Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 49
Offentligt
2972094_0001.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
1
Anbefalinger fra
Kommissionen for
den glemte
kvindekamp
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0002.png
2
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Januar 2025
denglemtekvindekamp.dk
[email protected]
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0003.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
3
Indhold
Kommissionens arbejde .....................................................................................................................................................................
Forord .....................................................................................................................................................................................................
7
8
Anbefaling nr. 1:
Opgør med æreskultur .......................................................................................................................................... 14
Anbefaling nr. 2:
Tillid og opkvalificering
........................................................................................................................................ 16
Anbefaling nr. 3:
Undervisning .......................................................................................................................................................... 19
Anbefaling nr. 4:
Uddannelsesinstitutioner
..................................................................................................................................... 21
Anbefaling nr. 5:
Flytte hjemmefra
.................................................................................................................................................... 25
Anbefaling nr. 6:
Fritidsaktiviteter
.................................................................................................................................................... 28
Anbefaling nr. 7:
Trossamfund
........................................................................................................................................................... 31
Anbefaling nr. 8:
Ægteskab og skilsmisse ........................................................................................................................................ 33
Anbefaling nr. 9:
Kvinder i voldelige forhold
................................................................................................................................... 35
Anbefaling nr. 10:
Støtte efter krisecenter
..................................................................................................................................... 39
Anbefaling nr. 11:
Ufrivillige udlandsophold
.................................................................................................................................. 42
Anbefaling nr. 12:
Straffesager
........................................................................................................................................................... 45
Anbefaling nr. 13:
Viden ...................................................................................................................................................................... 47
Bilag ........................................................................................................................................................................................................ 50
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0004.png
4
DELANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0005.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
5
Kommissionens
medlemmer
Kommissionen for den glemte kvindekamp blev
nedsat af den daværende S-regering i januar 2022
for at komme med anbefalinger til, hvordan piger
og kvinder fra indvandrermiljøer bedre kan under-
støttes i og få mulighed for at bestemme over eget
liv.
Kommissionen afgav i august 2022 den første
samling af anbefalinger, som fokuserer på forbed-
ringer af børnelivet for piger med minoritetsetnisk
baggrund, som er underlagt æresrelateret vold og
social kontrol.
1
Herefter blev kommissionens arbejde sat i bero
grundet udskrivelse af valg til Folketinget. Kom-
missionen genoptog arbejdet i marts 2024, og
i den forbindelse udpegede regeringen fire nye
medlemmer.
Kommissionen består i dag af en formand og ni
medlemmer:
•
Anita Johnson (formand): Direktør for RED
Center mod æresrelaterede konflikter og
uddannet socialrådgiver.
Halime Oguz: Forhenværende folketingsmed-
lem for SF og tidligere integrationsvejleder
i Københavns Kommune samt forfatter og
skribent.
Jacob Als Thomsen (medlem siden marts
2024): Stifter, administrerende direktør og
partner i Als Research, som er en forsknings-
og rådgivningsvirksomhed med speciale i
blandt andet integration, ligestilling, køn og
seksualitet.
•
Lene Kühle (medlem siden marts 2024): Re-
ligionssociolog og professor ved Afdeling for
Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.
Lise Egholm: Forfatter, foredragsholder og
forhenværende skoleleder på Rådmandsgades
Skole samt lærer for hovedsageligt tosproge-
de elever.
Maria Bjørn: Mangeårig lærer og nuværende
pædagogisk konsulent samt medstifter af
foreningen Gruppen Paty, der blandt andet
arbejder for underviseres ytringsfrihed.
Özlem Cekic (medlem siden marts 2024):
Foredragsholder, forfatter, debattør og tidli-
gere folketingsmedlem. Generalsekretær for
Brobyggerne – Center for dialogkaffe.
Roya Moore: Kriminolog og medlem af Oden-
se Byråd (K), regionsrådet i Region Syddan-
mark og Det Nationale Integrationsråd.
Sofie Danneskiold-Samsøe: Ph.d. i antropo-
logi, lektor på socialrådgiveruddannelsen ved
Københavns Professionshøjskole og forsker i
æresrelateret social kontrol og vold.
Thomas Hoffmann (medlem siden marts
2024): Islamforsker
og
professor
ved Det Te-
•
•
•
•
•
•
•
•
1 Kommissionen for den glemte kvindekamp (2022):
Delanbefalinger om børnelivet.
Kan læses på https:/
/denglemtekvindekamp.dk/
media/8995/delanbefalinger-kommissionen-for-den-glemte-kvindekamp-publikation.pdf
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0006.png
6
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
ologiske Fakultet ved København Universitet
samt medlem af Det Nationale Integrationsråd
og Kirkeministeriets Rådgivende Udvalg ved-
rørende Trossamfund.
Dette er den anden samling af anbefalinger fra
Kommissionen for den glemte kvindekamp, som
dels fokuserer på forbedringer af ungdoms- og
voksenlivet for kvinder med minoritetsetnisk
baggrund, som er underlagt æresrelateret vold og
social kontrol, og dels på, hvordan samfundet som
helhed kan og bør bekæmpe tilstedeværelsen af
æreskultur i Danmark. Når kommissionen henviser
til
ungdomslivet
tænkes der i denne sammenhæng
på perioden efter, man typisk har afsluttet grund-
skolen.
Kommissionens to samlinger af anbefalinger
afspejler udelukkende synspunkterne hos de
medlemmer, der var og er en del af kommissionens
sammensætning på udgivelsestidspunktet.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0007.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
7
Kommissionens
arbejde
Kommissionen for den glemte kvindekamp har
struktureret sit arbejde om jævnlige kommissi-
onsmøder, hvor udvalgte emner, der er fundet
relevante for kommissoriet, er blevet drøftet.
På baggrund af drøftelserne har kommissionen
formuleret 13 anbefalinger.
Det forhold, at kommissionen er sammensat af
medlemmer med vidt forskellige baggrunde og
kompetencer, har ledt til mange konstruktive dis-
kussioner på de interne møder, som har hjulpet til
at se problemstillingerne fra flere perspektiver og
dermed styrket kvalificeringen af anbefalingerne.
Kommissionen har i sit arbejde haft fokus på, at
anbefalingerne samlet set rummer initiativer med
både forebyggende, foregribende og indgribende
virkning, således at de kan være med til at hjælpe
kvinder bredt set, hvad enten de er udsat eller risi-
kerer at blive udsat for æresrelateret vold og social
kontrol, uanset dens form og omfang.
Mellem møderne har kommissionen mødtes med
forskellige interessenter og aktører, som har kunne
nuancere kommissionens interne drøftelser og
supplere på områder, hvor kommissionen har
manglet kompetencer eller erfaring blandt dens
medlemmer. Endelig har kommissionen deltaget i
en studietur til Oslo med henblik på at lære af den
tilgang til udfordringerne, man har anlagt i Norge.
De interessenter, som kommissionen er mødtes
med, fremgår til sidst i forordet, hvor der ligeledes
fremgår en liste over de arrangementer, kommissi-
onens medlemmer har deltaget i.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0008.png
8
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Forord
Kommissionen for den glemte kvindekamp er
nedsat for at komme med anbefalinger til hvordan,
at alle, uanset køn og etnicitet, skal kunne nyde en
tilværelse her i Danmark, som er fri for tvang og
kontrol. Kommissoriet for kommissionens arbejde
understreger, at det i særlig grad er udfordringer
blandt piger og kvinder med minoritetsetnisk bag-
grund, kommissionen skal fokusere på.
2
Kommissionens fokus skal ifølge kommissoriet
desuden ligge på, hvordan det danske samfund
kan styrke indsatsen mod æresrelateret social
kontrol. Æresrelateret social kontrol
3
henviser til
indgreb i piger og kvinders frihed, som blåstemples
af et normsystem, der tilsiger, at kvindens selvbe-
stemmelse underordnes familiens eller baglandets
forestillinger om ære. Æresrelateret social kontrol
kan finde sted på mange måder. Det kan ske ved
alt lige fra subtil påvirkning, overvågning og slad-
der til vold, voldtægt og tvang eller i helt ekstre-
me tilfælde drab. Fælles er, at de retfærdiggøres
med og motiveres af et kollektivistisk patriarkalsk
verdenssyn. Sådanne normsystemer og praksisser
kalder kommissionen i det følgende for
æreskultur.
Det er kommissionens udgangspunkt, at det
danske samfund er et forpligtende demokratisk
fælleskab, som bygger på en række centrale værdi-
er som frisind, kønsligestilling, seksuel frigørelse af
kvinder og trosfrihed. Alle i Danmark bør have mu-
lighed for et liv rundet af de værdier. Det gælder
naturligvis også piger og kvinder med minoritetset-
nisk baggrund. Det er vigtigt for kommissionen,
at man står fast på de principper, og at de ikke
løbende kommer til genforhandling.
Æresrelateret vold og social kontrol er en realitet
Tilstedeværelsen af æresrelateret vold og social
kontrol er veldokumenteret. Sikkerhedskonsulen-
ter, krisecentre og andre institutioner modtager
hvert år mange hundrede henvendelser om æres-
relateret vold og social kontrol
4
, og talrige under-
søgelser har dokumenteret, at der stadig findes
unge og voksne i Danmark, hvis muligheder for
at bestemme over eget liv er begrænsede: Unge,
der for eksempel ikke selv har lov til at bestemme,
hvem de vil giftes med eller voksne kvinder, hvis
daglige liv er begrænset og kontrolleret af perso-
ner, der abonnerer på æreskulturelle normer.
Undersøgelserne peger på, at æreskultur er sær-
ligt udbredt blandt borgere med familiemæssig
baggrund i MENAPT-landene.
5
Endvidere peger
undersøgelser på en sammenhæng mellem graden
af religiøsitet og patriarkalske og traditionelle
seksualmoralske normer og værdier, som kan un-
2
Regeringen (2022):
Kommissorium.
Kan læses på https:/
/denglemtekvindekamp.dk/om-kommissionen/kommissorium/.
3
Danneskiold-Samsøe, S, Mørck, Y, Sørensen, B.O (2019): Æresrelateret Social Kontrol, (s. 47 – 48).
Kommissoriet anvender en anden betegnelse end den, der sædvanligvis anvendes på området, hvor man normalvis taler om
’negativ
social kontrol’
eller
’æresrelaterede konflikter’,
jf. bl.a. Nordisk råd (2020):
Kortlægning: Strategier og initiativer til forebyggelse af negativ social
kontrol og æresrelateret vold i de nordiske lande.
(s. 1). Kommissionen har valgt at tilføje vold, således at vi taler om æresrelateret social
kontrol og vold.
4
Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune:
Statistik og årsrapporter.
Kan læses på https:/
/etniskkonsulentteam.kk.dk/stati-
stik-og-aarsrapporter & Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2024):
Flere søger hjælp: 631 henvendelser til sikkerheds-
konsulenterne i 2023.
Kan læses på https:/
/siri.dk/nyheder/2024/flere-soeger-hjaelp-631-henvendelser/
& RED:
Rapporter og publikatio-
ner.
Kan læses på https:/
/red-center.dk/rapporter/
5
Udlændinge- og Integrationsministeriet:
Medborgerskabsundersøgelsen 2024.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0009.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
9
derstøtte udøvelsen af æresrelateret vold og social
kontrol.
6
Til det bemærkes, at undersøgelserne
tyder på, at tilslutningen til de holdninger, som
skaber æreskulturen, er under forandring, omend
langsomt, og at de langtfra omfatter alle borgere
med ikke-vestlig familiebaggrund. Men sammen
med henvendelserne til myndighederne indikerer
undersøgelserne, at æresrelateret vold og social
kontrol stadig er et problem, som kræver opmærk-
somhed.
Løsningen på de problemer skal efter kommis-
sionens opfattelse findes i krydsfeltet mellem
æresrelateret vold og social kontrol, religion og
kultur, som den kommer til udtryk i visse minori-
tetsetniske miljøer.
Indsatsen frem til nu
Kommissoriet beder endvidere kommissionen om
at forholde sig til en eventuel berøringsangst fra
myndighedernes og samfundets side i forhold til
at italesætte udfordringerne ved æresrelateret
vold og social kontrol. Fra politisk hold har man
langt fra været blind over for disse udfordringer.
Danmark er for eksempel dét land i Norden, som
har lovgivet mest om æresrelateret vold på flest
særskilte områder og som en særegen problem-
stilling.
7
Her er der blandt andet blevet lovgivet om ’hårde’
problemstillinger som for eksempel kvindelig
kønslemlæstelse, tvangsægteskaber, ufrivillige ud-
landsophold og tvungen ansigtstildækkelse. Sam-
tidig noterer kommissionen sig med tilfredshed, at
Danmark i 2021 sikrede, at æresrelateret vold og
social kontrol efter omstændighederne kan anses
for at være psykisk vold
8
, samt at der med etab-
leringen af Nationalt Center mod Æresrelaterede
Konflikter (MÆRK) per 6. februar 2024
9
er taget
initiativ til at sikre, at ansvaret for den overord-
nede koordinering og udvikling af indsatser mod
æresrelaterede vold og social kontrol nu varetages
på et nationalt niveau.
Alligevel må kommissionen konstatere, at de gode
intentioner, som ligger bag de mange tiltag, som
har været iværksat indtil nu, ikke har medført, at
problemet er ophørt. Kommissionen vurderer, at
det blandt andet skyldes, at problemerne nogle
steder bliver mødt med en tavshed, bagatellisering,
relativisering eller manglende forståelse for de
problemer, som æreskulturen har medført samt
manglende opfølgning på lovgivning.
Derfor anbefaler kommissionen blandt andet at
opkvalificere frontpersonale
10
, og at Folketingets
Ombudsmand etablerer et kontor, som beskæfti-
ger sig med æresrelateret vold og social kontrol og
som vil skulle føre tilsyn med, om myndighedernes
indsats imod æresrelateret vold og social kontrol
fører Folketingets hensigter ud i livet.
Den glemte kvindekamp er en kulturkamp
Kommissionen noterer sig med glæde, at den
glemte kvindekamp anno 2025 ser ud til at være
blevet lidt mindre glemt og ser en tendens til, at
flere og vidt forskellige aktører melder sig ind i
debatten om æresrelateret vold og social kontrol.
Det er glædeligt, for selvom ændringer i lovgiv-
ningen har medvirket til at hjælpe de kvinder, som
her og nu er fanget i et æreskulturelt system, så er
det kommissionens overbevisning, at frigørelsen
på den lange bane kræver, at samfundet i bred
forstand erkender, at æresrelateret undertrykkelse
af kvinder i privatsfære og nærmiljø er et sam-
fundsanliggende.
Det er kommissionens opfattelse, at roden til den
æresrelaterede vold og sociale kontrol først og
fremmest er æreskulturen. Derfor er kommissio-
nens første anbefaling, at vi tager et bredt opgør
med æreskultur, der hvor den manifesterer sig.
11
Den kvindekamp, som især vandt terræn i Dan-
mark i 1960’erne og 1970’erne, førte til en større
omvæltning af det daværende samfund. Blandt de
fremskridt, som blev sikret dengang, er kvinders
ret til blandt andet fri abort, ligeløn og barsel. Et af
de mest markante kampråb fra datidens kvinde-
kamp var, at det private skulle gøres politisk. Med
dette kampråb ville man påpege, at dét, der sker i
den private sfære, ikke er adskilt fra magtstruktu-
rer samt sociale og religiøse normer - og følgelig
ikke skal bagatelliseres, negligeres eller fritages fra
kritik med henvisning til, at der er tale om private
affærer.
6
Als Research (2019):
Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling - særligt blandt minoritetsetniske mænd,
(s. 65-67).
7
Nordisk Råd (2020):
Kortlægning: Strategier og initiativer til forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelateret vold i de nordiske
lande,
(s. 79-80).
8
Folketingstidende (2020-2021):
Tillæg C, L 126 (forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om dansk pas til danske statsborgere,
m.v., og udlændingeloven (styrket indsats mod negativ social kontrol, m.v.)).
9
Nationalt Center mod Æresrelaterede konflikter: Kan læses på https:/
/nc-maerk.dk/nyheder/2024/februar/i-dag-aabner-maerk/
10
Se anbefaling nr. 2.
11
Se anbefaling nr. 1.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0010.png
10
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Det er kommissionens opfattelse, at man i dag
bør anlægge en tilsvarende tilgang, når det angår
æresrelateret vold og social kontrol, som netop ud-
går fra familien og privatsfæren og derfra spreder
sig videre ud i samfundet.
Kommissionen mener desuden, at et værdimæssigt
tilvalg og tilpasning fra æreskulturen er nødven-
digt, hvis alle piger og kvinder i Danmark skal
kunne nyde samme frihed og samme rettigheder,
som er fundamentet for det danske samfund.
Æreskulturens problematiske syn og holdninger til
køn, krop og seksualitet harmonerer ikke med den
ligestilling og frihed, som alle piger og kvinder i
Danmark skal kunne opleve.
Derfor skal der tages et opgør med de særhensyn,
der ikke harmonerer med den ligestilling og frihed,
der findes i Danmark
Den påkrævede holdningsændring skal også
underbygges af mere uddannelse i æresrelateret
vold og social kontrol samt frihedsrettigheder
12
–
både blandt unge generelt og blandt kommende
frontpersonale.
13
Anbefalingernes grundlag
Kommissionens anbefalinger bygger i så høj grad
som muligt på den viden om æresrelateret vold
og social kontrol, der er tilgængelig i dag, mens
de også i nogle tilfælde afspejler en erkendelse
af, at der mangler opdaterede undersøgelser og
relevant statistik på området. For at styrke den
fremadrettede indsats mod æresrelateret vold
og social kontrol anbefaler kommissionen, at der
løbende udarbejdes relevant og opdateret viden,
hvilket blandt andet skal sikre mere målrettede og
effektive initiativer.
14
Kommissionens anbefalinger bygger også på
levede og praksisnære erfaringer med æresrela-
teret vold og social kontrol – både fra kommis-
sionsmedlemmerne selv og fra de interessenter,
kommissionen har været i dialog med. Med disse
erfaringer og de demokratiske grundværdier om
retten til frihed og ligestilling som udgangspunkt
har kommissionen identificeret helt grundlæggen-
de problemstillinger, der kræver handling – også
selvom der på nogle områder fortsat mangler
underbyggende undersøgelser og evidens.
Beskæftigelse
Af hensyn til ressourcer og tidsforbrug har
kommissionen været nødt til at prioritere, hvilke
områder kommissionen behandler. I den forbin-
delse kan kommissionen konstatere, at spørgs-
målet om kvinders beskæftigelse står centralt i
integrationsdebatten og længe har været en del
af integrationspolitikken i Danmark. Derfor har
kommissionens anbefalinger ikke et særskilt fokus
på beskæftigelsesområdet.
Det er dog vigtigt for kommissionen at understre-
ge, at beskæftigelse er en vigtig del af indsatsen
mod æresrelateret vold og social kontrol. Kvinder,
som kan forsørge sig selv, er alt andet lige bedre
rustet til at modstå pres og æresrelateret vold og
social kontrol.
Kvindekampen er til gavn for alle
Kommissionens anbefalinger er målrettet kvin-
der, som er udsat for æresrelateret vold og social
kontrol. Det er dog vigtigt at være opmærksom på,
at også drenge og mænd, herunder også LGBT+
personer, kan være ofre for æresrelateret vold og
social kontrol, hvis deres ønsker til eget liv ikke er
forenelige med det, som æreskulturen forventer.
12
13
14
Se anbefaling nr. 4.
Se anbefaling nr. 2.
