Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 43
Offentligt
2961905_0001.png
UDKAST
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del - Bilag 43
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
1
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvis-
ning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024,
som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 13,
ændres »frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter« til: »fængselsstraf eller en
anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mu-
lighed for frihedsberøvelse, og den herboende person ville være idømt be-
tinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan anden
retsfølge«.
2.
I
§ 9, stk. 15, nr. 1,
ændres »anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed« til: »en anden strafferetlig retsfølge
end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
og den herboende person ville være idømt mindst 6 måneders ubetinget
fængsel, hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
3.
I
§ 9, stk. 23,
og
§ 9 j, stk. 7,
ændres »frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter« til:
»fængselsstraf eller en anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og den pågældende
ville være idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var
idømt en sådan anden retsfølge«.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret
til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning
(EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,
73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, EU-Ti-
dende 2004, nr. L 158, side 77.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
4.
I
§ 10, stk. 2, nr. 1
og
2,
ændres »§§ 22, 23 eller 24« til: »§§ 22 eller 23«.
5.
I
§ 10, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§§ 22-24 eller 25« til: »§§ 22, 23 eller 25«.
6.
I
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5« til: »efter § 32,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 5«, »og« udgår, og », dog tidligst 2 år efter udrejsen«
udgår.
7.
§ 10, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
8.
I
§ 11, stk. 3, nr. 2,
ændres »anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed« til: »en anden strafferetlig retsfølge
end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
og den herboende person ville være idømt mindst 6 måneders fængsel, hvis
der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
9.
I
§ 11, stk. 9,
ændres »frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter« til: »fængselsstraf eller en
anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mu-
lighed for frihedsberøvelse, og ville være idømt betinget eller ubetinget
fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
10.
I
§ 11 a, stk. 1, § 11 a, stk. 1, nr. 1 og 2, § 11 a, stk. 2, § 11 a, stk. 2, nr.
1, 2 og 3, § 11 a, stk. 4, § 24 a, nr. 2,
to steder i
§ 27, stk. 5,
og
§ 39 a, stk.
3, nr. 1 og 2,
ændres »frihedsstraf« til: »fængselsstraf«.
11.
I
§ 11 a, stk. 1, nr. 1
og
2,
udgår », dog altid indtil udløbet af den prøve-
tid, der er fastsat i dommen«.
12.
I
§ 11 a, stk. 4,
ændres »frihedsstraffen« til: »fængselsstraffen«.
13.
I
§ 11 a, stk. 6,
ændres »Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf« til: »En anden strafferetlig
retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse, og hvor der ville være idømt en betinget eller ubetinget fængsels-
straf, hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«, og »og 3« udgår.
2
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
14.
I
§ 11 a, stk. 9,
ændres »frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædel-
ser, der ville have medført en straf af denne karakter« til: »fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, og hvor udlændingen ville være idømt betin-
get eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan anden
retsfølge«.
15.
I
§ 14 a, stk. 2, nr. 3,
ændres »frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-
overtrædelse begået her i landet, der ville have medført en straf af denne
karakter« til: »fængselsstraf eller en anden strafferetlig retsfølge end fæng-
selsstraf, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og som
ville være idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var
idømt en sådan anden retsfølge«.
16.
I
§ 19, stk. 5, 1. pkt., § 24 b
og
§ 42 a, stk. 11,
ændres »§§ 22-24« til:
»§§ 22 eller 23«.
17.
§§ 22
og
23
affattes således:
Ȥ 22.
Udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, udvises, jf. dog
§ 26, stk. 2.
Stk. 2.
Udlændinge, der har haft lovligt ophold her i landet i de sidste 5
år eller derunder, som idømmes betinget fængselsstraf, udvises, jf. dog § 26,
stk. 2.«
Ȥ 23.
Udlændinge, der idømmes en anden strafferetlig retsfølge end
fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og
som ville skulle udvises efter § 22, hvis der ikke var idømt en sådan anden
strafferetlig retsfølge, udvises, jf. dog § 26, stk. 2.«
18.
