette en statslig enhed, der skal koordinere sta-

tens indsats for ligebehandling af herboende grøn-

lændere . Det vil øge muligheden for at koordinere

sager om grønlændere i Danmark, skabe en indgang

for dialog om ligebehandling med Grønlands Selv-

styre og centrale aktører på området og bidrage til

opbygning af en specialiseret viden om ligebehand-

ling af grønlændere i Danmark .

Ud over de midler, der allerede er afsat i forbindelse

med regeringens kommende handlingsplan mod

racisme, har regeringen besluttet at afsætte en

ramme på yderligere i alt 35 mio. kr. i årene 2025-

2028 til bekæmpelse af diskrimination mod herbo-

ende grønlændere .

Vi har en fælles opgave i at sikre, at alle i vores

rigsfællesskab behandles ordentligt og respektfuldt,

uanset hvem man er . Og uanset hvor man bor . Med

12 konkrete initiativer vil regeringen styrke tilliden

mellem befolkningerne inden for rigsfællesskabet

ved konkret at bekæmpe racisme og diskrimination

over for grønlændere i Danmark .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Konkrete initiativer

1. Oprettelse af en statslig enhed med

ansvar for koordinering af statens indsats for

ligebehandling af herboende grønlændere

Regeringen styrker ligebehandlingen af grønlæn-

dere i Danmark med oprettelsen af en ny statslig

enhed, der har ansvaret for at koordinere statens

indsats for ligebehandling af grønlændere i Dan-

mark . Enheden vil bidrage til et mere målrettet

og koordineret arbejde for ligebehandling af

grønlændere .

2. Ret til grønlandsk pas

Passet er en tydelig markør på ens ophav og

dermed ens nationale identitet . Regeringen har stor

forståelse for den særlige grønlandske identitetsfø-

lelse og har derfor givet mulighed for, at nationali-

teten i grønlandske pas fremover kan angives som

grønlandsk .

3. Dialog med efterskolerne om

vilkårene for grønlandske elever

Grønlændere, som benytter et af de formative

ungdomsår på at tage på efterskoleophold i Dan-

mark, skal ikke risikere at møde stigmatiserende

fordomme og diskrimination på baggrund af deres

oprindelse . Derfor vil regeringen tage initiativ til

en dialog med efterskoleforeningen for at skærpe

opmærksomheden på grønlandske unges vilkår og

trivsel under deres efterskoleophold .

4. Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet

En af de største barrierer for større tolerance og

mindre diskrimination mellem folk er manglende

viden. Regeringen har fra skoleåret 2023/2024

indført obligatorisk undervisning i Nordatlanten

og rigsfællesskabet i folkeskolens historiekanon .

Ambitionen er, at den obligatoriske undervisning i

rigsfællesskabet kan sikre, at de yngre generationer

får større viden og forståelse for rigsfællesska-

bets historie, herunder de knaster, der har været

gennem tiden .

5. Partnerskab om grønlandske

studerendes trivsel

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder om

grønlandske studerendes oplevelse af studielivet

i Danmark fremhæver, at grønlandske studerende

mødes med fordomme i danske studiemiljøer . Rap-

porten sætter dette i sammenhæng med mistrivsel

på de videregående uddannelser . Uddannelses- og

Forskningsministeriet vil etablere et partnerskab

med de videregående uddannelsesinstitutioner og

øvrige centrale aktører, herunder de grønlandske

huse og studenterorganisationen Avalak, som skal

styrke grønlandske studerendes trivsel på vide-

regående uddannelser i Danmark . Formålet med

partnerskabet er at skabe dialog og videndeling

om udfordringerne, identificere konkrete relevante

projekter og initiativer og følge udviklingen på

området .

6. Grønlandspuljen

Der oprettes en pulje målrettet civilsamfundspro-

jekter mv ., der har til formål at understøtte indsat-

ser, som aktivt bekæmper fordomme og diskrimina-

tion over for herboende grønlændere .

7. Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark

Med aftalen om finansloven for 2024 udmøntes

der 6 mio. kr. i perioden 2024-2027 fra Nordat-

lantpuljen med det sigte, at viden og formidling om

tolkning til grønlændere i Danmark udbredes og

styrkes . God tolkning kan medvirke til at mindske

misforståelser og forbedre behandling af grønlæn-

dere i Danmark .

8. Afdækning af mulighederne for

at skabe bedre rammer for tolkes

muligheder for at deltage i kurser

Der blev med aftalen om finansloven for 2024 afsat

6,0 mio. kr. i perioden 2024-2027 fra Nordatlant-

puljen til en ansøgningspulje til viden og formidling

om tolkning til grønlændere i Danmark . Midlerne

kan også anvendes til kompetenceløft af tolke, fx

gennem kurser . Regeringen ønsker derudover at

undersøge, om det er muligt at skabe bedre rammer

for, at tolke, der giver tolkning til grønlændere, kan

deltage i kursusforløb mhp . kompetenceløft . Arbej-

det vil have til formål at afdække mulighederne for,

at kompensere tolkene for tab af løn under disse

kursusforløb .