Se anbefaling nr. 1.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0011.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
11
Interessentmøder og oplæg
•
•
•
•
•
•
•
Kommissionen har siden marts 2024 inviteret en
række oplægsholdere og interessenter til at dele
deres erfaringer og viden inden for æresrelateret
vold og social kontrol. Kommissionen har afholdt
møder med 24 interessenter, hvor to eller flere af
kommissionens medlemmer har deltaget.
15
En stort tak skal lyde til:
•
Anita Jensenius og Minna Camara, skaberne
af filmen ”Disowned”
• Danske Universiteter
•
Det norske Lovutvalget om negativ sosial
kontroll, æresrelatert vold, yvangsekteskap,
kjønnslemslestelse og psykisk vold
•
Det Nationale Integrationsråd
•
Etnisk Konsulentteam fra Københavns Kom-
mune
•
Rektor for Frederiksberg Gymnasium og
formand for Danske Gymnasier, Maja Bødt-
cher-Hansen
•
Foreningen Frafalden
• Familiementorordning ved Norges Røde Kors
•
Dansk Idrætsforbunds Get2Sport
•
Institut for Menneskerettigheder
•
Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding,
lektorer ved Københavns Universitet
•
Københavns, Nordsjællands og Vestegnens
Politi
• KVINFO
•
Kompetanseteamet under det norske Barne-,
ungdoms- og familiedirektoratet
•
Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflik-
ter (MÆRK)
•
Pernilla Ouis, professor i socialt arbejde ved
Halmstad University
•
Minoritetsrådgiverne under det norske
Integrerings- og mangfoldighedsdirektoratet
(IMDI)
Nancy Hertz, tidligere en del af gruppen
Skamløse Jentene
Nina Palesa Bonde, dommerfuldmægtig og
debattør
Ressourcecenter Ydre Nørrebro
Sikkerhedskonsulenterne i Region Syddan-
mark
Sex & Samfund
Sabaah
RED+ Krisecenter
To eller flere af kommissionens medlemmer har
deltaget i følgende i regi af kommissionens arbej-
de:
•
Debatseminar ”Frihed til at tro” arrangeret af
Danske Kirkers Råd i samarbejde med Tæn-
ketanken Prospekt, Grundtvigsk Forum og
Foreningen Åndsfrihed.
•
Konference om ”Fastholdelse i islamiske
ægteskaber, islamiske skilsmisser og islamisk
polygami” arrangeret af Exitcirklen – Veje ud
af psykisk vold og MyLawStory.
•
Oplæg ved Anika Liversage om ”Køn, magt og
migration – etniske minoritetskvinders adgang
til skilsmisse”.
•
Seminar om ”Værdikamp og islamisk normpres
– hvordan beskytter vi vores værdier i Euro-
pa?” arrangeret af udlændinge- og integrati-
onsminister Kaare Dybvad Bek.
•
Temadag i Nationalt Center for Æresrelatere-
de Konflikter om ” Ufrivillige udenlandsophold
– hvad ved vi om baggrunden og om målgrup-
pen”.
•
Årsmøde i Nationalt Center for Æresrelatere-
de Konflikter om ”Kontrol og vold i fællesska-
ber - æren og individet”.
•
Åben høring i Ligestillingsudvalget om ”Ne-
gativ social kontrol mod kvinder med minori-
tetsetnisk baggrund”.
15
Der henvises til kommissionens hjemmeside for yderligere information om ovenstående aktiviteter: https:/
/denglemtekvinde-
kamp.dk/moeder-og-materiale/interessenter-og-oplaegsholdere/
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0012.png
12
Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
Opgør med æreskultur
Anbefaling nr. 1
Kommissionen anbefaler, at politikere, myndigheder og civilsamfund arbejder målrettet for at gøre op
med æreskultur i Danmark, og at der iværksættes tiltag, der styrker rettigheder – og kendskabet hertil –
for personer udsat for æresrelateret vold og social kontrol, herunder i form af oprettelse af et kontor ved
Folketingets Ombudsmand.
Tillid og opkvalificering
Anbefaling nr. 2
Kommissionen anbefaler, at der iværksættes tiltag for at sikre, at kvinder, som udsættes for æresrelateret
vold og social kontrol, oplever tillid til offentlige myndigheder. Et flertal i kommissionen
16
anbefaler des-
uden, at regeringen bør afsøge muligheden for, at personer udsat for æresrelateret vold og social kontrol
i særlige tilfælde kan fravælge en sagsbehandler, de ikke føler sig trygge ved. Dernæst bør relevant front-
personale uddannes til at imødegå og håndtere tilfælde af æresrelateret vold og social kontrol.
Undervisning
Anbefaling nr. 3
Kommissionen anbefaler, at alle unge skal modtage undervisning om æresrelateret vold og social kontrol
og frihedsrettigheder på ungdomsuddannelserne som led i den eksisterende undervisning, og at der
oprettes et nationalt korps, der tilbyder målrettet og særskilt undervisning i emnerne på udvalgte skoler.
Uddannelsesinstitutioner
Anbefaling nr. 4
Kommissionen anbefaler, at uddannelsesinstitutioner aktivt bekæmper æresrelateret vold og social kon-
trol. Det bør sikres, at der på institutionerne ikke er strukturer, der støtter op om udøvelsen af æresrela-
teret vold og social kontrol, hvorfor det eksisterende tildækningsforbud, som gælder på offentligt sted,
også bør gælde på uddannelsesinstitutioner. Ungdomsuddannelserne bør formulere relevante strategier
og i visse tilfælde beredskabsplaner, der tager højde for æresrelateret vold og social kontrol.
Flytte hjemmefra
Anbefaling nr. 5
Kommissionen anbefaler, at unge kvinder med minoritetsetnisk baggrund, der ønsker at flytte hjemme-
fra, modtager øget information og støtte, således at de har friheden til at gøre det.
Fritidsaktiviteter
Anbefaling nr. 6
Kommissionen anbefaler, at relevante aktører prioriterer at styrke foreninger og organiserede fritidstil-
bud, der bidrager til at bygge bro - dels til forældre og unge kvinder med minoritetsetnisk baggrund og
dels mellem forskellige befolkningsgrupper. I forlængelse heraf bør regeringen indføre tiltag, der styrker
indsatsen mod æresrelateret vold og social kontrol i forenings- og fritidslivet og mod foreninger, der
modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
16
Kommissionsformand, Anita Johnson, Halime Oguz, Jacob Als Thomsen, Lene Kühle, Lise Egholm, Maria Bjørn, Roya Moore,
Sofie Danneskiold- Samsøe og Thomas Hoffmann. Mindretallet består af Özlem Cekic.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0013.png
13
Trossamfund
Anbefaling nr. 7
Kommissionen anbefaler, at anerkendte trossamfund i Danmark bør redegøre for trossamfundets
syn på ægteskab og skilsmisse og bør kunne miste deres anerkendelse, hvis de udøver eller medvir-
ker til udøvelse af æresrelateret vold og social kontrol.
Ægteskab og skilsmisse
Anbefaling nr. 8
Kommissionen anbefaler, at der indføres forbud mod fætter-kusine-ægteskaber, og at gældende lovgiv-
ning præciseres, således at det i alle tilfælde er strafbart at bruge krav om tilbagebetaling af medgift og
andre former for pression som redskab til fastholdelse.
Kvinder i voldelige forhold
Anbefaling nr. 9
Kommissionen anbefaler, at kvinder med minoritetsetnisk baggrund, der bryder ud af voldelige forhold,
skal kunne modtage den nødvendige hjælp og føle sig trygge i mødet med offentlige myndigheder, herun-
der ikke skulle frygte at miste deres opholdstilladelse, hvis de går fra deres partner eller ægtefælle.
Støtte efter krisecenter
Anbefaling nr. 10
Kommissionen anbefaler, at kvinder med minoritetsetniske baggrund, der har boet på krisecenter, får
bedre støtte og sikres en hensigtsmæssig boligplacering. Derudover skal et tværfagligt nationalt team ved
politiet imødegå udfordringer hos personer under særlig adressebeskyttelse.
Ufrivillige udlandsophold
Anbefaling nr. 11
Kommissionen anbefaler, at der ydes en styrket indsats for at beskytte dem, der risikerer at blive sendt
på ufrivillige udlandsophold, for aktivt at hjælpe dem, der allerede befinder sig i udlandet og for at støtte
dem, der er returneret, med at blive reintegreret i det danske samfund. I den forbindelse bør regeringen
også sikre, at opholdsgrundlaget for personer over 18 år ikke bortfalder, hvis de sendes på længereva-
rende ufrivillige udlandsophold. Regeringen bør i øvrigt sikre, at de, der aktivt medvirker til at sende en
person på et ufrivilligt udlandsophold holdes ansvarlige.
Straffesager
Anbefaling nr. 12
Kommissionen anbefaler, at det bør være en særskilt strafskærpende omstændighed, hvis æresrelateret
vold og social kontrol indgår som motiv i en straffesag. Samtidig bør sager med æresrelateret vold og soci-
al kontrol prioriteres ved politi, anklagemyndighed og domstole.
Viden
Anbefaling nr. 13
Kommissionen anbefaler, at der udarbejdes en fælles statslig data- og analysestrategi inden for æresre-
lateret vold og social kontrol, som skal udbredes til øvrige relevante aktører for at skabe en mere syste-
matisk og fyldestgørende dataindsamling på området. Samtidig bør der løbende evalueres på effekten af
lovgivning og initiativer på området, ligesom området bør gøres til genstand for yderligere undersøgelser
og forskning.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0014.png
14
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Anbefaling nr. 1:
Opgør med æreskultur
Kommissionen anbefaler, at politikere, myndigheder og civilsamfund arbej-
der målrettet for at gøre op med æreskultur i Danmark, og at der iværksæt-
tes tiltag, der styrker rettigheder – og kendskabet hertil – for personer udsat
for æresrelateret vold og social kontrol, herunder i form af oprettelse af et
kontor ved Folketingets Ombudsmand.
Uddybning
For at sikre at kvinder med minoritetsetnisk bag-
rund kan nyde de samme frihedsrettigheder som
andre danske kvinder, er det afgørende, at de dan-
ske myndigheder i alle tilfælde står klar til at gribe
de kvinder, der ønsker at bryde med æresrelateret
vold og social kontrol.
Derfor foreslår kommissionen, at der oprettes et
kontor ved Folketingets Ombudsmand, som skal
bidrage til at styrke rettighederne for personer
udsat for æresrelateret vold og social kontrol.
Kontoret skal blandt andet have kompetence til at
behandle individuelle klager fra personer udsat for
æresrelateret vold og social kontrol. Det kan for
eksempel være klager over afgørelser og forhold i
den offentlige forvaltning samt forhold på private
institutioner, som varetager opgaver i forhold til
personer udsat for æresrelateret vold og social
kontrol. Kontoret skal endvidere have mulighed for
at starte sager, hvor man for eksempel via pressen
bliver bekendt med oplysninger, der tyder på, at en
myndighed ikke har fulgt lovgivningen, eller hvis
kontoret på anden vis får kendskab til oplysninger,
som giver grund til at tro, at der er grundlag for at
gå ind i sager med særlige retssikkerhedsmæssige
spørgsmål af væsentlig betydning for personer,
der udsættes for æresrelateret vold og social
kontrol. Herudover skal kontoret kunne indlede
undersøgelser i tilfælde, hvor Folketingets Om-
budsmand bliver bekendt med informationer, som
kan begrunde mistanke om eventuelle systemfejl.
Det kan for eksempel være i sager, hvor der er
mistanke om, at samarbejdet mellem to eller flere
myndigheder ikke udveksler relevante oplysnin-
ger, eller hvor samarbejdet på anden vis fungerer
uhensigtsmæssigt.
For at fremme retsstillingen for kvinder udsat for
æresrelateret vold og social kontrol opfordrer
kommissionen desuden regeringen til at iværksæt-
te tiltag, der sikrer, at alle unge, der fylder 18 år, får
tilsendt informationsmateriale via digital post om
grundlæggende rettigheder i Danmark, herunder
blandt andet om retten til selv at vælge kæreste og
ægtefælle, patientrettigheder i relation til tavs-
hedspligt og forældreinvolvering samt muligheden
for at flytte hjemmefra.
17
Det vil være et godt
supplement til den grundlov, som unge får tilsendt,
når de fylder 18 år. Initiativet skal understøtte, at
de unge træffer valg, som styrker deres selvstæn-
dighed og – for nogles vedkommende – evne til
at stå imod forsøg på æresrelateret vold og social
kontrol fra familien og baglandets side, idet de
kender deres rettigheder i Danmark.
Opgør med æreskultur er et kollektivt ansvar
Fælles for de udfordringer, som kvinder udsat for
æresrelateret vold og social kontrol står overfor, er,
at de enten har ophav i eller forværres af æreskul-
tur. Æreskultur sætter kollektivistiske hensyn til
fællesskabers selvopfattede
’ære’
før hensynet til
den enkeltes frihed og selvbestemmelse. Æreskul-
tur i Danmark er især udbredt i visse minoritetset-
niske og religiøse miljøer.
Æreskultur bygger på patriarkalske værdier og
praksisser, hvor kvinder anses for bærere af
gruppens ’ære’ og for at være underlagt mænds
autoritet. Æreskultur kan derfor motivere indgreb
17
Se anbefaling nr. 5.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0015.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
15
i kvinders selvbestemmelse eller bruges i forsøg
på at blåstemple overgreb, hvis de sker som social
kontrol mod en kvinde, hvis adfærd bryder med
gruppens æreskodeks.
Det er derfor kommissionens opfattelse, at et
opgør med æreskultur i Danmark er altafgørende
for, at den glemte kvindekamp kan vindes. Det
mål kan ikke løses med lovgivning alene. Det er
en kulturkamp, som udfordres af både æreskultu-
relle samfund og af uhensigtsmæssig tavshed fra
almensamfundet.
På samme måde, som kvindekampen i 1960’erne
og 1970’erne rykkede ved forholdet mellem mænd
og kvinder i Danmark, er der i dag brug for et ryk
i den måde, vi alle forholder os til æreskultur og
æresrelateret vold og social kontrol.
Det vil blandt andet kræve et opgør med relati-
visering og bagatellisering. Det er ikke muligt at
have en samtale om et alvorligt samfundsmæssigt
problem og dets underliggende årsager, hvis reelle
problemer og udfordringer med æresrelateret vold
og social kontrol relativeres eller bagatelliseres
væk på grund af berøringsangst eller misforståede
hensyn til de grupper, hvori æresrelateret vold
social kontrol finder sted.
Det er i den forbindelse vigtigt at stå fast på, at
der er en grundlæggende modsætning mellem de
værdier, praksisser og det verdenssyn, som det
moderne demokrati bygger på, og de værdier,
praksisser og det verdenssyn, som æreskultur
hviler på.
Det er efter kommissionens opfattelse helt na-
turligt, at samtalen bør starte med en klar erken-
delse af og insisteren på samtlige kvinders ret til
selvbestemmelse og frihed samt en forståelse for,
at disse rettigheder ikke må kunne vige for under-
trykkende normer og praksisser.
Det opgør med æreskulturen har vi alle et ansvar
for at tage – på politisk niveau, blandt fagpersona-
le samt i miljøer, hvor æresrelateret vold og social
kontrol udøves, såvel som i den brede offentlighed.
I den forbindelse opfordres regeringen til at udvide
den offentlige integrationsindsats, som er forank-
ret i integrationsloven, og som hovedsageligt har
fokus på beskæftigelse, med endnu en dimension,
som har fokus på demokratisk medborgerskab,
retten til at skifte eller forlade en religion og på
at fremme opgøret med æreskultur i Danmark.
Integration kan kun lykkes, hvis de grudlæggen-
de værdier og spilleregler i Danmark accepteres,
hvilket gør det nødvendigt at adressere behovet
for værdimæssig tilpasning og tilslutning på visse
områder, herunder i forhold til køn, krop og sek-
sualitet.
Et opgør med æreskulturen vil i første omgang
komme mange kvinder, som er udsat for æresrela-
teret vold og social kontrol, til gavn, men vil også
kunne gavne drenge, mænd, herunder LGBT+ per-
soner og frafaldne, som er underlagt æresrelateret
vold social kontrol.
Løsningsforslag
•
Der bør oprettes et kontor ved Folketingets Ombudsmand, som skal styrke rettighederne for perso-
ner udsat for æresrelateret vold og social kontrol.
Regeringen bør sikre, at alle unge, der fylder 18 år, modtager informationsmateriale via digital post
om deres generelle rettigheder.
Alle relevante aktører i Danmark bør erkende, at æreskultur spiller en stor rolle i opretholdelsen og
udbredelsen æresrelateret vold og social kontrol.
Alle, der overværer eller kommer direkte eller indirekte i berøring med æresrelateret vold og social
kontrol bør tage ansvar for at italesætte og modarbejde kollektivistisk patriarkalsk æreskultur, når
den kommer til udtryk.
Regeringen bør tage initiativ til at udvide den offentlige integrationsindsats med endnu en dimensi-
on, som har fokus på demokratisk medborgerskab, retten til at skifte eller forlade en religion og på
at fremme opgøret med æreskultur i Danmark.
•
•
•
•
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0016.png
16
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Anbefaling nr. 2:
Tillid og opkvalificering
Kommissionen anbefaler, at der iværksættes tiltag for at sikre, at kvinder,
som udsættes for æresrelateret vold og social kontrol, oplever tillid til of-
fentlige myndigheder. Et flertal i kommissionen
18
anbefaler desuden, at re-
geringen bør afsøge muligheden for, at personer udsat for æresrelateret
vold og social kontrol i særlige tilfælde kan fravælge en sagsbehandler, de
ikke føler sig trygge ved. Dernæst bør relevant frontpersonale uddannes til
at imødegå og håndtere tilfælde af æresrelateret vold og social kontrol.
Uddybning
Den danske tillidskultur udgør en hjørnesten i vo-
res samfund. Det er en enorm styrke, at vi grund-
læggende stoler på hinanden, og at borgerne har
tillid til, at myndighederne agerer efter reglerne.
Tillid til myndighederne spiller en vigtig rolle for, at
ofre for æresrelateret vold og social kontrol føler
sig trygge ved at søge hjælp. Hvis ofrene oplever,
at myndighederne ikke forstår deres situation, eller
at indsatser ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de
komplekse sikkerhedsmæssige aspekter, kan det
få nogle til at holde deres problemer skjult af frygt
for yderligere fare, hvilket gør det vanskeligere at
forebygge og løse sagerne. Loyalitet til familien
og frygt for repressalier kan yderligere forstærke
denne tilbageholdenhed.
19 20
Derfor er der brug for tiltag, som skal være med
til at styrke tilliden mellem myndighederne og
kvinder, som udsættes for æresrelateret vold og
social kontrol.
Forvaltningskultur
Borgere, som frygter, at sager om æresrelateret
vold og social kontrol ikke vil blive behandlet
sagligt eller fortroligt, må forventes at være mere
tilbageholdende med at rette henvendelse til myn-
dighederne. Det er tilfældet, uanset om borgerens
bekymring er begrundet eller ej.
Et flertal i kommissionen
21
opfordrer derfor rege-
ringen til at afsøge muligheden for, at personer i
forbindelse med sager om æresrelateret vold og
social kontrol i det offentlige ved lov får en rettig-
hed til i særlige tilfælde at vælge en anden sagsbe-
handler, hvis de ikke er trygge ved den tildelte.
