UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 47
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25

UUI Alm.del - Bilag 47

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannel-

sesloven

(Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilla-

delsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres

medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis

på familiesammenføringsområdet, m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 4 c, stk. 4, nr. 1,

ændres: »nr. 1 eller 2« til: »nr. 1, 2 eller 4«.

§ 9, stk. 1, nr. 3, litra e,

ændres: »ophold.« til: »ophold,«.

§ 9, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) en udlænding, der er familiemedlem til en dansk statsborger, hvis der

mellem udlændingen og den danske statsborger består et afhængighedsfor-

hold, der i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde vurderes at være af en sådan karakter, at den danske stats-

borger reelt vil være nødsaget til at forlade den Europæiske Unions område

som helhed sammen med udlændingen, hvis denne ikke gives opholdstilla-

delse.«

§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »nr. 18« til: »nr. 19«.

§ 9 h, stk. 6, 9, 11

12,

ophæves.

Stk. 7-19 bliver herefter stk. 6-15.

§ 9 h, stk. 14, 1. og 2. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. og 2. pkt., ændres »stk.

13« til: »stk. 9«.

§ 9 h, stk. 15,

der bliver stk. 11, ændres i

1. pkt.

»stk. 14, 1. pkt.« til:

»stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt.«, i

2. pkt.

ændres »stk. 14,

2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 2. pkt.«, og i

3. pkt.

ændres »stk. 14, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., og stk. 10, 3. pkt.«

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 47: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 9 h, stk. 16,

der bliver stk. 12, ændres i

1. pkt.

»stk. 14, 1. pkt.« til:

»stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., eller stk. 10, 1. pkt.«, i

2. pkt.

ændres »stk. 14,

2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt., eller stk. 10, 2. pkt.«, og i

3. pkt.

ændres »stk. 14, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., eller stk. 10, 3.

pkt.«

§ 9 h, stk. 17,

der bliver stk. 13, ændres i

1. pkt.

»stk. 5 og 7« til: »stk. 5

og 6«, i

2. pkt.

ændres »stk. 8, 1. pkt., og stk. 10« til: »stk. 7, 1. pkt., og stk.

8«, og i

3. pkt.

ændres »stk. 13 og 14« til: »stk. 9 og 10«.

10.

§ 9 h, stk. 18,

der bliver stk. 14, ændres »stk. 1, 3, 5, 10, 13 eller 14«

til: »stk. 1, 3, 5, 8, 9 eller 10«.

11.

§ 9 h, stk. 19,

der bliver stk. 15, ændres »stk. 10, 13 og 14« til: »stk. 8-

10«, og »stk. 6, jf., stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 7, 8, 11 og 15 ændres til:

»stk. 6 og 11«.

12.

§ 9 m, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »tilknytning til,«: »bor på fælles

bopæl og«.

13.

§ 9 m, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »og udlændingen«: »bor på fælles

bopæl og«.

14.

§ 9 n, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen og den, som udlæn-

dingen har familiemæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl.«

15.

§ 17

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge, der har opholdt sig

uden for landet som statsudsendte, eller for udlændinge, der er meddelt op-

holdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1 eller

2, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende person, og som

har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at den herboende person

har været statsudsendt. 1. pkt. gælder dog kun, hvis udlændingen indrejser i

Danmark senest 1 måned efter statsudsendelsens ophør eller, hvis denne frist

er udsat efter ansøgning herom, inden udløbet af denne frist.«

16.

§ 19, stk. 1, nr. 11,

indsættes som

3. pkt.:

»Er personens opholdstilladelse undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., el-

ler stk. 8, 1. pkt., eller forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., kan personens

UDKAST

opholdstilladelse dog ikke inddrages, medmindre der er forløbet 5 år fra af-

gørelsen herom, jf. stk. 7, 3. pkt. og stk. 8, 3. pkt. Udlændingens opholdstil-

ladelse kan ikke inddrages, uanset om personen efter samlivsophør modta-

ger hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvis personens opholdstilladelse

er undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget

efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«

17.

To steder i

§ 19, stk. 1, nr. 12,

ændres »nr. 18« til: »nr. 19«.

18.

§ 19, stk. 1,

indsættes efter nr. 17 som nyt nummer:

»18) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den, som

udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl, jf. § 9

m, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 1, 2. pkt., og de pågældende

ikke bor på fælles bopæl. Opholdstilladelsen kan dog ikke inddrages, hvis

udlændingen bor sammen med et andet familiemedlem, hvis opholdstilla-

delse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er undladt inddraget efter

stk. 7, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19

a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«

Nr. 18 og 19 bliver herefter nr. 19 og 20.

19.

§ 19, stk. 1, nr. 18,

der bliver nr. 19, indsættes som

2. pkt.:

»Arbejder udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m uden arbejds-

tilladelse, kan opholdstilladelsen dog ikke inddrages, hvis opholdstilladel-

sen er undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er for-

længet efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«

20.

§ 19, stk. 7, 1. pkt.,

ændres »eller § 9 q, stk. 2,« til: »§ 9 m, stk. 1 eller

2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«, og »anden overlast m.v.« ændres til:

»anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol,«.

21.

§ 19, stk. 7,

indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter 1. pkt.

eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., skal inddrages, hvis udlændin-

gen efter 5 år fra denne afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv social-

politik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbs-

mæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog § 19 a,

stk. 4. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt

opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-op-

holdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. I sådanne

tilfælde beregnes fristen i 3. pkt. fra afgørelsen om meddelelse af opholds-

tilladelse efter § 9 c, stk. 1.«

UDKAST

22.

§ 19, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »§ 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk. 2,« til: »§ 9 c,

stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«.

23.

§ 19, stk. 8,

indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter 1. pkt.

eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., skal inddrages, hvis udlændin-

gen efter 5 år fra denne afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv social-

politik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbs-

mæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog § 19 a,

stk. 4. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt

opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-op-

holdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2. I sådanne tilfælde bereg-

nes fristen i 3. pkt. fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter §

9 c, stk. 1.«

24.

§ 19

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk.

De betingelser, der blev stillet ved meddelelse af en opholdstilla-

delse efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1,

eller § 9 q, stk. 2, som er undladt inddraget efter stk. 7, eller er forlænget

efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 c, stk. 1, 1. pkt., gælder, hvis samlivet

på fælles bopæl genoptages, medmindre ganske særlige grunde taler der-

imod.«

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.

25.

§ 19 a, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »eller 2,«: »§ 9 m, stk. 1 eller 2,

eller § 9 n, stk. 1,«.

26.

§ 19 a

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

Stk. 4.

Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter § 19,

stk. 7, 3. eller 4. pkt., eller § 19, stk. 8, 3. eller 4. pkt., finder § 26, stk. 1,

anvendelse, med-mindre udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,

eller § 9 c, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er

meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller udlændingen

har opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknyt-

ning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller

12, eller stk. 24, der er meddelt efter, at den pågældende har haft opholds-

tilladelse efter andre bestemmelser end § 9 m, stk. 1. I sådanne tilfælde skal

opholdstilladelsen inddrages, medmindre dette vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser.

UDKAST

Stk. 5.

En opholdstilladelse skal nægtes forlænget efter § 19 c, stk. 1, 1.

pkt., medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser, jf. dog § 46, stk. 8. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen har op-

holdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig

tilknytning til andre end en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter

§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk.

1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1,

jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. I sådanne tilfælde finder §

26, stk. 1, ligeledes anvendelse.«

27.

§ 19 b, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. dog stk. 2, 2. pkt.«: », og § 19

stk. 7 og 8.«

28.

Efter

§ 19 b

indsættes:

»§

19 c.

En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter §

19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., eller er forlænget efter § 19 a,

stk. 2, 3. pkt., kan forlænges, medmindre udlændingen efter 5 år fra denne

afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i

form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er

direkte relateret til forsørgelse. I sådanne tilfælde skal opholdstilladelsen

nægtes forlænget, jf. dog § 19 a, stk. 5. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende an-

vendelse for en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk.

1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1,

jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. I sådanne tilfælde beregnes

fristen i 1. pkt. fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9

c, stk. 1.

Stk. 2.

En opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, kan

ikke nægtes forlænget, uanset at personen ikke bor sammen med den danske

statsborger eller udlændingen med opholdstilladelse efter §§ 9 a, 9 i, 9 k

eller 9 p, hvis personen bor sammen med et andet familiemedlem, hvis op-

holdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er undladt ind-

draget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller

er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.

Stk. 3.

En opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 i, stk. 2, nr. 1, kan ikke

nægtes forlænget, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m,

stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, efter samlivsophør modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, hvis opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk.

1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er

forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.

Stk. 4.

En opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 m, stk. 1, kan ikke nægtes

forlænget, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1,

UDKAST

arbejder uden arbejdstilladelse, jf. § 9 m, stk. 3, 1. pkt., hvis opholdstilladel-

sen efter § 9 m, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller §

19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«

29.

§ 46, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

30.

§ 46, stk. 5,

ændres »stk. 9, 2. og 3. pkt.« til: »stk. 12, 2. og 3. pkt.«

31.

§ 46

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk.

Udlændingestyrelsen træffer afgørelser om opholdstilladelse efter §

9 c, stk. 1, efter at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har

truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter § 19

a, stk. 5.«

Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.

32.

§ 46 a, stk. 2, nr. 4,

ændres »stk. 6, nr. 8« til: »stk. 7, nr. 8«.

33.

§ 46 a, stk. 7, nr. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9,

1. pkt.« til: »§ 9 h, stk. 7, 1. pkt., § 9 h, stk. 12, 1. pkt.«, og »§ 9 h, stk. 18«

ændres til: »§ 9 h, stk. 14«.

34.

§ 52 c, stk. 9,

indsættes efter »§ 33 b,«: »og om processuelt ophold i

forbindelse med en anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 9-

9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q truffet af Udlændingenævnet, jf. § 33 a, stk. 3, nr.

4,«.

§2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som

ændret senest ved § 3 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 2, stk. 4, nr. 3,

udgår

»eller«.

Efter

§ 2, stk. 4, nr. 3,

indsættes som nyt nummer:

»4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk.

1, nr. 4, eller«.

Nr. 4 bliver herefter til nr. 5.

§3

UDKAST

I danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. septem-

ber 2022, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændring:

§ 2 c, nr. 2,

indsættes efter »nr. 1«: »eller nr. 4«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4,

jf. § 1, nr. 3, finder anvendelse i sager, hvor der inden lovens ikrafttræden

er indgivet ansøgning om afledt opholdsret efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, under henvisning til EU-Domstolens retspraksis efter TEUF artikel

20, og hvor ansøgningen er under behandling i Udlændingestyrelsen på tids-

punktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt

afledt opholdsret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til

EU-Domstolens retspraksis efter TEUF artikel 20, vil efter lovens ikrafttræ-

den få behandlet en forlængelsesansøgning efter den foreslåede bestem-

melse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, jf. § 1, nr. 3.

Stk. 4.

De foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 7, 3.-5. pkt., § 19, stk. 8,

3.-5. pkt., § 19 a, stk. 4 og 5, og § 19 c, stk. 1, jf. § 1, nr. 21, 23, 26 og 28,

finder ikke anvendelse for opholdstilladelser, der før den 1. juli 2025 er und-

ladt inddraget eller nægtet forlænget efter de hidtil gældende bestemmelser

i § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller er

meddelt efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbe-

kendtgørelsens § 29, stk.1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3.

Stk. 5.

Sager, som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikraft-

træden, og som omhandler klage over afgørelser, hvor Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration under henvisning til manglende samliv

har inddraget eller nægtet at forlænge en opholdstilladelse meddelt efter ud-

lændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, og som indeholder

oplysninger om, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for

overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol,

her i landet, eller at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved

døden, sendes tilbage til styrelsen med anmodning om, at styrelsen tager

stilling til, om opholdstilladelsen kan bevares efter udlændingelovens § 19,

stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., som ændret ved

denne lovs § 1, nr. 20, 22 og 25. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5,

2. pkt., tilbagebetales.

UDKAST

Stk. 6.

Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 19, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, forbliver i kraft, indtil de op-

hæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9

h, stk. 15, jf. denne lovs § 1, nr. 5.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de fæ-

røske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på

forskellige tidspunkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag om udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at

bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold eller partnerens

død

2.1.1.

Gældende ret

2.1.1.1. Inddragelse af opholdstilladelse og afslag på forlængelse af

opholdstilladelse

2.1.1.2. Fortsat ophold til voldsramte familiesammenførte og ret til

fortsat ophold ved ægtefællens død

2.1.1.3. Opholdstilladelse som ægtefællesammenført

2.1.1.4. Opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem

2.1.1.5. Familiemedlemmer til unionsborgere

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.1.2.1. Udvidelse af bestemmelserne om fortsat ophold til volds-

ramte og ret til fortsat ophold ved ægtefællens død samt lempelse af

kravet om årsagssammenhæng

2.1.2.2. Krav om selvforsørgelse efter 5 år

2.1.2.3. Særlig om samspillet mellem § 19, stk. 7 og 8, og øvrige reg-

ler om bevarelse af opholdstilladelse

2.1.2.4. Forslag om yderligere tilpasninger

2.2. Statsudsendte og medfølgende familie undtages fra bortfaldsreg-

lerne

2.2.1.

Gældende ret

2.2.1.1. Bortfald af opholdstilladelse og dispensation fra bortfald

UDKAST

2.2.1.2. Visse udlændinge på erhvervs- og studieområdet, der er und-

taget fra bortfaldsreglerne

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.3. Familiesammenføring i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

2.3.1.

Gældende ret

2.3.1.1. Anvendelsesområdet for en tredjelandsstatsborgers afledte

opholdsret efter TEUF artikel 20

2.3.1. 2. Afhængighedsforholdet mellem tredjelandsstatsborgeren og

den danske statsborger

2.3.1. 3. Nødsaget til at forlade eller forhindre i at indrejse til Unio-

nens område

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Det fremgår af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab

(2023-2026) fra juni 2023, at regeringen vil udvide persongruppen omfattet

af voldsbestemmelsen, så udlændinge, hvis opholdsgrundlag er betinget af

samliv med en ægtefælle eller partner, ikke fastholdes i et voldeligt forhold

på grund af frygt for at miste en opholdstilladelse.

Lovforslaget er bl.a. en udmøntning af denne del af regeringens handlings-

plan mod partnervold og partnerdrab. Det foreslås således med lovforslaget,

at der i forhold til spørgsmålet om bevarelse af en opholdstilladelse som

medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager eller studerende

eller til en udlandsdansker fremadrettet vil skulle tages særligt hensyn til,

om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi udlændingen har op-

hævet samlivet som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn

er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder negativ social kontrol.

Det vil, som det allerede gælder for ægtefællesammenførte udlændinge, der

i dag er omfattet af voldsbestemmelsen, være et krav, at det er volden m.v.,

der er årsag til samlivsophævelsen, men ved vurderingen heraf vil der frem-

adrettet skulle gælde en formodning herfor, når først volden m.v. er godt-

gjort.

Det foreslås med lovforslaget også, at der i forhold til spørgsmålet om be-

varelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en uden-

landsk arbejdstager eller studerende eller til en udlandsdansker fremadrettet

vil skulle tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til

stede, fordi den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har

opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden. Det svarer til, hvad der i

dag gælder for ægtefællesammenførte udlændinge.

Ligeledes foreslås det med lovforslaget, at en opholdstilladelse som ud-

gangspunkt vil skulle nægtes forlænget eller inddrages, hvis udlændingen 5

år eller senere, regnet fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er bevaret

pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller

samlever er afgået ved døden, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpo-

litik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæs-

sig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.

UDKAST

For at sikre, at ægtefællerne/samleverne ikke påvirker hinandens ret til op-

hold i Danmark, når parret har ophævet samlivet, og det medfølgende fami-

liemedlem har bevaret sin opholdstilladelse pga. vold m.v., foreslås det end-

videre at justere de bestemmelser i udlændingeloven, der har betydning her-

for.

Det foreslås også, at en udlænding, der har bevaret opholdstilladelsen pga.

vold m.v., og som efterfølgende genoptager samlivet med sin ægtefælle eller

samlever som udgangspunkt på ny vil skulle opfylde de betingelser, herun-

der krav om selvforsørgelse, der blev stillet, da udlændingen blev meddelt

sin oprindelige opholdstilladelse.

Der henvises til pkt. 2.1.

Endvidere indeholder lovforslaget forslag om, at reglerne om bortfald af op-

holdstilladelse i forbindelse med opgivelse af bopæl eller længerevarende

ophold uden for Danmark ikke skal gælde for udlændinge, der udsendes til

udlandet af staten, eller for familiesammenførte eller medfølgende familie,

som har opholdt sig i udlandet i forbindelse med, at den herboende er ud-

sendt af staten.

Der henvises til pkt. 2.2.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at indsætte en ny bestemmelse i ud-

lændingeloven, der kodificerer EU-Domstolens retspraksis, hvorefter tred-

jelandsfamiliemedlemmer til danske statsborgere i visse situationer kan

blive familiesammenført i Danmark i henhold til artikel 20 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), uden at udlændingelovens

almindelige betingelser for familiesammenføring kan kræves opfyldt.

Forslaget indebærer ikke ændringer af gældende ret, da der er tale om en

kodificering af, hvad der gælder i dag. Med forslaget beskrives rammerne

for den vurdering, der i henhold til EU-Domstolens retspraksis skal foreta-

ges efter TEUF artikel 20 med henblik på at skabe større gennemsigtighed i

forhold til borgere og retsanvendende myndigheder.

Der henvises til pkt. 2.3.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til konsekvensændringer af nogle af

forslagene samt forslag til en række tekniske ændringer, herunder med det

formål at forenkle udlændingelovens § 9 h om gebyr. Dette indebærer ikke

ændringer af gældende ret.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forslag om udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare

opholdstilladelsen som følge af partnervold eller partnerens død

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Inddragelse af opholdstilladelse og afslag på forlængelse

af opholdstilladelse

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset op-

holdstilladelse kan inddrages, hvis grundlaget for opholdstilladelsen ikke

længere er til stede.

Endvidere følger det af udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt., at en tidsbe-

grænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlæn-

ges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstil-

ladelsen efter § 19. Hvis en udlænding, der er meddelt tidsbegrænset op-

holdstilladelse med mulighed for varigt ophold, ansøger om forlængelse af

opholdstilladelsen, vil opholdstilladelsen således blive forlænget, hvis ikke

der foreligger sådanne omstændigheder, som vil kunne begrunde inddra-

gelse af opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19.

Udlændinge, der har en tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark på bag-

grund af ægteskab eller fast samlivsforhold (ægtefællesammenførte), jf. ud-

lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, er meddelt opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold, bortset fra ægtefællesammenførte til flygt-

ninge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold,

jf. § 15, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1532 af 5. december 2024 om ud-

lændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen).

Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 11, stk. 2, 1. pkt., indebærer bl.a.,

at en opholdstilladelse som ægtefællesammenført kan inddrages eller næg-

tes forlænget, hvis samlivet ophæves, da grundlaget for tilladelsen – samliv

på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold – ikke længere er til

stede.

Det gælder også for udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk

arbejdstager med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.

UDKAST

1-14, stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt. Det gælder ligeledes for

udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som

medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker. Endvidere gælder det

for udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk.

1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende, herunder

ph.d.-studerende, med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 eller 2, til en ud-

lænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå

autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark, til en ud-

lænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 4, med henblik på at opnå

autorisation som særligt efterspurgt sundhedsperson, og til en udlænding

med opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., med henblik på at være

praktikant her i landet. Da opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9

n, stk. 1, ligeledes er betinget af faktisk samliv på fælles bopæl, vil disse

udlændinge således også som udgangspunkt få inddraget opholdstilladelsen,

hvis samlivet ophæves, jf. § 19, stk. 1, nr. 1.

Hvis betingelsen i § 19, stk. 1, nr. 1, om inddragelse er opfyldt, skal en op-

holdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, på baggrund af

familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse

efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (asyl), inddrages eller nægtes forlænget,

medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,

jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 1, 2. pkt.

Der er dog efter § 19, stk. 7 og 8, og § 19 a, stk. 2, 3. pkt., en særlig mulighed

for, at udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af familiesammenfø-

ring efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, kan bevare opholdstilladelsen, hvis

samlivsophøret skyldes partnervold, eller at den i Danmark fastboende per-

son er afgået ved døden. Disse regler finder også anvendelse for familie-

sammenførte til flygtninge. Endvidere finder udlændingelovens § 19, stk. 7

og 8, anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2

(ægtefællesammenførte til pensionerede udlændinge, som har haft ansæt-

telse ved en herværende international organisation, EU-institution el.lign.).

Udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, finder derimod ikke anvendelse på ud-

lændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1, dvs.

medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og udlands-

danskere samt til udenlandske studerende, herunder ph.d.-studerende, ud-

lændinge med autorisationsopholdstilladelse, herunder som særligt efter-

spurgte sundhedspersoner, og udenlandske praktikanter.