9. Undersøgelse af oplevet racisme

blandt grønlændere bosat i Danmark

Viden om racisme mod grønlændere og dens

udbredelse skal styrkes markant . Derfor vil der

blive gennemført en omfattende undersøgelse, der

kan belyse den oplevede racisme mod grønlændere

bosat i Danmark .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Danmark og Grønland deler en

fælles historie. Det er en

kompleks historie, der

udspringer af et ulige

magtforhold. Og på trods af

det gode forhold landene

imellem har historiens

skyggesider sat sine spor

10. Mulighed for at få hjælp på grønlandsk,

hvis man oplever diskrimination

Institut for Menneskerettigheder vil sikre, at det

fremover bliver muligt at henvende sig til Diskri-

minationslinjen på grønlandsk . Linjen er en rådgiv-

ningsmulighed rettet mod personer, der har oplevet

diskrimination .

11. Videreførelse af puljen til en

styrket beskæftigelsesindsats for

ledige grønlændere i Danmark

Der kan være særlige barrierer for at komme i

arbejde, hvis man er grønlænder i Danmark . Derfor

videreføres puljen, der er afsat til en særlig indsats

for grønlændere uden arbejde, så den også kan

understøtte kommunernes arbejde på området i

2026-2028.

12. Øget støtte til De Grønlandske Huses arbejde

Regeringen ønsker at afsætte midler til et driftstil-

skud til De Grønlandske Huse, der er beliggende i

Aalborg, Aarhus, København og Odense .

Det er derudover vigtigt for den danske regering at få skabt de bedst mulige betingelser for, at Grønland

og Danmark i fællesskab kan drøfte, hvordan man bedst muligt kan håndtere Naalakkersuisuts opfordring

til den danske regering om at undersøge, hvorvidt herboende grønlændere ønsker anerkendelse som nati-

onalt mindretal .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

Mere viden om racisme

i Danmark

Der er stor debat om udbredelsen af racisme i Dan-

mark . Nogle mener, at Danmark grundlæggende

er et racistisk samfund, mens andre afviser alle

beretninger om racistiske oplevelser fra etniske

minoriteter .

Hvis vi skal komme racismen til livs, er det vigtigt,

at diskussionen står på et solidt grundlag af viden .

Et bredere vidensgrundlag kan give myndighe-

derne og civilsamfundet ekspertise og indsigt i

udviklingen og samtidigt udgøre et bedre udgangs-

punkt for at prioritere indsatsen . Øget viden kan

samtidig bidrage til en mere kvalificeret debat i

offentligheden .

Med fire konkrete initiativer vil regeringen styrke

monitoreringen og vidensgrundlaget samt skabe

bedre adgang til eksisterende viden, så myndighe-

der, civilsamfund og borgere har bedre forudsæt-

ninger for at tage debatten om racisme og tage nye

skridt for at komme racisme til livs .

Med oprettelsen af et racismebarometer styrkes

monitoreringen af racisme specifikt, og udviklingen

af nye metoder til at måle omfanget af racisme og

etnisk diskrimination vil skabe et endnu mere solidt

grundlag for at konsolidere viden på området yder-

ligere ud fra en høj metodemæssig standard .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Hvis vi skal komme racismen til

livs, er det vigtigt, at

diskussionen står på et solidt

grundlag af viden

Konkrete initiativer

13. Måling af etnisk diskrimination i Danmark

Der gennemføres en måling af etnisk diskrimination

i Danmark, der har til formål at styrke det aktuelle

vidensniveau . På den baggrund kan myndighe-

der, interessenter og offentligheden få et indblik i

omfanget af udfordringerne med etnisk diskrimina-

tion og racisme i Danmark .

13.1 Forskningsprojekt om nye metoder

til at måle etnisk diskrimination

Der igangsættes et forskningsprojekt, der har til

formål at udvikle nye metoder til at måle etnisk

diskrimination .

Udviklingen af nye metoder skal sikre mere præcise

målinger af etnisk diskrimination ud fra den nyeste

og mest aktuelle viden . Med projektet understreges

vigtigheden af velunderbyggede metoder i afdæk-

ningen af etnisk diskrimination .

14. Systematisk kortlægning af de seneste 10 års

forskning om racisme og etnisk diskrimination

Kortlægningen skal omfatte en oversigt over forsk-

ningens problemstillinger, metoder og resultater

samt forskningens publicering i fagfællebedømte,

videnskabelige tidsskrifter med fokus på tidsskrifter

af allerhøjeste internationale standard . Derudover

skal kortlægningen identificere områder, som de

seneste 10 års forskning i racisme og etnisk diskri-

mination i Danmark ikke belyser, og hvor der derfor

slet ingen viden eller ingen opdateret viden er .