22
Det er vigtigt for flertallet i kommissionen at
understrege, at forslaget om at afsøge mulighe-
den herfor ikke skal opfattes som en mistillid til
sagsbehandlerne, men som en anerkendelse af, at
tryghed er en subjektiv følelse, hvorfor hensynet
til borgerens vurdering af egen tryghed bør være
udgangspunktet for muligheden for at få tildelt en
anden sagsbehandler. Vurderingen af egen tryghed
skal blandt andet kunne baseres på borgerens vur-
dering af, om sagsbehandler har - eller potentielt
kan have - en tilknytning til det miljø, borgeren
forsøger at bryde ud af.
18
Kommissionsformand, Anita Johnson Halime Oguz, Jacob Als Thomsen, Lene Kühle, Lise Egholm, Maria Bjørn, Roya Moore, Sofie
Danneskiold- Samsøe og Thomas Hoffmann.
19
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2019):
Videnskortlægning om æresrelaterede konflikter.
20
VIVE (2022):
Etniske minoriteter, værdier og ligestilling,
(s. 58-59).
21
Kommissionsformand Anita Johnson, Halime Oguz, Jacob Als Thomsen, Lene Kühle, Lise Egholm, Maria Bjørn, Roya Moore, Sofie
Danneskiold- Samsøe og Thomas Hoffmann.
22
Kommissionens forslag skal ses i relation til lovforarbejderne til § 4 i lov om retssikkerhed på det sociale område (jf. lovforslag L
228 1996/1) og tilhørende vejledning, hvor det fremgår, at det er en mulighed at
ønske
en anden sagsbehandler.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0017.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
17
Herudover er det vigtigt for flertallet i kommissio-
nen at slå fast, at en eventuel ordning skal tilrette-
lægges, så den ikke indebærer usaglig forskelsbe-
handling mv.
Såfremt der indføres en ordningen i stil med den
foreslåede, anbefaler flertallet i kommissionen, at
der i den forbindelse tages højde for, at det skal
være muligt at føre statistik over, i hvor høj grad
muligheden anvendes.
Et flertal i kommissionen er på baggrund af prak-
siserfaring bekendt med enkeltstående eksem-
pler på tilfælde af usaglig forvaltning hos danske
myndigheder, men er i øvrigt ikke bekendt med
undersøgelser af det eventuelle omfang.
23
Alene
det, at der cirkulerer historier om sådanne former
for misbrug er skadeligt for de kvinder, som over-
vejer at opsøge hjælp, og som nu måske vil afholde
sig herfra. Flertallet i kommissionen opfordrer
derfor til, at emnet undersøges nærmere med hen-
blik på at skabe et bedre overblik over problemets
eventuelle omfang samt et bedre grundlag for
efterfølgende indsatser imod sådanne former for
usaglig forvaltning.
24
I forlængelse heraf er det væsentligt for flertallet
i kommissionen at understrege, at der naturligvis
skal sættes hårdt ind over for eventuelle tilfælde
af usaglig administration, som sker for at tilgo-
dese æreskulturelle og religiøse normer, og som
i sig selv vil være udtryk for æresrelateret social
kontrol. Flertallet i kommissionen bemærker i
den forbindelse, at der påhviler ledere i offentlige
myndigheder en særlig vigtig rolle i at opretholde
en god forvaltningskultur.
Mindretalsudtalelse til afsnit om forvaltningskul-
tur
Et mindretal i kommissionen, bestående af Özlem
Cekic, udtaler følgende:
”Forslaget er udtryk for mistillid til offentligt ansat-
te, og det kan medføre risiko for diskrimination af
sagsbehandlere. Der er ingen undersøgelser, der
har dokumenteret problemet eller omfanget af det
og de enkeltstående eksempler, som flertallet i
kommissionen henviser til, kan allerede i dag løses
inden for eksisterende lovgivning ift. habilitetspro-
blemer. Af § 4 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område fremgår det, at:
Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved
behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen til-
rettelægger behandlingen af sagerne på en sådan
måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
Det fremgår i den forbindelse af vejledningen til
lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (VEJ nr. 9330 af d. 21. marts 2019)
pkt. 56, at borgeren ofte kommer i kontakt med
en eller nogle ganske få personer, som han eller
hun skal etablere et samspil med. De personlige
relationer kan betyde meget for en tillidsfuld
dialog, som navnlig er vigtig i de mere omfattende
og alvorlige sager.
Det er videre anført i lovforarbejderne til rets-
sikkerhedsloven, (jf. lovforslag L 228 1996/1), at
kommunen bør være opmærksom på disse forhold,
og at myndighederne derfor, når det er muligt,
og borgerens ønske er velbegrundet, bør være
imødekommende over for en anmodning om at få
en anden sagsbehandler.
Dvs. i dag har borgeren mulighed for at ønske
en anden sagsbehandler, hvis der er en saglig
begrundelse. Flertallets af kommissionens anbefa-
ling giver den enkelte borger ret til at skifte uden
en saglig begrundelse, men alene på en følelse
af utryghed. Det er en risiko for, at det svækker
sagsbehandlerens retssikkerhed og vil ramme de
sagsbehandlere, som selv har en minoritets eller
religiøs baggrund. Forskelsbehandlingsloven forby-
der både direkte og indirekte forskelsbehandling.
Indirekte forskelsbehandling er fx, hvis en arbejds-
giver stiller krav, der ikke er saglige i forhold til
det job, der skal besættes, og kvalifikationskravet
rammer en bestemt gruppe.”
I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at
mindretallet bakker op om, at omfanget af even-
tuel usaglig forvaltning hos danske myndigheder i
æresrelaterede sager bør undersøges.
Obligatorisk undervisning
For at sikre at samfundet står klar til at gribe de
kvinder med minoritetsetnisk baggrund, der ud-
sættes for æresrelateret vold og social kontrol, ser
kommissionen et behov for, at der indføres obliga-
torisk undervisning på de grunduddannelser, som
uddanner frontpersonale til funktioner, hvor der er
stor sandsynlighed for, at de studerende efter endt
23
Kommissionen er dog opmærksom på, at der er taget initiativ til en forundersøgelse vedr. offentligt ansattes eventuelle udøvelse
af negativ social kontrol, som gennemføres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
24
Se anbefaling nr. 13 og bilag.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0018.png
18
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
uddannelse kommer i berøring med æresrelateret
vold og social kontrol.
Den obligatoriske undervisning skal have til formål
at ruste kommende frontpersonale, herunder
politibetjente, pædagoger, skolelærere, sundheds-
personale og socialrådgivere, til at identificere,
navigere i og håndtere tilfælde af æresrelateret
vold og social kontrol.
25
I lærernes tilfælde skal de
også uddannes i at undervise om emnet. Derud-
over er det afgørende, at der bliver gjort op med
den tavshed, der i nogle tilfælde kan opstå i rela-
tion til æresrelateret vold og social kontrol – også
hos dele af det frontpersonale, som skal opfange
og afbøde konsekvenserne af æresrelateret social
kontrol.
26 27 28
Kommissionen bemærker i den
forbindelse, at det er helt afgørende for effek-
ten af løsningsforslaget, at ledelsen på relevante
institutioner bakker op om frontpersonalet, når de
anvender læring fra undervisningen i praksis.
29
Der er allerede i dag et frivilligt modul om ”Socialt
arbejde i relation til æresrelateret social kontrol”
på den sociale diplomuddannelse og et frivilligt
modul ”Pædagogisk arbejde i relation til negativ
social kontrol” på den pædagogiske diplomuddan-
nelse, men der er ikke mange, der vælger det. Der-
for skal de gøres obligatoriske. Kommissionen ser
i den forbindelse samtidig et behov for et eftersyn
af eksisterende moduler, således at det sikres, at
de lever op til relevante læringsmål og reelt aner-
kender og adresserer relevante problemstillinger.
Løsningsforslag
•
Et flertal i kommissionen
30
mener, at regeringen bør afsøge muligheden for, at personer i forbin-
delse med sager om æresrelateret vold og social kontrol i det offentlige ved lov får en rettighed til i
særlige tilfælde at fravælge en sagsbehandler, hvis de ikke er trygge ved den tildelte.
Grunduddannelserne af pædagoger, lærere, socialrådgivere, sundhedspersonale og politiet bør
ændres, så det bliver obligatorisk at modtage undervisning i æresrelateret vold og social kontrol.
31
Regeringen bør i forlængelse heraf iværksætte et eftersyn af de eksisterende undervisningstilbud
i æresrelateret vold og social kontrol og lignende med henblik på at sikre, at undervisningen reelt
anerkender og adresserer relevante problematikker vedrørende æresrelateret vold og social kontrol.
Eftersynet skal desuden omfatte undervisningsmateriale og oplægsholdere.
Offentlige institutioner og myndigheder bør efteruddanne mindst én fagperson eller leder, så
vedkommende opnår en dybdegående forståelse for æresrelateret vold og social kontrol, sådan at
vedkommendes kolleger kan sparre med denne, når de støder på mulig æresrelateret vold og social
kontrol i udførelsen af deres arbejde.
Løsningsforslaget retter sig alene mod institutioner og myndigheder, hvor det med rimelighed må
forventes, at de vil blive konfronteret med situationer, hvor æresrelateret vold social kontrol kan
spille en rolle.
32
•
•
•
25
Ankestyrelsen (2022):
Kommunernes oplevelser med samarbejdspartnere – i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol.
26
Ümit Necef, M., & Bech Dyrberg,
T.
(2016):
Multikulturalismens fælder.
27
Danneskiold-Samsøe, S., Mørck, Y., &
Wagner Sørensen,
B. (2012):
Tavshed og vold mod kvinder
i udgivelsen
Tavshed I.
28
Ümit Necef,
M.
(2012):
Larmende tavshed
I udgivelsen Tavshed II.
29
Se anbefaling nr. 4.
30
Kommissionsformand Anita Johnson, Halime Oguz, Jacob Als Thomsen, Lene Kühle, Lise Egholm, Maria Bjørn, Roya Moore, Sofie
Danneskiold- Samsøe og Thomas Hoffmann.
31
KVINFO har fremsat lignende forslag i deres rapport
”Negativ social kontrol og beskæftigelse blandt kvinder med minoritetsetnisk
baggrund” (2023).
32
KVINFO har fremsat lignende forslag i deres rapport
”Negativ social kontrol og beskæftigelse blandt kvinder med minoritetsetnisk
baggrund” (2023).
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0019.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
19
Anbefaling nr. 3:
Undervisning
Kommissionen anbefaler, at alle unge skal modtage undervisning om æres-
relateret vold og social kontrol og frihedsrettigheder på ungdomsuddan-
nelserne som led i den eksisterende undervisning, og at der oprettes et
nationalt korps, der tilbyder målrettet og særskilt undervisning i emnerne
på udvalgte skoler.
Uddybning
inden for rammerne af en række eksisterende
fag at inkorporere emnet i undervisningen, og
ungdomsuddannelsesinstitutionerne har mulighed
for at invitere lokale foreninger og NGO’er på sko-
lebesøg til at undervise i blandt andet rettigheder,
seksuel dannelse og myter.
Kommissionen mener dog, at regeringen bør gøre
det obligatorisk, at der på ungdomsuddannelserne
undervises i emnerne som led i undervisningen i
eksisterende fag, så det sikres, at vi som samfund
får uddannet en generation til at imødegå æresre-
lateret vold og social kontrol.
Derudover bør der oprettes et nationalt korps,
eventuelt under Nationalt Center mod Æresrela-
terede Konflikter (MÆRK), som tilbyder særskilt,
målrettet undervisning i æresrelateret vold og soci-
al kontrol og frihedsrettigheder på udvalgte skoler,
hvor der er størst risiko for, at eleverne udsættes
for æresrelateret vold og social kontrol. Skolerne
kan udpeges på baggrund af en række objektive
kriterier, for eksempel elevsammensætning og
trivselsparametre.
Undervisning i seksuelle rettigheder
Æresrelaterede konflikter kredser ofte om at regu-
lere kvindens seksualitet og opfattede ærbarhed.
Ærbarhedsnormer spiller således en central rolle
i de grupper, som er præget af æreskulturelle
normer. Nogle kvinder vokser derfor op med
bevidstheden om at beskytte deres ærbarhed som
en central adfærdsregel, da den definerer kvindens
individuelle status og værdi i netværket og samti-
En andel af unge med minoritetsetnisk baggrund
har æresrelateret social kontrol inde på livet i
større eller mindre grad. Det betyder ikke nødven-
digvis, at de unge er centrum for en social konflikt.
Der kan også være tale om en mere underliggende,
subtil social kontrol. De oplevede problematikker
relaterer sig især til valg af kæreste, valg af venner
og oplevelse af begrænset frihed i hverdagen på
grund af hensynet til familiens og baglandets ære
samt religiøse normer.
33 34
Undervisning i æresrelateret vold og social kontrol
samt normer om køn, krop og seksualitet i en
religiøs kontekst skal sikre et fælles vidensgrund-
lag blandt unge. Undervisning heri skal bidrage
til, at elever, der har internaliseret æresrelaterede
normer bliver opmærksomme på og får et sprog
for, hvad de udsætter andre for og eventuelt selv
kan være udsat for.
Undervisningen skal desuden bevidstgøre eleverne
om frihedsrettigheder og relevant lovgivning samt
udstyre dem med vidensbaserede begreber og
empiri, ligesom den skal bidrage til elevernes evne
til kritisk at reflektere over religiøse dogmer og
normer inden for køn, krop og seksualitet. De unge
skal med andre ord rustes til at tage et opgør med
æresrelateret social kontrol – både for dem selv og
hinanden.
I dag findes der ikke læringsbestemte undervis-
ningsforløb i æresrelateret vold og social kontrol
på landets ungdomsuddannelser. Det er muligt
33
34
Als Research (2018):
Unges oplevelser af negativ social kontrol
.
Udlændinge- og Integrationsministeriet:
Medborgerskabsundersøgelsen 2024,
(s. 14-19).
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0020.png
20
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
dig har en indvirkning på familiens og baglandets
omdømme.
Samtidig er der æreskulturelle miljøer i Danmark,
hvor kvindekroppen og kvinders seksualitet er ta-
buiseret. Det er et enormt ligestillingsmæssigt pro-
blem, at der er så stor tavshed og berøringsangst
om seksuelle rettigheder og kvinders seksualitet i
æreskulturelle miljøer.
Kommissionen ønsker derfor at fremhæve seksu-
alundervisning – for så vidt angår de gymnasiale
uddannelser
35
– og erhvervsfaget samfund og
sundhed – for så vidt angår erhvervsuddannel-
serne – som fag, hvor der bør være et øget fokus
på emner relateret til æresrelateret vold og social
kontrol, herunder unges seksuelle rettigheder.
36
Lærerne skal rustes til opgaven
Kommissionen er opmærksom på, at der kan være
lærere, som finder det vanskeligt at undervise i
emner, der udfordrer nogle elever og forældres
æreskulturelle og religiøse normer. Derfor er der
risiko for, at der opstår en berøringsangst og en
misforstået hensyntagen blandt lærerne. Det gæl-
der særligt i relation til seksualundervisning, hvor
nogle lærere i forvejen finder det grænseoverskri-
dende at tale om seksualitet med unge.
Det er derfor vigtigt at se anbefalingen i sammen-
hæng med kommissionens forslag om opkvalifi-
cering af blandt andre lærerne og et øget ledel-
sesmæssigt fokus på uddannelsesstederne for at
udstikke klare værdier.
37
Undervisningen bør desuden understøttes af et
øget udbud af undervisningsmateriale om emnet.
Der er i dag undervisningsmateriale på Danmarks
Læringsportal, EMU, som dækker bredere emner
inden for demokratisk dannelse. Der findes også
enkelte materialer med et mere snævert fokus på
for eksempel mødomsmyten, men samlet set er
der behov for udvikling af nyt materiale.
Løsningsforslag
•
Regeringen bør sikre, at der på alle ungdomsuddannelser undervises i specifikke problemstillinger
relateret til æresrelateret vold og social kontrol og frihedsrettigheder som led i undervisningen i ek-
sisterende fag, for eksempel i medborgerskabs-, samfundsfags-, religions- og seksualundervisning.
Regeringen bør sikre, at der etableres et korps af undervisere, eventuelt under MÆRK, der kan
holde oplæg om og undervise i æresrelateret vold og social kontrol samt om dannelse og frihedsret-
tigheder på udvalgte ungdomsuddannelser, hvor der er størst risiko for æresrelateret vold og social
kontrol blandt eleverne. Et fokus på udvalgte ungdomsuddannelser skal sikre et målrettet fokus og
optimal udnyttelse af ressourcer.
Skolerne kan udpeges på baggrund af en række objektive kriterier, for eksempel elevsammensæt-
ning og trivselsparametre.
Regeringen bør sikre, at der udarbejdes undervisningsmateriale om æresrelateret vold og social
kontrol, som gøres tilgængeligt på emu.dk. Der bør desuden foretages en gennemgang af eksiste-
rende materiale med henblik på at sikre, at det er opdateret med den nyeste viden og understøtter
målsætningen om, at undervisningen skal gøre de unge bekendt med æresrelateret vold og social
kontrol som en udfordring.
•
•
•
35
EMU:
Seksualundervisning i de gymnasiale uddannelser.
Kan læses på https:/
/emu.dk/stx/undervisningsmiljoe/seksualundervis-
ning/seksualundervisning-i-de-gymnasiale-uddannelser - Seksualundervisning blev obligatorisk på gymnasiale uddannelser fra skoleåret
2023/24.
36
Sex & Samfund:
Unges seksuelle rettigheder.
Kan læses på https:/
/www.sexlinien.dk/emneside-rettigheder-og-overgreb/rettighe-
der
37
Se anbefaling nr. 2 og nr. 4.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0021.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
21
Anbefaling nr. 4:
Uddannelsesinstitutioner
Kommissionen anbefaler, at uddannelsesinstitutioner aktivt bekæmper
æresrelateret vold og social kontrol. Det bør sikres, at der på institutionerne
ikke er strukturerer, der støtter op om udøvelsen af vold og æresrelateret
social kontrol, hvorfor det eksisterende tildækningsforbud, som gælder på
offentligt sted, også bør gælde på uddannelsesinstitutioner. Ungdomsud-
dannelserne bør formulere relevante strategier og i visse tilfælde bered-
skabsplaner, så de tager højde for æresrelateret vold og social kontrol.
Uddybning
og lignende i princippet er åbne for alle, men der
har samtidig været flere offentligt omtalte eksem-
pler på, at de har været anvendt til at praktisere
kønsadskilte, religiøse aktiviteter. Kommissionen er
endvidere bekendt med et eksempel på, at der i et
refleksionsrum har været opstillet diskriminerende
regler om billedforbud af mennesker og dyr. Det
er efter kommissionens opfattelse diskrimineren-
de overfor såvel ikke-religiøse som religiøse, der
benytter sig af billeder eller figurer, for eksempel
buddhister eller hinduer.
I 2017 tog undervisningsministeren og uddannel-
ses- og forskningsministeren initiativ til at under-
søge forekomsten og brugen af refleksionsrum og
lignende.
38
Det bør efter kommissionens opfattelse
undersøges nærmere, herunder i forhold til omfan-
get af religionsbestemte, kønsadskilte aktiviteter.
39
Kommissionen er imidlertid ikke enige om, hvordan
de skitserede problemer bedst håndteres.
Et mindretal bestående af to af kommissionens
medlemmer
40
mener, at et lovindgreb er meget ind-
gribende og detailstyrende
– især med tanke på, at
omfanget af problemet ikke er kendt. Mindretallet
har tillid til, at uddannelsesinstitutionerne, herun-
der universiteterne, selv kan løfte den opgave at
sikre, at refleksionsrum og lignende anvendes efter
formålet uden politisk indblanding.