UDKAST

Der henvises til pkt. 2.1.2.2 for en beskrivelse af reglerne i udlændingelo-

vens § 19, stk. 7 og 8.

Herudover følger det af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., at §

26, stk. 1, finder anvendelse ved afgørelser om inddragelse af andre op-

holdstilladelser end opholdstilladelser meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 og

2 (asyl), eller § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig

tilknytning til udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1

eller 2, og ved afgørelser om forlængelse af opholdstilladelser meddelt med

mulighed for varigt ophold.

Det betyder, at der ved afgørelser om, hvorvidt en opholdstilladelse meddelt

efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, på baggrund af

familiemæssig tilknytning – bortset fra opholdstilladelser til familiesam-

menførte til flygtninge – skal inddrages eller forlænges, skal tages hensyn

til, om inddragelse eller afslag på forlængelse må antages at virke særligt

belastende for den pågældende bl.a. som følge af udlændingens tilknytning

til det danske samfund og herboende personer, jf. § 26, stk. 1.

Også for opholdstilladelser til medfølgende familiemedlemmer til uden-

landske arbejdstagere og studerende m.fl. samt udlandsdanskere gælder det,

at opholdstilladelsen ikke inddrages, hvis inddragelse må antages at virke

særligt belastende for den pågældende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, jf.

§ 19 a, stk. 2, 1. pkt.

Herudover regulerer udlændingelovens § 19 b, hvornår der skal ske inddra-

gelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, når udlændingen

har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter

§ 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24 (dvs. arbejdsmarkedstilknytning,

jobskifte inden for samme branche, som dannede grundlag for opholdstilla-

delse som følge af arbejdsmarkedstilknytning, og jobsøgning i forlængelse

af opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytning).

Det følger således af udlændingelovens § 19 b, stk. 1, 2. pkt., at en sådan

opholdstilladelse skal inddrages, når en af betingelserne i udlændingelovens

§ 19, stk. 1, nr. 1-3 eller 11, er opfyldt, medmindre dette vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingelovens § 26, stk. 1, fin-

der således ikke anvendelse i forbindelse med inddragelse i sådanne sager.

Dog følger det af udlændingelovens § 19 b, stk. 2, 2. pkt., at § 26, stk. 1,

finder anvendelse, hvis opholdstilladelsen efter § 9 m er meddelt som følge

af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter §

UDKAST

9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, når denne udlænding oprindelig

havde opholdstilladelse efter § 9 m.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1

(medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og udlands-

danskere samt til udenlandske studerende, herunder ph.d.-studerende, ud-

lændinge med autorisationsopholdstilladelse, herunder som særligt efter-

spurgte sundhedspersoner, og udenlandske praktikanter), meddeles med

henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 3,

og er derfor ikke omfattet af § 11, stk. 2, 1. pkt. Det er derfor en forudsæt-

ning for forlængelse af opholdstilladelsen, at betingelserne for opholdstilla-

delsen fortsat er opfyldt, og der skal ikke i forbindelse med en ansøgning

om forlængelse af opholdstilladelsen tages stilling til udlændingens tilknyt-

ning til Danmark efter udlændingelovens § 26, stk. 1.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler ikke op-

holdstilladelse med henvisning til internationale forpligtelser. I en sag, hvor

Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om

afslag på forlængelse af en opholdstilladelse – hvor udlændingelovens § 26,

stk. 1, ikke finder anvendelse – og efter en umiddelbar vurdering finder, at

udlændingen efter omstændighederne kan have ret til fortsat ophold som

følge af internationale forpligtelser, herunder den europæiske menneskeret-

tighedskonventions artikel 8, sender Styrelsen for International Rekruttering

og Integration sagen til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om opholdstilladelse af

ganske særlige grunde, med henblik på, at Udlændingestyrelsen tager stil-

ling til, om Danmarks internationale forpligtelser kan begrunde opholdstil-

ladelse.

2.1.1.2. Fortsat ophold til voldsramte familiesammenførte og ved

ægtefællens død

Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, skal der ved afgørelsen om inddragelse

af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9

q, stk. 2, dvs. ægtefællesammenførte, tages særligt hensyn til, om opholds-

grundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes,

at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, mis-

brug eller anden overlast m.v. her i landet. Det gælder uanset varigheden af

udlændingens ophold her i landet.

UDKAST

Efter straffelovens § 243 straffes for psykisk vold den, som tilhører eller er

nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknyt-

ning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den

anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der

er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ

social kontrol, med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Udlændingelovens § 19, stk. 7, omfatter bl.a. vold i form af fysiske over-

greb, trusler om vold og gentagen eller grov psykisk vold, herunder negativ

social kontrol Der henvises til Folketingstidende 2012-13, A, L 129 som

fremsat, side 5. Dette indbefatter handlinger omfattet af straffelovens § 243.

Det forudsættes, at det fra udlændingens side godtgøres, at der har været tale

om voldsudøvelse m.v. Hvis ægtefællen eksempelvis er dømt for fysisk eller

psykisk vold, herunder psykisk vold i form af negativ social kontrol, jf. her-

ved straffelovens §§ 243-245, eller andre overgreb mod udlændingen eller

udlændingens barn, kan det umiddelbart lægges til grund, at betingelsen om

overgreb er opfyldt. Det er imidlertid ikke et krav, at der foreligger en dom-

fældelse, eller at overgrebet er meldt til politiet. Volden vil eksempelvis

også kunne godtgøres ved skadestuerapporter eller lægeerklæringer, erklæ-

ringer fra krisecentre og samtaler med socialrådgivere m.v.

Udover dokumentation, der stammer fra den pågældendes kontakt med po-

liti, kommune eller andre offentlige myndigheder, krisecentre eller lign.,

kan kopi af SMS-beskeder eller beskeder på sociale medier m.v., der under-

bygger forklaringen om overgreb m.v., indgå i vurderingen af, om volden

kan anses for godtgjort. Der er være tale om en konkret og individuel vur-

dering.

Udlændingen skal endvidere godtgøre, at det er den udøvede vold m.v., der

er årsag til samlivsophævelsen. Dette beror på en konkret vurdering af alle

oplysningerne i sagen, og det er i den forbindelse ikke i sig selv afgørende,

hvem af parterne der f.eks. har indgivet den formelle skilsmisseansøgning.

Det afgørende er, om det er overgreb m.v., der har ført til, at de pågældende

ikke længere er samlevende. Ved vurderingen heraf kan bl.a. den tidsmæs-

sige sammenhæng mellem overgrebene og samlivsophøret med ægtefæl-

len/samleveren indgå. Hvis der er gået længere tid mellem overgrebene og

tidspunktet for samlivsophævelsen, vil Udlændingestyrelsen konkret tage

stilling til, om der er den nødvendige årsagssammenhæng. Udlændingesty-

relsen inddrager i den forbindelse bl.a. det forhold, at det kan være vanske-

ligt at bryde ud af et voldeligt parhold. Den nødvendige årsagssammenhæng

UDKAST

kan således foreligge, selvom der er gået længere tid mellem overgreb og

samlivsophævelsen. Det kommer an på en konkret vurdering.

Endvidere forudsættes det i forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketings-

tidende 2012-13, A, L 129 som fremsat, side 9-10, at der skal lægges særlig

vægt på bl.a., om udlændingen har udvist vilje og evne til at lade sig inte-

grere i det danske samfund. Det gælder, uanset hvor længe den pågældende

har opholdt sig her i landet. Det skal indgå i vurderingen bl.a., hvis udlæn-

dingens integration har været vanskeliggjort af ægtefællens eller samleve-

rens forbud herimod, indespærring i hjemmet eller lignende.

Der er en formodning for, at den pågældende har udvist vilje og evne til

integration, hvis den pågældende har opholdt sig i mindst 2 år i Danmark

frem til samlivsophævelsen, og den pågældende er eller har været i job, er

eller har været jobsøgende eller har modtaget danskundervisning.

Udlændingelovens § 19, stk. 7, gælder også, hvis den pågældende har op-

holdt sig i mindre end 2 år i Danmark frem til samlivsophøret, men den på-

gældende skal i højere grad have vist vilje og evne til integration i det danske

samfund, f.eks. ved at den pågældende har arbejdet eller er begyndt på en

uddannelse her i landet, eller at den pågældende har været aktivt jobsøgende,

deltaget i danskuddannelse eller taget aktivt del i foreningsliv eller lokal-

samfundet m.v.

Det indgår endvidere i vurderingen, hvis den pågældendes integration har

været vanskeliggjort af ægtefællen eller samleveren, f.eks. hvis ægtefæl-

len/samleveren som led i sine overgreb har begrænset den pågældendes be-

vægelsesfrihed, nægtet den pågældende at søge arbejde, isoleret den pågæl-

dende fra adgangen til uddannelse eller taget kontrol over den pågældendes

dagligdag ved at beslutte, hvilke sociale sammenhænge den pågældende må

indgå i.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 8, skal der ved afgørelsen om inddragelse

af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1 eller § 9

q, stk. 2, dvs. ægtefællesammenførte, tages særligt hensyn til, om opholds-

grundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes,

at den i Danmark fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset

varigheden af udlændingens ophold her i landet.

UDKAST

Det forudsættes i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2013-14, A, L 106, side 6, at der skal lægges særlig vægt på bl.a., om ud-

lændingen har udvist vilje og evne til at lade sig integrere i det danske sam-

fund.

Der er en formodning for, at den pågældende har udvist vilje og evne til

integration, hvis den pågældende har opholdt sig i mindst 2 år i Danmark på

det tidspunkt, hvor ægtefællen/samleveren afgår ved døden, og den pågæl-

dende er eller har været i job, er eller har været jobsøgende eller har modta-

get danskundervisning.

Udlændingelovens § 19, stk. 8, gælder også, hvis den pågældende har op-

holdt sig i mindre end 2 år i Danmark på det tidspunkt, hvor ægtefæl-

len/samleveren afgår ved døden, men den pågældende skal i højere grad

have vist vilje og evne til integration i det danske samfund, f.eks. ved at den

pågældende har arbejdet eller er begyndt på en uddannelse her i landet, eller

at den pågældende har været aktivt jobsøgende, deltaget i danskuddannelse

eller taget aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet m.v.

En udlænding, der bevarer opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7 eller 8, får

ikke knyttet andre betingelser til fortsat ophold end krav om gyldigt pas.

Udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, gælder ikke for udlændinge, der er med-

delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk.

1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 9 a, § 9 p, § 9 i eller § 9 k, dvs. udlæn-

dinge, der har opholdstilladelse på baggrund af ægteskab eller fast samlivs-

forhold med en udlænding, der har opholdstilladelse efter en af erhvervs-

ordningerne, med henblik på uddannelse, herunder ph.d.-studerende, med

henblik på at opnå autorisation, herunder som særligt efterspurgt sundheds-

person, eller med henblik på at være praktikant her i landet. Udlændingelo-

vens § 19, stk. 7 og 8, gælder heller ikke for udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, på baggrund af familiemæssig tilknyt-

ning til en udlandsdansker.

For disse grupper gælder udlændingelovens § 26, stk. 1, om bl.a. hensynta-

gen til tilknytningen til Danmark heller ikke i en forlængelsessituation, og

selvom § 26, stk. 1 – uden for de tilfælde, der er omfattet af udlændingelo-

vens § 19 b, stk. 1, jf. pkt. 2.1.1.1 – finder anvendelse i en inddragelsessitu-

ation, indebærer den afvejning, der skal foretages efter bestemmelsen, nor-

malt, at en udlænding med opholdstilladelse som medfølgende familie efter

UDKAST

udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, der kun har været

i Danmark i forholdsvis kort tid, mister sin opholdstilladelse, hvis opholds-

grundlaget ikke længere er til stede. Det gælder, selvom samlivet er ophævet

på grund af vold, eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller

samlever er afgået ved døden.

2.1.1.3. Opholdstilladelse som ægtefællesammenført

Udlændingelovens § 9 regulerer adgangen til ægtefællesammenføring og fa-

miliesammenføring med børn under 15 år til herboende danske statsborgere,

andre nordiske statsborgere og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse

i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8 (flygtninge og

udlændinge med beskyttelsesstatus), eller som har haft opholdstilladelse ef-

ter udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), i mere end

de sidste 2 år. Endvidere kan der meddeles ægtefællesammenføring til ud-

lændinge, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mere

end de sidste 3 år, og familiesammenføring med børn til herboende udlæn-

dinge med tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mu-

lighed for varigt ophold.

En række betingelser skal normalt være opfyldt, for at der kan meddeles

familiesammenføring efter § 9. I sager om ægtefællesammenføring skal

begge parter være fyldt 24 år (24 års-reglen), jf. udlændingelovens § 9, stk.

1, nr. 1. Endvidere stilles der normalt krav om bl.a. økonomisk sikkerheds-

stillelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, selvforsørgelse, jf. udlændingelo-

vens § 9, stk. 5, passende bolig, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, og et inte-

grationskrav, der indeholder betingelser om danskkundskaber, uddannelse

og beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8.

Udlændingelovens § 9 suppleres af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter

der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis gan-

ske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlæn-

dingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Der kan således

i særlige tilfælde meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens §

9 c, stk. 1, til personer, der ikke er omfattet af § 9, eller hvor betingelserne

for familiesammenføring i § 9 ikke er opfyldt, og dispensationsmulighe-

derne i § 9 ikke kan finde anvendelse.

Udenlandske arbejdstagere har adgang til at få deres familier med til Dan-

mark efter udlændingelovens regler om medfølgende familie, jf. udlændin-

gelovens § 9 m. Disse regler er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.1.4.

UDKAST

2.1.1.4. Opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige er-

hvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler herfor, efter ansøgning

kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknyt-

ning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a

eller § 9 p (opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse).

Det er en betingelse for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9

m, stk. 1, som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, at fami-

lien bor på fælles bopæl i Danmark, og at den udenlandske arbejdstager kan

forsørge familien under opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, er således betinget af, at den

udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie ikke modtager hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Modtagelse af enkelt-

stående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af

forsørgelse, er dog ikke omfattet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a,

stk. 4, 1. pkt. Forsørgelsesevnen anses normalt for dokumenteret ved det

job, som den udenlandske arbejdstager er tilbudt.

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at opholdstilladelserne

kan inddrages, hvis den udenlandske arbejdstager eller det medfølgende fa-

miliemedlem modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, at opholdstilladelse efter § 9

m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, medmindre EU-reg-

lerne kan tilsige andet, skal betinges af, at udlændingen ikke uden arbejds-

tilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som udlændingen med

opholdstilladelse efter § 9 a eller for en virksomhed, der har tæt sammen-

hæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9

a arbejder for. Opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem kan

inddrages, hvis den pågældende uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for

samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksom-

hed, der har tæt sammenhæng til denne virksomhed, jf. udlændingelovens §

19, stk. 1, nr. 18.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse med

henblik på beskæftigelse efter § 9 a skal betinges af, at personer, der med-

deles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til udlændingen,

UDKAST

ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1, nr.

18. Opholdstilladelsen efter § 9 a kan således inddrages, hvis det medføl-

gende familiemedlem mere end en gang får inddraget opholdstilladelsen ef-

ter § 19, stk. 1, nr. 18, jf. § 19, stk. 1, nr. 12.

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., at der efter ansøgning

gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning

til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a (opholdstilladelse med hen-

blik på beskæftigelse), hvis vedkommende havde været udlænding. Det føl-

ger af § 9 m, stk. 2, 2. pkt., at en sådan opholdstilladelse skal betinges af, at

den danske statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Modtagelsen af enkeltstående ydel-

ser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse,

er dog ikke omfattet.

Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives

opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en

udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i (studerende,

herunder ph.d.-studerende, og udlændinge med autorisationsopholdstilla-

delse, herunder som særligt efterspurgte sundhedspersoner) eller § 9 k (prak-

tikanter), når hensynet til sidstnævntes ophold her i landet tilsiger det.

Det følger af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 876 af 27. juni 2024 om med-

delelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørel-

sen), at opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknyt-

ning til en udlænding med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens §

1, stk. 1 og 2 (som udenlandsk studerende) og stk. 3, nr. 2 (som ulønnet

ph.d.-studerende), stk. 4 (med henblik på at opnå autorisation som læge,

tandlæge eller sygeplejerske i Danmark) og stk. 5 (med henblik på at opnå

autorisation som særligt efterspurgt sundhedsperson), og § 2 (med henblik

på at følge et adgangsgivende kursus), jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og

stk. 2, nr. 2, og stk. 3 (hovedpersonen), er betinget af, at 1) familien bor på

fælles bopæl i Danmark, at 2) udlændingen ikke modtager hjælp efter lov

om aktiv socialpolitik, og at 3) hovedpersonen dokumenterer at kunne for-

sørge udlændingen.

Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m og § 9 n er fritaget for krav

om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, jf. dog § 9 m,

stk. 3, 1. pkt.

UDKAST

2.1.1.5 Familiemedlemmer til unionsborgere

Tredjelandsstatsborgere, der har opnået ret til ophold her i landet som fami-

liemedlem til en unionsborger, der udøver sin ret til fri bevægelighed i Dan-

mark, i medfør af reglerne i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om

ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Uni-

ons regler (EU-opholdsbekendtgørelsen), mister ikke retten til fortsat op-

hold ved ægtefællens død, hvis den pågældende opfylder betingelserne i be-

kendtgørelsens § 16, stk. 2.

Efter § 16, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen, der gennemfører artikel 12,

stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/38/EF af 29. april

2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område (EU-opholdsdirektivet), betin-

ges fortsat ophold til en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en

unionsborger, dog af, at den pågældende har opholdt sig her i landet i mere

end 1 år forud for ægtefællens død, og at tredjelandsstatsborgeren er arbejds-

tager eller selvstændig erhvervsdrivende, eller at den pågældende råder over

tilstrækkelige midler til sit underhold, således at den pågældende efter en

konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde,

eller at den pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder disse

krav.

Endvidere mister tredjelandsstatsborgere, der har opnået ret til ophold her i

landet som familiemedlem til en unionsborger, der udøver sin ret til fri be-

vægelighed i Danmark, i medfør af reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen,

ikke retten til fortsat ophold ved ophør af ægteskab bl.a., hvis der foreligger

en særlig vanskelig situation, herunder som følge af, at tredjelandsstatsbor-

geren har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast i hjemmet,

mens ægteskabet bestod, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 3, der gen-

nemfører opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2. Opholdsretten er dog betinget

af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdri-

vende, at den pågældende råder over tilstrækkelige midler til sit underhold,

således at den pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at

ville falde det sociale system til byrde, eller at den pågældende er familie-

medlem til en person, der opfylder disse krav, jf. bekendtgørelsens § 17, stk.

Det følger af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at en unionsborger og den-

nes familiemedlemmer uanset nationalitet ikke må stilles ringere end en

dansk statsborger og dennes familiemedlemmer i en tilsvarende situation.

UDKAST

Styrelsen for International Rekruttering og Integration sender derfor sager

om tredjelandsstatsborgere som nævnt ovenfor, der ikke opfylder betingel-

serne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, videre til

Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen tager stilling

til, om de pågældende ville have kunnet bevare deres opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 19, stk. 7 eller 8, hvis de havde haft en opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2. I så

fald bliver de pågældende udlændinge meddelt opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 9 c, stk. 1.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.1.2.1. Udvidelse af persongruppen der omfattes af bestemmel-

serne om fortsat ophold til voldsramte og ved ægtefællens død

samt lempelse af kravet om årsagssammenhæng

Det fremgår af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab

(2023-2026) fra juni 2023, at regeringen vil udvide persongruppen omfattet

af voldsbestemmelsen, så udlændinge, hvis opholdsgrundlag er betinget af

samliv med en ægtefælle eller partner, ikke fastholdes i et voldeligt forhold

på grund af frygt for at miste en opholdstilladelse.

Det bør således efter regeringens opfattelse sikres, at der også i forhold til

spørgsmålet om bevarelse af en opholdstilladelse som medfølgende familie

efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, tages særligt

hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi udlændin-

gen har ophævet samlivet som følge af, at udlændingen selv eller udlændin-

gens barn er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder negativ so-

cial kontrol.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder herudover, at der også i for-

hold til spørgsmålet om bevarelse af en opholdstilladelse som medfølgende

familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, bør

tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede,

fordi den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har op-

holdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden.

Det foreslås på den baggrund at ændre udlændingeloven, således at der også

ved en afgørelse om forlængelse eller inddragelse af en opholdstilladelse

meddelt efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, hvor

UDKAST

opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi samlivet er ophævet, skal

tages særligt hensyn til, om dette skyldes overgreb, misbrug eller anden

overlast m.v., herunder negativ social kontrol, begået af den herboende æg-

tefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund

af, eller at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Der

henvises til de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 19, stk. 7, 1.

pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., og § 19 a, stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås endvidere at præcisere udlændingelovens § 19, stk. 7, således

at det klart fremgår, at bestemmelsen også omfatter negativ social kontrol.