15. Undersøgelse af racistisk

motiveret ekstremisme

De mest ekstreme og ideologiske former for

racisme skal belyses . Med målrettede casestudier

skal der stilles skarpt på racisme som virkemiddel

til radikalisering og rekruttering til ekstremisme, og

det skal belyses, hvor racismen findes inden for de

ekstremistiske miljøer .

16. Anvendelsesområdet for lov

om etnisk ligebehandling

Regeringen vil iværksætte en undersøgelse af, om

den valgte afgrænsning af anvendelsesområdet i lov

om etnisk ligebehandling har været dækkende og

ydet den forventede beskyttelse i de år, loven har

været gældende, eller om der har været områder

eller sager, som utilsigtet er faldet uden for lovens

anvendelsesområde .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Børn og unge – samvær

styrker forståelsen

Som en del af det daglige arbejde løfter danske

grundskoler og uddannelsesinstitutioner en vigtig

opgave med at lære elever og kursister demokra-

tiske værdier såsom tolerance, gensidig respekt

og åbenhed over for forskellighed . Alligevel kan

racisme og anden diskrimination komme til udtryk i

og omkring skoler og institutioner gennem forskel-

lige handlinger og med forskellige intentioner .

Skolen spiller en væsentlig rolle ift . at forebygge,

identificere og håndtere racisme, blandt andet fordi

man i skolen indgår i et fællesskab med andre, som

er anderledes end en selv .

Det fremgår også af folkeskolens og ungdomsud-

dannelsernes formålsbeskrivelser, at de skal forbe-

rede eleverne til at tage aktivt del i et samfund med

frihed og folkestyre . Deres virke skal være præget

af åndsfrihed, ligeværd og demokrati . Eleverne

skal dannes til at kunne begå sig i et mangfoldigt

samfund og have forståelse for, at deres handlinger

og udsagn kan have negative konsekvenser for

andre mennesker . Dette afspejles allerede i forskel-

lige fags emneområder, i vejledninger og i tilgænge-

ligt undervisningsmateriale .

Indsigt og forståelse kan ikke udelukkende tilegnes

i klasselokalet . Det fysiske møde og samvær med

mennesker, som har en anden baggrund og andre

normer og værdier, spiller en vigtig rolle i forhold til

at nedbryde fordomme og få forståelse for hinan-

dens forskellige livsvalg og handlinger .

Regeringen ønsker derfor at skabe initiativer, der

kan være medvirkende til at give kendskab og

skabe venskab gennem kulturmøder blandt børn og

unge . Nedenstående konkrete initiativer skal styrke

venskab og dermed kendskab til andre kulturer

og historie både inden for Danmarks grænser og i

Rigsfællesskabet .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Konkrete initiativer

17. Venskabsklasser i et lille

land med store forskelle

Der afsættes midler til en pulje således, at grund-

skoler og gymnasier kan udvikle koncepter for

venskabsklasser eller venskabsskoler på tværs af

landet . Skolerne skal sammen udvikle konkrete

undervisningsforløb og projekter, planlægge gen-

sidige besøg, have digitale pennevenner eller lave

udveksling i forbindelse med erhvervspraktik, hvor

eleverne bor hos hinanden . Venskaberne mellem

skolerne eller klasserne skal etableres under hen-

syntagen til, at der skal være geografiske, kulturelle

og socioøkonomiske forskelle mellem skolerne og

elevgruppen . Alle venskaber skal indebære mindst

et gensidigt besøg hos hinanden, så eleverne får

indsigt i hinandens liv og hverdag i praksis .

18. Rejsepulje til Grønland og Færøerne

Der er på Børne- og Undervisningsministeriets

område etableret en rejsepulje til studieture til

Færøerne og Grønland 2023/2025, som kan søges

af offentlige institutioner, der udbyder gymnasiale

uddannelser, erhvervsuddannelser eller forbere-

dende grunduddannelser . Puljens formål er at give

tilskud til, at flere studieture på ungdomsuddannel-

serne går til Færøerne og Grønland, og dermed øge

danske elevers kendskab til klima, teknologi, histo-

rie, kultur, sprog, sociale- og samfundsmæssige for-

hold og natur i de øvrige dele af rigsfællesskabet .

Det foreslås, at puljekriterierne ændres, så der

også kan gives tilskud til, at færøske og grønland-

ske elever kan komme på studieture til Danmark .

Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativerne

Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske

elever

Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet

kapitlet

’Diskrimination mod grønlændere i Danmark

– et overset problem’.

19. Styrkelse af Jødisk Informationscenter

Jødisk Informationscenters grundlæggende opgave

er at nedbryde fordomme og forebygge antisemi-

tisme ved at informere om og undervise i jødedom,

jødisk historie og jødisk liv samt bygge bro mellem

minoriteter .