Æresrelateret vold og social kontrol kan eksistere
alle steder, hvor der er personer, som tilslutter sig
principperne i en æreskultur. Det gælder også på
uddannelsesinstitutionerne, og der hviler derfor et
stort ledelsesansvar på disse for at forebygge og
bekæmpe æresrelateret vold og social kontrol. Det
gælder ungdomsuddannelsesinstitutionerne såvel
som de videregående uddannelsesinstitutioner.
Det er kommissionens opfattelse, at landets
uddannelsesinstitutioner yder en stor og betyd-
ningsfuld indsats i forhold til at skabe gode og
trygge undervisningsmiljøer. For eksempel har der
de seneste år været et øget fokus på diversitet
og ligestilling på universiteterne. Det er samtidig
kommissionens overbevisning, at bekæmpelsen af
æresrelateret vold og social kontrol kræver et sær-
skilt fokus af hensyn til både elever og studerende
samt undervisere.
Refleksionsrum og lignende
Kommissionen er bekendt med, at der er uddan-
nelsesinstitutioner, som tilbyder såkaldte refleksi-
onsrum (også kaldet retræterum, stillerum mv.), der
blandt andet kan benyttes til udøvelse af religiøse
ritualer. Det er i dag uddannelsesinstitutionerne
selv, der opstiller retningslinjer for brugen af disse
rum efter gældende regler og lovgivning. Det er
kommissionens klare indtryk, at alle refleksionsrum
38
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Kan læses på https:/
/www.retsin-
formation.dk/eli/ft/20171BB00057
39
Se anbefaling nr. 13 og bilag.
40
Özlem Cekic og Lene Kühle.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0022.png
22
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Et flertal i kommissionen
41
er enige om, at der er
behov for at indføre tiltag i forhold til refleksions-
rum og lignende, da den praktiske anvendelse af
disse rum i visse tilfælde strider mod grundlæg-
gende principper om lighed mellem kønnene og
kan medvirke til at skabe et kollektivt pres om
en bestemt anvendelse af rummene. Dette pres
kan fungere som redskab til æresrelateret soci-
al kontrol, hvor især kvinderne kan blive pålagt
restriktioner, der underminerer deres frihed og
selvbestemmelse.
Flertallet i kommissionen mener derfor, at regerin-
gen bør tage initiativ til ved lov at indføre regler for
uddannelsesinstitutionernes forpligtigelser i for-
hold til at sikre, at indretningen af og aktiviteterne
i refleksionsrum og lignende – både principielt og
i praksis – inviterer til alle uanset køn, etnicitet
og religion, og at alle har mulighed for at anvende
rummene på lige vilkår. Der bør efterfølgende føres
tilsyn med, at uddannelsesinstitutionerne overhol-
der disse forpligtelser. I praksis bør der i lovgiv-
ningen tages højde for, at uddannelsesinstituti-
onerne skal sikre, at rummene ikke er domineret
af religiøse artefakter, og at der ikke forekommer
religionsbestemt kønsadskillelse.
Derudover mener fem af kommissionens med-
lemmer
42
, at regeringen bør gå skridtet videre og
tage initiativ til at undersøge, hvorvidt det inden
for rammerne af Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention er muligt at indføre et forbud
mod, at offentlige uddannelsesinstitutioner stiller
lokaler til rådighed for religionsudøvelse, herunder
forkyndelse og bøn. Denne gruppe af medlem-
mer fremhæver, at det naturligvis respekterer
princippet om religiøs frihed, men anser samtidig
religionsudøvelse for en privat sag, som ikke bør
faciliteres via dertil indrettede lokaler på offent-
lige uddannelsesinstitutioner. Denne gruppe af
medlemmer lægger desuden vægt på, at rummene
i sig selv kan understøtte muligheden for at udøve
æresrelateret vold og kontrol, fordi de studerende
kan holde øje med hvem, der benytter sig af dem
til at bede deres bønner. Derudover lægger denne
gruppe af medlemmer vægt på, at det ikke bør
være op til de enkelte institutioner at træffe be-
slutning om, hvorvidt lokaler skal stilles til rådighed
for religionsudøvelse, da en decentral tilgang kan
give anledning til et stort pres fra visse religiøse
grupper, hvilket kan gøre det svært og ressource-
krævende for den lokale ledelse at håndhæve en
eventuel beslutning om et forbud.
De af kommissionens medlemmer, der ikke ønsker
et forbud, men som foreslår indførsel af regler og
efterfølgende tilsyn
43
, lægger blandt andet vægt
på hensynet til den lokale selvbestemmelse, samt
at et eventuelt forbud mod at stille lokaler til
rådighed for religionsudøvelse kan betyde, at de
studerende blot finder et andet sted at udøve de-
res religion, hvilket kan gøre det endnu vanskelige-
re at sikre, at der ikke forekommer praksisser, der i
uoverensstemmelse med grundlæggende værdier
om lighed mellem kønnene. Dette er særligt rele-
vant i forhold de videregående uddannelser, hvor
de studerende har mulighed for at booke lokaler til
forskellige studierelaterede aktiviteter.
Hele kommissionen er i øvrigt enige om at aner-
kende, at ovenstående er et svært spørgsmål, og
flertallet er bekendt med, at både løsningsforslaget
om indførsel af regler og efterfølgende tilsyn samt
løsningsforslaget om forbud
kan give implemente-
ringsmæssige udfordringer. Der er også en risiko
for, at et tilsyn med refleksionsrum og lignende
i praksis ikke vil kunne forhindre kønsadskillelse,
da brugere af rummene vil kunne omgå regler
om kønsadskillelse og undgå kønsblanding ved at
have skjulte koder. Det bør relevante aktører være
opmærksomme på i forbindelse med en eventuel
indførelse af én af de foreslåede ordninger.
Undervisningsfrihed
Ytringsfrihed er en fundamental rettighed i et
demokrati. Den er ligeledes afgørende for landets
uddannelsesinstitutioner i deres funktion som en
af samfundets grundpiller og hænger uløseligt sam-
men med undervisningsfriheden, den akademiske
frihed og forskningsfriheden.
På uddannelsesinstitutionerne skal der være
plads til nysgerrig skabelse og åben udveksling af
viden til gavn for hele samfundet. Institutionernes
medarbejdere skal frit kunne involvere sig i den
offentlige og politiske debat inden for de gældende
retlige rammer. Det gælder også inden for deres
forskningsfaglige felt. Herved bidrager de til, at vig-
tige beslutninger i samfundet træffes på et oplyst
grundlag.
41
Kommissionsformand, Anita Johnson, Lise Egholm, Maria Bjørn, Roya Moore, Sofie Danneskiold-Samsøe, Halime Oguz, Jacob Als
Thomsen og Thomas Hoffmann.
42
Kommissionsformand, Anita Johnson, Lise Egholm, Maria Bjørn, Roya Moore og Sofie Danneskiold-Samsøe.
43
Halime Oguz, Jacob Als Thomsen og Thomas Hoffmann.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0023.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
23
Tanker og idéer skal også frit kunne undersøges og
diskuteres i undervisningslokalerne. Dette gælder
også, selvom disse for nogen kan forekomme at
være ubehagelige, forkerte eller endda anstødelige.
Det er op til den enkelte at udfordre idéer eller
holdninger, som vedkommende er uenig i.
Kommissionen er af den opfattelse, at overdreven
hensyntagen til normer og værdier, som har rod
i æreskultur, kan sætte undervisningsfriheden i
Danmark under pres. Det kan for eksempel ske,
når undervisere udsættes for chikane og får stillet
spørgsmål ved deres personlige og faglige integri-
tet efter at have forholdt sig fagligt kritisk over for
normer og værdier med rod i æreskultur. Det kan
føre til selvcensur blandt undervisere og gøre stor
skade på undervisningen på landets uddannelses-
institutioner.
Kommissionen mener, at det er en central opgave
for både politikere og uddannelsesinstitutioner
at sikre, at når æreskultur og undervisningsfrihed
støder sammen, så vinder undervisningsfriheden.
Kommissionen opfordrer på den baggrund rege-
ringen til at sikre, at relevante uddannelses- og
undervisningspolitikker bidrager til at løse denne
opgave. Der kan i den forbindelse med fordel
hentes inspiration i Ytringsfrihedskommissionens
betænkning fra 2020 om en styrkelse af forsk-
nings- og ytringsfriheden til gavn for det danske
demokrati
44
og Chicagoprincipperne.
45
Som eksempel ønsker kommissionen at fremhæve,
at lærere og undervisere ikke skal bekymre sig om
at blive genstand for ’krænkelsessager’, som er
begrundet i, at læreren har inddraget emner, der
kan vække religiøse, politiske og kulturelle følelser
i deres undervisning. Studerende og elever på ud-
dannelser skal kunne tåle at blive konfronteret med
idéer og analyser, som udfordrer deres verdenssyn.
Grænsen bør drages der, hvor udtalelser bliver
åbenbart ulovlige, krænker privatlivets fred eller i
øvrigt udgør chikane, trusler eller forfølgelse rettet
mod enkeltpersoner.
Det er i forbindelse med arbejdet vigtigt at sikre
den rette balance mellem behovet for en reel
sikring af ytrings- og undervisningsfriheden og
princippet om uddannelsesinstitutionernes (og især
universiteternes) faglige selvstyre.
Udvidelse af anvendelsesområdet for tildæknings-
forbuddet
I 2018 blev der indført et tildækningsforbud i Dan-
mark, hvilket indebærer et forbud mod på offentlig
sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler
ansigtet, medmindre der foreligger et anerkendel-
sesværdigt formål.
46
Begrebet ”offentlig sted” skal
forstås på samme måde som i ordensbekendtgørel-
sen, hvilket vil sige, at det eksempelvis omfatter på
veje og offentlige befordringsmidler.
Kommissionen har ikke fundet anledning til at
diskutere kommissionens holdning til, hvorvidt der
skal være et tildækningsforbud i Danmark generelt,
da der som bekendt allerede er indført et sådant.
Kommissionen mener imidlertid, at det nuværende
tildækningsforbud af principielle årsager også bør
gælde for landets uddannelsesinstitutioner, der i
dag ikke er omfattet af lovgivningen, men i praksis
er åben for offentligheden.
Kommissionen er bekendt med enkelte eksempler
på udfordringer med denne form for beklædning
på uddannelsesinstitutionerne, men opfordrer
regeringen til at undersøge området nærmere.
47
En udvidelse af tildækningsforbuddet skal også
sikre, at ledelserne på landet uddannelsesinstitu-
tionerne har konkret lovgivning at henholde sig
til, hvis de oplever udfordringer med personer, der
bærer beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet.
Den opgave skal institutionerne ikke efterlades
alene med.
Strategisk arbejde på ungdomsuddannelserne
Alle ungdomsuddannelser har lovmæssig pligt
til at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø.
Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal desuden
fastsætte en antimobbestrategi og udarbejde
handlingsplaner i konkrete tilfælde af mobning.
48
Der stilles i den forbindelse ikke særskilt krav om,
at antimobbestrategier eller handlingsplaner skal
have fokus på æresrelateret vold og social kontrol,
men uddannelsesstederne kan vælge at lade det
indgå.
44
Justitsministeriet (2019):
Ytringsfrihed i Danmark – En undersøgelse af danskernes holdninger til og oplevelser med ytringsfrihed.
45
University of Chicago (2014):
The Committee on Freedom of Expression.
46
Bekendtgørelse af straffeloven (straffeloven), LBK nr. 1145 af 05/11/2024, § 134 c.
47
Se anbefaling nr. 13 og bilag.
48
Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (Undervisningsmiljøloven), LBK nr. 316 af 05/04/2017
Kapitel 1 §§ 1 – 1c.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0024.png
24
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Kommissionen mener, at æresrelateret vold og
social kontrol og håndteringen heraf kan være
så kompleks og af så alvorlig en karakter, at der
er behov for særskilte strategiske indsatser med
fokus på æresrelateret vold og social kontrol. På
ungdomsuddannelsesniveau er der således behov
for, at skoleledelserne forpligtes til at arbejde stra-
tegisk med forebyggelse og håndtering af æresre-
lateret vold og social kontrol i et koordineret sam-
arbejde med relevante aktører og myndigheder.
En strategisk tilgang vil sikre, at opgaven forank-
res ledelsesmæssigt på skolen, samt at der sker
løbende opkvalificering af udvalgt fagpersonale og
en ensretning af procedurer ved konkrete bekym-
ringer. Et strategisk fokus vil samtidig medføre, at
ansvaret for forebyggelse og håndtering – både i
og uden for selve undervisningen – bliver fjernet
fra den enkelte elev og underviser og hægtes på
uddannelsesstedet som sådan.
Løsningsforslag
•
Et flertal af kommissionens medlemmer
49
foreslår, at regeringen bør tage initiativ til ved lov at
indføre regler for uddannelsesinstitutionernes forpligtigelser i forhold til at sikre, at indretningen af
og aktiviteterne i refleksionsrum og lignende – både principielt og i praksis – inviterer til alle uanset
køn, etnicitet og religion, og at alle har mulighed for at anvende rummene på lige vilkår. Der bør
efterfølgende føres tilsyn med, at uddannelsesinstitutionerne overholder disse forpligtelser.
Fem af kommissionens medlemmer
50
foreslår i tillæg hertil, at regeringen tager initiativ til at under-
søge, hvorvidt det er muligt inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion at indføre et forbud mod, at offentlige uddannelsesinstitutioner stiller lokaler til rådighed for
religionsudøvelse.
To af kommissionens medlemmer
51
foreslår alene, at uddannelsesinstitutionerne opfordres til at
sikre, at refleksionsrum og lignende anvendes efter formålet.
Regeringen bør sikre, at relevante uddannelses- og undervisningspolitikker vægter hensynet til
undervisningsfriheden samt værdien af religions-og kulturkritik højere end hensynet til individers
grænser for, hvornår en udtalelse kan anses for krænkende eller stødende.
Uddannelsesinstitutionerne bør naturligvis fortsat have til opgave at begrænse udtalelser, som er
åbenbart ulovlige, som krænker privatlivets fred eller som udgør chikane, trusler eller forfølgelse af
enkeltpersoner eller grupper.
Regeringen bør tage initiativ til at udvide anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet, så loven
også gælder ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Tildækningsforbuddet indebærer
et forbud mod på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet medmindre,
der foreligger et anerkendelsesværdigt formål.
Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner bør sikre, at deres eksisterende strategier (for eksempel
antimobbestrategier) inkluderer et fokus på æresrelateret vold og social kontrol.
På udvalgte ungdomsuddannelser, hvor der vurderes størst risiko for æresrelateret vold og social
kontrol blandt eleverne, bør regeringen stille krav om udarbejdelse af konkrete beredskabsplaner.
En beredskabsplan skal både kunne informere om håndtering af konkrete bekymringer på individ-
niveau, brobygge til eksisterende kommunale tilbud og informere om konkrete tiltag til at håndtere
selvsegregering og æresrelateret vold og social kontrol mellem elever.
Skolerne kan udpeges på baggrund af en række objektive kriterier, for eksempel elevsammensæt-
ning og trivselsparametre.
•
•
•
•
•
•
•
49
Kommissionsformand, Anita Johnson, Lise Egholm, Maria Bjørn, Roya Moore, Sofie Danneskiold-Samsøe, Halime Oguz, Jacob Als
Thomsen og Thomas Hoffmann.
50
Kommissionsformand, Anita Johnson, Lise Egholm, Maria Bjørn, Roya Moore og Sofie Danneskiold-Samsøe.
51
Özlem Cekic og Lene Kühle.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0025.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
25
Anbefaling nr. 5:
Flytte hjemmefra
Kommissionen anbefaler, at unge kvinder med minoritetsetnisk baggrund,
der ønsker at flytte hjemmefra, modtager øget information og støtte, såle-
des at de har friheden til at gøre det.
Uddybning
Kvinder med minoritetsetnisk baggrund har samme
frihed som andre borgere for at erhverve sig en bo-
lig og for at bo og leve uafhængigt af deres familier,
hvis de ønsker det. Tal fra Danmark Statistik viser
dog, at en stor andel af ugifte 24-årige kvinder fra
MENAPT-lande
52
bor sammen med deres forældre
og/eller søskende (52 pct.). Til sammenligning bor
10 pct. ugifte jævnaldrende kvinder med dansk
oprindelse med deres familier.
53
Der findes mange måder at bosætte sig på, når
unge mennesker går ind i ungdomslivet. Både når
det handler om boform og demografi. Nogle unge
flytter langt væk fra familien, mens andre bosætter
sig tæt på. Den ene model er i udgangspunktet ikke
mere rigtig end den anden.
Det skal altid være op til den enkelte at beslutte,
hvad der er mest rigtigt for dem, og netop derfor
bør det også sikres, at kvinder med minoritetsetnisk
baggrund har samme reelle muligheder og frihed
som andre danske kvinder for at flytte hjemmefra,
uanset hvilken kultur og familiemønster de er en
del af.
I Danmark og Nordvesteuropa er der en særlig
forståelse af familie, som indbefatter normer for,
hvornår unge mennesker flytter hjemmefra. Forsk-
ningen beskriver to overordnede familielogikker,
som indeholder væsentligt forskellige bud på,
hvordan man tænker og ”gør” familie i forskellige
dele af verden. Den nordvesteuropæiske familielo-
gik er historisk set kendetegnet ved en forventning
om, at børn og unge i en tidlig alder flytter væk fra
familien for at arbejde og tjene til eget livsophold.
Tidlig selvstændighed og egen levevej væk fra fa-
milien danner grundlaget for den familieform, der
er udbredt i Danmark, hvor en enkelt person eller
et par udgør kernen i husholdningsøkonomien. Det
følger heraf, at andre nære relationer (for eksempel
til naboer eller venner) kan udgøre lige så vigtige
relationer som de udvidede familiemæssige bånd.
Familieformer er foranderlige og holdningen til for
eksempel fraskilte er i opbrud i nogle minoritetset-
niske miljøer.
54
Modsat denne familielogik står slægtsskabsba-
serede familiestrukturer, hvor traditionerne er, at
kvinder bliver giftet tidligt og flytter ind hos æg-
temanden og storfamilien. Sådan en familieform
med stærke fællesskaber er udbredt i store dele af
verden, men er ikke traditionelt rodfæstet i Nord-
vesteuropa
55
. Tværtimod støttes retten til selv at
træffe livsvalg systematisk.
56
I Danmark understøt-
tes unges finansielle uafhængighed for eksempel
af, at studerende får mere i SU som udeboende.
52
Udlændinge- og Integrationsministeriet:
Statistiske definition af MENAPT-lande.
Læses på https:/
/integrationsbarometer.dk/om-in-
tegrationsbarometeret/statistiske-definitioner
53
Opgørelse bygger på Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger med udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Stati-
stik fra 31. december 2021.
54
Boh, K., Bak, M., Clason, C., Pankratova, M., Qvortrup, J., Sgritta, G. B., & Waerness, K. (2023):
Changing Patterns of European Fam-
ily Life: A Comparative Analysis of 14 Countries.
& Mehdi, R. (2023):
Understanding Gender and Diversity in Europe: Experiences of Migrant
Single Mothers in Denmark
Springer, (s. 117).
55
Solheim, J. (2016):
Bringing it all back home – familien som generativ kulturell formasjon i det moderne
& Danneskiold-Samsøe, S.,
Mørch, Y. & Sørensen, B.W, (2019): Æresrelateret social kontrol, (s. 123-135)
56
Marckmann, B”. (2021):
It’s a Balance on a Knife-Edge: Expectations of Parents and Adult Children
& A.-M. Castrén et al. (eds.)
(2021):
The Palgrave Handbook of Family Sociology in Europe,
(s. 321-341).