Dette vil sende et klart signal til bl.a. ofre for negativ social kontrol.

Forslagene indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse som medføl-

gende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk.

1, vil få samme adgang til at bevare opholdstilladelsen efter bestemmelserne

i § 19, stk. 7 og 8, som udlændinge, der er ægtefællesammenført efter de

almindelige regler herom, i tilfælde, hvor opholdsgrundlaget ikke længere

er til stede, fordi samlivet er ophævet som følge af, at udlændingen selv eller

udlændingens barn er blevet udsat for overgreb, misbrug eller anden over-

last m.v., herunder negativ social kontrol, eller fordi ægtefællen eller sam-

leveren er afgået ved døden.

De pågældende udlændinge vil, ligesom udlændinge, der er ægtefællesam-

menført efter de almindelige regler herom, skulle godtgøre, at der har været

tale om voldsudøvelse m.v. Der henvises til pkt. 2.1.1.2.

Der ændres ikke på, at det skal være volden m.v., der er årsag til samlivsop-

hævelsen. Det er dog indgået i ministeriets overvejelser, at det for nogle

udlændinge kan være vanskeligt at dokumentere, at det er volden, der er

årsag til samlivsophævelsen. Det gælder især for udlændinge, der har levet

med vold i en længere periode og ikke tidligere har set en reel mulighed for

at ophæve samlivet.

Ved vurderingen af årsagssammenhængen vil der derfor fremadrettet skulle

gælde en formodning for, at det er overgreb, misbrug eller anden overlast

m.v., herunder negativ social kontrol, der er årsag til samlivsophævelsen,

når først volden m.v. er godtgjort. Dette vil også gælde, selvom der er for-

løbet længere tid mellem volden m.v. og samlivsophævelsen. Kun hvis kon-

krete holdepunkter i sagen peger i retning af, at samlivsophævelsen skyldes

noget andet end vold m.v., vil udlændingemyndighederne skulle foretages

en nærmere vurdering af kravet om årsagssammenhæng.

UDKAST

Dette vil skulle gælde for alle udlændinge, der omfattes af udlændingelo-

vens § 19, stk. 7.

Ved vurderingen af, om en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, kan bevare opholdstilla-

delsen efter udlændingelovens § 19, stk. 7 eller 8, vil det, ligesom det gælder

for de persongrupper, der allerede i dag er omfattet af bestemmelserne, på

samme måde skulle indgå, om udlændingen har udvist vilje og evne til at

lade sig integrere i det danske samfund. Det vil gælde, uanset hvor længe

den pågældende har opholdt sig her i landet. Der henvises til pkt. 2.1.1.2.

2.1.2.2. Krav om selvforsørgelse efter 5 år

En opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk ar-

bejdstager og studerende er betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Der henvises til pkt.

2.1.1.4. Opholdstilladelse som familiesammenført er endvidere, medmindre

ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende ta-

ler derimod, betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles

tidsubegrænset opholdstilladelse. Dette følger af udlændingelovens § 9, stk.

5. Som det fremgår af pkt. 2.1.1.2 stilles der derimod ikke over for de ud-

lændinge, der i dag bevarer opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbin-

delse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden,

andre krav, end at udlændingen skal have et gyldigt pas. Der stilles således

ikke krav om eksempelvis selvforsørgelse som betingelse for ret til fortsat

ophold.

Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at fastsætte særlige regler

om, hvordan forsørgelseskravet skal gælde for udlændinge, der bevarer op-

holdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende

ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.

Det skyldes, at den beskyttelse af udlændinge, der ligger i adgangen til under

visse betingelser at kunne bevare opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i

forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved

døden, efter regeringens opfattelse ikke vil tjene sit formål, hvis de pågæl-

dende udlændinge kontinuerligt skal opfylde det selvforsørgelseskrav, som

de blev mødt med, da de opnåede opholdstilladelse.

UDKAST

Regeringen finder således på den ene side, at alle i Danmark, der kan, skal

arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt for samfundet og værdigt

for den enkelte. Det enkelte menneske bør mødes med tillid og en forvent-

ning om, at man ønsker at forsørge sig selv og at være en integreret del af

det danske samfund. Det skylder man det enkelte menneske, uanset den bag-

grund som vedkommende har. Det gælder også de udlændinge, der bevarer

opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende

ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.

På den anden side finder regeringen, at det med henblik på at understøtte

formålet med den særlige adgang til at bevare en opholdstilladelse pga. vold

m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er

afgået ved døden, er nødvendigt, at de pågældende udlændinge får en peri-

ode til at komme på fode igen, inden der vil blive stillet krav om selvforsør-

gelse.

Med de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 7, 3. pkt., og stk. 8, 3. pkt., og

§ 19 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., foreslås det derfor, at en opholdstilladelse 5 år

efter, at den er bevaret pga. overgreb, misbrug eller anden overlast m.v.,

herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at den herboende

ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, som udgangspunkt vil skulle

nægtes forlænget eller inddrages, hvis udlændingen modtager hjælp efter

lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af

enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte

relateret til forsørgelse.

Dette vil også gælde for tredjelandsstatsborgere, hvis opholdsret efter EU-

reglerne er ophørt, og som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 1, fordi de ville have kunnet bevare deres opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 19, stk. 7 eller 8, hvis de havde haft opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk.

2, jf. forslaget til § 19, stk. 7, 4. pkt., og stk. 8, 4. pkt., og § 19 c, stk. 1, 3.

pkt.

Dette selvforsørgelseskrav vil gælde, indtil udlændingen måtte opnå tids-

ubegrænset opholdstilladelse.

De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 19 a, stk. 4 og 5, fastsæt-

ter, hvornår en opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp efter lov

om aktiv socialpolitik alligevel vil blive forlænget eller undladt inddraget.

UDKAST

Der er tale om tilfælde, hvor internationale forpligtelser tilsiger, at den på-

gældende skal have ret til fortsat ophold her i landet, eller – for de person-

grupper, hvor udlændingelovens § 26, stk. 1, finder anvendelse i forbindelse

med de almindelige regler om inddragelse og forlængelse – hvor en vurde-

ring efter udlændingelovens § 26, stk. 1, fører til, at opholdstilladelsen kan

bevares.

I forslaget til bestemmelsen i § 19 a, stk. 4, 1. pkt., foreslås det således, at

udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyntagen til udlændingens tilknytning

til det danske samfund m.v. vil skulle finde anvendelse ved afgørelse om

inddragelse af en opholdstilladelse i de tilfælde, hvor udlændingen efter 5

år, regnet fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelsen eller meddelel-

sen af opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, pga. overgreb,

misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, eller i

forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved

døden, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i

form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er

direkte relateret til forsørgelse). Dette vil dog ikke gælde, hvis udlændingen

har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1 (familiesammenføring), eller § 9 c, som

følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholds-

tilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (flygtninge), eller § 9 m, stk. 1

(medfølgende familiemedlem til udenlandsk arbejdstager), hvis udlændin-

gen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse

efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24 (arbejdsmarkedstilknytnings-

ordningen m.fl.), og denne udlænding oprindeligt havde opholdstilladelse

efter andre bestemmelser end § 9 m, stk. 1. I sådanne tilfælde vil opholds-

tilladelsen skulle inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, jf. forslaget til § 19 a, stk. 4, 2. pkt.

I forslaget til bestemmelsen i § 19 a, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at en op-

holdstilladelse vil skulle nægtes forlænget, hvis udlændingen efter 5 år, reg-

net fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelsen eller meddelelsen af

opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, pga. overgreb, mis-

brug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, eller i for-

bindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved dø-

den, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form

af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er di-

rekte relateret til forsørgelse), medmindre dette vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser. Dette vil dog ikke gælde, hvis udlændin-

gen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1 (familiesammenføring), eller § 9

c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til andre end en udlænding,

UDKAST

der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (flygtninge).

I sådanne tilfælde vil udlændingelovens § 26, stk. 1, ligeledes finde anven-

delse, jf. forslaget til § 19 a, stk. 5, 2. og 3. pkt.

De foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 4 og 5, indebærer således, at en

udlænding, der efter 5 år, regnet fra det tidspunkt hvor udlændingen beva-

rede sin opholdstilladelse pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den her-

boende ægtefælle eller samlever afgik ved døden, modtager hjælp efter lov

om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af

mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse),

vil få vurderet spørgsmålet om bevarelse af opholdstilladelsen, trods mod-

tagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, efter de regler, som i en

inddragelses- eller forlængelsessituation ville have fundet anvendelse for

udlændingen, hvis ikke opholdstilladelsen var bevaret pga. vold m.v., eller

i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever afgik ved dø-

den.

De foreslåede bestemmelser indebærer endvidere, at tredjelandsstatsbor-

gere, hvis opholdsret efter EU-reglerne er ophørt, og som er meddelt op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, fordi de ville have kun-

net bevare deres opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 7 eller

8, hvis de havde haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,

nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, og som efter 5 år, regnet fra meddelelse

af opholdstilladelsen efter § 9 c, stk. 1, modtager hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre be-

løbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse) vil få vur-

deret spørgsmålet om bevarelse af opholdstilladelsen, efter de regler, som i

en inddragelses- eller forlængelsessituation ville gælde for ægtefællesam-

menførte til danske statsborgere.

En udlænding vil kunne bevare opholdstilladelsen for en periode på op til 5

år. Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændinge-

styrelsen vil løbende kontrollere, om selvforsørgelseskravet er opfyldt. Kon-

trollen vil blive tilrettelagt som led i styrelsernes almindelige kontrolindsats,

f.eks. i forbindelse med behandling af ansøgninger om forlængelse af op-

holdstilladelse og/eller registersamkøring. Det bemærkes, at den periode,

som en opholdstilladelse vil blive bevaret, bl.a. vil afhænge af, hvordan sty-

relserne indretter kontrolindsatsen samt af gyldigheden af udlændingens

pas.

UDKAST

Den foreslåede ordning indebærer, at udlændinge, der bevarer opholdstilla-

delsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle

eller samlever afgår ved døden, vil have en periode på 5 år til at komme på

fode igen, inden der vil blive stillet krav om selvforsørgelse.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der er tale om

en rimelig tidsperiode for en udlænding til at skabe sig en selvstændig til-

værelse efter samlivsophævelsen eller den herboendes død.

Modtagelsen af ydelser efter anden lovgivning end lov om aktiv socialpoli-

tik, f.eks. boligsikring eller børne- og ungeydelse, har ikke betydning for

forslaget.

Det foreslås, at kravet om selvforsørgelse efter 5 år alene vil skulle gælde

for udlændinge, der fra og med lovens ikrafttræden den 1. juli 2025 bevarer

opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende

ægtefælle eller samlever afgår ved døden, eller, for tredjelandsstatsborgere

med tidligere opholdsret efter EU-reglerne, meddeles opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 c, stk. 1, pga. vold m.v. eller i forbindelse med, at den

herboende ægtefælle eller samlever afgår ved døden, jf. lovforslagets § 4,

stk. 4, og bemærkningerne hertil.

2.1.2.3. Samspillet mellem udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, og

øvrige regler om bevarelse af opholdstilladelse

Som det fremgår af pkt. 2.1.2.2, foreslås det, at en opholdstilladelse, der er

bevaret efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller

§ 19 a, stk. 2, 3. pkt., som udgangspunkt vil skulle inddrages eller nægtes

forlænget, hvis den pågældende efter 5 år modtager ydelser efter lov om

aktiv social politik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af min-

dre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse). En

opholdstilladelse, der bevares med henvisning til udlændingelovens § 26,

stk. 1, eller internationale forpligtelser, er derimod ikke betinget af et sådant

selvforsørgelseskrav.

Udlændingestyrelsen vil ved sagsbehandlingen derfor skulle tage højde for,

at der kan være tilfælde, hvor en udlænding ikke alene kan bevare sin op-

holdstilladelse som følge af overgreb, misbrug eller anden overlast m.v.,

herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at den herboende

ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, men også som følge af udlæn-

dingelovens § 26, stk. 1, eller Danmarks internationale forpligtelser.

UDKAST

I en sag, hvor Udlændingestyrelsen finder, at en opholdstilladelse kan beva-

res med henvisning til § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a,

stk. 2, 3. pkt., vil styrelsen således samtidig skulle foretage en konkret og

individuel vurdering af, om udlændingen vil få en bedre retsstilling, hvis

vedkommendes opholdstilladelse også kan bevares med henvisning til ud-

lændingelovens § 26, stk. 1, eller Danmarks internationale forpligtelser. Det

vil efter omstændighederne kunne være tilfældet, hvis en voldsramt udlæn-

ding har opnået en stærk tilknytning til Danmark, f.eks. på baggrund af et

langvarigt ophold her i landet, fast tilknytning til arbejdsmarkedet og gode

sprogkundskaber. Det afgørende vil således være, om de omstændigheder,

som kan begrunde, at opholdstilladelsen bevares med henvisning til udlæn-

dingelovens § 26 eller internationale forpligtelser, må antages ikke at ændre

sig. I sådanne tilfælde må det lægges til grund, at udlændingen vil få en

bedre retsstilling, end hvis opholdstilladelsen bevares med henvisning til §

19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., der indebærer

et krav om selvforsørgelse efter 5 år, jf. de foreslåede bestemmelser i lov-

forslagets § 19, stk. 7, 3. pkt., § 19, stk. 8, 3. pkt., og § 19 c, stk. 1.

Bevares en opholdstilladelse med henvisning til § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19,

stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., vil Udlændingestyrelsen skulle

vejlede udlændingen om, at opholdstilladelsen vil blive inddraget eller næg-

tet forlænget, hvis den pågældende efter 5 år modtager hjælp efter lov om

aktiv social politik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af min-

dre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse),

medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller udlændingelovens §

26 – for udlændinge med opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt

ophold – kan begrunde, at den pågældende på trods af modtagelsen af hjælp

skal bevare opholdstilladelsen i Danmark, og at dette eksempelvis kan være

tilfældet, hvis udlændingen har forældremyndighed over mindreårige børn

med selvstændig tilknytning til Danmark eller samvær med mindreårige

børn her i landet.

I en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder,

at en opholdstilladelse ikke skal inddrages, jf. de foreslåede ændringer af §

19, stk. 7, 1. pkt., og § 19, stk. 8, 1. pkt., vil styrelsen ikke skulle vurdere,

om udlændingens opholdstilladelse også kan bevares med henvisning til ud-

lændingelovens § 26, stk. 1. Det skyldes, at en udlænding med opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, altid vil

blive stillet bedre, hvis vedkommendes opholdstilladelse kan bevares med

henvisning til de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19,

UDKAST

stk. 8, 1. pkt., da en opholdstilladelse, der bevares med henvisning til § 26,

ikke kan forlænges.

Bevares en opholdstilladelse med henvisning til § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19,

stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., vil Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration skulle vejlede udlændingen om, at opholdstilladel-

sen vil kunne blive inddraget eller nægtet forlænget, hvis den pågældende

efter 5 år modtager hjælp efter lov om aktiv social politik (bortset fra hjælp

i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke

er direkte relateret til forsørgelse). Styrelsen for International Rekruttering

og Integration vil i den forbindelse endvidere skulle vejlede om, at udlæn-

dingen efter omstændighederne på trods af modtagelsen af hjælp efter lov

om aktiv social politik vil kunne bevare eller få en ny opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (om ganske særlige grunde), hvis udlændin-

gelovens § 26, stk. 1, eller internationale forpligtelser kan begrunde det (af-

hængig af den pågældendes opholdsgrundlag og om der er tale om en ind-

dragelse eller en forlængelsessag).

2.1.2.4. Forslag om yderligere tilpasninger m.v.

De foreslåede ændringer af voldsbestemmelsen i udlændingelovens § 19,

stk. 7, medfører behov for en række tilpasninger af de gældende regler for

opholdstilladelse til udenlandske arbejdstagere og studerende samt disses

medfølgende familiemedlemmer. Det skyldes, at der er situationer, hvor for-

hold knyttet til det medfølgende familiemedlem kan have betydning for, om

den udenlandske arbejdstager eller studerende kan bevare sin opholdstilla-

delse, ligesom der er situationer, hvor forhold knyttet til den udenlandske

arbejdstagers arbejdsplads kan have betydning for, om det medfølgende fa-

miliemedlem kan bevare opholdstilladelsen. For at sikre, at ægtefæl-

lerne/samleverne ikke påvirker hinandens ret til ophold i Danmark, når par-

ret har ophævet samlivet, og det medfølgende familiemedlem har bevaret

sin opholdstilladelse pga. vold m.v., foreslås det derfor at justere de bestem-

melser i udlændingeloven, der har betydning herfor.

Det foreslås således for det første, at en udenlandsk arbejdstagers opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2 og 3, og en udenlandsk ph.d.-

studerendes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, nr. 1, ikke

– som det følger af de gældende regler, jf. pkt. 2.1.1.4 – skal kunne inddra-

ges eller nægtes forlænget, hvis et medfølgende familiemedlem modtager

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik efter at have bevaret sin opholdstilla-

delse som følge af vold m.v. (og samlivet derfor er ophævet). I forlængelse

UDKAST

heraf foreslås det for det andet, at en opholdstilladelse som medfølgende

familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager eller ph.d.-studerende, der er

bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., ikke skal kunne inddrages eller

nægtes forlænget, hvis den udenlandske arbejdstager eller ph.d.-studerende

modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til de foreslå-

ede bestemmelser i § 19, stk. 1, nr. 11, 2. og 3. pkt., og § 19 c, stk. 1 og 3.

Det foreslås for det tredje, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens §

9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager

ikke – som det følger af de gældende regler, jf. pkt. 2.1.1.4 – skal kunne

inddrages eller nægtes forlænget, hvis den pågældende efter at have bevaret

sin opholdstilladelse som følge af vold m.v. (og samlivet derfor er ophævet)

uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som den

udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng

til denne virksomhed. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlæn-

dingelovens § 19, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., og § 19 c, stk. 4.

Ud over, at der er situationer, hvor ægtefællerne/samlevernes forhold kan

påvirke hinandens ret til ophold i Danmark, er en opholdstilladelse som

medfølgende barn til en udenlandsk arbejdstager eller studerende eller til en

udlandsdansker som nævnt i pkt. 2.1.1.4 betinget af, at barnet bor på fælles

bopæl med arbejdstageren, den studerende eller udlandsdanskeren.

For at sikre, at et eksempelvis et medfølgende barn ikke pga. bopælskravet

er nødt til at blive boende hos en udenlandsk arbejdstager eller studerende

eller hos en udlandsdansker, der har udøvet vold m.v. mod et andet medføl-

gende familiemedlem og eventuelt mod barnet, og for at sikre, at et medføl-

gende barn ikke får inddraget opholdstilladelsen, fordi en udenlandsk ar-

bejdstager eller studerende eller udlandsdansker afgår ved døden, foreslås

det for det fjerde, at et familiemedlems opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1

eller 2, eller § 9 n, stk. 1 (f.eks. et medfølgende mindreårigt barn), ikke skal

kunne inddrages eller nægtes forlænget, uanset at barnet ikke længere bor

sammen med den udenlandske arbejdstager eller studerende eller udlands-

danskeren, hvis barnet bor sammen med et andet familiemedlem, hvis op-

holdstilladelse er forlænget eller undladt inddraget som følge af vold m.v.,

eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået

ved døden. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens

§ 19, stk. 1, nr. 18, 2. pkt.

Det foreslås endelig, at de betingelser der blev stillet ved meddelelse af en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, § 9

UDKAST

m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, som er undladt inddraget

efter § 19, stk. 7, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 c,

stk. 1, 1. pkt., vil skulle gælde, hvis samlivet på fælles bopæl genoptages,

medmindre ganske særlige grunde taler derimod. Der henvises til den fore-

slåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 9.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der har bevaret opholdstilladelsen

pga. vold m.v., og som efterfølgende genoptager samlivet med sin ægtefælle

eller samlever på ny vil skulle opfylde de betingelser, der blev stillet, da

udlændingen blev meddelt opholdstilladelse.

Forslaget indebærer endvidere, at dette dog ikke vil gælde, hvis særlige

grunde taler derimod. Det kan f.eks. være, hvis der siden meddelelsen af en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (familiesammen-

føring), er opstået sådanne omstændigheder, som ville betyde, at kravet ville

blive fraveget, hvis opholdstilladelsen skulle meddeles på ny. Det kan ek-

sempelvis være, hvis den herboende ægtefælle er blevet alvorligt syg og

ikke kan henvises til at udøve familielivet med udlændingen i et andet land,

og opholdstilladelsen efter § 9, stk. 1, nr. 1, oprindeligt var betinget af, at

parret ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrations-

loven, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, eller boligkravet, jf. § 9, stk. 6.

En udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.