§ 24
ophæves.
19.
I
§ 24 b
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Er der i medfør af § 26 b ikke grundlag for at udvise en udlæn-
ding, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, efter §§ 22 eller 23,
tildeles udlændingen en advarsel.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
20.
I
§ 24 b, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter
»stk.
1«:
»eller
2«.
21.
I
§ 25 a, stk. 1, nr. 1,
og
§ 25 c
ændres »§§ 22-24« til: »§§ 22 og 23«.
22.
I
§ 26, stk. 2,
ændres »§§ 22-24 og 25« til: »§§ 22, 23 og 25«.
23.
§ 26 b
affattes således:
Ȥ 26 b.
Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2,
kan kun udvises, hvis deres personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og
tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinte-
resse, og udvisning sker af hensyn til den offentlige orden eller den offent-
lige sikkerhed, jf. dog stk. 5. Ved vurderingen af, om udvisning er proporti-
onal, må forhold, der ikke vedrører den individuelle sag, eller hensyn, som
tjener generalpræventive eller økonomiske formål, ikke indgå. En tidligere
straffedom kan ikke i sig selv begrunde en afgørelse om udvisning.
Stk. 2.
Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, og
som efter 5 års uafbrudt lovligt ophold her i landet har opnået ret til tidsube-
grænset ophold, må ikke udvises i henhold til stk. 1, medmindre det er be-
grundet i alvorlige hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sik-
kerhed.
Stk. 3.
Udlændinge, der er statsborgere i et EU- eller EØS-land, jf. § 2,
stk. 1, må ikke udvises i henhold til stk. 1, medmindre det er bydende nød-
vendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, når de pågældende
1) har haft lovligt ophold her i landet i de 10 forudgående år, eller
2) er mindreårige, med undtagelse af tilfælde, hvor udvisningen er nød-
vendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers kon-
vention af 20. november 1989 om barnets rettigheder.
Stk. 4.
Inden der træffes afgørelse om udvisning i henhold til stk. 1-3,
skal der bl.a. tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i
landet, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økono-
miske situation, den pågældendes sociale og kulturelle integration her i lan-
det og tilknytning til hjemlandet.
Stk. 5.
Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2,
kan kun udvises af hensyn til den offentlige sundhed, hvis udvisning er be-
grundet i sygdomme, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen er potenti-
elt epidemiske, samt andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære
sygdomme, der er truffet nationale beskyttelsesforanstaltninger mod. Syg-
domme, der opstår efter de første 3 måneder efter ankomstdatoen, kan ikke
begrunde en afgørelse om udvisning. Hensyn, der tjener økonomiske for-
mål, må ikke indgå i vurderingen.«
4
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
24.
I
§ 27, stk. 1,
ændres »§§ 22, 23 og 25 a« til: »§ 22, stk. 2, og § 25 a«.
25.
I
§ 28, stk. 1,
indsættes efter »i følgende tilfælde«: », jf. dog § 28 a«.
26.
§ 28, stk. 1, nr. 7,
affattes således:
»Nr.
7.
Hvis udlændingen betragtes som en trussel mod Schengenlande-
nes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed eller internationale
forbindelser, og navnlig hvis udlændingen på dette grundlag er indberettet
som uønsket i Schengenlandenes nationale databaser. Udlændinge, der er
omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises på grund
af hensynet til andre Schengenlandes offentlige orden, indre sikkerhed eller
internationale forbindelser.«
27.
I
§ 28, stk. 2,
og
stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »jf. dog stk. 5«: »og § 28
a«.
28.
I
§ 28, stk. 6,
indsættes efter »såfremt det findes påkrævet af hensyn til
statens sikkerhed«: », jf. dog § 28 a«.
29.
Efter
§ 28
indsættes:
Ȥ 28 a.
Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2,
kan kun afvises, hvis deres personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og
tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinte-
resse, og afvisning sker af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige
sikkerhed, jf. dog stk. 2. Ved vurderingen af, om afvisning er proportional,
må forhold, der ikke vedrører den individuelle sag, eller hensyn, som tjener
generalpræventive eller økonomiske formål, ikke indgå. En tidligere straf-
fedom kan ikke i sig selv begrunde en afgørelse om afvisning.