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0026.png
26
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Kommissionens anbefaling handler ikke om at tvin-
ge nogen til at flytte hjemmefra. Enhver ved bedst,
hvad der er mest rigtigt for dem. I stedet handler
den om at skabe opmærksomhed på den frigørende
effekt, som kan ligge i, at minoritetsetniske unge
kvinder bor for dem selv og oplever den frigørelse,
det kan medføre. Det handler i høj grad om at skabe
kulturændring blandt minoritetsetniske familier.
Det er desuden kommissionens opfattelse, at det i
nogle tilfælde kan styrke den enkeltes modstands-
dygtighed over for æresrelateret vold og social
kontrol, og at det kan være et effektivt middel til at
bekæmpe æresrelateret vold og social kontrol, hvis
tilværelsen som hjemmeboende i et belastet bolig-
område for eksempel skiftes ud med et kollegievæ-
relse i en anden by, eller hvis man som fraskilt kan
flytte i egen bolig, hvis man ønsker det.
Kommissionen foreslår derfor, at det ekspliciteres
og formaliseres i retningslinjerne for ansøgning af
almene ungdomsboliger, at kvinder, der udsættes
eller har været udsat for
æresrelateret vold og
social kontrol, i lighed med andre socialt udsatte
unge, er en del af i målgruppen, der særligt kan
tilgodeses i fordelingen af almene boliger, sådan at
disse kvinder hermed får en lettere adgang til en
almen ungdomsbolig.
Mulighed for at flytte hjemmefra, hvis den unge
ønsker det
Det er vigtigt for kommissionen, at det sikres, at
unge med minoritetsetnisk baggrund ved, at de
også i praksis har mulighed for at flytte hjemmefra,
når de fylder 18 år, hvis de ønsker det, og at de i så
fald har samme ret til at føre ønsket ud i livet som
andre danskere.
Derfor bør kommunerne i samarbejde med
relevante aktører, som for eksempel ungdomsud-
dannelser og boligsociale medarbejdere, udbrede
oplysninger om fordelene ved at flytte hjemme-
fra samt om boligtilbud for unge, processer for
opskrivning på venteliste, muligheder for at få for-
trinsret til bolig og økonomisk støtte. Kommunerne
bør i den forbindelse sikre, at relevante aktører
og myndigheder også er tilstrækkeligt oplyste om
de udfordringer, unge kvinder med minoritetset-
nisk baggrund kan stå overfor. I forlængelse heraf
opfordres de private kollegier ligeledes til at have
en opmærksomhed på unge med minoritetsetnisk
baggrund i deres optagelsesprocesser.
Kommunerne opfordres ligeledes til at bidrage til
indsatsen ved at oplyse forældre om deres børns
mulighed for at flytte hjemmefra. Kommissionen
foreslår, at dette sker ved, at der uddeles informati-
onsmateriale på forskellige sprog i udsatte bolig-
områder med henblik på at oplyse om de unges
muligheder for at flytte hjemmefra – både princi-
pielt og i praksis. Informationsmaterialet bør blandt
andet indeholde oplysninger om, at det er ulovligt,
hvis forældre forhindrer unge mennesker over 18
år i at flytte hjemmefra mod deres vilje.
I forlængelse heraf anbefaler kommissionen, at
regeringen tager initiativ til at udarbejde informa-
tionsmateriale, som alle unge der fylder 18 år, får
tilsendt via digital post om generelle rettigheder,
herunder om muligheden for at flytte i egen bolig.
Dette indgår som en del af et løsningsforslag i
anbefaling nr. 1
Opgør med æreskultur.
Det skal understreges, at kommissionen ikke er be-
kendt med forskning, der viser, hvor stor en andel
af de hjemmeboende minoritetsetniske kvinder,
som ønsker at bo for sig selv, og i så fald hvad der
ligger til grund for, at de ikke flytter hjemmefra.
Det er således kommissionens vurdering, at videns-
grundlaget på området er utilstrækkeligt, hvorfor
emnet bør belyses nærmere.
57
57
Se anbefaling nr. 13 og bilag.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0027.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
27
Løsningsforslag
•
Kommunale anvisningskontorer
bør sikre, at kvinder, der udsættes eller har været udsat for
æresre-
lateret vold og social kontrol – i lighed med andre socialt udsatte – omfattes af målgruppen, der kan
tilgodeses i fordelingen af almene boliger. Det skal ekspliciteres og formaliseres i retningslinjerne
for ansøgning af almene ungdomsboliger.
Kommunerne bør sikre, at kvinder, der udsættes eller har været udsat for vold og social kontrol – i
lighed med andre socialt udsatte – omfattes i den eksisterende dispensationsmulighed, hvor der
kan tildeles ekstra anciennitet i boligsøgningen efter almene ungdomsboliger.
Kommunale boligrådgivere bør udsende oplysningsmateriale til familier i udsatte boligområder om
deres børns mulighed for at flytte hjemmefra. Materialet skal være tilgængeligt på flere forskellige
sprog.
•
•
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0028.png
28
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Anbefaling nr. 6:
Fritidsaktiviteter
Kommissionen anbefaler, at relevante aktører prioriterer at styrke foreninger
og organiserede fritidstilbud, der bidrager til at bygge bro – dels til forældre
og unge kvinder med minoritetsetnisk baggrund og dels mellem forskellige
befolkningsgrupper. I forlængelse heraf bør regeringen indføre tiltag, der
styrker indsatsen mod æresrelateret vold og social kontrol i forenings- og
fritidslivet og mod foreninger, der modarbejder eller underminerer demo-
krati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Uddybning
være en hindring for de unges deltagelse, og der-
for skal de tilbydes information om for eksempel
foreningernes og fritidsklubbernes struktur, kultur,
aktivitetstilbud, kontaktpersoner, kontingent,
muligheder for økonomisk støtte, frivilligt arbejde
samt forventninger om forældrestøtte.
En øget oplysningsindsats kan for eksempel bestå
af oversættelse og udarbejdelse af materiale om
foreningen eller klubben, så det bliver tilgængeligt
for forældre til unge med minoritetsetnisk bag-
grund, som ikke har lært dansk endnu. Den skriftli-
ge formidling bør suppleres af mundtlig formidling
og opsøgende arbejde, for eksempel ved afholdel-
se af arrangementer, hvor forældrene kan komme
på besøg i foreningerne, eller som foreningerne
afholder i udsatte boligområder.
Kommissionen opfordrer desuden relevante
aktører, herunder kommuner, foreninger og
organiserede fritidstilbud i øvrigt til at tilstræbe,
at forenings- og fritidsaktiviteter går på tværs af
befolkningsgrupper, skoleområder og geografisk
placering, således at der bygges bro mellem mino-
ritetsetniske miljøer og almensamfundet. Opfor-
dringen gælder både foreninger og klubber med
et flertal af enten minoritetsetniske eller etnisk
danske medlemmer.
Tilbud om opkvalificering
Frivillige i foreninger og øvrige organiserede
fritidstilbud spiller en central rolle i det daglige
Deltagelse i foreningslivet og organiserede fritids-
tilbud udgør en vigtig bro til det danske samfund
og spiller en afgørende rolle for den sociale og
demokratiske dannelse af mange unge i Danmark.
Det er blandt andet på fodboldbanen, i gymnastik-
salen eller på musikskolen, at man lærer at skabe
venskaber og fællesskaber uden for ens familie- og
skoleliv. Og måske vigtigst af alt: Det er sjovt at
dyrke sine interesser. Det burde alle have mu-
lighed for. Desværre er unge kvinder med etnisk
minoritetsbaggrund i dag underrepræsenteret i det
almene foreningsliv.
58
Kommissionen ser positivt på tiltag, der allerede
er iværksat for at fremme foreningsdeltagelsen
og deltagelse i organiserede fritidstilbud i øvrigt
blandt unge med minoritetsetnisk baggrund. Men
tallene viser, at der stadig er plads til et øget fokus
herpå.
For at tiltrække flere unge kvinder med mino-
ritetsetnisk baggrund opfordrer kommissionen
derfor relevante aktører, herunder kommunerne,
til at prioritere at styrke foreninger og klubber, der
bidrager til at bygge bro til forældrene, herunder
via mulighed for økonomisk støtte til en øget
oplysningsindsats.
Forældrenes eventuelt manglende kendskab til
fritidsaktiviteter og usikkerhed over, hvad for-
enings- og klubkulturen har at tilbyde, må ikke
58
Syddansk Universitet (2022):
Indvandrere og efterkommeres deltagelse i idrætsforeninger.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0029.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
29
arbejde og har ofte en tæt kontakt til medlemmer-
ne. Som potentielle nøglepersoner i de unges liv
kan de have gode muligheder for at hjælpe unge
kvinder, der udsættes for æresrelateret vold og
social kontrol. Derfor mener kommissionen, at de
frivillige bør have mulighed for at deltage i statsligt
udbudte opkvalificeringskurser, der kvalificerer
dem til at kende opmærksomhedstegn på æres-
relateret vold og social kontrol og til at henvise
ofrene til den rette hjælp. Det gælder både, hvis
den æresrelaterede vold og sociale kontrol udøves
i regi af foreningen, eller hvis den frivillige har mis-
tanke om, at et medlem udsættes for æresrelateret
vold og social kontrol i øvrigt. For eksempel bør de
frivillige vide, at der for børn under 18 år bør laves
en underretning til kommunen, hvis der er mistan-
ke om æresrelateret vold og social kontrol.
Kommissionen mener også, at foreningernes og
fritidsklubbernes bestyrelser bør have mulighed
for at deltage i statsligt udbudte opkvalificerings-
kurser, der blandt andet styrker dem i at indgå i
dialog med forældre til unge med minoritetsetnisk
baggrund og til at bygge bro på tværs af etnicitet,
herunder for at imødegå selvsegregering. Kurset
skal desuden gøre dem i stand til at kommunikere
om foreningens eller fritidsklubbens værdier klart
og konsekvent i tilfælde af, at de møder et pres
mod disse værdier.
Foreninger og fritidsklubber skal være trygge rum,
hvor unge kvinder frit kan deltage uden at blive
udsat for pres om at tilpasse sig æresrelaterede
eller religiøse normer. Det gælder allerede langt de
fleste steder, men der må ikke være undtagelser.
Det er derfor essentielt, at foreningerne praktise-
rer og synliggør demokratiske værdier om frihed
og respekt for det enkelte menneske og sætter
klare rammer for foreningslivet med udgangspunkt
heri. Ved at alle i foreningen – både medlemmer,
forældre og frivillige – har kendskab til og efterle-
ver disse værdier i foreningens dagligdag, bliver det
nemmere for foreningen samlet set at stå imod et
eventuelt pres, hvis æresnormerne skulle forsøge
at vinde indpas.
Kommissionen opfordrer til, at opkvalificeringskur-
serne udformes i dialog med relevante paraplyor-
ganisationer med henblik på at sikre, at kursusind-
holdet er tilpasset aktuelle problemstillinger og
behov i foreningslivet og blandt øvrige organisere-
de fritidstilbud. Kurserne bør løbende evalueres og
tilpasses på baggrund heraf.
Anvendelse af folkeoplysningsloven
Foreninger og fritidsklubber skal naturligvis efter-
leve demokratiske værdier, og derfor ser kom-
missionen meget positivt på, at der i henhold til
folkeoplysningslovens § 4 a stilles krav om, at der
ikke kan ydes støtte til foreninger, der modarbejder
eller underminerer demokrati eller grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder. Mange kommu-
ner har dog oplevet udfordringer med at anvende
lovgivningen i praksis
59
, hvilket kan resultere i, at
lovkravet ikke implementeres effektivt.
Regeringen bør derfor sikre, at kommunerne mod-
tager den rette vejledning og støtte, så de bliver
bedre rustet til at håndhæve kravene i folkeop-
lysningslovens § 4 a. Kommissionen er bekendt
med, at langt de fleste kommuner har oplyst, at de
ikke har haft udfordringer med antidemokratiske
foreninger, og at der har været et begrænset brug
af paragraffen
60
, men det er vigtigt at sikre, at dette
ikke skyldes kommunernes udfordringer med at
fortolke lovgivningen.
Herudover bemærker kommissionen, at den
enkelte kommunale sagsbehandler har begrænset
mulighed for at få kendskab til aktiviteter i for-
eningerne, personsammenfald, tidligere udtalelser,
som kan give grund til at tro, at en forening agerer
udemokratisk.
Foreninger, der modtager offentlig støtte via
folkeoplysningsloven, bør ligeledes leve op til krav
om praktisering af almenværdier om inklusion og
lige muligheder for alle. Regeringen bør derfor
sikre, at foreninger, der har udøvet eller medvirket
til udøvelse af æresrelateret vold og social kontrol,
herunder via total eksklusion af det modsatte køn,
udelukkes fra støtte efter folkeoplysningsloven.
59
60
Videncenter for Folkeoplysning (2020):
Evaluering af ændringen af folkeoplysningsloven,
(s. 52).
Ibid.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0030.png
30
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Løsningsforslag
•
Relevante aktører, herunder kommunerne, bør prioritere at styrke foreninger og organiserede fri-
tidstilbud økonomisk, såfremt de bidrager til at bygge bro til forældre og unge kvinder med minori-
tetsetnisk baggrund.
Relevante aktører, herunder kommuner, foreninger og organiserede fritidstilbud i øvrigt bør tilstræ-
be, at forenings- og fritidsaktiviteter går på tværs af befolkningsgrupper, skoleområder og geogra-
fisk placering.
Regeringen bør sikre, at der oprettes statslige kurser til frivillige og bestyrelsesmedlemmer i for-
eninger og øvrige organiserede fritidstilbud om kommunikation af værdier, opsporing og imødegåel-
se af æresrelateret vold og social kontrol.
Regeringen bør iværksætte en indsats, der skal sikre den rette vejledning og støtte til kommunerne i
at håndhæve kravene i folkeoplysningslovens § 4 a.
Regeringen bør sikre, at foreninger, som udøver eller medvirker til udøvelse af æresrelateret vold og
social kontrol, udelukkes fra støtte efter folkeoplysningsloven.
•
•
•
•
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0031.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
31
Anbefaling nr. 7:
Trossamfund
Kommissionen anbefaler, at anerkendte trossamfund i Danmark bør rede-
gøre for trossamfundets syn på ægteskab og skilsmisse og bør kunne miste
deres anerkendelse, hvis de udøver eller medvirker til udøvelse af æresrela-
teret vold og social kontrol.
Uddybning
Et opgør med æreskultur forudsætter, at alle tros-
samfund tager ansvar og støtter op om en fri og
åben samfundsmodel. Det er derfor vigtigt, at der
gøres en indsats for, at trossamfund ikke udøver
eller medvirker til udøvelse af æresrelateret vold og
social kontrol, som led i deres virksomhed.
I første omgang er det vigtigt, at der opretholdes
en dialog mellem trossamfundene (anerkendte
såvel som ikke-anerkendte) og det øvrige samfund.
At man i dialogen lægger vægt på, at trossamfun-
dene trives i Danmark netop i kraft af den åbenhed
og pluralisme, som kendetegner samfundet, og at
det derfor er i trossamfundenes egen interesse at
bakke op om det.
Kommissionen vurderer desuden, at statslig aner-
kendelse bør være forbeholdt de trossamfund, som
ikke udøver eller medvirker til udøvelse af religiøst
betinget eller æresrelateret vold og social kontrol.
Anerkendte trossamfund, som ikke lever op hertil,
bør ligeledes få inddraget deres anerkendelse.
Trossamfundsregisteret indeholder i dag oplysnin-
ger om de enkelte trossamfunds centrale ritualer
og trosgrundlag. Som en del af anerkendelses-
proceduren skal trossamfundet også redegøre for
deres vielsesritual, såfremt de har sådan et.
Det er kommissionens opfattelse, at regeringen bør
sikre, at trossamfundene også leverer oplysninger,
som kan offentliggøres i trosamfundsregisteret,
om trossamfundenes praksis i forhold til ægteskab
og skilsmisse, herunder oplysninger om rådgivning
i forhold til medgift. Disse oplysninger vil give
myndighederne mulighed for at vurdere og føre et
konsekvent tilsyn med, om trossamfundet udøver
eller medvirker til udøvelse af æresrelateret vold og
social kontrol.
Visse religiøse eller æreskulturelle normer og
værdier, som for eksempel idealer om renhed,
ægteskabets ukrænkelighed, formynderskab og
kollektivistisk gruppeidentitet, kan bruges til at
legitimere æresrelateret vold og social kontrol. Det
gælder for eksempel, når trossamfund medvirker
til, at kvinder fanges i ægteskaber, fordi manden
nægter skilsmisse eller stiller krav om økonomisk
kompensation.
I Danmark kan trossamfund opnå statslig anerken-
delse som et såkaldt ’anerkendt trossamfund’. Det
er ikke en betingelse for et trossamfunds eksistens
eller virksomhed, at trossamfundet anerkendes,
men statslig anerkendelse indebærer en række
privilegier for trossamfundet, herunder adgang til
vielsesbemyndigelse, visse skattefordele og op-
holdstilladelse til udenlandske forkyndere.
Forkyndere og andre tilsvarende autoriteter i
ethvert trossamfund formidler religiøse værdier og
praksisser til personer, som kommer til dem. De har
således mulighed for at understøtte indsatsen mod
æresrelateret vold og social kontrol, ligesom de har
mulighed for at fastholde de idealer og værdier,
som fører til æresrelateret vold og social kontrol.
Med det medfører et ansvar for, at det, som prædi-
kes og praktiseres i trossamfundene, ikke munder
ud i eller bidrager til æresrelateret vold og social
kontrol.
Forkynderne har en særlig rolle i forhold til æg-
teskab og skilsmisse, idet forkyndere tilknyttet et
anerkendt trossamfund har mulighed for at opnå
vielsesbemyndigelse. Derfor er det særligt proble-
matisk, hvis disse har bidraget til at forhindre, at
ægteskabet kan opløses, hvis én af parterne ønsker
det.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0032.png
32
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Kommissionen ønsker at understrege, at når der
stilles krav om, at trossamfund skal oplyse om
trossamfundets syn på udvalgte emner, så bør en
statslig anerkendelse af et trossamfund ikke ses
som en blåstempling af trossamfundets synspunk-
ter og praksisser, men blot som en konstatering af
religionsfriheden.
Endelig bør trossamfundsloven forpligte trossam-
fund til i relevante tilfælde at oplyse om regler og
lovgivning i Danmark, herunder retten til skils-
misse, og i den forbindelse henvise til relevante
myndigheder, for eksempel Familieretshuset.
Løsningsforslag
•
Trossamfundsloven bør stille krav til trossamfund, som ønsker anerkendelse, om, at de redegør for
trossamfundets syn på ægteskab og skilsmisse. De indsamlede oplysningerne skal gøres offentligt
tilgængelige.
Regeringen bør sikre, at det er muligt at afvise anerkendelse af trossamfund, hvis trossamfundets
syn på ægteskab og skilsmisse ikke er forenelige med grundlæggende, lovsikrede og demokratiske
rettigheder.
Regeringen bør sikre, at det er muligt at tilbagekalde en vielsesbemyndigelse fra personer, som i
konkrete tilfælde har bidraget til at forhindre at kvinder, der ønsker skilsmisse, kan opnå dette.
Såfremt det er muligt inden for de gældende regler, bør regeringen sikre, at der er tilstrækkelig
fokus på, at der kan inddrages vielsesbemyndigelse fra personer, i fald de i konkrete tilfælde har
udøvet eller medvirket til udøvelse af æresrelateret vold og social kontrol.