1, i forlængelse af en ophørt opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens

§ 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, og som genoptager samlivet på

fælles bopæl med unionsborgeren, vil skulle have opholdstilladelsen efter §

9 c, stk. 1, inddraget eller nægtet forlænget. Den pågældende må herefter

søge om opholdsret efter EU-reglerne, hvorefter den pågældende vil blive

omfattet af de krav til opholdsret, der gælder for familiemedlemmer efter

EU-reglerne, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 10 og §§ 12-15.

2.2. Statsudsendte og medfølgende familie undtages fra bortfaldsreglerne

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Bortfald af opholdstilladelse og dispensation fra bortfald

Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når ud-

lændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere,

når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden

UDKAST

følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulig-

hed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i

landet, eller er udlændingen meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, bort-

falder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden

for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum

medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i

stedet herfor.

Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses

for at være bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. En sådan dispensa-

tion kan gives både før og efter udrejsen af Danmark. Ansøgningen skal

indgives til den myndighed, der har meddelt opholdstilladelsen, dvs. Ud-

lændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion. En ansøgning om forlængelse af dispensation fra bortfald skal indgives

inden udløbet af den meddelte dispensationsperiode.

Det er en betingelse for at få dispensation fra bortfald, at udlandsopholdet

har et velbegrundet formål, og at dette er dokumenteret. Et velbegrundet

formål kan f.eks. være ansøgerens eller ansøgerens ægtefælles eller faste

samlevers udstationering eller udsendelse for en dansk myndighed eller for

en organisation, forening eller virksomhed.

Hvis det kan lægges til grund, at udlandsopholdet har et velbegrundet for-

mål, og dette er dokumenteret, foretager Udlændingestyrelsen eller Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration en konkret vurdering af,

om der kan meddeles dispensation fra bortfald og i givet fald den tidsmæs-

sige udstrækning heraf. I denne vurdering indgår bl.a. varigheden af ud-

landsopholdet og oplysninger om udlændingens tilknytning til Danmark,

herunder længden af det hidtidige ophold her i landet.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion giver dispensation i op til fire år, og der er mulighed for forlængelse af

dispensationen bl.a. i forbindelse med en ansøgers eller ansøgers ægtefælles

eller faste samlevers udstationering eller udsendelse for en dansk myndig-

hed eller for en organisation, forening eller virksomhed.

Der gælder en særlig dispensationspraksis for familiesammenførte til stats-

udsendte. Uanset varigheden af udlændingens hidtidige ophold i Danmark

og tilknytning til Danmark i øvrigt får en udlænding, hvis ægtefælle udsen-

UDKAST

des for den danske stat, således dispensation for hele den ansøgte og doku-

menterede periode. Dispensationsperioden kan forlænges, så længe udsen-

delsen varer og kan dokumenteres.

Familiesammenførte til alle statsansatte, der udsendes til at skulle varetage

en stilling i udlandet på den danske stats vegne, er omfattet af den særlige

dispensationspraksis. Det drejer sig blandt andre om familiesammenførte til

ansatte i Udenrigsministeriet, der udsendes til de danske repræsentationer i

udlandet, DANIDA-rådgivere, der udsendes til udlandet og er ansat af

Udenrigsministeriet eller andre dele af staten, og statsansatte, der har fået en

sekunderet stilling i en EU-institution og fortsat har ansættelseskontrakt

med det ministerium, de er ansat i. At stillingen er sekunderet betyder, at

medlemsstaten finansierer stillingen. Danmark finansierer især sekunderede

stillinger inden for EU, FN-systemet, Verdensbanken og de multilaterale

udviklingsbanker og OSCE.

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion meddeler dispensation fra bortfald af en opholdstilladelse i 1 måned ud

over en dokumenteret ansættelses- eller udsendelsesperiode eller i forbin-

delse med studieophold i udlandet. Indrejsefristen kan efter en konkret vur-

dering udsættes.

2.2.1.2. Visse udlændinge på erhvervs - og studieområdet, der er

undtaget fra bortfaldsreglerne

Udlændingelovens § 17, stk. 5, indeholder en regel om, at visse udlændinge

på erhvervs- og studieområdet er undtaget fra bortfaldsreglerne.

Efter bestemmelsen finder udlændingelovens § 17, stk. 1, ikke anvendelse

for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14, og stk.

3, § 9 i, stk. 1, hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse med henblik

på at følge fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Ma-

ster, § 9 i, stk. 2, § 9 m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknyt-

ning til en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,

nr. 4 og 14, og § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning

til en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, jf. §

17, stk. 5, 1. pkt. Endvidere finder udlændingelovens § 17, stk. 1, ikke an-

vendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9

n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding,

der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholds-

tilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller 14, eller § 9 i, stk. 2, og EU-reglerne

UDKAST

tilsiger det, jf. § 17, stk. 5, 2. pkt. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse

for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, hvis udlændingen

har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der har været etable-

ret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,

nr. 4 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Det betyder, at udlændingelovens § 17, stk. 1, om bortfald af opholdstilla-

delse ikke gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. forsker-

ordningen eller fast track-ordningen og udlændinge med opholdstilladelse

som ph.d.-studerende samt disse gruppers medfølgende familie. Endvidere

finder udlændingelovens § 17, stk. 1, ikke anvendelse på udlændinge, der

har opholdstilladelse som medfølgende familie til hjemvendte udlandsdan-

skere, som ville kunne opnå opholdstilladelse efter forskerordningen eller

fast track-ordningen, hvis den pågældende havde været udlænding.

Blandt andre udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse på baggrund af

ansættelse i en virksomhed, der er certificeret efter fast track-ordningen, og

hvor lønnen opfylder krav til et mindstebeløb mv., jf. § 9 a, stk. 2, nr. 14,

litra a og e, er således undtaget fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse,

jf. § 17, stk.5. Det samme gælder udlændingens medfølgende familie.

En virksomhed kan certificeres, hvis virksomheden lever op til nogle krav.

Bl.a. skal virksomheden være omfattet af en kollektiv overenskomst eller

erklære på tro og love, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vil-

kår, have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark og på tidspunktet for certifi-

ceringen ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt eller have et straks-

påbud fra Arbejdstilsynet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 18.

En lang række virksomheder er certificeret til at ansætte udenlandsk arbejds-

kraft under fast track-ordningen. Der er på www.nyidanmark.dk en liste

over samtlige certificerede virksomheder.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Udenrigsministeriet har oplyst, at statsudsendte med medfølgende uden-

landsk familie oplever problemer som følge af reglerne om bortfald af op-

holdstilladelse i forbindelse med udsendelse til udlandet. Det er Udenrigs-

ministeriets erfaring, at usikkerheden i forhold til, om udenlandske medføl-

gende partners opholdstilladelse bortfalder ved længerevarende ophold i ud-

UDKAST

landet, påvirker Udenrigsministeriets muligheder for at besætte poster i ud-

landet. Det er i den forbindelse et problem, at dispensation fra bortfald af

opholdstilladelse er tidsbegrænset, og at der skal søges, når den udsendte

skifter post. Det betyder, at ansættelse i Udenrigsministeriet med forflyttel-

sespligt er behæftet med usikkerhed i forhold til medfølgende udenlandske

partneres opholdsgrundlag i Danmark. Konsekvensen af dette kan være, at

statsansatte enten ikke søger stillinger i udetjenesten, eller at Udenrigsmini-

steriet skal hjemkalde en statsudsendt, fordi vedkommendes udenlandske

ægtefælle ellers vil miste sin opholdstilladelse.

At veksle mellem stillinger i Udenrigsministeriets hjemmetjeneste og tjene-

ste i udlandet, herunder på de danske repræsentationer i udlandet, dvs. am-

bassader mv., og i EU-organisationer eller internationale organisationer, er

en vigtig del af karrieren for en stor del af Udenrigsministeriets medarbej-

dere og helt afgørende for, at Udenrigsministeriet kan varetage sine opgaver

professionelt og effektivt. Disse medarbejdere ansættes derfor typisk med

forflyttelsespligt med henblik på at veksle mellem ude- og hjemmetjeneste,

typisk hver 4-6 år, igennem hele karrieren. Forflyttelsespligten indebærer,

at medarbejderne kan beordres til at lade sig udsende – eller flytte fra én

post i udetjenesten til en anden – uden forudgående ansøgning herom.

Personer, der fastansættes med forflyttelsespligt i Udenrigsministeriet, er ty-

pisk danske statsborgere, der veksler mellem tjeneste i Danmark og tjeneste

i udlandet på de danske repræsentationer mv. Ca. 800 af Udenrigsministeri-

ets medarbejdere har forflyttelsespligt som et vilkår i deres ansættelse og

har flere udeposter gennem deres karriere. Ca. 10 pct. har en udenlandsk

ægtefælle eller fast samlever, der er statsborgere i et tredjeland, dvs. et land

uden for EU/EØS/Schweiz.

Det er Udenrigsministeriets vurdering, at det vil understøtte medarbejdernes

mulighed for at efterleve forflyttelsespligten og dermed bedre varetage Dan-

marks diplomatiske interesser i udlandet, hvis statsudsendtes udenlandske

ægtefæller/samlevere undtages fra bortfaldsreglerne.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en sådan ord-

ning vil være egnet som erstatning for ordningen om, at der skal søges om

dispensation fra bortfald hos udlændingemyndighederne. Ministeriet har

herved lagt vægt på, at denne gruppe i dag er omfattet af den særlige dispen-

sationspraksis i Udlændingestyrelsen, jf. pkt. 2.2.1.1.

UDKAST

Det foreslås derfor, at udlændingelovens § 17, stk. 1, om bortfald af op-

holdstilladelse ved opgivelse af bopæl i Danmark eller længerevarende op-

hold uden for landet ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der har op-

holdt sig uden for landet som statsudsendte, eller for udlændinge, der enten

er familiesammenført til en herboende person eller har opholdstilladelse

som medfølgende familie til en herboende person, og som har opholdt sig

uden for landet i forbindelse med, at den herboende person har været ud-

sendt af staten.

Forslaget vil omfatte alle statsansatte, der udsendes til at skulle varetage en

stilling i udlandet på den danske stats vegne. Forslaget vil dermed omfatte

blandt andre ansatte i Udenrigsministeriet, der udsendes til de danske repræ-

sentationer i udlandet, DANIDA-rådgivere, der udsendes til udlandet og er

ansat af Udenrigsministeriet eller andre dele af staten, og statsansatte, der

har fået en sekunderet stilling i en EU-institution og fortsat har ansættelses-

kontrakt med det ministerium, de er ansat i, samt familiesammenførte eller

medfølgende familie, der har opholdt sig uden for landet i forbindelse med,

at den herboende person har været udsendt af staten. Der vil således være

tale om den gruppe statsudsendte og familiesammenførte hertil, der i dag er

omfattet af den særlige dispensationspraksis i Udlændingestyrelsen, jf. pkt.

2.2.1.1.

Herudover vil statsansatte, der har fået tjenestefri i forbindelse med, at den

pågældende har fået en sekunderet stilling i en international organisation,

også skulle anses for at være statsudsendte og derfor omfattet af forslaget.

Statsansatte, der har fået tjenestefri i forbindelse med, at den pågældende er

ansat direkte ved en international organisation, og som ikke betragtes som

statsudsendte i Udenrigsministeriets interne system, vil derimod ikke være

omfattet af den foreslåede undtagelse fra bortfaldsreglerne.

Forslaget vil betyde, at udlændinge, der udsendes af staten, familiesammen-

førte eller medfølgende familie til statsudsendte og medfølgende familie til

hjemvendende udlandsdanskere, der udsendes af staten, ikke vil behøve at

ansøge om dispensation fra bortfald af deres opholdstilladelse i forbindelse

med statsudsendelsen. Det vil i stedet følge direkte af loven, at deres op-

holdstilladelse ikke bortfalder, selvom de opgiver deres bopæl i Danmark

eller opholder sig i længere tid uden for Danmark.

UDKAST

Hvis udlændingens opholdstilladelse udløber under udlandsopholdet, vil ud-

lændingen som i dag skulle søge om forlængelse af opholdstilladelsen under

udlandsopholdet.

Det foreslås også, at de pågældende udlændinge vil skulle indrejse i Dan-

mark senest 1 måned efter statsudsendelsens ophør for ikke at være omfattet

af bortfaldsreglerne i udlændingelovens § 17, stk. 1. Herved vil de pågæl-

dende blive stillet som i dag, hvor der meddeles dispensation fra bortfald af

opholdstilladelsen i 1 måned ud over udsendelsesperioden. Endvidere vil

indrejsefristen som i dag efter ansøgning kunne udsættes efter en konkret

vurdering.

Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk

blive vejledt om, at en opholdstilladelse ikke bortfalder, hvis udlandsophol-

det beror på udsendelse af staten. Der vil endvidere blive vejledt om, at ud-

lændingen i forbindelse med genindrejse i Danmark og af hensyn til indrej-

sekontrollen, når udlændingen ankommer fra et land uden for Schengenom-

rådet, bør medbringe dokumentation for statsudsendelsen. Der vil i den for-

bindelse blive vejledt om konsekvenserne af manglende dokumentation,

herunder at det kan medføre, at udlændingen ikke kan tillades indrejse. En-

delig vil der blive vejledt om, at udlændingen for ikke at være omfattet af

de almindelige bortfaldsregler skal vende tilbage til Danmark senest 1 må-

ned efter statsudsendelsens ophør. Udenrigsministeriet vil vejlede personer,

der udsendes af staten, på tilsvarende måde.

Der henvises til § 1, nr. 15.

2.3. Familiesammenføring i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

2.3.1. Gældende ret

Unionsborgerskabet og de dertil knyttede rettigheder er reguleret i TEUF

artikel 20. Unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsbor-

gerskab og giver medlemsstaternes statsborgere en række rettigheder, her-

under retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at det i visse særlige situationer

vil være i strid med TEUF artikel 20 at nægte opholdsret til en tredjelands-

statsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, der opholder sig i sin

egen medlemsstat. Det drejer sig nærmere bestemt om situationer, hvor der

UDKAST

mellem tredjelandsstatsborgeren og unionsborgeren foreligger et afhængig-

hedsforhold af en sådan karakter, at unionsborgeren reelt vil være nødsaget

til at forlade Unionens område som helhed sammen med tredjelandsstats-

borgeren, hvis denne nægtes en opholdsret.

Det er ikke et krav, at unionsborgeren har udøvet retten til fri bevægelighed

for at kunne påberåbe sig TEUF artikel 20 over for sin oprindelsesmedlems-

stat. Denne retspraksis er således en undtagelse til det almindelige udgangs-

punkt om, at EU-retten ikke finder anvendelse i situationer, som kun har

tilknytning til én medlemsstat.

Fraværet af et grænseoverskridende element indebærer, at situationen hver-

ken direkte eller analogt er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familie-

medlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes om-

råde (opholdsdirektivet). Det betyder, at en opholdsret baseret på TEUF ar-

tikel 20 ikke kan betinges af, at kravene i opholdsdirektivet, herunder for-

sørgelseskravet, er opfyldt. Omvendt kan personer, der har opnået en afledt

opholdsret efter TEUF artikel 20, heller ikke støtte ret på opholdsdirektivet,

herunder reglerne om ret til tidsubegrænset ophold, jf. herved dom af 15.

november 2011, sag C-256/11, Dereci m.fl. (herefter Dereci, (C-256/11)),

præmis 57. Se også EU-Kommissionens meddelelse af 22. december 2023,

Vejledning om retten til fri bevægelighed for EU-borgere og deres familie

(EUT C/2023/1392), afsnit 19.

En opholdstilladelse, som hviler på en opholdsret i henhold til TEUF artikel

20, meddeles i dag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om opholdstilladelse

af ganske særlige grunde.

Det bemærkes, at vurderingen af, om det vil være i strid med TEUF artikel

20 at nægte opholdsret til en tredjelandsstatsborger, er en anden end vurde-

ringen efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) om retten til privat- og familieliv.

Det forhold, at betingelserne for en opholdsret efter TEUF artikel 20 ikke er

opfyldt, foregriber således ikke vurderingen af, om der bør meddeles op-

holdsret som følge af EMRK artikel 8, jf. EU-Domstolens dom af 6. decem-

ber 2012 i de forenede sager C-356/11 og C-357/11, O. og S. m.fl. (herefter

O. og S. (C-356/11 og C-357/11)). På samme måde foregriber en vurdering

af beskyttelsen af familielivet efter EMRK artikel 8 ikke vurderingen af en

eventuel opholdsret efter TEUF artikel 20.

UDKAST

Det følger af retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

at EMRK artikel 8 ikke indeholder et retskrav for en udlænding til at bosætte

sig i et bestemt land. Bestemmelsen sikrer således, i modsætning til de til-

fælde, der omfattes af EU-Domstolens retspraksis om opholdsret efter

TEUF artikel 20, ikke en opholdsret i Unionen. Mens man i en konkret sag

vil kunne nå frem til, at et familieliv omfattet af EMRK artikel 8 kan udøves

i tredjelandsfamiliemedlemmets hjemland, vil beskyttelsen af rettigheder ef-

ter TEUF artikel 20 kunne føre til, at det vil være i strid med EU-retten at

nægte tredjelandsfamiliemedlemmet opholdsret i Unionen, hvis betingel-

serne for en opholdsret under henvisning hertil måtte være opfyldt.

En afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 er ifølge EU-Domstolens faste

praksis subsidiær (jf. pkt. 2.3.1.3. nedenfor). Det betyder, at opholdsretten

først bliver relevant, hvis tredjelandsfamiliemedlemmet ikke opfylder de be-

tingelser, der følger af andre regler, herunder nationale regler om familie-

sammenføring, for at opnå en opholdsret i den medlemsstat, hvor unions-

borgeren er statsborger. Det betyder også, at hvis et afslag på opholdstilla-

delse vurderes at være i strid med EMRK artikel 8, vil en opholdstilladelse

skulle meddeles med henvisning til EMRK artikel 8 og ikke med henvisning

til TEUF artikel 20.

2.3.1.1. Anvendelsesområdet for en tredjelandsstatsborgers afledte opholds-

ret efter TEUF artikel 20

Det følger af EU-Domstolens praksis, at en tredjelandsstatsborger undtagel-

sesvis kan aflede en opholdsret af en unionsborger, f.eks. en dansk statsbor-

ger, efter TEUF artikel 20, hvis der mellem den danske statsborger og tred-

jelandsstatsborgeren er et afhængighedsforhold af en sådan karakter, at den

danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens område

sammen med tredjelandsstatsborgeren, hvis den pågældende nægtes en op-

holdsret.

EU-Domstolen har i sin retspraksis løbende taget stilling til anvendelsen af

TEUF artikel 20 i relation til forskellige familiekonstellationer, hvoraf ho-

vedparten vedrører situationer, hvor en tredjelandsstatsborger påberåber sig

en afledt opholdsret på grundlag af et mindreårigt unionsborgerbarn. Fami-

liemedlemmets ret til ophold er en afledt ret, hvilket betyder, at familiemed-

lemmers ret til at opholde sig i Danmark hviler på den danske statsborgers

rettigheder i medfør af unionsborgerskabet.

UDKAST

Første gang EU-Domstolen udtalte sig om TEUF artikel 20 som grundlag

for en afledt opholdsret var ved dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Zam-

brano (herefter Zambrano, (C-34/09)). Det følger af dommen, at unionsbor-

gerskabet i TEUF artikel 20 er til hinder for nationale foranstaltninger, der

har den virkning, at unionsborgere vil blive nødsaget til at forlade Unionens

område og derved reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de

rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere, herunder

retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Dom-

men vedrørte unionsborgerbørn af tredjelandsforældre med ulovligt ophold

i en medlemsstat. EU-Domstolen tog alene stilling til spørgsmålet om en

afledt opholdsret for den tredjelandsforælder, der forsørgede børnene, idet

EU-Domstolen med henvisning til TEUF artikel 20 fastslog, at en tredje-

landsstatsborger, der forsørger sine mindreårige børn, der er unionsborgere,

på den baggrund skal meddeles en opholds- og arbejdstilladelse.

Det er således konsekvenserne for unionsborgeren, der er bærende for en

afledt opholdsret efter TEUF artikel 20.

I EU-Domstolens dom i Dereci, (C-256/11), udtalte EU-Domstolen, at den

omstændighed alene at det for en unionsborger af økonomiske årsager eller

for at bevare familieenheden på Unionens område måtte forekomme ønsk-

værdigt, at dennes tredjelandsfamiliemedlem kan opholde sig sammen med

unionsborgeren på Unionens område, ikke i sig selv er tilstrækkelig til, at

det må antages, at unionsborgeren nødsages til at forlade Unionens område,

hvis en sådan ret ikke meddeles.

I EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sag C-133/15, Chavez Vilchez m.fl.