Stk. 2.
Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2,
kan kun afvises af hensyn til den offentlige sundhed, hvis afvisning er be-
grundet i sygdomme, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen er potenti-
elt epidemiske, samt andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære
sygdomme, der er truffet nationale beskyttelsesforanstaltninger mod. Hen-
syn, der tjener økonomiske formål, må ikke indgå i vurderingen.«
30.
I
§ 32, stk. 4, nr. 2,
ændres »§ 22, § 23 eller § 24« til: »§§ 22 eller 23«,
»eller idømmes en ubetinget fængselsstraf af indtil 3 måneders varighed«
udgår, og »for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
karakter eller varighed« ændres til: »og udlændingen ville være idømt be-
tinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
5
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
31.
I
§ 32, stk. 4, nr. 4,
ændres »§ 22, § 23 eller § 24« til: »§§ 22 eller 23«,
»mere end 3 måneder og« udgår, og »for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne varighed« ændres til: »og udlændingen ville være
idømt en ubetinget fængselsstraf af indtil 1 års varighed, hvis der ikke var
idømt en sådan anden retsfølge«.
32.
I
§ 32, stk. 4, nr. 5,
udgår »hvis udlændingen udvises efter § 22, nr. 4-8,
§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller«.
33.
I
§ 32, stk. 4, nr. 6,
ændres »§ 22, § 23 eller § 24« til: »§§ 22 eller 23«,
og »for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varig-
hed« til: »og udlændingen ville være idømt en ubetinget fængselsstraf af
mere end 1 års og indtil 1 år og 6 måneders varighed, hvis der ikke var idømt
en sådan anden retsfølge«.
34.
I
§ 32, stk. 4, nr. 7,
ændres »§ 22, § 23 eller § 24« til: »§§ 22 eller 23«,
og »for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varig-
hed« til: »og udlændingen ville være idømt en ubetinget fængselsstraf af
mere end 1 år og 6 måneders varighed, hvis der ikke var idømt en sådan
anden retsfølge«.
35.
I
§ 32, stk. 5, nr. 1,
ændres »§ 22, § 23 eller § 24« til: »§§ 22 eller 23«.
36.
I
§ 42 k, stk. 2, nr. 3,
og
§ 42 l, stk. 2, nr. 3,
ændres »frihedsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der ville have medført
en straf af denne karakter« til: »fængselsstraf eller en anden strafferetlig
retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse, og hvor udlændingen ville være idømt betinget eller ubetinget
fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
37.
I
§ 49, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 22-24 eller 25 c« til: »§§ 22, 23 eller
25 c«.
38.
I
§ 51, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§§ 22-24 og 25-25 c« til: »§§ 22, 23 og
25-25 c«.
39.
I
§ 58 g, stk. 1, nr. 1,
ændres »§§ 22-24 og meddelt indrejseforbud for
mindst 6 år« til: »§§ 22 eller 23 for en lovovertrædelse, for hvilken en fæng-
selsstraf på mindst 1 år er foreskrevet«.
6
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
40.
I
§ 59 b, stk. 2,
ændres »for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne varighed« til: »og udlændingen ville være idømt mindst 3
måneders ubetinget fængsel, hvis der ikke var idømt en sådan anden rets-
følge«.
§2
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 27. august 2024, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni 2021 og § 1 i lov nr. 414 af 23. april
2024, foretages følgende ændring:
1.
Overalt i loven ændres »lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelo-
vens § 22, nr. 4-8« til: »overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lov
om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v., be-
kendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændingeloven eller straffe-
loven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestem-
melse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13«.
§3
I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. august 2024, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 12, stk. 3, § 13, stk. 2, nr. 2,
og
§ 14, stk. 2,
ændres »§§ 22-24« til: »§§
22 eller 23«.
§4
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 8. ja-
nuar 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 329 af 9. april 2024, foretages føl-
gende ændring:
1.