Der tildeles et driftslignende tilskud til Jødisk Infor-

mationscenter, således at centeret i højere grad kan

udbrede kendskabet til deres materialer og aktivi-

teter til skoler og uddannelser i hele landet . I dag

kan centeret kun stille deres skolerettede indsatser

gratis til rådighed for elever i Københavns Kom-

mune, idet hovedbevillingen kommer herfra . En

bredere geografisk udbredelse kunne f .eks . ske ved

at give Jødisk Informationscenter mulighed for at

oprette mindre satellitter i andre dele af Danmark

(f.eks. Odense og Aarhus) med henblik på, at cen-

trets aktiviteter og materialer vil kunne udbredes til

grundskoler og ungdomsuddannelser i flere dele af

landet .

20. Studieturspulje til koncentrationslejre

mv. målrettet gymnasiale uddannelser

Holocaust og andre folkedrab er blevet obligatorisk

kernestof i historieundervisningen på de gymna-

siale uddannelser fra skoleåret 2022/23. Holocaust

er et ekstremt eksempel på, hvad antisemitisme

kan medføre, og indsigt i Holocaust kan medvirke

til en større forståelse af farerne ved antisemitisme

og diskrimination - og at se og opleve denne histo-

rie kan styrke denne indsigt . Dette er dog udfordret

af, at der ikke findes tidligere koncentrationslejre på

dansk jord .

Det foreslås derfor at etablere en pulje til brug

for studieture på de gymnasiale uddannelser til

besøg i tidligere koncentrationslejre mv . En pulje

kunne være med til at øge elevernes kendskab til

Holocaust og antisemitisme, idet en sådan pulje vil

kunne anspore gymnasieklasser til at vælge desti-

nationer, hvor dette kan blive et element i turens

faglige indhold .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Styrkelse af indsatsen

mod diskrimination og

racisme i nattelivet

Det er en naturlig del af det at være ung i Danmark

at være en del af nattelivet . Alligevel er diskrimina-

tion i nattelivet almindeligt forekommende, og det

er særligt unge minoritetsetniske mænd, der ople-

ver at blive afvist i døren og ikke kan komme ind på

et diskotek eller en natklub . Det kan opleves både

ydmygende og frustrerende, at man ikke kan blive

lukket ind sammen med sine venner .

Det er en fælles opgave at bekæmpe diskrimination

i nattelivet . Og det er uacceptabelt i et samfund,

der skal være præget af tillid og inklusion, at nogle

restauratører ikke lever op til deres ansvar .

Regeringen anerkender det store arbejde, der er

gjort for frivilligt at bekæmpe diskrimination og

racisme i nattelivet . Regeringen har særligt noteret

sig Københavns Kommunes og Horestas ”Charter

for et natteliv uden diskrimination” .

Det er dog regeringens opfattelse, at der er brug

for at gøre mere for at bekæmpe diskrimination og

racisme og værne om et trygt og inkluderende nat-

teliv i Danmark . Regeringen vil derfor indføre nye

redskaber i kampen mod diskrimination i nattelivet .

Med to initiativer vil regeringen styrke rammerne

om en tryg og fordomsfri bytur med mere uddan-

nelse til dørmændene samt klare muligheder for

sanktioner over for restauratører, der diskriminerer .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Det er en fælles opgave at bekæmpe

diskrimination i nattelivet. Og det er

uacceptabelt i et samfund, der skal

være præget af tillid og inklusion, at

nogle restauratører ikke lever op til

deres ansvar

Konkrete initiativer

21. Ansvarliggørelse af restauratører

(konsekvenser for alkoholbevilling)

Det er bevillingsmyndighederne, der træffer afgø-

relse om, hvorvidt en restauratør skal have tildelt

eller forlænget en alkoholbevilling . Bevillingsmyn-

dighederne kan i deres afgørelser lægge vægt

på samfunds-, ordens- og ædruelighedsmæssige

hensyn . Dette omfatter også afgørelser om for-

skelsbehandling fra Ligebehandlingsnævnet . Det

er vigtigt, at bevillingsmyndighederne er bekendte

med afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, og

derfor skal afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet

vedrørende forskelsbehandling i restaurations-

miljøet sendes til orientering til den relevante

bevillingsmyndighed .

Risikoen for ikke at kunne få fornyet en alkoholbe-

villing vil understrege samfundets forventning om,

at diskrimination i nattelivet er uacceptabelt .

22. Styrkelse af dørmændenes kompetencer

Der udbydes et frivilligt suppleringskursus af to

dages varighed for dørmænd, som er uddannet

før april 2020. Kursets formål er, at dørmænd får

viden om, hvordan de kan møde og kommuni-

kere med grupper af mennesker med forskellige

kultur- og holdningsmæssige udtryksformer og

baggrunde uden at forskelsbehandle . Desuden vil

kurset bidrage med viden om, hvordan dørmænds

ageren generelt kan være med til at skabe tryghed

i nattelivet .

Kurset vil blive udbudt flere steder i landet .