(herefter Chavez Vilchez, (C-133/15)), blev det for første gang fastslået, at

TEUF artikel 20 også finder anvendelse i situationer, hvor unionsborgerbar-

nets ene forælder er unionsborger og bosat i barnets oprindelsesmedlems-

stat. I dommen udtalte EU-Domstolen, at den omstændighed, at den foræl-

der, der er unionsborger, reelt er i stand til og ønsker at påtage sig det daglige

og faktiske ansvar for barnet alene, herunder den fulde forsørgelse af barnet,

er et relevant forhold, men at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at kunne

konstatere, at der ikke består et afhængighedsforhold mellem tredjelands-

forælderen og barnet af en sådan karakter, at barnet vil være nødsaget til at

forlade Unionens område, hvis tredjelandsforælderen nægtes ret til ophold.

I de nationale sager, der lå til grund for dommen, boede forældrene ikke

sammen, og i ingen af sagerne boede unionsborgerbarnet sammen med uni-

onsborgerforælderen.

UDKAST

I EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-

532/19, XU og QP (herefter XU og QP, (C-451/19 og C-532/19)), blev kri-

terierne i bl.a. Chavez Vilchez, (C-133/15) udbygget og anvendt i en situa-

tion, hvor et unionsborgerbarn bor sammen med både unionsborgerforælde-

ren og tredjelandsforælderen, som er fælles om at varetage den daglige om-

sorg for barnet. Det følger af dommen, at der i en sådan situation er en af-

kræftelig formodning for, at der består et afhængighedsforhold mellem uni-

onsborgerbarnet og tredjelandsforælderen, der kan begrunde en afledt op-

holdsret efter TEUF artikel 20, til trods for at unionsborgerforælderen har

en ubetinget ret til at forblive i medlemsstaten sammen med barnet.

Herudover følger det af dommen, at der i ganske særlige tilfælde vil skulle

meddeles en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 til en mindreårig tred-

jelandsstatsborger, der er søskende til et mindreårigt unionsborgerbarn. I sa-

gen var der tale om en tredjelandsstatsborger med opholdstilladelse i en

medlemsstat, som var forælder til to mindreårige børn, hvoraf det ene var

unionsborger og det andet var tredjelandsstatsborger. I en sådan situation

skal det i henhold til TEUF artikel 20 undersøges, om tredjelandsbarnets

tvungne udrejse reelt vil føre til, at tredjelandsforælderen tvinges til at for-

lade Unionens område som helhed på grund af afhængighedsforholdet mel-

lem dem, og i bekræftende fald om tredjelandsforælderens udrejse ligeledes

reelt kan tvinge tredjelandsforælderens andet barn, der er unionsborger, til

at forlade Unionens område som helhed på grund af afhængighedsforholdet

mellem unionsborgerbarnet og tredjelandsforælderen.

Om end de fleste af EU-Domstolens domme om TEUF artikel 20 vedrører

forholdet mellem en mindreårig unionsborger og en tredjelandsforælder, har

EU-Domstolen i dom af 8. maj 2018 i sag C-82/16, K. A. m.fl. (herefter

K.A., (C-82/16), og i dom af 27. februar 2020 i sag C-836/18, RH (herefter

RH, (C-836/18), fastslået, at det ikke kan udelukkes, at der i ganske særlige

tilfælde vil kunne være tale om, at TEUF artikel 20 også vil være til hinder

for at nægte opholdsret til en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem

til en myndig unionsborger.

EU-Domstolens praksis om afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 kan

både have betydning, hvor en tredjelandsstatsborger ansøger om ret til op-

hold, herunder visum med henblik på indrejse og ophold her i landet, og

hvor der opstår spørgsmål om ophør af den pågældendes hidtidige opholds-

ret her i landet. TEUF artikel 20 er dermed ikke kun relevant i tilfælde, hvor

der indgives en ansøgning om familiesammenføring, men også i sager om

UDKAST

f.eks. (afslag på) forlængelse af en opholdstilladelse, inddragelse eller bort-

fald og i sager om udvisning. TEUF artikel 20 vil endvidere kunne være

relevant i forbindelse med processuelle afgørelser, herunder i tilfælde, hvor

der opstår spørgsmål om, hvorvidt en ansøgning om opholdstilladelse skal

tillades indgivet her i landet på baggrund af Danmarks EU-retlige forplig-

telser, når udlændingen ikke har lovligt ophold i Danmark.

Betingelsen om, at der skal bestå et afhængighedsforhold mellem tredje-

landsstatsborgeren og den danske statsborger, er behandlet under pkt.

2.3.1.2, og betingelsen om, at unionsborgeren skal være nødsaget til at for-

lade Unionens område, er behandlet under pkt. 2.3.1.3.

2.3.1.2. Afhængighedsforholdet mellem tredjelandsstatsborgeren og den

danske statsborger

EU-Domstolen har i flere domme udtalt sig om den vurdering, der skal fo-

retages af det afhængighedsforhold, som er en forudsætning for at meddele

opholdstilladelse efter TEUF artikel 20, og de elementer, der har betydning

for denne vurdering.

Det følger af Chavez Vilchez, (C-133/15), at i tilfælde, hvor unionsborgeren

er et mindreårigt barn, skal bedømmelsen foretages under hensyn til barnets

tarv og baseres på samtlige sagens omstændigheder, herunder barnets alder,

barnets fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæs-

sige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som til den for-

ælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen fra sidst-

nævnte indebærer for barnets ligevægt.

Det følger endvidere af dommen, at i en situation, hvor forældrene ikke lever

sammen, udgør det et relevant forhold, om den forælder, der er unionsbor-

ger, reelt er i stand til og ønsker at påtage sig det daglige og faktiske ansvar

for barnet alene, herunder den fulde forsørgelse af barnet. Dette er dog ikke

i sig selv tilstrækkeligt til at konstatere, at der ikke består et afhængigheds-

forhold mellem tredjelandsforælderen og barnet, som indebærer, at barnet

vil være nødsaget til at forlade Unionen, hvis tredjelandsforælderen nægtes

ret til ophold.

Den følelsesmæssige forsørgelse af barnet indgår således som et centralt

element i vurderingen sammen med graden af økonomisk og retlig forsør-

gelse, jf. dommen i O. og S., (C-356/11 og C357/11).

UDKAST

Det er ikke en betingelse, at der består en biologisk eller retlig forbindelse

mellem unionsborgeren og tredjelandsstatsborgeren, jf. bl.a. dommen i

K.A., (C-82/16). Omvendt er det ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der består

en sådan forbindelse, hvis ikke der foreligger et afhængighedsforhold, jf.

EU-Domstolens dom af 22. juni 2023 i sag C-459/20, Staatssecretaris van

Justitie en Veiligheid, herefter S.J.V., (C-459/20). TEUF artikel 20 vil der-

for også kunne finde anvendelse i situationer, hvor unionsborgeren f.eks. er

tredjelandsstatsborgerens stedbarn, eller på anden måde står i ikke-biologisk

familiemæssig relation til tredjelandsstatsborgeren, forudsat at der består et

afhængighedsforhold mellem dem.

Domspraksis fra før EU-Domstolens dom i XU og QP, (C-451/19 og C-

532/19), vedrører situationer, hvor unionsborgerforælderen er fraværende,

eller hvor der kun er sporadisk kontakt mellem barnet og unionsborgerfor-

ælderen.

Med EU-Domstolens dom i, XU og QP, (C-451/19 og C-532/19), blev der

indført en afkræftelig formodningsregel i de situationer, hvor et mindreårigt

unionsborgerbarn bor sammen med begge sine forældre, dvs. både tredje-

landsforælderen og unionsborgerforælderen, som i det daglige er fælles om

at tage sig af barnet og varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske

forsørgelse af barnet.

Dommen indebærer, at der i en familiesituation, hvor et mindreårigt dansk

barn bor sammen med begge sine forældre, og hvor begge forældre i det

daglige er fælles om at tage sig af barnet, er en formodning for, at tredje-

landsforælderen skal meddeles en afledt opholdsret i medfør af TEUF arti-

kel 20. Denne formodningsregel kan dog afkræftes, hvis der er konkrete for-

hold, der taler imod, at der består et afhængighedsforhold mellem tredje-

landforælderen og barnet.

For så vidt angår afhængighedsforholdet mellem to voksne, følger det af K.

A., (C-82/16), at en voksen unionsborger – i modsætning til et lille barn – i

princippet er i stand til at føre en tilværelse uafhængigt af sine familiemed-

lemmer, og at et afhængighedsforhold mellem voksne, som kan skabe en ret

til en afledt opholdsret i medfør af TEUF artikel 20, alene er muligt i særlige

tilfælde, hvor unionsborgeren, henset til samtlige relevante omstændighe-

der, ikke på nogen måde vil kunne være adskilt fra det familiemedlem, som

den pågældende er afhængig af.

UDKAST

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke retspraksis fra EU-Domstolen,

som forholder sig til, hvornår der konkret kan være tale om en sådan helt

særlig situation, at der mellem myndige personer kan være tale om et af-

hængighedsforhold af en sådan karakter, at det vil være i strid med TEUF

artikel 20 at nægte en tredjelandsstatsborger opholdsret. Ud fra præmisserne

i K.A.-dommen og henset til, at der skal være tale om situationer, hvor uni-

onsborgeren ikke på nogen måde vil kunne være adskilt fra det pågældende

familiemedlem, må det antages, at der vil være tale om et meget snævert

anvendelsesområde, hvor hensyn af f.eks. humanitær karakter gør sig gæl-

dende, f.eks. alvorlig fysisk eller psykisk sygdom eller handicap hos den

danske statsborger.

Retten til ophold efter TEUF artikel 20 gælder som udgangspunkt så længe,

afhængighedsforholdet mellem tredjelandsstatsborgeren og unionsborgeren

består. Det følger af EU-Domstolens dom af 7. september 2022 i sag C-

624/20, E.K. præmis 41, at selvom afhængighedsforholdet (og dermed ret-

ten til ophold) som hovedregel ophører med tiden, kan det strække sig over

en betydelig periode. I forhold til en tredjelandsstatsborger, der er forælder

til et barn, som er unionsborger, kan afhængighedsforholdet strække sig ud

over barnets myndighedsalder, hvis omstændighederne, der begrunder det,

godtgøres.

2.3.1.3. Nødsaget til at forlade eller hindret i at indrejse til Unionens område

Det følger af EU-Domstolens retspraksis i bl.a. Zambrano, (C-34/09) og O.

og S., (C-356/11 og C-357/11), at der kun er tale om en krænkelse af ret-

tigheder i henhold til TEUF artikel 20, hvis den danske statsborger reelt ikke

har andet valg end at forlade Unionens område og udrejse sammen med

tredjelandsstatsborgeren, fordi tredjelandsstatsborgeren nægtes ret til op-

hold.

En opholdsret til familiemedlemmet meddeles således kun, hvis unionsbor-

geren reelt tvinges til at forlade Unionen som helhed.

EU-Domstolens dom af 27. april 2023 i sag C-528/21, M. D. (herefter M.D.,

(C-528/21)), omhandlede en situation, hvor en tredjelandsstatsborger, som

fik inddraget sin opholdstilladelse, også havde en opholdstilladelse i en an-

den medlemsstat. EU-Domstolen fandt, at en unionsborger ikke reelt synes

at være tvunget til at forlade Unionens område som helhed, hvis den tredje-

landsstatsborger, som unionsborgeren er afhængig af, allerede har ret til op-

hold i en anden medlemsstat. EU-Domstolen henviste i sagen til, at der ikke

UDKAST

var noget i sagen, der tydede på, at det var umuligt for tredjelandsstatsbor-

gerens mindreårige barn og samlever, der begge var ungarske statsborgere,

at opholde sig lovligt sammen med tredjelandsstatsborgeren i Slovakiet.

Det følger endvidere af EU-Domstolens dom i RH, (C-836/18), præmis 41

og 42, at en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 er subsidiær og således

principielt først bliver relevant, hvis tredjelandsfamiliemedlemmet ikke op-

fylder de betingelser, der følger af andre regler, herunder af nationale regler

om familiesammenføring, for at opnå en opholdsret i den medlemsstat, hvor

unionsborgeren er statsborger.

Hvis en tredjelandsstatsborger således allerede har en gyldig opholdstilla-

delse eller opholdsret som f.eks. familiesammenført eller på andet grundlag

i Danmark (eller i en anden medlemsstat, jf. ovenfor), er betingelserne for

meddelelse af opholdstilladelse i medfør af TEUF artikel 20 ikke opfyldt,

idet tredjelandsstatsborgeren i den situation ikke vil blive pålagt at udrejse

af Unionen, og dermed tvinges den danske statsborger, der er i et afhængig-

hedsforhold til tredjelandsstatsborgeren, ikke ud af Unionen.

Det forhold, at tredjelandsstatsborgeren potentielt ville kunne opnå en op-

holdsret, hvis den pågældende tog ophold i en anden medlemsstat sammen

med den danske statsborger, kan imidlertid ikke begrunde et afslag på op-

holdsret i Danmark, når betingelserne for en afledt opholdsret efter TEUF

artikel 20 i øvrigt er opfyldt. Den danske statsborger vil således ikke kunne

henvises til at skulle gøre brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden

medlemsstat med henblik på at skabe et opholdsgrundlag for familiemed-

lemmet efter reglerne i direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet). Dette skal

som nævnt under pkt. 2.3.1. ses i sammenhæng med, at det ikke er et krav,

at unionsborgeren har udøvet retten til fri bevægelighed for at kunne påbe-

råbe sig TEUF artikel 20 over for sin oprindelsesmedlemsstat.

Betingelserne for en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 kan være op-

fyldt, selvom den danske statsborger ikke opholder sig i Danmark på ansøg-

ningstidspunktet, forudsat at det kan godtgøres, at den pågældende vil ind-

rejse og opholde sig sammen med tredjelandsstatsborgeren i Danmark.

I EU-Domstolens dom af 22. juni 2023 i S.J.V., (C-459/20) blev det således

fastslået, at i tilfælde hvor der er et afhængighedsforhold mellem et unions-

borgerbarn, som opholder sig i et tredjeland, og dets tredjelandsforælder,

kan et afslag på sidstnævntes ophold i barnets oprindelsesmedlemsstat for-

hindre barnet i at opholde sig eller færdes på Unionens område som helhed,

UDKAST

idet barnet vil være nødsaget til at forblive i tredjelandet hos denne forælder.

Denne konsekvens kan ifølge EU-Domstolen sidestilles med konsekven-

serne af at være nødsaget til at forlade Unionens område som helhed.

2.3.2 Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.

1, nr. 4, som kodificerer EU-Domstolens retspraksis vedrørende afledt op-

holdsret efter TEUF artikel 20.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det vil skabe

større gennemsigtighed i forhold til både borgerne og de retsanvendende

myndigheder, hvis denne retspraksis reguleres i udlændingeloven i tilknyt-

ning til reglerne om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.

1-3.

Med lovforslaget videreføres gældende ret, og der er således tale om en

kodificering af den praksis, der i dag gælder for meddelelse af opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til EU-Dom-

stolens retspraksis om afledt opholdsret efter TEUF artikel 20.

I lovforslaget beskrives rammerne for den afvejning, der skal foretages ved

vurderingen af spørgsmålet om opholdsret til tredjelandsstatsborgere efter

TEUF artikel 20. Beskrivelsen, jf. pkt. 2.3.1.1, der tager udgangspunkt i

EU-Domstolens retspraksis, er ikke udtømmende og bør læses i lyset af den

løbende udvikling på området.

Forslaget vil medføre, at der fremover vil skulle meddeles opholdstilladelse

efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, i til-

fælde, hvor en tredjelandsstatsborger påberåber sig at være omfattet af EU-

Domstolens retspraksis om afledt opholdsret efter TEUF artikel 20.

Udlændingestyrelsen vil fortsat skulle tage stilling til, om der på baggrund

af ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, kan med-

deles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, inden der tages

stilling til opholdstilladelse efter TEUF artikel 20.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse]

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om at statsudsendte, familiesammenførte eller medfølgende fami-

lie til statsudsendte og medfølgende familie til hjemvendende udlandsdan-

skere, der udsendes af staten, undtages fra bortfaldsreglerne i udlændinge-

lovens § 17, stk. 1, vil betyde, at de pågældende ikke vil behøve at ansøge

om dispensation fra bortfald af deres opholdstilladelse i forbindelse med

statsudsendelsen. Det vil følge af loven, at deres opholdstilladelse ikke bort-

falder, selvom de opgiver deres bopæl i Danmark eller opholder sig i læn-

gere tid uden for Danmark.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

[Afsnit 2.1 indeholder ikke EU-retlige aspekter, herunder aspekter i forhold

til den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet ind-

gik den 12. september 1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige

forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre ar-

bejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herun-

der tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til

Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF, og Asso-

cieringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget

inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december

1980.]

Lovforslagets afsnit 2.3 indebærer, at EU-Domstolens retspraksis vedrø-

rende de situationer, hvor Danmark er EU-retligt forpligtet til at meddele

opholdstilladelse til tredjelandsfamiliemedlemmer til danske statsborgere i

henhold til TEUF artikel 20, kodificeres i en ny bestemmelse i udlændinge-

loven.

Opholdstilladelse til udlændinge i henhold til TEUF artikel 20 meddeles i

dag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og den foreslåede bestemmelse

viderefører alene gældende ret. Der henvises til pkt. 2.3 for en nærmere be-

skrivelse heraf.

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar 2025 til den 17.

februar 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesti NU, Am-

nesty International, Asylret, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældre for Asyl,

Beskæftigelsesrådet, Bryd Tavsheden, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,

Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes World-

wide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening,

Danner, DA – Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Rede-

rier, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtnin-

gehjælp Ungdom, Dansk Kvindesamfund, Dansk Landbrug, Dansk Metal,

Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Regioner, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menne-

skerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nationale Integrations-

råd, DI – Dansk Industri, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Doku-

mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Exitcirklen,

FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-

eningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, GLS-A,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal,

HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Univer-

sitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,

International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste,

KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfon-

den), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes

Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kvinderådet,

Kvinfo, Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen

Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen for Voldsramte Kvinder og børn, Landsorganisation af kvindekri-

secentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Sam-

virke, Mødrehjælpen, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed

(tidl. Fredsfonden), PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Bar-

net, RED Rådgivning, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde

Kors, Sex & Samfund, SOS Racisme, Søstre mod vold og kontrol, Trykke-

frihedsselskabet, Udlændingenævnet, United Nations Women, Work-live-

stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-

retlige aspekter.«)

[X]

Nej

[X]

UDKAST

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, i udlændingeloven kan en udlænding som udgangs-

punkt ikke få udstedt visum i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen indgiver

ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag. Dette gælder bl.a. for

udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1,

i henhold til TEUF artikel 20.

Det foreslås i

§ 4 c, stk. 4, nr. 1,

at ændre: »nr. 1 eller 2« til: »nr. 1, 2 eller

4«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i ud-

lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, hvorefter der efter ansøgning skal kunne

gives opholdstilladelse til en udlænding, der er familiemedlem til en dansk

statsborger, hvis der mellem udlændingen og den danske statsborger består

et afhængighedsforhold, der i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde vurderes at være af en sådan karakter, at

den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade den Europæiske

Unions område sammen med udlændingen, hvis denne ikke gives opholds-

tilladelse.

Den foreslåede ændring af § 4 c, stk. 4, nr. 1, indebærer, at reglen om, at en

udlænding som udgangspunkt ikke kan få udstedt visum i 5 år, hvis udlæn-

dingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet

grundlag, jf. herved § 4 c, stk. 3, nr. 3, ikke vil finde anvendelse for udlæn-

dinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i hen-

hold til TEUF artikel 20.

Til nr. 2

Det foreslås i

§ 9, stk. 1, nr. 3, litra e,

at ændre: »ophold.« til: »ophold,«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1,

nr. 3, hvori der foreslås indsat et nyt nummer i udlændingelovens § 9, stk.

Side 54/112

UDKAST

Til nr. 3

Opholdstilladelse i henhold til TEUF artikel 20 meddeles i dag efter ud-

lændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter der efter ansøgning gives opholds-

tilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet

til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets

tarv, taler herfor.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 365 af 6. juni 2002

om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaf-

felse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlin-

gen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilla-

delse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.) og vide-

refører en del af praksis fra den tidligere bestemmelse i udlændingelovens §

9, stk. 2, nr. 4, om ganske særlige grunde samt den tidligere bestemmelse i

udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, om nær familiemæssig tilknytning eller

lignende tilknytning til en herboende.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 1, tager navnlig sigte på tilfælde, hvor det efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til pri-

vatliv og familieliv er nødvendigt at tillade familiesammenføring.

Med

§ 9, stk. 1, nr. 4,

foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives

opholdstilladelse til en udlænding, der er familiemedlem til en dansk stats-

borger, hvis der mellem udlændingen og den danske statsborger består et

afhængighedsforhold, der i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde vurderes at være af en sådan karakter, at den

danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade den Europæiske Uni-

ons område sammen med udlændingen, hvis denne ikke gives opholdstilla-

delse.