Trossamfundsloven bør forpligte trossamfund til i relevante tilfælde at oplyse om relevant lovgiv-
ning i Danmark, herunder retten til skilsmisse, og i den forbindelse henvise til relevante myndighe-
der.
•
•
•
•
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0033.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
33
Anbefaling nr. 8:
Ægteskab og skilsmisse
Kommissionen anbefaler, at der indføres forbud mod fætter-kusine-ægte-
skaber, og at gældende lovgivning præciseres, således at det i alle tilfælde
er strafbart at bruge krav om tilbagebetaling af medgift og andre former for
pression som redskab til fastholdelse.
Uddybning
Indførslen af formodningsreglen har haft en positiv
indvirkning på antallet af fætter-kusineægteskaber
i Norge
62
. Der findes imidlertid ingen samlet opgø-
relse over, hvor mange fætter-kusine-ægteskaber,
der er indgået i Danmark, men uanset omfanget
kan et forbud være relevant for at sikre kvinder
mod undertrykkelse og æresmotiveret vold. For-
buddet skal alene gælde fremtidige ægteskaber.
Tilbagebetaling af medgift mv.
I nogle kulturer er der i dag tradition for, at man-
den i forbindelse med indgåelse af ægteskaber
forpligter sig til at give en medgift
63
til kvinden.
Medgiften kan variere fra rent symbolske beløb til
store summer, ligesom den kan bestå af kontanter
såvel som øvrige værdigenstande som eksempelvis
smykker eller ædelmetaller.
Medgiften bliver problematisk, når den bagudrettet
anvendes som et middel til at fastholde kvinder
i ægteskaber mod deres vilje. Dette kan ske, når
der stilles krav om tilbagebetaling af medgift som
betingelse for en skilsmisse. Et sådant krav udgør
et redskab, som er egnet til at udføre æresrelate-
ret vold og social kontrol og som reelt kan tvinge
kvinder til at forblive i ægteskaber, de ønsker at
forlade. Særligt hvis kravet håndhæves med trusler
om for eksempel vold, hvis ikke medgiften betales
tilbage. Foruden krav om tilbagebetaling af medgift
er det væsentligt, at sikre kvinder, som forsøger
at bryde ud af et uønsket ægteskab, imod, at der
Æresrelateret vold og social kontrol kan blandt
andet komme til udtryk ved, at kvinder presses
eller tvinges ind i et ægtskab, som de ikke ønsker
at være i. Tvangsægteskaber, hvor en kvinde indgår
ægteskab mod sin vilje, er allerede forbudt
61
, men
kommissionen mener fortsat, at der er behov
for at iværksætte yderligere tiltag for at sikre, at
ægteskabsinstitutionen ikke misbruges til at udøve
æresrelateret vold og social kontrol.
Kommissionen vil i den forbindelse gerne fremhæ-
ve visse praksisser, som der efter kommissionens
vurdering er en risiko for, kan være udtryk for
æresrelateret vold og social kontrol, og som det
derfor er vigtigt at få gjort op med.
Forbud mod fætter-kusine-ægteskaber
Kommissionen har noteret sig – og bakker op om –
regeringens udmelding om at forbyde fætter-kusi-
ne-ægteskaber i Danmark, ligesom det er tilfældet i
vores nabolande, Sverige og Norge.
Fætter-kusine-ægteskaber indebærer en risiko
for, at personer bliver udsat for æresrelateret vold
og social kontrol i form af tvangsægteskaber, idet
beslutningen om sådanne ægteskaber ofte træffes
af andre end de involverede parter. Det er selvsagt
en klar krænkelse af individets ret til selvbestem-
melse, herunder i henhold til gældende ægteskabs-
lovgivning.
61
Efter omstændighederne kan tvangsægteskab straffes efter straffelovens almindelige regler om ulovlig tvang, m.v., jf. straffelo-
vens § 260, stk. 1, med en skærpet strafferamme efter straffelovens § 260, stk. 2.
62
NOVA (2020):
Ekteskap i nær slekt. En kunnskapsgjennomgang.
63
Kommissionen er opmærksom på, at begrebet ”medgift” traditionelt har været knyttet til en transaktion, hvor brudens familie har
givet gommens familie noget, mens brudegaver er en mere hyppigt anvendt betegnelse i det omvendte forhold. For kommissionen er det
mindre væsentligt, hvordan forholdet benævnes, og begrebet ”medgift” anvendes derfor, da det iflg. kommissionens vurdering er mest
udbredt.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0034.png
34
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
stilles krav om, at de skal afgive forældremyndig-
hed, valg af bopæl eller muligheden for at indgå et
nyt ægteskab eller parforhold, som betingelse for
ophævelse af et eksisterende, religiøst ægteskab.
Det følger af straffelovens § 260, stk. 2, at det er
strafbart at fastholde nogen ved ulovlig tvang i et
ægteskab. Den relevante tvang kan udøves ved ét
eller flere af de tvangsmidler, der fremgår af straffe-
lovens § 260, stk. 1, herunder vold, trussel om vold,
frihedsberøvelse, trussel om at åbenbare privatlivet
tilhørende forhold og trussel om tingsskade.
Det fremgår desuden af straffelovens § 243 om
psykisk vold, at den, som udsætter en anden for
adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den
anden, herunder ved udøvelse af, hvad der er
benævnt som
negativ social kontrol,
straffes for
psykisk vold. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, at den har et bredt anvendel-
sesområde, der rummer meget forskelligartede
handlinger eller undladelser, herunder blandt
andet manipulerende påvirkning af offerets tanker,
holdninger og adfærd, men at negativ social
kontrol er kerneområdet for bestemmelsen. Det er
karakteristisk, at offeret underlægges et handlings-
mønster, som er præget af utryghed og frygt for,
at for eksempel vold, seksuelle overgreb, trusler,
tvang eller andre krænkelser fortsætter. Det frem-
går desuden af bemærkningerne til bestemmelsen,
at ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter under
visse omstændigheder kan udgøre psykisk vold.
Det gælder for eksempel hvis den har til formål at
lægge pres på en person til at træffe eller undlade
at træffe bestemte livbeslutninger vedrørende
for eksempel skilsmisse. Det afgørende er i den
forbindelse, at sådanne kontrakter faktisk og på en
utilbørlig måde styrer den anden person.
64
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at forsøg
på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens
§ 260, stk. 2, eller § 243 også er strafbart, jf. §§
21 og 23. Strafbar medvirken til overtrædelse af
§ 260, stk. 2, kan for eksempel udgøre råd eller
vejledning til tvangen, tilskyndelse til at udøve den
eller bidrag på anden vis, herunder ved at stille
genstande eller lokaler til rådighed eller udnytte
sin særlige autoritet over for offeret til at facilitere
tvangen.
Kommissionen bakker op om intentionen med
straffelovens § 243, som blandt andet er at sikre,
at strukturer omkring ægteskab ikke bruges til at
fastholde kvinder i relationer, som de ikke ønsker
at være i. Kommissionen bemærker imidlertid, at
der – i sager, hvor der er sket domsfældelse for
overtrædelse af bestemmelsen – oftest straffes i
sammenstød med øvrige kriminalitetsforhold. Det
drejer sig særligt om personfarlig kriminalitet.
65
Kommissionen bemærker endvidere, at bestem-
melsens forarbejder tager udgangspunkt i de meget
formelle strukturer omkring en ægteskabs- eller
skilsmissekontrakt.
Kommissionen finder i den
forbindelse behov for at gøre opmærksom på, at
æresrelateret vold og social kontrol kan finde sted
uden for rammerne af en formel ægteskabskontrakt
eller lignende. Der er derfor behov for at sikre, at
bestemmelserne i straffelovens § 260, stk. 2, og
straffelovens § 243 efter omstændighederne vil
kunne finde anvendelse i sager, hvor der ikke fore-
ligger et konkret dokument med en
’ægteskabs- eller
skilsmissekontrakt’,
men hvor krav om tilbagebetaling
af medgift, afgivelse af forældremyndighed, afståel-
se fra indgåelse af et nyt ægteskab eller parforhold
samt afståelse af ret til selv at vælge bolig alligevel
anvendes som betingelser for skilsmisse.
Det er dog vigtigt for kommissionen at understre-
ge, at det naturligvis fortsat skal være muligt for
ægtefæller og deres familier at give gaver i forbin-
delse med ægteskab.
Løsningsforslag
•
Regeringen bør tage initiativ til at indføre et forbud imod, at der indgås ægteskaber mellem beslæg-
tede personer i form af fætter-kusine-relationer.
Regeringen bør sikre, at straffelovens § 260, stk. 2, eller § 243 vil kunne finde anvendelse i sager,
hvor der ikke foreligger et konkret dokument med en
’ægteskabs- eller skilsmissekontrakt’,
men hvor
krav om tilbagebetaling af medgift alligevel benyttes som et redskab til fastholdelse.
•
64
Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, lovforslag nr. L139 som fremsat, specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og Folke-
tingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 126 som fremsat, specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.
65
Lev uden vold (2024):
Psykisk vold – Retspraksis fem år efter kriminaliseringen.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0035.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
35
Anbefaling nr. 9:
Kvinder i voldelige forhold
Kommissionen anbefaler, at kvinder med minoritetsetnisk baggrund, der
bryder ud af voldelige forhold, skal kunne modtage den nødvendige hjælp
og føle sig trygge i mødet med offentlige myndigheder, herunder ikke skulle
frygte at miste deres opholdstilladelse, hvis de går fra deres partner eller
ægtefælle.
Uddybning
2.
3.
Kvinden skal kunne påvise, at ægteskabet
eller samlivet er ophørt på grund af volden.
Kvinden skal have udvist vilje og evne til
integration.
Fra undersøgelser ved vi, at ofre for partnervold
ofte har svært ved at bryde med den voldelige
partner.
66
Nogle ofre for partnervold befinder sig
imidlertid i en særligt udsat position. Det gælder
kvinder, hvis tilladelse til at opholde sig i Danmark
er betinget af ægteskab eller samliv med deres
partner. De kan grundet frygten for at miste deres
opholdstilladelse have vanskeligt ved at se et
alternativ til volden. Som konsekvens heraf lever
de med volden og undertrykkelsen. Disse kvinder
kan i mange tilfælde ikke ‘bare’ rejse hjem som
fraskilte, da de i hjemlandet vil risikere udstødelse
og udskamning. Den fysiske vold vil ofte indgå i
et større mønster af kontrol, hvor den voldelige
mand, modarbejder kvindens integrationsproces
ved at holde hende væk fra arbejde og uddannelse
og isolere hende socialt.
Denne problemstilling har Folketinget taget alvor-
ligt og derfor vedtaget en undtagelse i udlændin-
gelovens § 19, stk. 7, der gør, at kvinder, der bliver
udsat for vold, kan blive skilt eller gå fra deres
partner uden at miste deres opholdsgrundlag.
Der er tre krav for, at undtagelsen kan finde an-
vendelse, som umiddelbart kan lyde rimelige:
1. Kvinden skal kunne godtgøre volden. Det
vil i praksis sige, at volden kan godtgøres via
eksempelvis skadestuerapport, lægejournal
eller krisecentererklæring på sådan en måde,
at der foreligger en objektiv vurdering fra en
fagperson af, at kvinden har været udsat for
vold.
Desværre fortæller mange af de aktører, der arbej-
der med disse kvinder, at der er en del udfordrin-
ger med at leve op til dokumentationskravet. Det
skyldes, at en kvinde, der udsættes for vold ikke
har samme reelle mulighed for at fremskaffe doku-
mentation for volden i form af skadestuerapport,
lægeerklæring, politianmeldelser eller lignende.
Hvis hun ikke udsættes for fysisk vold eller anden
synlig vold, men psykisk partnervold, kan volden
være svær at godtgøre grundet dens (ofte) subtile
karakter.
Mange mænd modvirker aktivt igennem kalkuleret
adfærd, at ægteskabets eller samlivets ophør frem-
står som foranlediget af vold mod kvinden. Det gør
det vanskeligere for kvinden at dokumentere, at et
samliv eller ægteskab er ophørt af den årsag.
For de kvinder, hvor det lykkes at søge tilflugt på
et krisecenter, vil de typisk kunne få en krisecente-
rerklæring, der godtgør volden. Det kræver dog, at
hun kender til retten til ophold på krisecenter, og
hvad krisecentre kan tilbyde af sikkerhed og støtte,
hvis hun udsættes for vold.
Samlet set står den voldsudsatte kvinde i dag
med et stort dokumentationskrav, som hun skal
løfte, hvis hun vil være sikker på ikke at miste sin
opholdstilladelse, når hun går fra sin partner eller
66
Socialstyrelsen (2023):
Undersøgelse om vold i nære relationer
2023.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0036.png
36
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
ægtefælle. Kommissionen erfarer fra aktører som
FAKTI og RED Center, at den situation er til stor
skade for arbejdet med kvinder, som er udsat for
vold i forholdet og som frygter at miste deres op-
holdstilladelse, hvis de går fra deres partner.
Kommissionen anbefaler derfor, sådan som Institut
for Menneskerettigheder har foreslået,
67
at regerin-
gen og Folketinget tager initiativ til at justere doku-
mentationskravene, sådan at man fremadrettet vil
lægge kvindens forklaring om vold i hjemmet til
grund, medmindre der er klare grunde til at antage,
at forklaringen er utroværdig.
Institut for Menneskerettigheder udgav i oktober
2023 rapporten ’Udenlandske
kvinder fastholdt i
voldelige ægteskaber’
om den praktiske anvendelse
af reglen i udlændingelovens § 19, stk. 7. Blandt
rapportens konklusioner er, at dokumentationskra-
vet for, at en kvinde har været udsat for vold, som
er omfattet af bestemmelsen, er tungere, end hvad
der virker hensigtsmæssigt henset til den intention
med lovgivningen, som fremgår af forarbejderne til
bestemmelsen.
I Norge har man valgt en praksis, som efter kom-
missionens opfattelse er mere afbalanceret i sit
hensyn til kvinderne. Det fremgår af § 53 i den
norske udlændingelov, at:
”En utlending som har oppholdstillatelse etter §§
40 eller 41, skal etter søknad gis ny oppholds-
tillatelse på selvstendig grunnlag dersom: [ ] b)
samlivet er opphørt, og det er grunn til å anta at
utlendingen eller eventuelle barn har blitt mishand-
let i samlivsforholdet eller av andre medlemmer av
samme husstand, eller av svigerfamilie.”
Tal fra Norge viser, at justeringen i loven har hjul-
pet især de få kvinder, som ikke kan løfte bevisbyr-
den. Danske tal viser, at langt de fleste af volds-
ramte kvinder i Danmark, som søger om at bevare
en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19,
stk. 7, får ophold, men der er desværre en meget
lille udsat gruppe, som vi ikke formår at gribe.
Det, at der er tale om en meget lille gruppe af
kvinder, som samtidig er i en særlig udsat situation,
og som Folketinget allerede har tilkendegivet, at
det ønsker at hjælpe, betyder konkret, at den brede
stramme udlændingepolitik består, hvilket kommis-
soriet foreskriver.
Yderligere er kommissionen bekymret for det even-
tuelle mørketal af personer, som ikke vil forsøge at
gøre brug af § 19, stk. 7. Kommissionen er blandt
andet bekymret for, at en generel fortælling om, at
det i praksis er ’umuligt’ at bevare en opholdstilla-
delse på denne måde vil afholde kvinder, som er
fastholdt i æresrelateret vold og social kontrol fra
at søge hjælp.
Det er vanskeligt at estimere omfanget af sådan et
skyggetal. Europarådets ekspertgruppe til Istan-
bulkonventionen, som har til formål at beskytte
kvinder og børn imod vold, vold i hjemmet og
seksuel vold (GREVIO) foretog i 2016 en ’baseline
evaluering’ af Danmark med det formål, at afdække
Danmarks udgangspunkt med hensyn til efterlevel-
se af konventionens bestemmelser.
68
Rapporten påpeger blandt andet vanskeligheder
med at opgøre tal for kønsbaseret vold, idet disse
maskeres af mere målrettede opgørelser af under-
grupper af vold, for eksempel datingrelateret vold
eller negativ social kontrol.
69
Det er således van-
skeligt at pege på et samlet estimat af omfanget
af kønsbaseret vold, der kan bruges som udgangs-
punkt for et estimat af antallet af kvinder, der har
en afledt opholdstilladelse, og som er i risiko for at
være udsat for vold af deres partner eller ægte-
fælle. Samtidig er der ikke udført en selvstændig
undersøgelse af den målgruppe.
Kommissionen anbefaler, at der foretages en
undersøgelse, som har til formål at afdække eller
estimere størrelsen af gruppen af kvinder, som
fastholdes i voldelige forhold, hvor en afledt op-
holdstilladelse spiller en rolle, herunder med fokus
på et eventuelt mørketal af kvinder, som aldrig
forsøger at gøre brug af muligheden for at bevare
en opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens
§ 19, stk. 7, fordi de er bange for at miste deres
ophold i Danmark.
70
67
Institut for Menneskerettigheder (2023):
Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber,
(s. 48 – 49).
68
GREVIO (2017):
Baseline Evaluation Report Denmark.
Kan læses på https:/
/rm.coe.int/grevio-first-baseline-report-on-den-
mark/16807688ae
69
GREVIO (2017):
Baseline Evaluation Report Denmark,
(s. 61, pr. 242).
70
Se anbefaling nr. 13 og bilag.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0037.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
37
Frontpersonale skal have opdateret viden om
dokumentationskrav
Det er en betingelse for at bevare en opholdstilla-
delse efter § 19, stk. 7, at den vold, som udlændin-
gen har været udsat for, skal godtgøres.
I rapporten fra Institut for Menneskerettigheder
fremgår det, at vold mod en kvinde, efter udlæn-
dingemyndighedernes praksis, efter omstændighe-
derne skal dokumenteres af en tredjepart i form af
objektive oplysninger, som bekræfter en udlæn-
dings påstande.
Det betyder, at for eksempel journalrapporter
skal være udformet på baggrund af en fagpersons
vurdering af, om en kvinde har været udsat for
vold. Hvis den alene er baseret på kvindens eget
udsagn, kan den ikke lægges til grund i behandlin-
gen af en sag efter udlændingelovens § 19, stk. 7.
71
Det er derfor væsentligt, at relevant frontpersona-
le oplyses om den betydning, det kan have for en
sagsbehandling, hvordan de vælger at formulere
sig i deres rapporter, sådan at de er præcise, når
de noterer, hvorfra oplysninger om eventuel vold
kommer.
Lettilgængelig og forståelig information til mål-
gruppen
Udlændingestyrelsen har en åben hotline til
udlændinge udsat for negativ social kontrol, som
mange bruger. Her kan man få oplysninger om reg-
ler på området, proces for ansøgning om ophold
og rådgivning om ansøgning. Kommunikationen er
på dansk og engelsk. Ofte ringer krisecenterperso-
nale for en voldsramt kvinde.
Udlændingestyrelsen tilbyder også webinarer om
§ 19, stk. 7 for personale på krisecentre. Der af-
holdes typisk 3-4 webinarer om året. Oplysnings-
arbejdet foregår i samarbejde med Styrelsen for
International Rekruttering og Integration (SIRI).
Falske fortællinger om, hvad der gælder i forhold
til muligheden for at bevare en opholdstilladelse,
hvis man bliver fastholdt i en voldelig relation, kan
afholde kvinder fra at søge hjælp. Det er derfor
afgørende for kommissionen, at målgruppen har
let adgang til forståelige og udtømmende oplys-
ninger om deres rettigheder og muligheder for at
blive i landet samt ret til og mulighed for ophold
på krisecenter. Ofte misinformeres de af voldsud-
øver(e) og det kulturelle bagland om forholdene på
krisecenter. De bør derfor oplyses om de faktiske
forhold, gerne ved selvsyn.