Desuden udvikles undervisningsmateriale, og der

afholdes faglærerkonferencer samt fyraftensmøder,

som er åbne for alle dørmænd .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Styrkelse af indsatsen

mod diskrimination

og racisme på

arbejdsmarkedet

Det er både en gevinst for samfundet og for den

enkelte at være en del af arbejdsmarkedet . Og

arbejde er fundamentet for vores velfærdssamfund .

Derfor er det vigtigt, at muligheden for at bidrage

til samfundet gennem arbejdsmarkedet ikke afhæn-

ger af hudfarve eller etnicitet, og at det afgørende

er kompetencer .

Det er allerede forbudt for arbejdsgivere at lægge

vægt på fx race, hudfarve og etnisk oprindelse . Det

gælder både ved ansættelse, under ansættelsen

og ved afskedigelse . Alligevel er det velbeskrevet,

hvordan ansøgere med anden etnisk baggrund end

dansk fx stadig skal sende flere ansøgninger til et

job eller en læreplads end etniske danskere, selvom

de er lige så kvalificerede til at varetage jobbet .

Derfor vil regeringen se på mulighederne for at

iværksætte initiativer, der har til formål at modvirke

diskrimination af lærlinge og elever på erhvervs-

uddannelserne på baggrund af race og etnicitet .

Derudover vil regeringen iværksætte et initiativ,

der har fokus på en bredere forebyggelse af kræn-

kende adfærd på baggrund af etnicitet på landets

arbejdspladser .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Det er vigtigt, at muligheden for

at bidrage til samfundet gennem

arbejdsmarkedet ikke afhænger

af hudfarve eller etnicitet, og at

det afgørende er kompetencer

Konkrete initiativer

23. Diskrimination i forbindelse med

ansøgning om lærepladser

Der er fortsat elever, der oplever, at deres etnicitet

spiller en rolle, når de søger læreplads . Børne- og

Undervisningsministeriet vil derfor fremadrettet

øge opmærksomheden på udfordringer omkring

diskrimination af lærlinge og elever .

24. Dialog med arbejdsmarkedets

parter om oplevet diskrimination i

forbindelse med jobansøgning

Der er fortsat jobansøgere, der oplever, at deres

etnicitet spiller en rolle, når de søger job . Beskæf-

tigelsesministeriet vil derfor tage emnet op med

arbejdsmarkedets parter for dels at øge parternes

opmærksomhed herpå, dels sammen med par-

terne at finde måder at imødegå udfordringen på .

Dialogen kan fx fokusere på mulighederne for at

komme diskrimination ifm . jobansøgning til livs via

konkrete erfaringer med best practice i forhold til

at øge rekruttering af personer med anden etnisk

baggrund .

25. Temamøder og kampagne om

krænkende adfærd på baggrund af

etnicitet på arbejdspladserne

Krænkende adfærd på baggrund af etnicitet

er et arbejdsmiljøproblem, der kan have store

konsekvenser både for den udsatte og for hele

arbejdspladsen .

Arbejdstilsynet vil – for at styrke viden om forebyg-

gelse af krænkende adfærd – afholde temamøder

og relancere kampagnen ’Tag snakken .’ Initiativerne

vil bidrage til dialogen mellem medarbejdere på

landets arbejdspladser og gøre opmærksom på den

hjælp, der er at hente hos Arbejdstilsynet .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Et boligmarked med

mindre diskrimination

Boligen er det faste holdepunkt i hverdagen og

udgør den naturlige ramme for en tryg tilværelse .

Derfor er det afgørende, at der reelt er lige adgang

til boligmarkedet .

Det private lejemarked udgør en sektor, hvor

der kan være særlig risiko for diskrimination . En

undersøgelse fra Ankestyrelsen fra 2015 viste bl.a.,

at ansøgere med mellemøstligt klingende navn i

gennemsnit skal sende 27 % flere ansøgninger end

ansøgere med danskklingende navne .

Det falder sammen med, at der er en relativt lav

andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vest-

lige lande i private lejeboliger .

Som privat udlejer har man en vis frihed til at

vælge, hvem boligen skal udlejes til . Der kan være

flere grunde bag dette valg og ofte er de velbegrun-

dede . Udlejeren må dog ikke benytte etnicitet og

hudfarve i sin vurdering .

Der findes i dag enkelte undersøgelser om for-

skelsbehandling på boligmarkedet, men de er enten

relativt gamle eller mere overfladiske .

Derfor vil regering igangsætte en ny og dybdegå-

ende afdækning af, om der eksisterer et problem

med diskrimination på det private lejeboligmarked .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Undersøgelsen skal bringe

eventuelle problemer med

diskrimination på boligmarkedet

frem i lyset

Konkrete initiativer

26. Indsats mod diskrimination i adgangen

til boliger - Undersøgelse af udlejning

til private lejere ved udlejere, der

administrerer 100 lejemål eller flere

Der iværksættes en undersøgelse af udlejningen

af private lejeboliger ved udlejere, der admini-

strerer 100 lejemål eller flere. Undersøgelsen

vil have særlig fokus på, om boligsøgende, der

ikke har et typisk dansklydende navn, oplever

forskelsbehandling .