Med forslaget videreføres gældende ret. Der er tale om en kodificering af

den praksis, der i dag gælder for meddelelse af opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til EU-Domstolens rets-

praksis om afledt opholdsret efter TEUF artikel 20.

Forslaget indebærer således, at myndighederne fremover vil skulle med-

dele opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse til en udlænding,

der er familiemedlem til en dansk statsborger, hvis der mellem udlændin-

gen og den danske statsborger består et afhængighedsforhold, der i henhold

Side 55/112

UDKAST

til EU-Domstolens retspraksis om afledt opholdsret efter artikel 20 i Trak-

taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), vurderes at være

af en sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at

forlade den Europæiske Unions område som helhed sammen med udlæn-

dingen, hvis opholdstilladelse nægtes. Forslaget indebærer også, at myn-

dighederne fremover vil skulle meddele opholdstilladelse efter den fore-

slåede bestemmelse i tilfælde, hvor der består et sådant afhængighedsfor-

hold mellem et unionsborgerbarn, som opholder sig i et tredjeland, og dets

tredjelandsforælder, når et afslag på sidstnævntes ophold i barnets oprindel-

sesmedlemsstat forhindrer barnet i at opholde sig eller færdes på Unionens

område som helhed, idet barnet vil være nødsaget til at forblive i tredjelan-

det hos denne forælder, jf. herved pkt. 2.3.2.1.

Forslaget indebærer desuden, at myndighederne fremadrettet vil skulle be-

handle ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelser efter den foreslå-

ede bestemmelse. Ved beregningen af, om en udlænding har opnået ret til

tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 1, indgår udlændingens tid-

ligere opholdsperioder på grundlag af opholdstilladelse meddelt og forlæn-

get efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henvisning til TEUF artikel

20, såvel som opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr.

For at en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse kan meddeles,

skal myndighederne i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis

foretage en konkret og individuel vurdering af, om der foreligger et afhæn-

gighedsforhold mellem tredjelandsstatsborgeren og en dansk statsborger,

som er af en sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil være nødsaget

til at forlade Unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren, hvis

en opholdsret nægtes.

EU-Domstolens praksis om afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 kan

både have betydning, hvor et tredjelandsfamiliemedlem ansøger om ret til

ophold, herunder visum med henblik på indrejse og ophold her i landet, og

hvor der opstår spørgsmål om ophør af den pågældendes opholdsret. TEUF

artikel 20 er dermed ikke kun relevant i tilfælde, hvor der indgives en an-

søgning om familiesammenføring, men også i sager om f.eks. (afslag på)

forlængelse af en opholdstilladelse, inddragelse eller bortfald eller i sager

om udvisning.

Side 56/112

UDKAST

TEUF artikel 20 vil endvidere kunne være relevant i forbindelse med pro-

cessuelle afgørelser. EU-Domstolen har således i RH, (C-836/18)fastslået,

at processuelle regler i medlemsstaterne ikke må bringe den effektive virk-

ning af TEUF artikel 20 i fare, f.eks. ved at tredjelandsstatsborgeren eller

den danske statsborger forhindres i at fremlægge de forhold, som gør det

muligt at bedømme, om der består et afhængighedsforhold mellem dem.

Selv om det i princippet påhviler tredjelandsstatsforælderen at fremlægge

de forhold, som kan påvise, at den pågældende kan aflede en opholdsret af

TEUF artikel 20, navnlig de forhold, som i tilfælde af et afslag på opholds-

tilladelse godtgør, jf. herved også udlændingelovens § 40, at barnet ville

blive nødsaget til at forlade Unionens område, skal de nationale myndighe-

der imidlertid inden for rammerne af bedømmelsen af de betingelser, der er

nødvendige for, at tredjelandsstatsborgeren kan få tildelt en sådan ret til op-

hold, sørge for, at anvendelsen af en national lovgivning vedrørende bevis-

byrde ikke fører til en krænkelse af TEUF artikel 20, jf. Chavez Vilchez, (C-

133/15).

Hvis der i en sag foreligger oplysninger, som med en vis styrke kan indikere

tilstedeværelsen af et særligt afhængighedsforhold mellem en dansk stats-

borger og en tredjelandsstatsborger, vil myndighederne efter omstændighe-

derne i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper

skulle oplyse sagen yderligere ved at foretage eventuelle nødvendige under-

søgelser på grundlag af de forhold, som parterne har fremlagt. I sager om

børn vil der eksempelvis kunne være behov for at indhente oplysninger fra

offentlige myndigheder vedrørende barnets familiemæssige situation.

Det følger endvidere af EU-Domstolens retspraksis, at en tredjelandsstats-

borger har ret til at indgive en ansøgning om opholdstilladelse eller forlæn-

gelse af en opholdstilladelse efter TEUF artikel 20, selvom tredjelands-

statsborgeren ikke har lovligt ophold her i landet, har fået fastsat en udrej-

sefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behand-

ling, og uanset om vedkommende opholder sig i eller uden for landet.

Indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede be-

stemmelse er som hidtil ikke forbundet med et gebyr, jf. udlændingelovens

§ 9 h, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ikke betales gebyr for indgivelse af

ansøgning, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne til-

siger det.

Side 57/112

UDKAST

Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er primært tilfælde,

hvor en tredjelandsforælder ansøger om at få anerkendt en afledt opholdsret

efter TEUF artikel 20 under henvisning til sit mindreårige barn, som er

dansk statsborger. Det kan dog ikke udelukkes, at der i ganske særlige til-

fælde vil skulle meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestem-

melse til en myndig tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til

en myndig dansk statsborger. Det er relevant i særlige tilfælde, hvor den

myndige danske statsborger ikke på nogen måde vil kunne være adskilt fra

det familiemedlem, som den pågældende er afhængig af, idet en voksen per-

son – i modsætning til et lille barn – i princippet er i stand til at føre en

tilværelse uafhængigt af sine familiemedlemmer, jf. herved K.A., (C-82/16),

og RH, (C-836/18).

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vil der eksempel-

vis kunne være behov for at foretage en vurdering af, om der i henhold til

TEUF artikel 20 skal meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede be-

stemmelse, selvom begge parter er myndige, i situationer, hvor ganske sær-

lige omstændigheder af humanitær karakter gør sig gældende, f.eks. alvorlig

fysisk eller psykisk sygdom eller handicap hos den danske statsborger, som

samtidig befinder sig i et kvalificeret følelsesmæssigt eller praktisk afhæn-

gighedsforhold til tredjelandsfamiliemedlemmet, f.eks. fordi familiemed-

lemmet varetager en essentiel forsørgelses-, pleje- eller omsorgsfunktion i

forhold til den danske statsborger.

I situationer, hvor et afslag på opholdstilladelse vurderes at være i strid med

f.eks. EMRK artikel 8 eller andre internationale forpligtelser, meddeles op-

holdstilladelse med henvisning hertil, jf. § 9 c, stk. 1, og ikke med henvis-

ning til TEUF artikel 20, jf. den subsidiær karakter af opholdsretten efter

TEUF artikel 20. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,

pkt. 2.3.1.3. og nærmere herom nedenfor.

Herudover vil der i ganske særlige tilfælde skulle meddeles opholdstilla-

delse efter den foreslåede bestemmelse til en mindreårig tredjelandsstats-

borger, der er i familie med en mindreårig dansk statsborger, jf. XU og QP,

(C-451/19 og C-532/19). Det er tilfældet, hvis et afslag på opholdstilladelse

til den mindreårige tredjelandsstatsborger indebærer, at tredjelandsbarnets

mindreårige familiemedlem, der er dansk statsborger (f.eks. en halvsø-

skende), reelt tvinges til at forlade Unionen, fordi begge børn er afhængige

af den samme tredjelandsstatsborger (f.eks. en fælles forælder), som vil

Side 58/112

UDKAST

være nødsaget til at ledsage tredjelandsbarnet ved dennes udrejse, og som

følge heraf må tage det danske barn med sig.

Ved vurderingen af om der består et afhængighedsforhold, som giver ret til

ophold efter TEUF artikel 20, skal myndighederne tage hensyn til situatio-

nen, således som den foreligger på det tidspunkt, hvor de skal træffe afgø-

relse. Samtidig påhviler det den relevante klageinstans at tage hensyn til de

faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter myndighedernes afgørelse, jf.

herved S.J.V., (C-459/20).

I vurderingen udgør graden af økonomisk, retlig og følelsesmæssig forsør-

gelse et centralt element, jf. EU-Domstolens dom i O. og S., (C-356/11 og

C-357/11).

Det er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt for at kunne aflede en opholds-

ret efter TEUF artikel 20, at det af økonomiske årsager eller for at bevare

familieenheden på Unionens område forekommer ønskværdigt, at familie-

medlemmet kan opholde sig sammen med unionsborgeren i medlemsstaten,

jf. EU-Domstolens dom i sag Dereci, (C-256/11).

Det er ikke en betingelse, at der består en biologisk eller retlig forbindelse

mellem unionsborgeren og tredjelandsstatsborgeren. Omvendt er det heller

ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der består en sådan forbindelse, hvis ikke der

foreligger et afhængighedsforhold, jf. herved S.J.V., (C-459/20). . TEUF ar-

tikel 20 vil derfor også kunne finde anvendelse i situationer, hvor unions-

borgeren f.eks. er tredjelandsstatsborgerens stedbarn eller på anden måde

står i ikke-biologisk relation til tredjelandsstatsborgeren, hvis der består et

afhængighedsforhold mellem dem.

I tilfælde hvor den danske statsborger er et mindreårigt barn, skal bedøm-

melsen af, om der skal meddeles opholdstilladelse i medfør af TEUF artikel

20, foretages under hensyn til bl.a. barnets tarv, herunder barnets alder, bar-

nets fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige

tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som til den forælder,

der er tredjelandsstatsborger, og den risiko som adskillelsen fra sidstnævnte

indebærer for barnets ligevægt, jf. EU-Domstolen dom i Chavez Vilchez,

(C-133/15) . Det er ikke afgørende, om forældrene til det mindreårige dan-

ske barn er skilt, gift eller samlevede. Det fremgår af dommen, at det for-

hold, at den anden forælder, der er unionsborger, reelt er i stand til og ønsker

at påtage sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene, herunder den

Side 59/112

UDKAST

fulde forsørgelse, er et relevant forhold, men at det er ikke i sig selv tilstræk-

keligt til at konstatere, at der ikke består et afhængighedsforhold mellem den

forælder, som er tredjelandsstatsborger, og barnet.

Det er desuden ikke afgørende, at den forælder, der er tredjelandsstatsbor-

ger, i en given periode ikke har påtaget sig den daglige omsorg for det på-

gældende barn, og at der som følge heraf ikke bestod et afhængighedsfor-

hold mellem barnet og tredjelandsforælderen i denne periode, da tredje-

landsforælderen på det tidspunkt, hvor myndighederne skal træffe afgørelse,

kan have påtaget sig ansvaret og omsorgen for barnet på en måde, der inde-

bærer, at det nødvendige afhængighedsforhold består på afgørelsestidspunk-

tet, jf. EU-Domstolens dom i S.J.V., (C-459/20). .

I en familiesituation, hvor et mindreårigt dansk barn bor sammen med begge

sine forældre, og hvor begge forældre i det daglige er fælles om at tage sig

af barnet, gælder der en afkræftelig formodning for, at der er et afhængig-

hedsforhold mellem barnet og dennes tredjelandsforælder. Det indebærer,

at der i sådanne situationer som udgangspunkt skal meddeles opholdstilla-

delse til tredjelandsforælderen i medfør af den foreslåede bestemmelse, jf.

herved EU-Domstolens dom i XU og QP,(C-451/19 og C-532/19). Denne

formodningsregel kan dog afkræftes, hvis der konkret er forhold, der taler

imod, at der består et afhængighedsforhold mellem tredjelandsforælderen

og barnet.

Det er vurderingen, at det er afgørende for, om der kan formodes at være et

afhængighedsforhold, at der er tale om faktisk udøvelse af et reelt og stabilt

familieliv.

I vurderingen heraf skal varigheden af familielivet, herunder navnlig den

periode hvor tredjelandsforælderen har boet sammen med barnet og barnets

anden forælder, indgå med betydelig vægt. Et helt kortvarigt samliv vil som

udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at skabe en formodning for, at der

foreligger et afhængighedsforhold af en karakter, som kan danne grundlag

for meddelelse af en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse. Det

vil dog i alle tilfælde bero på en konkret og samlet vurdering af omstændig-

hederne i hver enkelt sag, om det er tilfældet. Det forhold, at der eksempel-

vis er tale om et nyfødt barn, og at familielivet med det nyfødte barn som

følge heraf faktuelt har været kortvarigt, eller at den ene forælder arbejder i

et andet land og derfor pendler, eller at størstedelen af familielivet er udøvet

i et land uden for Unionens område, kan ikke føre til, at opholdstilladelse

Side 60/112

UDKAST

efter den foreslåede bestemmelse nægtes, hvis der i øvrigt er tale om et reelt

og stabilt familieliv.

Bevisbyrden for, at der består en ret til ophold efter TEUF artikel 20, påhvi-

ler i almindelighed den, som ønsker at påberåbe sig en sådan ret, jf. bl.a.

EU-Domstolens dom i Chavez-Vilchez, (C-133/15).

Når der er tale om en familiesituation, hvor et mindreårigt dansk barn bor

sammen med begge sine forældre, vil det imidlertid være myndighederne,

der i praksis skal afkræfte formodningen for, at der foreligger et afhængig-

hedsforhold, som giver ret til ophold efter den foreslåede bestemmelse.

Retten til ophold efter den foreslåede bestemmelse gælder som udgangs-

punkt så længe, afhængighedsforholdet mellem tredjelandsstatsborgeren og

den danske statsborger består. I tilfælde, hvor der er tale om et mindreårigt

dansk barn, vil afhængighedsforholdet, og dermed retten til ophold efter den

foreslåede bestemmelse, som det klare udgangspunkt ophøre, når barnet når

myndighedsalderen, medmindre det godtgøres, at omstændighederne, der

begrunder afhængighedsforholdet i den konkrete situation, fortsat består.

Dette skal ses i sammenhæng med, at et afhængighedsforhold mellem

voksne i henhold til TEUF artikel 20 alene anerkendes i særlige situationer.

Det må derfor antages, at et afhængighedsforhold i henhold til TEUF artikel

20 ud over myndighedsalderen har undtagelsens karakter.

Ud over eksistensen af et afhængighedsforhold er det en betingelse for, at

der kan meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, at den

danske statsborger reelt ikke har andet valg end at forlade Unionen og ud-

rejse sammen med tredjelandsstatsborgeren, hvis opholdstilladelse nægtes.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det på bag-

grund af dommen i M.D., (C-528/21) og EU-Domstolens retspraksis i øv-

rigt, ikke vil være i strid med TEUF artikel 20 at meddele afslag på opholds-

tilladelse, hvis det kan konstateres, at tredjelandsstatsborgeren allerede har

en gyldig opholdstilladelse i en anden medlemsstat, og det vurderes at uni-

onsborgeren kan tage ophold der sammen med tredjelandsstatsborgeren.

Der vil i vurderingen bl.a. skulle tages højde for hensynet til barnets tarv,

samt foretages en afvejning af den danske statsborgers og tredjelandsstats-

borgerens tilknytning til Danmark over for en eventuel tilknytning til den

anden medlemsstat, hvor tredjelandsstatsborgeren har ret til ophold.

Side 61/112

UDKAST

I M.D., (C-528/21) er det fastslået at tredjelandsforælderen har en gyldig

opholdstilladelse i en anden medlemsstat end den, der er søgt om ophold i.

Det følger endvidere af retspraksis, at en afledt opholdsret efter TEUF arti-

kel 20 er subsidiær, og således principielt først bliver relevant, hvis tredje-

landsfamiliemedlemmet ikke opfylder de betingelser, der følger af andre

regler og navnlig af nationale regler om familiesammenføring, for at opnå

en opholdsret i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger.

Hvis en tredjelandsstatsborger således allerede har en gyldig opholdstilla-

delse eller opholdsret som f.eks. familiesammenført eller på andet grundlag

i Danmark (eller i en anden medlemsstat, jf. ovenfor), er betingelserne for

meddelelse af opholdstilladelse i medfør af TEUF artikel 20 ikke opfyldt,

idet tredjelandsstatsborgeren i den situation ikke vil blive pålagt at udrejse

af Unionen, og dermed tvinges den danske statsborger, der er i et afhængig-

hedsforhold til tredjelandsstatsborgeren, ikke ud af Unionen.

Det forhold, at tredjelandsstatsborgeren eventuelt ville kunne opnå en op-

holdsret, hvis den pågældende tog ophold i en anden medlemsstat sammen

med den danske statsborger, kan imidlertid ikke begrunde et afslag på op-

holdsret i Danmark, når betingelserne for en afledt opholdsret efter TEUF

artikel 20 i øvrigt er opfyldt. Den danske statsborger vil således ikke kunne

henvises til at skulle gøre brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden

medlemsstat med henblik på der at skabe et opholdsgrundlag for familie-

medlemmet efter reglerne i direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet).

Det er vurderingen, at det af EU-retspraksis følger, at der i princippet også

kan meddeles afslag på opholdstilladelse efter TEUF artikel 20, uden at det

er i strid med EU-retten, hvis tredjelandsstatsborgeren har mulighed for at

opfylde betingelserne for ophold på andet grundlag, f.eks. efter nationale

regler om familiesammenføring.

Et krav om, at det først skal konstateres, om familiesammenføringsbetingel-

serne i udlændingeloven er opfyldt, vil ud fra tids- og ressourcemæssige be-

tragtninger ikke være hensigtsmæssigt, hvis det står klart, at et afslag på

opholdstilladelse, såfremt en af familiesammenføringsbetingelserne ikke er

opfyldt, under alle omstændigheder vil være i strid med TEUF artikel 20.

Side 62/112

UDKAST

Betingelserne for familiesammenføring administreres derfor som hidtil så-

dan, at myndighederne indledningsvist foretager en prøvelse af, om betin-

gelserne for familiesammenføring skal fraviges af hensyn til Danmarks in-

ternationale og EU-retlige forpligtelser. Hvis det således står klart, at et af-

slag på opholdstilladelse, under alle omstændigheder vil være i strid med

EMRK eller øvrige internationale forpligtelser eller TEUF artikel 20, vil

udlændingelovens betingelser for familiesammenføring ikke bliv stillet.

Det bemærkes hertil, at der i en situation, hvor et afslag på opholdstilladelse

vurderes at være i strid med EMRK artikel 8 eller øvrige internationale for-

pligtelser, meddeles opholdstilladelse med henvisning hertil og ikke med

henvisning til TEUF artikel 20.

Betingelsen om, at unionsborgeren skal være nødsaget til at forlade Unionen

som helhed, kan være opfyldt, selvom den danske statsborger ikke opholder

sig i Danmark på ansøgningstidspunktet, forudsat at det godtgøres, at den

pågældende vil indrejse og opholde sig sammen med tredjelandsforælderen

i Danmark. EU-Domstolen har i S.J.V., (C-459/20) udtalt, at i tilfælde, hvor

der er et afhængighedsforhold mellem et unionsborgerbarn, som opholder

sig i et tredjeland, og dets tredjelandsforælder, kan et afslag på sidstnævntes

ophold i barnets oprindelsesmedlemsstat forhindre barnet i at opholde sig

eller færdes på Unionens område som helhed, idet barnet vil være nødsaget

til at forblive i tredjelandet hos denne forælder. Denne konsekvens kan

ifølge EU-Domstolen sidestilles med konsekvenserne af at være nødsaget

til at forlade Unionens område som helhed.

Det er på baggrund af dommen Udlændinge- og Integrationsministeriets

vurdering, at der skal være tale om en faktisk og reel forestående indrejse

med henblik på at tage ophold i Danmark sammen med det danske barn, og

at dette kan godtgøres. Om end det i en sådan situation vil være naturligt, at

barnet og tredjelandsstatsborgeren indrejser sammen, kan der ikke stilles et

absolut krav herom.

Afgørelser efter den foreslåede bestemmelse træffes af Udlændingestyrel-

sen med klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a,

stk. 1. Der vil ikke skulle betales gebyr for at klage, jf. udlændingelovens §

9 h, stk. 5, 2. pkt., da Udlændingenævnet vil skulle påse, om det vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten, at

nægte opholdstilladelse. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til

Udlændingenævnet skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har

fået meddelelse om afgørelsen.

Side 63/112

UDKAST

Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., at opholdstilladelse

som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager betinges af,

at det medfølgende familiemedlem ikke uden arbejdstilladelse samtidig ar-

bejder for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for

en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne virksomhed. Arbejder

det medfølgende familiemedlem i strid med denne betingelse, kan vedkom-

mendes opholdstilladelse inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19, stk.

1, nr. 18.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at en opholdstilladelse

som udenlandsk arbejdstager skal betinges af, at personer, der meddeles op-

holdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke

mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1, nr. 18.