71
Institut for Menneskerettigheder (2023):
Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige ægteskaber,
(s. 19).
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0038.png
38
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Løsningsforslag
•
Regeringen bør sikre, at dokumentationskravene, som knytter sig til udlændingelovens § 19, stk. 7,
justeres, sådan at ingen kvinder, som reelt bliver udsat for vold eller undertrykkelse, mister deres
ophold.
Regeringen bør sikre, at æresrelateret vold og social kontrol eller psykisk vold, indgår med tilstræk-
kelig vægt i behandlingen af sager efter udlændingelovens § 19, stk. 7, henset til målsætningen
om, at lovgivningen ikke skal stå i vejen for, at kvinder går fra en partner, som udsætter dem for
mishandling.
Regeringen bør sikre, at frontpersonale, som for eksempel relevante ansatte i sundhedsvæsenet og
medarbejdere på krisecentre, har opdateret viden om dokumentationskravene for § 19, stk. 7.
Regeringen bør sikre, at kvinder, som fastholdes i et voldeligt forhold helt eller delvist på baggrund
af en opholdstilladelse, har adgang til letforståelige og udtømmende oplysninger om deres rettighe-
der og muligheder for at blive i landet, hvis de forlader en voldelig partner eller ægtefælle
72
. De bør
ligeledes oplyses om retten til ophold på krisecenter samt den støtte og beskyttelse, krisecentrene
tilbyder.
Regeringen bør i den forbindelse sikre, at nyidanmark.dk, som er den primære statslige kilde til op-
lysninger om opholdstilladelser, indeholder let forståelige og udtømmende oplysninger om mulighe-
den for at bevare en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 7, som er lette at søge eller
navigere sig frem til.
•
•
•
72
Institut for menneskerettigheder (2023) har fremsat
lignende
forslag
i deres rapport
Udenlandske kvinder fastholdt i voldelige
ægteskaber.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0039.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
39
Anbefaling nr. 10:
Støtte efter krisecenter
Kommissionen anbefaler, at kvinder, der udsættes for æresrelateret vold, får
bedre støtte og sikres en hensigtsmæssig boligplacering efter endt ophold
på krisecenter. Derudover skal et tværfagligt nationalt team ved politiet
imødegå udfordringer hos personer under særlig adressebeskyttelse.
Uddybning
etableret i egen bolig. Personer på krisecenter har
desuden ret til i alt ti timers psykologbehandling,
der skal iværksættes under opholdet på krisecen-
ter eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Kommissionen mener, at støtten bør styrkes, lige-
som den bør gælde i en længere periode end blot
frem til etablering i egen bolig. Etablering i egen
bolig er ikke målstregen for disse kvinder – de skal
også have hjælp til at etablere et reelt hverdagsliv
og til at få opbygget en selvstændig identitet og et
socialt netværk. Kvinderne skal samtidig tilby-
des yderligere ti timers psykologbehandling, der
afvikles efter ophold på kriscenter. Kvinderne skal
derudover tilbydes økonomisk hjælp til for eksem-
pel køb af nye møbler og andre fornødenheder,
hvis de ikke selv har midler hertil.
I forlængelse heraf foreslår kommissionen, at kom-
muner i højere grad anvender den eksisterende
lovgivning til at sikre, at kvinder efter endt ophold
på et krisecenter får tilbudt bolig i en anden
kommune end hjemkommunen, så de ikke ender
med at blive placeret i umiddelbar nærhed af de
områder og den omgangskreds, som de forsøger at
bryde med.
I dag muliggør boliglovgivningen, at en kommu-
nalbestyrelse kan anvise boliger til boligsøgende,
der kun opholder sig midlertidigt i kommunen, for
eksempel i forbindelse med ophold på krisecenter.
Konkret er kommunen forpligtet til at vurdere
det boligsociale behov hos de borgere, som har
folkeregisteradresse i kommunen, og som henven-
der sig til kommunen for at få hjælp til en bolig.
Det er desuden muligt for to kommuner at aftale,
Kommissionen mener, at der er behov for at rette
et styrket fokus på de kvinder med minoritetset-
nisk baggrund, der har været udsat for æresrela-
teret vold og social kontrol, og som efter ophold
på krisecenter står over for udfordringen med at
etablere et nyt liv i egen bolig.
Aktører og undersøgelser peger på, at støtten til
disse kvinder ofte er mangelfuld
73
, hvilket kan
resultere i, at kvinderne ikke er tilstrækkeligt
rustede til at klare sig selv og derfor flytter tilbage
til velkendte rammer – i bedste fald tilbage på
krisecenteret og i værste fald tilbage til det miljø,
som udsætter kvinden for æresrelateret vold og
social kontrol. Kvinderne befinder sig ofte i en
særlig sårbar position, fordi de har levet isolerede
liv i hjemmet uden adgang til arbejde og sociale
fællesskaber. Når kvinderne forsøger at bryde med
volden og kontrollen, oplever de ofte udstødelse
og udskamning fra deres kulturelle bagland.
Derudover står de efter ophold på krisecenter
pludselig alene med at håndtere praktiske udfor-
dringer, som de ikke tidligere har været vant til,
og de står alene med at håndtere de psykiske og
følelsesmæssige aspekter, der ligger i pludselig
at bo selv, samtidig med at de skal bearbejde de
traumer, de har været udsat for.
Efter servicelovens § 109 har kvinder, der har
taget ophold på krisecenter, ret til koordinerende
støtte og vejledning i forhold til blandt andet bolig,
økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner,
og sundhedsvæsen. Rådgivningen gives, indtil
den pågældende person og eventuelle børn er
73
Rambøll (2015):
Evaluering af krisecentertilbuddene,
(s. 79).
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0040.png
40
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
at en boligsøgende kan anvises en bolig i en anden
kommune.
I praksis erfarer kommissionen dog, at der er
tilfælde, hvor kvinder ikke får tilbudt en bolig i
anden kommune end hjemkommunen, hvilket kan
skyldes, at der er økonomiske omkostninger for
den kommune, der skal modtage borgeren.
Det er imidlertid muligt efter retssikkerhedslo-
vens § 9 stk. 9, at to kommuner, når der er særlige
grunde hertil, kan indgå aftale om, at fraflytnings-
kommunen fortsat skal være handlekommune og
dermed forsat skal have pligten til at yde hjælp til
borgeren og afholde udgifterne hertil. En sådan
aftale forudsætter samtykke fra borgeren.
Særlig adressebeskyttelse
Personer, der udsættes for trusler på livet mod sin
person, kan tilkendes en særlig adressebeskyttelse
af politiet. Personer, som forsøger at bryde ud af
et æreskulturelt miljø, kan desværre opleve den
type trusler og kan deraf have et behov for særlig
adresse beskyttelse. Ordningen er imidlertid ikke
uden udfordringer for målgruppen, da samfundet
på flere områder stiller krav til, at borgere kan
identificeres og har en kendt adresse.
Når personer kommer under særlige adressebe-
skyttelse, registreres de som værende uden fast
bopæl i CPR, og derved er det ikke muligt for
myndighederne umiddelbart på grundlag af CPR
at konstatere deres forpligtigelser til at yde de
pågældende borgere hjælp i konkrete situationer.
Myndighederne skal i stedet kontakte personens
bopælskommune med henblik på at kunne tage
stilling til forpligtelsen til at yde hjælp i konkrete
tilfælde. En person under særlig adressebeskyttel-
se kan opleve udfordringer for eksempel i forhold
til at blive tilknyttet en ny læge eller få et barn
tilmeldt en ny skole. Den pågældende kan mod-
tage hjælp i sådanne tilfælde fra den kommunale
kontaktperson, hvis personen selv tager kontakt.
Sådanne forhold kan imidlertid være særligt bela-
stende for en person, der i forvejen befinder sig i
en yderst sårbar position, og samtidig er risikoen
for kompromittering høj. De kommunale myndig-
heder, der kan yde hjælp i konkrete tilfælde, møder
sjældent borgere, der lever under særlig adressebe-
skyttelse, og dermed kan det være en svær sag at
håndtere i kommunerne.
Samtidig kan det være vanskeligt for myndigheder
og institutioner at få tilknyttet personer under sær-
lig adressebeskyttelse deres tilbud uden utilsigtet
at afsløre væsentlige oplysninger om for eksempel-
vis bopælskommune, hvorfor det kræver en hånd-
holdt vejledning til de pågældende myndigheder
og institutioner i den nye bopælskommune. Denne
forpligtelse påhviler bopælskommunen.
Såfremt bopælskommunen for personer under
særlig adressebeskyttelses utilsigtet kommer til
at fremgå af offentlige registre, kan det kompro-
mittere sikkerheden for disse personer, da de kan
blive lettere at opspore. Det er vigtigt at være
opmærksom på, at voldsudøveren kan have et
stort netværk i de minoritetsetniske miljøer, hvilket
øger risikoen for, at læk, der kan identificere, hvor
personen, der er under særlig adressebeskyttelse,
bor.
Det er ikke rimeligt, at personer, der lever under
trusler på livet, i nogle tilfælde ender med at fra-
vælge særlig adressebeskyttelse, fordi det bliver for
besværligt.
Derfor foreslår kommissionen, at der oprettes et
tværfagligt nationalt team, der kan bistå personer
under særlig adressebeskyttelse med at etablere
deres nye liv, herunder i forhold til at opnå adgang
til læge, bankoprettelse og skoleindskrivning,
samtidig med at sikkerheden ikke kompromitteres.
Indsatsen bør desuden automatiseres, så kvinderne
ikke selv skal række ud til det tværfaglige nationale
team.
Samtidig mener kommissionen, at der skal iværk-
sættes en undersøgelse, hvor der bliver indsamlet
erfaringer fra relevante lande, for eksempel Norge.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0041.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
41
Løsningsforslag
•
Regeringen bør styrke og forlænge støtten efter endt ophold på krisecenter for kvinder udsat for
æresrelateret vold og social kontrol. Kvinderne bør i den forbindelse tildeles ti yderligere timers
psykologbehandling, som afvikles efter endt ophold på krisecenter, samt økonomisk hjælp til fornø-
denheder i en ny bolig.
74
Kommunerne bør anvende eksisterende lovgivning i højere grad til at sikre, at kvinder udsat for
æresrelateret vold og social kontrol efter endt ophold på krisecenter får tilbudt bolig i en anden
kommune end hjemkommunen, så de ikke boligplaceres i umiddelbar nærhed af den omgangskreds,
de forsøger at bryde med.
Regeringen bør oprette et tværfagligt nationalt team, der kan bistå personer under særlig adresse-
beskyttelse med at etablere deres nye liv, herunder i forhold til at opnå adgang til læge, bankop-
rettelse og skoleindskrivning, samtidig med at sikkerheden ikke kompromitteres. Der skal samtidig
iværksættes en undersøgelse, hvor der indsamles erfaringer fra relevante lande, for eksempel
Norge.
•
•
74
KVINFO
(2023) har fremsat lignende forslag i deres rapport
Negativ social kontrol og beskæftigelse blandt kvinder med minoritetset-
nisk baggrund.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0042.png
42
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Anbefaling nr. 11:
Ufrivillige udlandsophold
Kommissionen anbefaler, at der ydes en styrket indsats for at beskytte dem,
der risikerer at blive sendt på ufrivillige udlandsophold, for aktivt at hjælpe
dem, der allerede befinder sig i udlandet og for at støtte dem, der er retur-
neret, med at blive reintegreret i det danske samfund. I den forbindelse bør
regeringen også sikre, at opholdsgrundlaget for personer over 18 år ikke
bortfalder, hvis de sendes på længerevarende ufrivillige udlandsophold. Re-
geringen bør i øvrigt sikre, at de, der aktivt medvirker til at sende en person
på et ufrivilligt udlandsophold holdes ansvarlige.
Uddybning
Straf
Erfaringsmæssigt er der i miljøer med æreskul-
turelle normer en anden familiestruktur, som er
baseret på et kollektivistisk livssyn, hvor andre
personer end forældrene kan have stor indflydelse
på beslutninger, der træffes i familien.
77
Derfor er
det kommissionens vurdering, at der er behov for
at udvide gruppen af personer
78
, som kan gøres an-
svarlige for aktiv medvirken til, at en person sendes
på et ufrivilligt udlandsophold.
Kommissionen foreslår i forlængelse heraf, at den
eller de personer, der er ansvarlige for iværksæt-
telsen af et ufrivilligt udlandsophold, skal betale
for ofrenes hjemtransport uanset ofrets alder.
Desuden foreslår kommissionen, at regeringen
sikrer, at staten også i praksis afholder og lægger
ud for udgifter forbundet med hjemtransporten
og efterfølgende opkræve de ansvarlige således,
at ofrene kan henvende sig til de danske myndig-
heder – f.eks. på en ambassade
79
– og få hjælp til
at returnere til Danmark, selvom de ikke selv kan
afholde rejseudgifter. Ofrene har allerede betalt
en høj pris. De skal ikke også betale for deres egen
Kommissionen mener, at det er forkasteligt , at
personer sendes på ufrivillige udlandsophold
75
, for-
di de ikke lever op til visse æreskulturelle normer
og dertilhørende forældede syn på for eksempel
ligestilling, køn og seksualitet, eller fordi de er ble-
vet
for danske,
som desværre er en udbredt kritik i
visse æreskulturelle miljøer. Selvom emnet gentag-
ne gange har været genstand for politisk fokus og
offentlig debat, mener kommissionen fortsat, at der
er behov for en styrket indsats på området.
Indledningsvist er det vigtigt for kommissionen at
slå fast, at ufrivillige udlandsophold rammer både
børn, unge og sågar voksne personer – og i særde-
leshed piger og unge kvinder
76
, hvilket eksisteren-
de hjælpetilbud og lovgivning efter kommissionens
opfattelse ikke afspejler tilstrækkeligt.
Kommissionen mener derfor, at der er behov for at
revidere udlændingelovens § 17, stk. 3, så op-
holdsgrundlaget som udgangspunkt heller ikke for
personer over 18 år bortfalder, hvis de sendes på
et længerevarende ufrivillige udlandsophold.
75
Kommissionen anvender primært betegnelsen
ufrivillige udlandsophold
frem for betegnelserne
udlandsophold af negativ betydning
eller
genopdragelsesrejser.
Kommissionens anbefalinger er dog i flere tilfælde også relevant for personer under 18 år, som sendes på
genopdragelsesrejser.
76
Ankestyrelsen (2018):
Længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikke-vestlig baggrund.
77
Styrelsen for Internatonal Rekruttering og Integration (2019):
Videnskortlægning om Æresrelaterede Konflikter,
(s. 48-52).
78
Kommissionens vurdering er bl.a. baseret på følgende svenske rapport fra Länsstyrelsen Östergötland (2023),
Kartläggning av
bortförda personer i en hederskontext under 2022.
79
Kommissionen er bekendt med, at der eksisterer en pulje, jf. BEK nr. 1762 af 30/12/2024, hvor relevante aktører kan søge om at
få refunderet udgifter. Det er dog kommissionens vurdering, at denne ordning ikke i praksis løser problemet.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0043.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
43
hjemtransport, og manglende midler til hjemtrans-
porten må ikke være en hæmsko for, at man kan få
hjælp af de danske myndigheder.
Desuden skal personer, som har mulighed for at
bringe et ufrivilligt udlandsophold til ophør, kunne
straffes, hvis de nægter at samarbejde med myn-
dighederne for at få den berørte person hjem igen.
Det er i den forbindelse væsentligt for kommissi-
onen at bemærke, at en eventuel lovændring ikke
må ramme for eksempel søskende og lignende,
som kun har meget begrænset eller slet ingen
mulighed for at bringe et ufrivilligt udlandsophold
til ophør. Kommissionen er tværtimod af den op-
fattelse, at eksempelvis søskende til personer, som
udsættes for ufrivilligt udlandsophold, i nogle til-
fælde også kan betragtes som ofre for et overgreb,
og at de skal støttes og hjælpes på bedst mulig vis.
Regionale rådgivere i udenrigstjenesten, øget
koordination og støttetilbud
I vores nabolande Norge og Sverige har man
særlige udsendte rådgivere ansat i regi af uden-
rigstjenesterne, som er placeret i lande, hvor der er
stor sandsynlighed for, at deres borgere sendes på
ufrivillige udlandsophold. Disse medarbejdere be-
handler udelukkende sager, der vedrører ufrivillige
udlandsophold.
Kommissionen mener, at det er vigtigt, at Danmark
selv har medarbejdere ude i verden, der arbejder
målrettet med at håndtere og hjælpe personer, der
er på et ufrivilligt udlandsophold. Hvis Danmark
selv har udsendte medarbejdere, der udelukkende
arbejder på sagerne, så øges chancerne og mulig-
hederne for at få personen hjem igen.
Herudover er det kommissionens vurdering, at
vidensopbygningen, i forhold til hvordan ufrivillige
udlandsophold bedst forebygges og håndteres,
kan styrkes ved, at der etableres en mere ensartet
registreringspraksis på tværs af relevante nationale
aktører og internationale samarbejdspartnere. Til-
lige skal forslaget ses i relation til kommissionens
forslag om behov for løbende opfølgning på, at de
iværksatte initiativer også bliver implementeret
efter hensigten.
80
Slutteligt vil kommissionen gøre opmærksom på,
at det er væsentligt, at der etableres støttetilbud,
hvor personer, som har været på ufrivillige ud-
landsophold, hjælpes tilbage i samfundet. Hjælpen
bør bestå af tilbud om samtaler med en psykolog
eller anden voldsfaglig ressourceperson, mulighed
for at tage midlertidigt ophold i en beskyttet bolig
samt assistance til at finde permanent bolig. Der
bør ligeledes ydes støtte til eventuelt medbragte
børn i forhold til eksempelvis skolegang og lignen-
de samt bistand til at navigere i øvrige relevante
offentlige tilbud og ydelser. Det er kommissionens
opfattelse, at der mangler tilbud, som er designet
til at håndtere præcist denne målgruppe.
80
Se anbefaling nr. 13.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0044.png
44
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Løsningsforslag
•
Regeringen bør tage initiativ til, at lovgivning og tilbud tilpasses, så de tager højde for, at også voks-
ne personer over 18 år kan blive udsat for ufrivillige udlandsophold. Regeringen bør i den forbindel-
se revidere udlændingelovens §17, stk. 3, så opholdsgrundlaget som udgangspunkt heller ikke for
personer over 18 år bortfalder, hvis de sendes på et længerevarende ufrivilligt udlandsophold.
Regeringen bør tage initiativ til, at anvendelsesområdet for straffelovens § 215 a, som anvendes til
at straffe personer, der sender nogen på ufrivilligt udlandsophold, udvides, så det også bliver muligt
at straffe en bredere kreds af personer, såfremt de medvirker aktivt, for eksempel ved planlægning
af rejse eller køb af flybillet. Det bør i den forbindelse præciseres, at personer, som arrangerer eller
på anden vis bidrager til et ufrivilligt udlandsophold skal kunne straffes herfor, såvel som for at und-
lade at oplyse myndighederne om, at en person er sendt på ufrivilligt udlandsophold.
Regeringen bør styrke mulighederne for at returnere til Danmark, så personer, der ønsker at retur-
nere fra et ufrivilligt udlandsophold, også i praksis kan få økonomisk hjælp til det, selvom de ikke
selv har mulighed for at afholde udgifter hertil.
I forlængelse heraf bør regeringen tage initiativ til, at det ved lov gøres muligt at pålægge de
ansvarlige at betale for ofrets hjemtransport. Dette skal også gælde, hvis personen, som sendes på
ufrivilligt udlandsophold, er over 18 år.