Undersøgelsen skal derudover have fokus på andre

forhold, der kan gøre sig gældende ved udlejers

udvælgelse af nye lejere . Der afsættes også midler

til en efterfølgende oplysningskampagne .

Undersøgelsen skal bringe eventuelle problemer

med diskrimination på boligmarkedet frem i lyset .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Hadforbrydelser og

racistisk motiveret

ekstremisme

I Danmark skal der være plads til at være den, man

er . Racisme og diskrimination er aldrig acceptabelt .

Og hadforbrydelser er en af de groveste måder,

hvorpå racisme kan komme til udtryk .

Den seneste opgørelse af hadforbrydelser fra

Rigspolitiet viser, at vi som samfund stadig har en

udfordring med bekæmpelsen af hadforbrydelser .

I 2022 var der ifølge Rigspolitiets årsrapport vedr.

hadforbrydelser 487 registrerede hadforbrydelser.

Dertil kommer et mørketal med ikke anmeldte

hadforbrydelser .

Derudover viser en opgørelse fra Det Jødiske Sam-

fund, at der i 2023 er registreret 121 antisemitiske

hændelser, hvilket svarer til en stigning på 112

hændelser i forhold til 2022. Det er det højeste

antal antisemitiske hændelser, der nogensinde er

registreret i Danmark . Også her er det forvent-

ningen, at der er et mørketal, idet størstedelen af

antisemitiske hændelser ifølge det Jødiske Samfund

aldrig bliver indberettet . Denne udvikling er både

chokerende og bekymrende .

FN’s Agentur for Narkotika og Kriminalitet vurde-

rede i 2022, at racistisk motiverede terrorangreb

repræsenterer en stigende og alvorlig trussel mod

den nationale sikkerhed i mange medlemsstater . En

trussel, der har skabt et større behov for involvering

fra politi og efterretningstjeneste i forebyggelse og

bekæmpelse af racistisk motiveret ekstremisme,

dvs . radikalisering og voldelig ekstremisme, der er

inspireret og/eller motiveret af racisme.

Der har de seneste år været en øget indsats for at

styrke bekæmpelsen af hadforbrydelser . Politiets

og anklagemyndighedens indsats over for ofre for

hadforbrydelser blev styrket med flerårsaftalen

om politiets og anklagemyndighedens økonomi for

2021-2023. Styrkelsen er bl.a. sket ved bedre og

mere oplysning om, hvornår en forbrydelse almin-

deligvis må anses for at være en hadforbrydelse,

gennem udarbejdelse af informationsmateriale

rettet mod ofre for hadforbrydelser samt organi-

sationer mv ., der rådgiver ofre for hadforbrydelser .

Herudover er politiets efteruddannelse i hadfor-

brydelser blevet styrket med henblik på at forbedre

politikredsenes håndtering af ofre for hadforbry-

delser i bl .a . anmeldelsessituationen og styrke den

samlede viden om hadforbrydelser i politikredsene .

Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at

flere hadforbrydelser identificeres og registreres

korrekt, således at der opnås et bedre datagrund-

lag på området . Samtidig har også anklagere, der

beskæftiger sig med hadforbrydelser, fået mere

viden om emnet. Med finansloven for 2024 er initi-

ativerne i flerårsaftalen blevet videreført i 2024.

Men vi er ikke i mål . Regeringen vil med seks

konkrete initiativer styrke indsatsen over for raci-

stisk motiveret ekstremisme og hadforbrydelser

yderligere .

Med øget samarbejde på tværs af instanser og

kulturer, øget fokus på registreringen af hadforbry-

delser, og styrket indsats mod racistisk motiveret

ekstremisme tages der et vigtig skridt mod de pola-

riserende tendenser . Tendenser, som regeringen

tager yderst alvorligt .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Frontlinjemedarbejdere hos

politiet skal have de rette

kompetencer til at bekæmpe

racistisk motiveret ekstremisme

Konkrete initiativer

27. Styrkelse af samarbejdet med

civilsamfundsorganisationer på nationalt niveau

Med udvidelsen af Rigspolitiets samarbejdsforum

styrkes dialogen mellem relevante civilsamfunds-

aktører på området . Gennem konstruktiv og

respektfuld dialog kan den tværkulturelle forståelse

øges og derved mindske uhensigtsmæssige mis-

forståelser, der kan lede til racisme og i værste fald

hadforbrydelser .

28. Styrkelse af politiets registrering

af hadforbrydelser gennem løbende

udvikling og kvalitetssikring

Rigspolitiet har siden 2015 årligt udarbejdet en

rapport over omfanget af hadforbrydelser, som

er blevet anmeldt til politiet . Rapporten tager

udgangspunkt i en strafferetlig afgrænsning af

hadforbrydelser ud fra et såkaldt tvivls- eller forsig-

tighedsprincip . Det indebærer, at alle registrerede

sager, hvor der foreligger en indikation af et had-

motiv medtages i årsrapporten .