Med ændringen af

§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.,

foreslås det at ændre henvisningen

til »nr. 18« til »nr. 19«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammen-

hæng med forslaget om at indsætte et nyt nr. 18 i udlændingelovens § 19,

stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter § 19, stk. 1, nr. 18, bliver § 19,

stk. 1, nr. 19.

Til nr. 5

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 6, tilbagebetales gebyr efter stk. 5, 1. pkt.,

hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 5, 2.

pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Ge-

byr efter stk. 5, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse

imødekommes.

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 9, afvises ansøgningen om genoptagelse,

hvis betingelsen i stk. 5, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betin-

gelsen i stk. 5, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af

klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 5, 3. pkt., ikke er opfyldt.

Side 64/112

UDKAST

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 11, tilbagebetales gebyr efter stk. 10, 1.

pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 10,

2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen.

Gebyr efter stk. 10, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genopta-

gelse imødekommes.

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 12, afvises ansøgningen om genopta-

gelse, hvis betingelsen i stk. 10, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis

betingelsen i stk. 10, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse

af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 3. pkt., ikke er opfyldt.

Det foreslås, at

§ 9 h, stk. 6, 9, 11

12,

ophæves.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring, idet det samtidig foreslås at

indsætte indholdet af § 9 h, stk. 6 og 11, i udlændingelovens § 9 h, stk. 15,

der ligesom stk. 6 og 11 vedrører tilbagebetaling af gebyr, og at indsætte

indholdet af § 9 h, stk. 9 og 12, i udlændingelovens § 9 h, stk. 16, der ligesom

stk. 9 og 12 vedrører afvisning af en ansøgning om genoptagelse, en klage

og genoptagelse af en klagesag. Der henvises herved til lovforslagets § 1,

nr. 7 og 8.

Til nr. 6

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 14, 1. og 2. pkt., skal udlændingen for

indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration har truffet afgørelse på baggrund af

en ansøgning omfattet af stk. 13, senest samtidig med indgivelsen af ansøg-

ningen om genoptagelse betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger

af EU-reglerne. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen

for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning

omfattet af stk. 13 skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen

betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. Beløbene

reguleres fra og med 2024 en gang årligt den 1. januar efter satsregulerings-

procenten og afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr., jf.

§ 9 h, stk. 17, 3. og 4. pkt., og udgør derfor i 2025 995 kr., jf. § 5, stk. 14 og

15, i bekendtgørelse nr. 1570 af 9. december 2024 om indbetaling og tilba-

gebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og er-

hvervsområdet m.v.

Side 65/112

UDKAST

Det foreslås at ændre »stk. 13« til »stk. 9« i

§ 9 h, stk. 14, 1. og 2. pkt.,

der

bliver stk. 10, 1. og 2. pkt.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at

ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 7

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 15, tilbagebetales gebyr efter stk. 14, 1.

pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 14,

2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen.

Gebyr efter stk. 14, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genopta-

gelse imødekommes.

Med ændringerne af

§ 9 h, stk. 15,

der bliver stk. 11, foreslås det i

1. pkt.

ændre »stk. 14, 1. pkt.« til »stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt.«,

2. pkt.

at ændre »stk. 14, 2. pkt.« til »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt., og stk.

10, 2. pkt.« og i

3. pkt.

at ændre »stk. 14, 3. pkt.« til »stk. 5, 3. pkt., stk. 8,

3. pkt., og stk. 10, 3. pkt.«.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring, idet det samtidig foreslås at

ophæve § 9 h, stk. 6 og 11, om tilbagebetaling af gebyr efter hhv. stk. 5, 1.-

3. pkt., og stk. 10, 1.-3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og med forslaget til

ændringerne af § 9 h, stk. 15, 1.-3. pkt., at indsætte indholdet af § 9 h, stk. 6

og 11, i § 9, stk. 15. Samtidig foreslås henvisningerne til stk. 10, 1.-3. pkt.,

ændret til henvisninger til stk. 8, 1.-3. pkt., som følge af forslaget om at

ophæve stk. 6 og 9, og henvisningerne til stk. 14, 1.-3. pkt., foreslås ændret

til henvisninger til stk. 10, 1.-3. pkt., som følge af forslaget om at ophæve

stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 8

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 16, afvises ansøgningen om genopta-

gelse, hvis betingelsen i stk. 14, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis

betingelsen i stk. 14, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse

af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 14, 3. pkt., ikke er opfyldt.

Med ændringerne af

§ 9 h, stk. 16,

der bliver stk. 12, foreslås det i

1. pkt.

ændre »stk. 14, 1. pkt.« til »stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., eller stk. 10, 1.

pkt.«, i

2. pkt.

at ændre »stk. 14, 2. pkt.« til »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt.,

Side 66/112

UDKAST

eller stk. 10, 2. pkt.« og i

3. pkt.

at ændre »stk. 14, 3. pkt.« til »stk. 5, 3. pkt.,

stk. 8, 3. pkt., eller stk. 10, 3. pkt.«.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring, idet det samtidig foreslås at

ophæve § 9 h, stk. 9 og 12, om afvisning af en ansøgning om genoptagelse,

en klage og genoptagelse af en klagesag, hvis betingelserne i hhv. stk. 5, 1.-

3. pkt., og stk. 10, 1.-3, pkt., ikke er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og

med forslaget til ændringerne af § 9 h, stk. 16, 1.-3. pkt., at indsætte indhol-

det af § 9 h, stk. 9 og 12, i § 9, stk. 16. Samtidig foreslås henvisningerne til

stk. 10, 1.-3. pkt., ændret til henvisninger til stk. 8, 1.-3. pkt., som følge af

forslaget om at ophæve stk. 6 og 9, og henvisningerne til stk. 14, 1.-3. pkt.,

foreslås ændret til henvisninger til stk. 10, 1.-3. pkt., som følge af forslaget

om at ophæve stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 9

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 17, reguleres de beløb, der er angivet i

stk. 5 og 7, fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsregule-

ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der er angi-

vet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, reguleres fra og med 2016 en gang årligt den

1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-

cent. De beløb, der er angivet i stk. 13 og 14, reguleres fra og med 2024 en

gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsregu-

leringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb,

som er deleligt med 5 kr.

Med ændringerne af

§ 9 h, stk. 17,

der bliver stk. 13, foreslås det i

1. pkt.

ændre »stk. 5 og 7« til »stk. 5 og 6«, i

2. pkt.

at ændre »stk. 8, 1. pkt., og stk.

10« til »stk. 7, 1. pkt., og stk. 8« og i

3. pkt.

at ændre »stk. 13 og 14« til »stk.

9 og 10«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at op-

hæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 10

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 18, at hvis udlændingen eller

virksomheden betaler et beløb, der overstiger det gebyr, der skal betales ef-

ter stk. 1, 3, 5, 10, 13 eller 14, tilbagebetales det overskydende beløb ikke,

hvis dette beløb udgør 30 kr. eller derunder.

Side 67/112

UDKAST

Det foreslås at ændre »stk. 1, 3, 5, 10, 13 eller 14« til »stk. 1, 3, 5, 8, 9 eller

10« i

§ 9 h, stk. 18,

der bliver stk. 14.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at

ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 11

Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 19, fastsætter udlændinge- og integrati-

onsministeren regler om indbetaling af gebyrer fastsat efter stk. 1 og 3 og

stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 10, 13 og 14, og om tilbagebetaling af sådanne

gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og

stk. 7, 8, 11 og 15.

Det foreslås at ændre »stk. 10, 13 og 14« til »stk. 8-10« og »stk. 6, jf., stk.

5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 7, 8, 11 og 15« til »stk. 6 og 11« i

§ 9 h, stk. 19,

der

bliver stk. 15.

Der er for det første tale om konsekvensændringer som følge af forslaget

om at ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og for-

slaget om at indsætte indholdet af § 9 h, stk. 6 og 11, i § 9 h, stk. 15, der

bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

For det andet rettes der med forslaget op på en manglende konsekvensæn-

dring af lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (Ud-

skydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig be-

skyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,

skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.),

hvorved udlændingelovens dagældende § 9 h, stk. 8, blev ophævet og ind-

holdet af bestemmelsen indsat i § 9 h, stk. 7, der med nærværende lovforslag

bliver § 9 h, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Den manglende konsekvens-

ændring af henvisningen til stk. 8 i § 9 h, stk. 19, har ikke haft betydning i

praksis.

Til nr. 12-14

Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 1. pkt., meddeles opholdstil-

ladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager.

Det følger af § 9 m, stk. 1, 2. pkt., at opholdstilladelsen skal betinges af, at

Side 68/112

UDKAST

udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til,

ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det er endvidere en

betingelse, at familien bor på fælles bopæl i Danmark, jf. Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 157, som fremsat side 9.

Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., meddeles opholdstil-

ladelse til et medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker. Det følger

af § 9 m, stk. 2, 2. pkt., at opholdstilladelsen skal betinges af, at den danske

statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv social-

politik. Det er endvidere en betingelse, at familien bor på fælles bopæl i

Danmark, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 157, som fremsat side

10.

Der kan efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, meddeles opholdstilladelse til

et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende. Det er en be-

tingelse, at familien bor på fælles bopæl. Dette følger af studiebekendtgø-

relsens § 10, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås at ændre

§ 9 m, stk. 1, 2. pkt.,

således at der efter »tilknytning

til,« indsættes »bor på fælles bopæl og«, at ændre

§ 9 m, stk. 2, 2. pkt.,

såle-

des at der efter »og udlændingen« indsættes »bor på fælles bopæl og«, og at

indsætte et

§ 9 n, stk. 1, 2. pkt.,

hvorefter opholdstilladelse efter § 9 n, stk.

1, 1. pkt., skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har

familiemæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl.

De foreslåede ændringer af § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og

den foreslåede bestemmelse i § 9 n, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at det kommer

til at fremgå af udlændingeloven, at opholdstilladelse som medfølgende fa-

milie til en udenlandsk arbejdstager, en udlandsdansker eller en udenlandsk

studerende skal betinges af, at familien bor på fælles bopæl.

Der er alene tale om en præcisering af, hvad der allerede gælder i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 15

Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når ud-

lændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere,

Side 69/112

UDKAST

når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden

følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulig-

hed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i

landet, eller er udlændingen meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, bort-

falder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden

for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum

medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i

stedet herfor.

Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses

for at være bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. En sådan dispensa-

tion kan gives både før og efter udrejsen af Danmark.

Det er en betingelse for at få dispensation fra bortfald, at udlandsopholdet

har et velbegrundet formål, og at dette er dokumenteret. Et velbegrundet

formål kan f.eks. være ansøgerens eller ansøgerens ægtefælles eller faste

samlevers udstationering eller udsendelse for en dansk myndighed eller for

en organisation, forening eller virksomhed.

Hvis det kan lægges til grund, at udlandsopholdet har et velbegrundet for-

mål, og dette er dokumenteret, foretager Udlændingestyrelsen eller Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration en konkret vurdering af,

om der kan meddeles dispensation fra bortfald og i givet fald den tidsmæs-

sige udstrækning heraf. I denne vurdering indgår bl.a. varigheden af ud-

landsopholdet og oplysninger om udlændingens tilknytning til Danmark,

herunder længden af det hidtidige ophold her i landet.

Der gælder en særlig dispensationspraksis for familiesammenførte til stats-

udsendte. Uanset varigheden af udlændingens hidtidige ophold i Danmark

og tilknytning til Danmark i øvrigt får en udlænding, hvis ægtefælle udsen-

des for den danske stat, således dispensation for hele den ansøgte og doku-

menterede periode. Dispensationsperioden fastsættes, så den udløber 1 må-

ned efter udsendelsesperiodens ophør, og kan forlænges, så længe statsud-

sendelsen varer og kan dokumenteres.

Familiesammenførte til alle statsansatte, der udsendes til at skulle varetage

en stilling i udlandet på den danske stats vegne, er omfattet af den særlige

dispensationspraksis. Det drejer sig blandt andre om familiesammenførte til

ansatte i Udenrigsministeriet, der udsendes til de danske repræsentationer i

udlandet, DANIDA-rådgivere, der udsendes til udlandet og er ansat af

Side 70/112

UDKAST

Udenrigsministeriet eller andre dele af staten, og statsansatte, der har fået en

sekunderet stilling i en EU-institution og fortsat har ansættelseskontrakt

med det ministerium, de er ansat i.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 17, stk. 6, 1. pkt.,

foreslås det, at stk. 1

ikke finder anvendelse for udlændinge, der har opholdt sig uden for landet

som statsudsendte, eller for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse

efter § 9, stk. 1, eller efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1 eller 2, på baggrund

af familiemæssig tilknytning til en herboende person, og som har opholdt

sig uden for landet i forbindelse med, at den herboende person har været

statsudsendt.

Forslaget omfatter alle statsansatte, der udsendes til at skulle varetage en

stilling i udlandet på den danske stats vegne, og familiesammenførte eller

medfølgende familie til denne gruppe, der har opholdt sig uden for landet i

forbindelse med, at den herboende person har været udsendt af staten. Med

statsudsendte sigtes således til den samme gruppe, som i dag er omfattet af

den særlige dispensationspraksis i Udlændingestyrelsen, jf. ovenfor. Endvi-

dere vil statsansatte, der har fået tjenestefri i forbindelse med, at den pågæl-

dende har fået en sekunderet stilling i en international organisation, også

skulle anses for at være statsudsendte og derfor omfattet af forslaget. Stats-

ansatte, der har fået tjenestefri i forbindelse med, at den pågældende er ansat

direkte ved en international organisation, og som ikke betragtes som stats-

udsendte i Udenrigsministeriets interne system, vil derimod ikke være om-

fattet af den foreslåede undtagelse fra bortfaldsreglerne.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første betyde, at en opholdstilladelse

meddelt en udlænding, der har opholdt sig i udlandet som statsudsendt, ikke

vil bortfalde efter udlændingelovens § 17, stk. 1, uanset at udlændingen har

opgivet sin bopæl i Danmark eller har opholdt sig i længere tid uden for

landet. Det vil gælde uanset udlændingens opholdsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil for det andet betyde, at en opholdstilladelse

meddelt efter § 9, stk. 1, eller efter § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæs-

sig tilknytning til en herboende person ikke vil bortfalde efter udlændinge-

lovens § 17, stk. 1, selvom udlændingen har opgivet sin bopæl i Danmark

eller har opholdt sig i længere tid uden for landet, forudsat at udlændingen

har opholdt sig i udlandet i forbindelse med, at den person, som udlændin-

gen er familiesammenført til, har været statsudsendt. Denne gruppe omfatter

Side 71/112

UDKAST

udlændinge, der er familiesammenført til danske statsborgere eller udlæn-

dinge efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, dvs. udlændingelovens almindelige

regler om familiesammenføring.

Den foreslåede bestemmelse vil for det tredje betyde, at en opholdstilladelse

meddelt efter § 9 m, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en

udlænding, der har opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne mv.,

jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1-3 og 5-13, og § 9 p, stk. 1, 1. pkt., ikke vil bortfalde

efter udlændingelovens § 17, stk. 1, selvom udlændingen har opgivet sin

bopæl i Danmark eller har opholdt sig i længere tid uden for landet, forudsat

at udlændingen har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at den

person, som udlændingens opholdstilladelse er afledt af, har været statsud-

sendt. Dette vil have betydning i de tilfælde, hvor den person, som opholds-

tilladelsen efter § 9 m, stk. 1, er afledt af, har opholdstilladelse efter § 9 a

m.v., jf. ovenfor, på baggrund af ansættelse for staten og i den forbindelse

udsendes. Det bemærkes, at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m,

stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der har

opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller 14, eller tidsubegrænset op-

holdstilladelse i forlængelse af en sådan opholdstilladelse, allerede i dag er

undtaget fra bortfaldsreglerne i medfør af § 17, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil for det fjerde betyde, at en opholdstilladelse

meddelt efter § 9 m, stk. 2, til medfølgende familie til visse hjemvendte ud-

landsdanskere ikke vil bortfalde efter udlændingelovens § 17, stk. 1, selvom

udlændingen har opgivet sin bopæl i Danmark eller har opholdt sig i længere

tid uden for landet, forudsat at udlændingen har opholdt sig uden for landet

i forbindelse med, at den hjemvendte udlandsdansker har været statsud-

sendt.

Forslaget indebærer således, at en opholdstilladelse meddelt til de nævnte

grupper af udlændinge ikke vil bortfalde, uanset at de opgiver bopælen i

Danmark eller opholder sig uden for landet i en længere periode i forbin-

delse med, at de eller den person, som deres opholdstilladelse som familie-

sammenført eller medfølgende familie er afledt af, udsendes af staten. Dette

vil følge af loven, hvorfor de pågældende ikke vil behøve at søge om di-

spensation fra bortfald af opholdstilladelse i forbindelse med statsudsendel-

sen.

Det foreslås i

§ 17, stk. 6, 2. pkt.,

at 1. pkt. dog kun skal gælde, hvis udlæn-

dingen indrejser i Danmark senest 1 måned efter statsudsendelsens ophør

Side 72/112

UDKAST

eller, hvis denne frist er udsat efter ansøgning herom, inden udløbet af denne

frist.

Det betyder, at de pågældende udlændinge vil skulle indrejse i Danmark

senest 1 måned efter statsudsendelsens ophør eller, hvis denne frist er udsat

efter ansøgning herom, inden udløbet af denne frist, for ikke at være omfat-

tet af bortfaldsreglerne i udlændingelovens § 17, stk. 1. Herved vil de på-

gældende blive stillet som i dag, hvor der meddeles dispensation fra bortfald

af opholdstilladelsen i 1 måned ud over udsendelsesperioden. Endvidere vil

indrejsefristen som i dag efter ansøgning kunne udsættes efter en konkret

vurdering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse

efter § 9 a, stk. 2 og 3, som udenlandsk arbejdstager skal betinges af, at

arbejdstageren og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af fa-

miliemæssig tilknytning til arbejdstageren, ikke modtager hjælp efter lov

om aktiv socialpolitik. Af § 9 i, stk. 11, 2. pkt., følger det, at opholdstilla-

delse efter § 9 i, stk. 2, nr. 1, som lønnet ph.d.-studerende skal betinges af,

at den ph.d.-studerende og personer, der meddeles opholdstilladelse som

følge af familiemæssig tilknytning til den ph.d.-studerende, ikke modtager

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Modtager den udenlandske arbejdsta-

ger eller den lønnede ph.d.-studerende eller disses eventuelle medfølgende

familiemedlemmer hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, kan den udenland-

ske arbejdstagers eller den lønnede ph.d.-studerendes samt disses eventuelle

medfølgende familiemedlemmers opholdstilladelse inddrages. Det følger af

§ 19, stk. 1, nr. 11.

Med

§ 19, stk. 1, nr. 11, 2. pkt.,

foreslås det at indsætte som en udtagelse

hertil, at et medfølgende familiemedlems opholdstilladelse, der er undladt

inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., eller er forlænget

efter den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 2, 3. pkt., ikke kan inddrages,

medmindre der er forløbet 5 år fra afgørelsen herom, jf. de foreslåede be-

stemmelser i § 19, stk. 7, 3. pkt., og § 19, stk. 8, 3. pkt.

Forslaget indebærer, at et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk ar-

bejdstager eller ph.d.-studerende, der har bevaret opholdstilladelsen pga.

Side 73/112

UDKAST

vold m.v. eller i forbindelse med den herboende ægtefælle eller samlevers

død, og som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra

hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der

ikke er direkte relateret til forsørgelse) ikke vil kunne få sin opholdstilla-

delse inddraget under henvisning til, at den pågældende har modtaget hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, medmindre der er forløbet 5 år fra afgørel-

sen om bevarelse af opholdstilladelse pga. vold m.v. eller i forbindelse med

den herboende ægtefælle eller samlevers død.

Forslaget indebærer endvidere, at et medfølgende familiemedlem til en

udenlandsk arbejdstager eller ph.d.-studerende, der har bevaret opholdstil-

ladelsen pga. vold m.v., ikke vil kunne få sin opholdstilladelse inddraget

under henvisning til, at den udenlandske arbejdstager eller ph.d.-studerende

har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Med

§ 19, stk. 1, nr. 11, 3. pkt.,

foreslås det, at den udenlandske arbejdstager

eller den ph.d.-studerendes opholdstilladelse ikke vil kunne inddrages, uan-

set om et medfølgende familiemedlem efter samlivsophør modtager hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, hvis familiemedlemmets opholdstilladelse

er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget

efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5 (om bevarelse af opholdstilla-

delse pga. vold m.v.).

Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager eller en ph.d.-studerende

ikke vil kunne få opholdstilladelsen inddraget som følge af, at et medføl-

gende familiemedlem, der har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v.,

modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det gælder uanset, om det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse

er undladt inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., eller er

forlænget efter udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 3. pkt., jf. de foreslåede

ændringer ved lovforslagets § 1, nr. 20 og 25, eller om det medfølgende

familiemedlems opholdstilladelse er undladt inddraget eller er forlænget,

selvom den pågældende har modtaget ydelser efter lov om aktiv social po-

litik 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om at undlade at inddrage op-

holdstilladelsen eller afgørelsen om at forlænge opholdstilladelsen efter

disse bestemmelser, jf. de foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 4, og 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Side 74/112

UDKAST

Til nr. 17

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 12, at en opholdstilladelse

kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at personer, der medde-

les opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændin-

gen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk.

1, nr. 18, jf. § 9 a, stk. 4, 2. pkt., og personer, der meddeles opholdstilladelse

som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, mere end en gang

får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1, nr. 18.

Med ændringen af

§ 19, stk. 1, nr. 12,

foreslås det to steder at ændre henvis-

ningen til »nr. 18« til »nr. 19«.

Der er tale om konsekvensændringer, idet forslaget skal ses i sammenhæng

med forslaget om at indsætte et nyt nr. 18 i udlændingelovens § 19, stk. 1,

jf. lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter § 19, stk. 1, nr. 18, bliver § 19, stk. 1,

nr. 19.

Til nr. 18

Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 1. pkt., meddeles opholdstil-

ladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, og

efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., kan der meddeles opholdstil-

ladelse til et medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker. Det er en

betingelse, at familien bor på fælles bopæl i Danmark, jf. Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 157, som fremsat side 9 og 10. Der kan efter udlæn-

dingelovens § 9 n, stk. 1, meddeles opholdstilladelse til et medfølgende fa-

miliemedlem til en udenlandsk studerende. Det er en betingelse, at familien

bor på fælles bopæl, jf. studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1.

Er betingelsen om samliv på fælles bopæl ikke opfyldt, kan opholdstilladel-

sen efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, inddrages, jf. § 19, stk. 1,

nr. 1.

Med bestemmelsen i

§ 19, stk. 1, nr. 18, 1. pkt.,

foreslås det, at en opholds-

tilladelse skal kunne inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at ud-

lændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor

på fælles bopæl, jf. § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 1,

2. pkt., og de pågældende ikke bor på fælles bopæl.

Side 75/112

UDKAST

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 9 m, stk.

1, 2. pkt., og § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og den foreslåede bestemmelse i § 9 n,

stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12-14, som indebærer, at det kommer

til at fremgå af udlændingeloven, at opholdstilladelse som medfølgende fa-

milie til en udenlandsk arbejdstager, en udenlandsk studerende eller en ud-

landsdansker skal betinges af, at familien bor på fælles bopæl.

Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 18, 1. pkt., indebærer, at hjem-

len til at inddrage en opholdstilladelse som følge af manglende samliv på

fælles bopæl, fremover vil være den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1,

nr. 18, 1. pkt., i stedet for § 19, stk. 1, nr. 1.

Med bestemmelsen i

§ 19, stk. 1, nr. 18, 2. pkt.,

foreslås det, at en opholds-

tilladelse som medfølgende familiemedlem dog ikke skal kunne inddrages,

hvis familiemedlemmet bor sammen med et andet familiemedlem, hvis op-

holdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er undladt ind-

draget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller

er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.

Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse som medfølgende familiemed-

lem til en udenlandsk arbejdstager, en udenlandsk studerende eller en ud-

landsdansker ikke vil kunne inddrages, hvis familiemedlemmet (f.eks. et

medfølgende barn) bor sammen med et andet familiemedlem, hvis opholds-

tilladelse som medfølgende familiemedlem er undladt inddraget eller er for-

længet efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller

§ 19 a, stk. 2, 3. pkt. (om bevarelse af opholdstilladelse pga. vold m.v. eller

den herboende ægtefælle eller samlevers død), eller § 19 a, stk. 4 eller 5 (om

bevarelse af opholdstilladelse, uanset at udlændingen efter 5 år regnet fra

afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19,

stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., har modtaget

offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af

enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte

relateret til forsørgelse).

Hermed sikres det, at eksempelvis et medfølgende barn ikke som følge af

kravet om samliv på fælles bopæl og af hensyn til opholdsretten er nødt til

at blive boende hos en udenlandsk arbejdstager, en udenlandsk studerende

eller en udlandsdansker, der har udøvet vold m.v. mod et andet familiemed-

lem, som barnet bor hos, eller eventuelt mod barnet selv.

Side 76/112

UDKAST

Det sikres også, at eksempelvis et medfølgende barn kan bevare opholdstil-

ladelsen, hvis et andet familiemedlem, som barnet bor hos, bevarer opholds-

tilladelsen i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er

afgået ved døden.

Endelig sikres det, at eksempelvis et medfølgende barn kan bevare opholds-

tilladelsen, hvis det familiemedlem, som barnet bor hos, har bevaret op-

holdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende

ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, og også har bevaret opholds-

tilladelsen, selvom vedkommende 5 år efter afgørelsen herom har modtaget

ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 19

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, at opholdstilladelse efter § 9

m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager,

medmindre EU-reglerne kan tilsige andet, skal betinges af, at udlændingen

ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som

den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammen-

hæng til denne virksomhed.

Opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem kan inddrages, hvis

den pågældende arbejder uden arbejdstilladelse. Det følger af udlændinge-

lovens § 19, stk. 1, nr. 18, 1. pkt., der bliver nr. 19, 1. pkt.

Med

§ 19, stk. 1, nr. 19, 2. pkt.,

foreslås det, at opholdstilladelsen dog ikke

vil kunne inddrages, hvis opholdstilladelsen er undladt inddraget efter § 19,

stk. 7, 1. pkt., § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt.,

eller § 19 a, stk. 5, selvom det medfølgende familiemedlem uden arbejdstil-

ladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske ar-

bejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne virk-

somhed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 19, stk.

7, og § 19 a, stk. 2, 3. pkt., hvorefter bl.a. medfølgende familiemedlemmer

Side 77/112

UDKAST

til udenlandske arbejdstagere omfattes af bestemmelserne om bevarelse af

opholdstilladelse pga. vold m.v.

Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstagers medfølgende familie-

medlem, der har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., og som herefter

uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for den samme virksomhed som

den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammen-

hæng til denne virksomhed, ikke vil kunne få opholdstilladelsen inddraget

under henvisning hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 20

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., at der ved afgørelsen

om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c,

stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget

ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlæn-

dingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller

anden overlast m.v. her i landet.

Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 (medfølgende familie

til udenlandske arbejdstagere), § 9 m, stk. 2 (medfølgende familie til ud-

landsdanskere) og § 9 n, stk. 1 (medfølgende familie til udenlandske stude-

rende m.fl.) er ikke i dag omfattet af bestemmelsen i § 19, stk. 7.

Det foreslås i

§ 19, stk. 7, 1. pkt.,

at ændre »eller § 9 q, stk. 2,« til »§ 9 m,

stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,« og at ændre »anden overlast

m.v.« til »anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol,«.

Forslaget om at indsætte en henvisning til § 9 m, stk. 1 og 2, samt § 9 n, stk.

1, i § 19, stk. 7, 1. pkt., indebærer, at der ved afgørelsen af, om en opholds-

tilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, stude-

rende eller udlandsdansker skal inddrages, vil skulle tage særligt hensyn til,

om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi samlivet er ophævet

som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn har været udsat

for fysisk eller psykisk vold, herunder negativ social kontrol, og at dette vil

skulle gælde uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Side 78/112

UDKAST

Det er udlændingen med opholdstilladelse som medfølgende familie efter

udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, der vil skulle

godtgøre, at der har været tale om voldsudøvelse m.v. Hvis ægtefællen ek-

sempelvis er dømt for fysisk eller psykisk vold, herunder psykisk vold i form

af negativ social kontrol, jf. herved straffelovens §§ 243-245, eller andre

overgreb mod udlændingen eller udlændingens barn, vil det umiddelbart

kunne lægges til grund, at betingelsen om overgreb er opfyldt. Det er imid-

lertid ikke et krav, at der foreligger en domfældelse, eller at overgrebet er

meldt til politiet. Volden vil eksempelvis også kunne godtgøres ved skade-

stuerapporter eller lægeerklæringer, erklæringer fra krisecentre og samtaler

med socialrådgivere m.v.

Udover dokumentation, der stammer fra den pågældendes kontakt med po-

liti, kommune eller andre offentlige myndigheder, krisecentre eller lign., vil

kopi af SMS-beskeder eller beskeder på sociale medier m.v., der underbyg-

ger forklaringen om overgreb m.v., kunne indgå i vurderingen af, om volden

kan anses for godtgjort. Der vil være tale om en konkret og individuel vur-

dering.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der er ægtefællesam-

menført efter de almindelige regler herom. Der henvises til pkt. 2.1.1.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det skal, som det også gælder for de udlændinge, der i dag er omfattet af

udlændingelovens § 19, stk. 7, være volden m.v., der er årsag til samlivsop-

hævelsen. Ved vurderingen heraf vil der fremover skulle gælde en formod-

ning for, at det er overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder ne-

gativ social kontrol, der er årsag til samlivsophævelsen, når først volden

m.v. er godtgjort. Dette vil også gælde, selvom der er gået længere tid mel-

lem volden m.v. og samlivsophævelsen. Kun hvis konkrete holdepunkter i

sagen peger i retning af, at samlivsophævelsen skyldes noget andet end vold

m.v., vil udlændingemyndighederne skulle foretage en nærmere vurdering

af kravet om årsagssammenhæng. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen

oplyser at have forelsket sig i en anden, som vedkommende ønsker at bo-

sætte sig med. Dette vil gælde, uanset om udlændingen har opholdstilladelse

efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n eller § 9 q, stk.

Side 79/112

UDKAST

Ved vurderingen af, om en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, kan bevare opholdstilla-

delse med henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., vil der, som

det gælder for de grupper, der i dag er omfattet af § 19, stk. 7, også skulle

lægges vægt på, om udlændingen har udvist vilje og evne til at lade sig in-

tegrere i det danske samfund. Det vil gælde, uanset hvor længe den pågæl-

dende har opholdt sig her i landet. Det vil skulle indgå i vurderingen bl.a.,

hvis udlændingens integration har været vanskeliggjort af ægtefællens eller

samleverens forbud herimod, indespærring i hjemmet eller lignende.

Der vil være en formodning for, at den pågældende har udvist vilje og evne

til integration, hvis den pågældende har opholdt sig i mindst 2 år i Danmark

frem til samlivsophævelsen, og den pågældende er eller har været i job, er

eller har været jobsøgende eller har modtaget danskundervisning.

Opholdstilladelsen vil dog også kunne bevares efter udlændingelovens § 19,

stk. 7, 1. pkt., selvom den pågældende har opholdt sig i mindre end 2 år i

Danmark frem til samlivsophøret, men den pågældende vil i så fald i højere

grad skulle have vist vilje og evne til integration i det danske samfund, f.eks.

ved at den pågældende har arbejdet eller er begyndt på en uddannelse her i

landet, eller ved at den pågældende har været aktivt jobsøgende, deltaget i

danskuddannelse eller taget aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet

m.v.

Det vil endvidere indgå i vurderingen, hvis den pågældendes integration har

været vanskeliggjort af ægtefællen eller samleveren, f.eks. hvis ægtefæl-

len/samleveren som led i sine overgreb har begrænset den pågældendes be-

vægelsesfrihed, nægtet den pågældende at søge arbejde, isoleret den pågæl-

dende fra adgangen til uddannelse eller taget kontrol over den pågældendes

dagligdag ved at beslutte, hvilke sociale sammenhænge den pågældende må

indgå i.

Det svarer til, hvad der gælder i dag. Der henvises til pkt. 2.1.1.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Udlændingenævnet,

jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor. En

klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlæn-

dingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.

Side 80/112

UDKAST

En udlænding, der bevarer sin opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2,

eller § 9 n, stk. 1, med henvisning til § 19, stk. 7, 1. pkt., vil fortsat være

fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. § 14, stk. 1, nr. 7.

Forslaget om at nævne negativ social kontrol som eksempel på anvendel-

sesområdet for § 19, stk. 7, 1. pkt., er alene en sproglig præcisering af lov-

teksten, hvorfor forslaget ikke har betydning for bestemmelsens anvendel-

sesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 21

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddra-

gelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller

§ 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke læn-

gere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller

udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden over-

last m.v. her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold

her i landet.

Af § 19 a, stk. 2, 3. pkt., følger det, at bl.a. § 19, stk. 7, finder anvendelse

ved afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulighed

for varigt ophold og forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9,

stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en

udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.

Der stilles ikke krav om selvforsørgelse over for udlændinge, der i dag be-

varer opholdstilladelsen under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 7.

Med

§ 19, stk. 7, 3. pkt.,

foreslås det, at en tidsbegrænset opholdstilladelse,

der er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller er forlænget efter §

19 a, stk. 2, 3. pkt., skal inddrages, hvis udlændingen efter 5 år fra denne

afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i

form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er

direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 19 a,

stk. 4.

Side 81/112

UDKAST

Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter §

19, stk. 7, 1. pkt., eller som er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., pga. vold

m.v., vil skulle inddrages, hvis udlændingen efter 5 år fra afgørelsen om

bevarelse af opholdstilladelsen modtager hjælp efter lov om aktiv socialpo-

litik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser

af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse,

jf. dog den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 4, der

fastlægger, hvilken vurdering der skal foretages ved afgørelsen af, om en

opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp efter lov om aktiv social-

politik kan undlades inddraget, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Hjælp i form af ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte

relateret til forsørgelse kan f.eks. være økonomisk hjælp fra kommunen i

forbindelse med behov for sygebehandling eller ved flytning.

Modtagelsen af ydelser efter anden lovgivning, f.eks. boligsikring eller

børne- og ungeydelse, vil ikke have betydning for opholdsretten.

Med

§ 19, stk. 7, 4. pkt.,

forslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 19,

stk. 7, 3. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er

meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter

EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3.

Med

§ 19, stk. 7, 5. pkt.,

foreslås det, at i sådanne tilfælde skal fristen i den

foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 7, 3. pkt., beregnes fra afgørelsen om

meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at en opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt efter ophør af opholdsret som følge

af, at udlændingen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden over-

last i hjemmet, mens ægteskabet eller samlivet bestod, uden at udlændingen

har opfyldt selvforsørgelseskravet, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 17,

stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, vil skulle inddrages, hvis udlændingen efter 5 år fra

afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, modtager

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp

i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke

er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i ud-

lændingelovens § 19 a, stk. 4, der fastlægger, hvilken vurdering der skal

foretages ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse på trods af modtagelse

Side 82/112

UDKAST

af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan undlades inddraget, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 26.

Kravet om selvforsørgelse i den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 7, 3.

pkt., vil gælde, indtil udlændingen med opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 9 c, stk. 1, måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Udlændingenævnet,

jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor. En

klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlæn-

dingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 22

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 8, at der ved afgørelsen om ind-

dragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1

eller § 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke

længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den i Danmark

fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af ud-

lændingens ophold her i landet.

Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 (medfølgende familie

til udenlandske arbejdstagere), § 9 m, stk. 2 (medfølgende familie til ud-

landsdanskere) og § 9 n, stk. 1 (medfølgende familie til udenlandske stude-

rende) er ikke i dag omfattet af bestemmelsen i § 19, stk. 8.

Med den foreslåede ændring af

§ 19, stk. 8, 1. pkt.,

foreslås det at ændre »§

9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk. 2,« til »§ 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk.

1, eller § 9 q, stk. 2,«.

Forslaget om at indsætte en henvisning til § 9 m, stk. 1 og 2, samt § 9 n, stk.

1, i § 19, stk. 8, 1. pkt., indebærer, at der ved afgørelsen af, om en opholds-

tilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager eller stu-

derende eller udlandsdansker skal inddrages, vil skulle tage særligt hensyn

til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi den herboende æg-

tefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund

Side 83/112

UDKAST

af, afgår ved døden, og at dette vil skulle gælde uanset varigheden af udlæn-

dingens ophold her i landet.

Ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af,

om en udlænding med opholdstilladelse som medfølgende familie efter ud-

lændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, skal bevare opholds-

tilladelsen med henvisning til bestemmelsen i § 19, stk. 8, 1. pkt., vil der,

som det gælder for de grupper, der i dag er omfattet af bestemmelsen, skulle

lægges vægt på, om udlændingen har udvist vilje og evne til at lade sig in-

tegrere i det danske samfund.

Der vil være en formodning for, at den pågældende har udvist vilje og evne

til integration, hvis den pågældende har opholdt sig i mindst 2 år i Danmark

på det tidspunkt, hvor ægtefællen/samleveren afgår ved døden, og den på-

gældende er eller har været i job, er eller har været jobsøgende eller har

modtaget danskundervisning.

Opholdstilladelsen vil også kunne bevares med henvisning til udlændinge-

lovens § 19, stk. 8, 1. pkt., uanset at den pågældende har opholdt sig i mindre

end 2 år i Danmark på det tidspunkt, hvor ægtefællen/samleveren afgår ved

døden, men den pågældende vil i højere grad skulle have vist vilje og evne

til integration i det danske samfund, f.eks. ved at den pågældende har arbej-

det eller er begyndt på en uddannelse her i landet, eller ved at den pågæl-

dende har været aktivt jobsøgende, deltaget i danskuddannelse eller taget

aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet m.v.

Det svarer til, hvad der gælder for de udlændinge, der i dag er omfattet af

udlændingelovens § 19, stk. 8. Der henvises til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Udlændingenævnet,

jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor. En

klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlæn-

dingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 23

Side 84/112

UDKAST

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 8, at der ved afgørelse om inddra-

gelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1 eller

§ 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke læn-

gere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den i Danmark

fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af ud-

lændingens ophold her i landet.

Af § 19 a, stk. 2, 3. pkt., følger det, at bl.a. § 19, stk. 8, finder anvendelse

ved afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulighed

for varigt ophold og forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9,

stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en

udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.

Der stilles ikke krav om selvforsørgelse for udlændinge, der i dag bevarer

opholdstilladelsen under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 8.

Med forslaget til

§ 19, stk. 8, 3. pkt.,

foreslås det, at en tidsbegrænset op-

holdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk. 8, 1. pkt., eller er

forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., vil skulle inddrages, hvis udlændingen

efter 5 år fra denne afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik

bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig

størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede

bestemmelse i § 19 a, stk. 4.

Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter §

19, stk. 8, 1. pkt., eller som er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., fordi

manglende samliv på fælles bopæl skyldes, at den herboende ægtefælle eller

samlever er afgået ved døden, vil skulle inddrages, hvis udlændingen efter

5 år fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelsen modtager hjælp efter

lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af

enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte

relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-

vens § 19 a, stk. 4, der fastlægger, hvilken vurdering der skal foretages ved

afgørelsen af, om en opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp efter

lov om aktiv socialpolitik kan undlades inddraget, jf. lovforslagets § 1, nr.

26.

Hjælp i form af ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte

relateret til forsørgelse kan f.eks. være økonomisk hjælp fra kommunen i

forbindelse med behov for sygebehandling eller ved flytning.

Side 85/112

UDKAST

Modtagelsen af ydelser efter anden lovgivning, f.eks. boligsikring eller

børne- og ungeydelse, vil ikke have betydning for opholdsretten.

Med forslaget til

§ 19, stk. 8, 4. pkt.,

foreslås det, at den foreslåede bestem-

melse i § 19, stk. 8, 3. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for en udlæn-

ding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af op-

holdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2.

Med forslaget til

§ 19, stk. 8, 5. pkt.,

foreslås det, at i sådanne tilfælde skal

fristen i den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 8, 3. pkt., beregnes fra af-

gørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at en opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt efter ophør af opholdsret som følge

af, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, uden at

udlændingen har opfyldt selvforsørgelseskravet, jf. EU-opholdsbekendtgø-

relsens § 16, stk. 2, vil skulle inddrages, hvis udlændingen efter 5 år fra

afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, modtager

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp

i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke

er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i ud-

lændingelovens § 19 a, stk. 4, der fastlægger, hvilken vurdering der skal

foretages ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse på trods af modtagelse

af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan undlades inddraget, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 26.

Kravet om selvforsørgelse i den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 8, 3.

pkt., vil gælde, indtil udlændingen med opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 9 c, stk. 1, måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Udlændingenævnet,

jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor. En

klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlæn-

dingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Side 86/112

UDKAST

En udlænding, der bevarer opholdstilladelsen under henvisning til udlæn-

dingelovens § 19, stk. 7, og som genoptager samlivet med sin ægtefælle eller

faste samlever, skal ikke i dag (på ny) opfylde de betingelser, der blev stillet

ved meddelelse af udlændingens opholdstilladelse.

Med

§ 19, stk. 9,

foreslås det, at de betingelser der blev stillet ved medde-

lelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c,

stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, som er undladt

inddraget efter § 19, stk. 7, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller

§ 19 c, stk. 1, 1. pkt., vil skulle gælde, hvis samlivet på fælles bopæl genop-

tages, medmindre ganske særlige grunde taler derimod.