Regeringen bør tage initiativ til, at det gøres muligt at straffe personer, som vurderes at være i stand
til at bringe et igangværende ufrivilligt udlandsophold til ophør, men som efter påbud fra myndighe-
derne nægter at samarbejde herom, for eksempel ved dagbøder eller lignende foranstaltning.
Regeringen bør sikre, at ambassader, som dækker områder, der kan formodes at have en høj fre-
kvens af ufrivillige udlandsophold, udstyres med en regional rådgiver, som efter svensk og norsk
forbillede skal have fokus på at hjælpe personer, som er på ufrivilligt udlandsophold, med at vende
hjem.
Regeringen bør sikre, at der fra dansk side tages initiativ til at styrke samarbejdet med de øvrige
nordiske lande, og at der i relevant omfang indgås formaliserede samarbejdsaftaler.
Regeringen bør sikre, at der bliver etableret støttetilbud til personer, som har været på ufrivilligt
udlandsophold, og at disse tilbud tager højde for, at personer, som er returneret til Danmark, kan
have behov for hjælp til at blive reintegreret i det danske samfund.
•
•
•
•
•
•
•
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0045.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
45
Anbefaling nr. 12:
Straffesager
Kommissionen anbefaler, at det bør være en særskilt strafskærpende om-
stændighed, hvis æresrelateret social kontrol indgår som motiv i en straffe-
sag. Samtidig bør sager med æresrelateret vold og social kontrol prioriteres
ved politi, anklagemyndighed og domstole.
Uddybning
Æresrelateret vold og social kontrol kan indebære,
at personer udsættes for forskellige former for
strafbare overgreb eller krænkelser.
Det er i sagens natur allerede strafbart at begå
overtrædelser af straffeloven, uanset om det sker
med et æresrelateret motiv eller ej. Straffeloven
indeholder desuden fire særskilte bestemmelser,
som kriminaliserer specifikke former for æresrela-
terede eller religiøst motiverede forbrydelser. Det
drejer sig om straffelovens § 215a (om genopdra-
gelsesrejser), § 245 a (om kvindelig kønslemlæstel-
se), § 260, stk. 2 (om tvangsægteskab) og § 260,
stk. 3 (om tvungen ansigtsmaskering).
Det kan endelig efter omstændighederne straffes
efter straffelovens § 243 om psykisk vold, hvis
en person udsætter en anden for visse former for
æresrelateret social kontrol.
Strafskærpende omstændigheder
I dag anses det ikke direkte for en skærpende om-
stændighed, hvis en forbrydelse er motiveret og
retfærdiggjort af æresrelateret social kontrol.
Efter straffelovens § 81, nr. 6, er det en strafskær-
pende omstændighed, hvis en forbrydelse har helt
eller delvis baggrund i andres etniske oprindelse,
tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende.
Bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6, omfatter
som udgangspunkt ikke tilfælde, hvor en forbry-
delse er motiveret af æresrelateret social kontrol.
Dog kan visse tilfælde af æresrelateret vold og
social kontrol være omfattet af bestemmelsen, hvis
de for eksempel er motiveret i offerets religion
(eller mangel herpå og frafald herfra), seksuel ori-
entering, kønsidentitet eller kønsudtryk.
81
Kommissionen mener, at det bør gøres til en
strafskærpende omstændighed, at en forbrydel-
se begås med æresrelateret social kontrol som
bagvedliggende motiv. Det vil sende et signal om
klar samfundsmæssig fordømmelse af forbrydelser,
som retfærdiggøres med æreskulturel logik
82
.
81
Til illustration henvises til Vestre Landsrets dom af 2. november 2022 som trykt i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR 2023.734), hvor
en far og søn blev dømt for i forening at have dræbt deres hhv. hustru og mor med det motiv, at den dræbte kvinde ikke var rettroende
muslim.
82
Det norske Lovutvalget har lignende anbefaling i deres rapport
Lov og friheit - Negativ sosial kontroll,
æresmotivert
vold, tvangsek-
teskap, kjønnslemlestelse, psykisk vold og ufrivillig utenlandsopphold – juridiske problemstillinger og forslag til regelverksendringer
(2024).
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0046.png
46
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Endelig vil det blive nemmere at tilvejebringe brug-
bare data om omfanget og typerne af den strafbare
æresrelaterede sociale kontrol, som finder sted i
Danmark.
83
Prioritering af sager
Det er efter kommissionens opfattelse afgørende,
at straffesagsbehandlingen af sager om strafbar
æresrelateret vold og social kontrol har en præven-
tiv effekt og medvirker til at nedbringe antallet af
sager herom.
Det kræver, at sagerne efterforskes og retsfor-
følges, og at sagerne kan blive behandlet ved
domstolene.
Derfor anbefaler kommissionen, at sager, hvori
der indgår elementer af æresrelateret motiv,
skal behandles som prioriterede sager ved politi,
anklagemyndighed og domstole. Om nødvendigt
bør regeringen sikre, at der medfølger ressourcer,
sådan at sagerne reelt kan prioriteres.
Hjemmel til behandling af personoplysninger
En undersøgelse fra Ankestyrelsen
84
viser, at kom-
muner og politi kan mangle kendskab til hinandens
faglighed og muligheder i æresrelaterede sager,
og at der blandt andet kan være usikkerhed om
muligheden for at udveksle personoplysninger. Det
kan være til fare for borgeren, hvis en risikovurde-
ring er baseret på mangelfulde oplysninger, ikke
er velkoordineret, eller hvis myndighederne ikke
arbejder i samme retning. Regeringen bør derfor
sikre, at informationsudvekslingen mellem relevan-
te aktører – herunder mellem politiet og kommu-
nerne – bliver gjort mere smidig og forpligtende.
Løsningsforslag
•
Regeringen bør tage initiativ til at gøre det til en generel strafskærpende omstændighed, hvis æres-
relateret social kontrol indgår som motiv i en straffesag.
Regeringen bør tage initiativ til, at politi, anklagemyndighed og domstole opprioriterer behandlin-
gen af sager, hvori der indgår et element af æresrelateret vold og social kontrol, for eksempel ved at
disse indgår i kredsen af såkaldte ’PRIO-sager’.
Om nødvendigt bør det sikres, at der medfølger ressourcer, sådan at sagerne reelt kan prioriteres.
•
Regeringen bør tage initiativ til at sikre, at der er tilstrækkelig klarhed om grundlaget for behandling
af personoplysninger, som er relevante for sager om æresrelateret vold og social kontrol. Såfremt
der ikke er tilstrækkelig hjemmel til al behandling, bør regeringen tage initiativ til, at denne tilveje-
bringes.
•
83
84
Se anbefaling nr. 13.
Ankestyrelsen (2022):
Kommunernes oplevelser med samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0047.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
47
Anbefaling nr. 13:
Viden
Kommissionen anbefaler, at der udarbejdes en fælles statslig data- og analy-
sestrategi inden for æresrelateret vold og social kontrol, der skal sikre, at der
på tværs af relevante aktører sker en mere systematisk og fyldestgørende
dataindsamling på området. Samtidig bør der løbende evalueres på effekten
af lovgivning og initiativer på området, ligesom området bør gøres til gen-
stand for yderligere undersøgelser og forskning.
Uddybning
sestrategi inden for æresrelateret vold og social
kontrol.
Strategien bør blandt andet indeholde oplæg til
standardiserede begreber og kategoriseringer, for
eksempel i relation til ufrivillige udlandsophold
samt tvangsægteskaber. Formålet er en begrebsaf-
klaring, der fremmer forståelsen af de fænomener,
begreberne betegner. Det kan i den forbindelse
overvejes at have blik for begrebsdefinitioner på
tværs af de nordiske lande eller internationalt,
men det bør prioriteres, at der skabes en national
ensretning. Arbejdsgruppen bør i den forbindelse
udbrede strategien i forhold til standardiserede
begreber og kategoriseringer til relevante aktø-
rer, som eksempelvis kommuner, krisecentre og
NGO’er med henblik på en mere ensartet praksis.
I dag indsamles væsentlige data fra ikke-statslige
aktører som for eksempel sikkerhedskonsulen-
ter og krisecentre, men det er kommissionens
opfattelse, at formatet ikke altid understøtter
muligheden for at følge effekten af lovgivning og
kommunale initiativer såvel som muligheden for at
bidrage til en bredere forståelse af æresrelateret
vold og social kontrol.
Arbejdsgruppen bør desuden have til formål at
kortlægge, hvorledes der kan iværksættes en mere
systematisk og fyldestgørende dataindsamling på
området, eksempelvis ved oprettelse af nationale
registreringssystemer for blandt andet ufrivillige
Danmark er blandt de lande, der har lovgivet mest
inden for æresrelateret vold og social kontrol
85
,
og samtidig er der gennem årene igangsat en lang
række offentlige initiativer på området, særligt
i kommunalt regi. I 2024 oprettede regeringen
derudover Nationalt Center mod Æresrelaterede
Konflikter (MÆRK), der har til opgave at koordine-
re den samlede nationale indsats mod æresrelate-
rede konflikter og negativ social kontrol.
Det er efter kommissionens opfattelse et vigtigt
skridt i opgøret mod æresrelateret vold og social
kontrol, men det er også vigtigt, at effekten af
lovgivning og initiativer i højere grad måles og
undersøges løbende, så grundlaget for at foretage
justeringer og iværksætte nye tiltag formaliseres
og styrkes.
Fælles data- og analysestrategi
Med henblik på at styrke indsatsen mod æresrela-
teret vold og social kontrol er det afgørende med
et solidt data- og analysegrundlag, der også gør
det muligt at følge op på effekten af lovgivning og
initiativer på området.
Kommissionen foreslår derfor, at der nedsættes en
arbejdsgruppe bestående af relevante ministerier,
herunder for eksempel Social- og Boligministeriet,
Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet, der med inddragelse af relevante
eksperter, udarbejder en fælles data- og analy-
85
Nordisk Råd (2020):
Kortlægning: Strategier og initiativer til forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelateret vold i de nordiske
lande,
(s. 79-80).
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0048.png
48
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
udlandsophold samt udvidelser af eksisterende
statistikudgivelser og undersøgelser.
Kommissionen foreslår i den forbindelse, at Det
Nationale Integrationsbarometer, som føres af Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet, udvides med
yderligere statistik om æresrelateret vold og social
kontrol, og at Undersøgelse om vold i nære relatio-
ner, som føres af Social- og Boligstyrelsen, udvides
til også at omfatte æresrelateret vold og social
kontrol. Sidstnævnte undersøgelse er baseret på en
spørgeskemaundersøgelse blandt voksne og unge,
der modtager hjælp hos krisecentre og i ambulante
rådgivningstilbud. Kommissionen foreslår desuden
at udvide de faste spørgsmål om social kontrol og
ligestilling i Medborgerskabsundersøgelsen, der
gennemføres hvert år af Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet.
Endelig bør en data- og analysestrategi tage højde
for behovet for løbende monitorering og øget
forskning. Det bør i den forbindelse sikres, at rå-
data er tilgængelig for forskningsverdenen, så den
frie forskning understøttes.
Søgenøgler
Politiet anvender i et vist omfang såkaldte søge-
nøgler i forbindelse med en sags registrering. Søge-
nøgler er ord eller begreber, der ud fra en konkret
vurdering fastsættes af Rigspolitiet med henblik
på at berige sagsregistreringen og dermed blandt
andet muliggør identifikation af kriminalitetsformer
på tværs af gerningskoder, for eksempel æresre-
laterede forbrydelser. Der er dog ikke systemtek-
niske krav til anvendelsen af søgenøgler, hvilket
desværre medfører, at data kan være mangelfuld.
Regeringen opfordres på den baggrund til at sikre
en systematisk anvendelse af søgenøgler og til at
sikre, at der er søgenøgler for alle relevante fæ-
nomener i relation til æresrelateret vold og social
kontrol, for eksempel om tvangsægteskaber.
Mere viden
I dag findes der enkelte aktører, som jævnligt udar-
bejder publikationer, der sætter vidensunderstøttet
fokus på æresrelateret vold og social kontrol, og
som udbygger den viden, vi allerede har. Vi ved for
eksempel en del om sammenhængen mellem hold-
ninger til emner som ligestilling mellem mænd og
kvinder, religiøsitet samt karakteren af den æres-
relaterede sociale kontrol
86
, der finder sted. Der er
imidlertid langt mindre tilgængelig viden om, hvad
der sker, når den æresrelaterede vold og sociale
kontrol fører til en henvendelse til krisecentre eller
en politisag, eller når kommunen bliver inddraget.
Sammenfattende mener kommissionen, at der
mangler konkret og praksisnær forskning, der kan
danne grundlag for fagpersoners arbejde og effekt-
fulde håndtering af problemerne i deres dagligdag
samt bidrage til at kvalificere politiske beslutninger
og den offentlige debat.
Undersøgelser af æresrelateret vold og social kon-
trol bør dels have til formål at beskrive fænome-
nets karakter, tendenser og variationer, samtidig
med at løbende forskning bør bidrage til en større
forståelse af den geografiske og samfundsmæssige
udbredelse af forekomsten af æresrelateret vold og
social kontrol (se bilag for forslag til emner, der bør
belyses yderligere).
Kortlægning af kommunale initiativer
Kommunerne spiller en central rolle i bekæmpelsen
af æresrelateret vold og social kontrol i Danmark.
Det skyldes blandt andet, at de kommunale med-
arbejdere i mange tilfælde udgør det primære kon-
taktpunkt for landets borgere, heriblandt personer
i berøring med æresrelateret vold og social kontrol.
For at understøtte kommunerne i deres indsats
med bekæmpelse af æresrelateret vold og social
kontrol mener kommissionen, at der bør udar-
bejdes en samlet kortlægning af de kommunale
initiativer på området med henblik på at sikre et
systematisk videngrundlag og overblik over, hvilke
initiativer der findes, og om de virker efter hensig-
ten. Man bør for eksempel se på status af de lov-
pligtige handleplaner om æresrelaterede konflikter
og i bredere forstand på, hvordan forvaltningen af
de nye lovgivningsmæssige tiltag foldes ud i kom-
munerne, ikke mindst i relation til barnets lov.
86
Udlændinge-og Integrationsministeriet (2021):
Medborgerskab 2021 – Notat nr. 1: Religiøsitet og holdninger til ens barns valg af
kæreste, ægtefælle og sex før ægteskab
&
Udlændinge-og Integrationsministeriet (2019):
Medborgerskab 2019 – Notat nr. 2: Religion og
holdning til ligestilling og homoseksualitet blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse
&
Als Research (2018):
Unges oplevelser af
negativ social kontrol.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0049.png
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
49
Løsningsforslag
•
Regeringen bør efter en årrække, for eksempel fem år, evaluere, om den lovgivningsmæssige og
institutionelle indsats imod æresrelateret vold og social kontrol har medvirket til at nedbringe ud-
fordringerne og foretage eventuelle nødvendige justeringer. Evalueringerne skal gentages periodisk
fremadrettet og forelægges for Folketinget, regeringen og øvrige relevante aktører. Evalueringerne
bør desuden gøres tilgængelig for offentligheden.
Regeringen bør sikre, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, som med inddragelse af
relevante eksperter, skal udarbejde en data- og analysestrategi på området for æresrelateret vold
og social kontrol. Strategien bør indeholde:
1.
Kortlægning af hvilke relevante data, der registreres i dag.
2.
Oplæg til standardiserede begreber og kategoriseringer.
3.
Kortlægning af hvordan der kan iværksættes en mere systematisk og fyldestgørende dataind-
samling på området.
4.
En plan, der tager højde for behovet for løbende monitorering og øget forskning.
•
Det bør overvejes at udvide statistikudgivelser og undersøgelser, som Det Nationale Integrations-
barometer, Undersøgelse om vold i nære relationer samt Medborgerskabsundersøgelsen.
Regeringen bør sikre, at relevant rådata er tilgængeligt for forskere.
Regeringen bør sikre, at politiet systematisk registrerer i sagsstyringssystemet (POLSAS) og sikre, at
der er søgenøgler for alle relevante fænomener i relation til æresrelateret vold og social kontrol.
Regeringen bør understøtte, at der igangsættes mere praksisnær forskning i emner relateret til
æresrelateret vold og social kontrol. Se bilag for forslag til emner, der bør belyses yderligere.
Regeringen bør tage initiativ til at iværksætte en kortlægning af eksisterende kommunale indsatser
mod æresrelateret vold og social kontrol med henblik på, at sikre et systematisk vidensgrundlag og
overblik over hvilke initiativer, der findes, og om de virker efter hensigten.
•
•
•
•
•
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0050.png
50
Bilag
Eksempler på en række emner, hvor det vil være
hensigtsmæssigt med en højere grad af systema-
tisk videnskabelig afdækning og belysning:
•
Omfanget af usaglig forvaltning blandt danske
myndigheder og offentlige institutioner i rela-
tion til æresrelaterede sager.
87
Brugen af refleksionsrum og lignende på
uddannelsesinstitutioner, herunder blandt
andet hvem, der benytter dem og omfanget af
religionsbestemte, kønsadskilte aktiviteter.
88
Uddannelsesinstitutionernes udfordringer
med elever og studerende, der uden et aner-
kendelsesværdigt formål, bærer beklædnings-
genstande, der skjuler ansigtet.
89
Andelen af hjemmeboende unge kvinder med
minoritetsetnisk baggrund, som ønsker at bo
uafhængigt af familien, og årsagen til at de
ikke flytter hjemmefra.
90
Omfanget af mørketal i forhold til gruppen af
kvinder, som fastholdes i voldelige forhold,
hvor en afledt opholdstilladelse spiller en
rolle, herunder med fokus på et eventuelt
mørketal af kvinder, som aldrig forsøger at
gøre brug af muligheden for at bevare en op-
holdstilladelse i henhold til udlændingelovens
§ 19, stk. 7.
91
•
Vilkår for minoritetsetniske kvinder, der fast-
holdes i voldelige ægteskaber.
92
Vilkår for minoritetsetniske LGBT+ personer.
Vilkår for minoriteter inden for minoriteterne
såvel som personer, der skifter religion eller
ikke længere er praktiserende eller troende.
Konsekvenser for den enkelte efter at være
blevet sendt på ufrivilligt udlandsophold.
Afdækning af hvordan de eksisterende hjæl-
peforanstaltninger og tilbud opleves af mål-
gruppen, herunder i hvilket omfang kvinderne
føler sig hjulpet, hvilke barrierer, der er for at
opsøge hjælp og hvilke tilbud, de oplever, der
mangler.
Omfanget af æresrelateret vold og social
kontrol på sociale medieplatforme, herunder
overvågning af diverse digitale konti. Dette
kan eventuelt undersøges i forlængelse af nu-
værende forskning af børn og unges digitale
liv.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
87
Se anbefaling nr. 2.
88
Se anbefaling nr. 4.
89
Se anbefaling nr. 4.
90
Se anbefaling nr. 5.
91
Se anbefaling nr. 9.
92
Se anbefaling nr. 9. Kommissionen er bekendt med én rapport om emnet fra Institut for Menneskerettigheder fra 2023, som
behandler emnet. Emnet kan med fordel undersøges bredere med bl.a. fokus på at beskrive størrelse på og kendetegn for gruppen af
kvinder, som fastholdes i et voldeligt forhold, fordi de frygter at miste deres opholdstilladelse.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0051.png
DELANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
51
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp
2972094_0052.png
52
ANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE KVINDEKAMP
Anbefalinger fra
Kommissionen for den glemte kvindekamp
Januar 2025