For at sikre den bedst mulige registrering af

anmeldte hadforbrydelser har politiet etableret en

proces og metode for registrering og kvalitetssik-

ring . Metoden understøtter politikredsenes indsats

mod hadforbrydelser og bidrager til, at der hurti-

gere kan etableres overblik over hadforbrydelser,

som er blevet anmeldt til politiet . Udvikling og

kvalitetssikringen af politiets moniteringsordning på

hadforbrydelsesområdet vil ske løbende i tæt dialog

mellem Rigspolitiet og politikredsene .

29. Kapacitetsopbygning af frontpersonale hos

politiet og andre relevante myndigheder med

fokus på racistisk motiveret ekstremisme

Frontlinjemedarbejdere hos politiet skal have de

rette kompetencer til at bekæmpe racistisk motive-

ret ekstremisme .

Derfor iværksættes skræddersyede opkvalifice-

ringsforløb hos henholdsvis politikredsene og

relevante danske myndigheder f .eks . i kriminalfor-

sorgen, frontpersonale på asylcentre, udrejsecentre

og/eller i psykiatrien.

30. Kapacitetsopbygning af politikredsene

i exit-samtaler med fokus på racistisk

motiveret ekstremisme

Initiativet styrker og videreudvikler Politiets Efter-

retningstjenestes (PET) målrettede, specialiserede

uddannelse af politifaglige medarbejdere med hen-

blik på bedre at kunne planlægge, udføre og følge

op på samtaleforløb med radikaliserede og eks-

tremistiske individer, hvor racisme er en væsentlig

motivation .

31. Styrkelse af den forebyggende indsats i

miljøer berørt af racistisk motiveret ekstremisme

PET’s forebyggelsescenter styrker indsatsen

for at forebygge polarisering og racistisk

motiveret ekstremisme i de relevante miljøer.

Indsatsen vil også styrke kapaciteten til at håndtere

egen sikkerhed hos personer, organisationer og

institutioner, som kan være særligt udsatte for at

blive ofre for racistisk motiveret ekstremisme .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Det fælles ansvar

Det er i mødet med hinanden, at vi udvikler os

som individer og som samfund . I foreningerne,

frivillige organisationer og i det øvrige civilsamfund

mødes danskerne på tværs af skel og vilkår . Og

det er ofte her, at barrierer og fordomme ned-

brydes . Og vi lykkes ikke med at komme videre i

kampen mod racisme i alle dele af samfundet uden

civilsamfundet .

På den baggrund iværksættes et initiativ, som har

til formål at understøtte civilsamfundets bidrag til

kampen mod racisme .

Regeringen vil med en pulje understøtte civilsam-

fundets indsats mod racisme og diskrimination .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Vi lykkes ikke med at komme

videre i kampen mod racisme

i alle dele af samfundet uden

civilsamfundet

Konkrete initiativer

32. Øget støtte til civilsamfundets

kamp mod racisme

Kampen mod racisme skal ske på alle niveauer af

samfundet, og civilsamfundet gør i forvejen et stort

stykke arbejde . For at understøtte indsatsen opret-

tes der en pulje, der har til formål at understøtte

civilsamfundets kamp mod racisme .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Digital demokratisk

dannelse som værn mod

racisme

Globaliseringen og den teknologiske udvikling har

bragt hele verden tættere sammen . Det har aldrig

været nemmere at få kontakt med mennesker på

den anden side af jorden, end det er i dag . Det har

skabt nye muligheder for at udvikle den demokra-

tiske samtale . Men det har også skabt polarisering

og nye redskaber for folk, der vil splitte samfundet

os og dem .

Den hurtige digitale udvikling har også stor effekt

på de yngste generationers samværsform . De digi-

tale medier tilbyder børn og unge positive oplevel-

ser som underholdning, vidensdeling, fællesskab og

hurtig kommunikation . Men der er også alt, alt for

mange historier om ekskluderende og diskrimine-

rende adfærd online .

Regeringen ønsker, at alle skal have lige mulighed

for at deltage i den digitale demokratiske samtale .

Undersøgelser viser, at 65 % af alle Facebook-

brugere i Danmark afholder sig fra at skrive kom-

mentarer i en debat på grund af tonen, og at 36

% af brugerne har været udsat for nedsættende

og krænkende kommentarer, trusler eller seksuel

og digital chikane . Samtidig udgør lidt mere end

hver 20. kommentar på medier og politikeres Face-

booksider et sprogligt angreb . Angrebene er både

hyppigere og hårdere på politikernes sider . Dette

tyder på, at der er store udfordringer med vores

online-kultur .

Derfor vil regeringen iværksætte initiativer, der

har til formål at fremme den demokratiske, digi-

tale samtale, bekæmpe hadefuld tale og racistiske

ytringer, samt øge fokus på børn og unges digitale

dannelse og trivsel .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

På sociale medier udsættes

medborgere for racisme, hadtale

og diskrimination på grund af

deres etnicitet eller religion i

opslag og kommentarspor

Konkrete initiativer

33. Lige adgang til den demokratiske

samtale online

Sociale medier forbinder folk som aldrig før og giver

mange flere mulighed for at give deres mening

til kende . Men den demokratiske samtale online

udfordres samtidig af hadefuld tale og en hård

tone . Det er vigtigt, at alle frit kan deltage i den

offentlige debat, uanset om man tilhører majorite-

ten eller minoriteten i det danske samfund . På den

baggrund igangsættes en indsats for at bekæmpe

den hadefulde tale online samt fremme den lige

adgang til den offentlige digitale debat . Der skal

bl .a . gennemføres en analyse af nedsættende eller

krænkende kommentarers betydning for deltagelse

i den demokratiske samtale . Det skal også kortlæg-

ges, hvordan hadefulde ytringer kan begrænses,

ligesom der skal afholdes debatskabende aktivite-

ter om god tone i den offentlige debat .

34. Monitorering og imødegåelse af

racisme på tech-giganternes platforme

På sociale medier udsættes medborgere for

racisme, hadtale og diskrimination på grund af

deres etnicitet eller religion i opslag og kommen-

tarspor . Når den hårde tone rammer medborgere,

kan det medvirke til, at de trækker sig fra debatten

og dermed forringe diversiteten i den demokratiske

samtale .

Det er vigtigt, at alle frit kan deltage i den offent-

lige debat, uanset om man tilhører majoriteten

eller minoriteten i det danske samfund . Derfor er

der behov for at styrke indsatsen imod racisme på

tech-giganters platforme .

Der igangsættes derfor en indsats for at monitorere

og imødegå racisme på tech-giganternes platforme .

Indsatsen skal varetages af Mino Danmark, som

ydes et direkte tilskud til at gennemføre initiativet .

35. Børn og unges digitale dannelse og trivsel

Børn og unges brug af digitale medier giver mulig-

hed for positive oplevelser inden for underhold-

ning, vidensdeling og udvidelse af fællesskaber på

tværs af lande og kontinenter mv . Men brugen af

de digitale medier medfører også risiko for ubeha-

gelige oplevelser, som fx mobning, hadefuld tale og

racisme .

Med en oplysningskampagne sættes der derfor

fokus på børn og unges digitale dannelse og trivsel

– herunder, hvordan hadefuld tale og mobning kan

bekæmpes, og hvordan en god og inkluderende

tone kan fremmes blandt børn og unge online .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Bekæmpelse af racisme

i internationale fora

Racisme er ikke et isoleret dansk fænomen . Tvært-

imod . Racisme er en udfordring i lande over hele

verden . Der er steder i verden, hvor racisme er

udbredt og har store konsekvenser for etniske

minoriteter . Derfor har vi en forpligtelse til ikke kun

at bekæmpe racisme herhjemme . Ved internationalt

udsyn og ved at stå sammen med ligesindede og

opbygge alliancer kan vi bidrage til at bekæmpe

racisme, uanset hvor den findes .

Danmarks udenrigspolitik bygger på demokrati og

grundlæggende frihedsrettigheder . Det er vores

afsæt, når vi engagerer os i verden . Danmark

fremmer menneskerettighederne gennem det mul-

tilaterale samarbejde i bl .a . EU og FN, som sætter

rammerne og definerer det fælles regelsæt på

menneskerettighedsområdet . Danmark er en ved-

varende og stærk støtte af grundlæggende men-

neskerettigheder, og Danmark søger at opbygge

alliancer og ligeværdige partnerskaber globalt . Vi

vil tage udgangspunkt i fælles interesser og indgå

i ligeværdig dialog . Danmark vil følge det inter-

nationale arbejde med bekæmpelse af racisme i

relevante, internationale fora og i bilaterale dialoger

med andre lande .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

HANDLINGSPLAN MOD RACISME

Danmark vil følge det internationale

arbejde med bekæmpelse af racisme

– herunder også gennem EU – i bl.a.

FN, Europarådet og OSCE

Konkrete initiativer

36. Danmark følger det internationale

arbejde med bekæmpelse af racisme

i bl.a. FN, Europarådet og OSCE

Danmark vil følge det internationale arbejde med

bekæmpelse af racisme – herunder også gennem

EU – i bl .a . FN, Europarådet og OSCE .

Således ser Danmark ikke kun anti-racisme som en

national opgave, men vil også følge det internatio-

nale arbejde på området og gå i dialog med andre

lande .

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om handlingsplanen mod racisme, fra udlændinge- og integrationsministeren

Handlingsplan mod racisme

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Februar 2025

ISBN 978-87-93396-76-0 (trykt version)

ISBN 978-87-93396-77-7 (digital version)

Publikationen kan hentes på:

www .uim .dk

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail: uim@uim .dk

www .uim .dk