I
§ 1, stk. 3, nr. 3,
ændres »§§ 22-24 eller § 25 c« til: »§§ 22, 23 eller 25
c«.
§5
I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 5 af 8. januar 2024, foretages følgende ændring:
7
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
1.
I
§ 3, stk. 3, nr. 1,
ændres »§§ 22-24 eller § 25 c« til: »§§ 22, 23 eller 25
c«.
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
Lovens §§ 1 og 3-5 finder ikke anvendelse på lovovertrædelser
begået før lovens ikrafttræden. For sådanne lovovertrædelser finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Lovens § 2 finder ikke anvendelse på ansøgninger om hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand indgivet før lovens ikrafttræden. For
sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§7
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 1-18, 21, 22, 24 og 30-40, og § 3 kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Be-
stemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
8
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
2961905_0009.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
Indledning og baggrund
Lovforslagets hovedpunkter
Skærpelse af reglerne om udvisning af kriminelle udlæn-
dinge ved dom
Gældende ret
Udlændingelovens regler om udvisning af udlændinge ved
dom for strafbart forhold
Trappestigeordningen
Særlige udvisningsregler
Den konkrete afvejning efter udlændingelovens § 26, stk. 2
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8
Medlemsstaternes skønsmargin
Indrejseforbud i forbindelse med udvisning ved dom
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Udvisning og afvisning af udlændinge omfattet af EU-reg-
lerne
Gældende ret
Opholdsdirektivet
Udlændingeloven
Udlændingeloven sammenholdt med opholdsdirektivet
2.1.1.
2.1.1.1
2.1.1.1.1.
2.1.1.1.2.
2.1.1.1.3.
2.1.1.2.
2.1.1.2.1.
2.1.1.3.
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.1.1.
2.2.1.2.
2.2.1.3.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
2961905_0010.png
UDKAST
2.2.1.4.
Ud- og afvisning af hensyn til den offentlige orden eller sik-
kerhed
Nærmere om offentlig orden og offentlig sikkerhed
Trusselsvurdering – den personlige adfærd skal udgøre en
reel, umiddelbar og tilstrækkelig trussel
Trusselsvurdering - truslen skal berøre en grundlæggende
samfundsinteresse
Proportionalitetsvurderinger
Øget beskyttelse mod udvisning af personer med tidsube-
grænset ophold
Øget beskyttelse mod udvisning af personer med ti års op-
hold samt mindreårige
Særligt om afvisning
Afvisning af hensyn til forholdet til fremmede magter eller
til andre Schengenlandes offentlige orden, sikkerhed eller
sundhed
Ud- og afvisning af hensyn til den offentlige sundhed
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Tilbageholdelse og bortfald af den resterende repatrierings-
støtte
Gældende ret
Hjælp til repatriering
Reintegrationsbistand
Udlændingelovens § 22, nr. 4-8
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
10
2.2.1.4.1.
2.2.1.4.2.
2.2.1.4.3.
2.2.1.4.4.
2.2.1.4.5.
2.2.1.4.6.
2.2.1.5.
2.2.1.5.1.
2.2.1.6.
2.2.2.
2.2.3.
2.3.
2.3.1.
2.3.1.1.
2.3.1.2.
2.3.1.3.
2.3.2.
2.3.3.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
2961905_0011.png
UDKAST
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
1. Indledning og baggrund
Det fremgår af pkt. 6.2 i regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra de-
cember 2022, at
”regeringen vil udvise flest muligt kriminelle udlændinge
inden for konventionerne.”
Formålet med dette lovforslag er at indfri denne del af regeringsgrundlaget
ved at gennemføre yderligere stramninger af reglerne på udvisningsområ-
det, således at der bliver sendt et klart signal om, at udlændinge, der misbru-
ger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, ikke har noget at gøre i
det danske samfund.
Det foreslås derfor at skærpe udlændingelovens udvisningsregler, således at
kriminelle udlændinge, der idømmes en ubetinget fængselsstraf under en
straffesag, altid skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser.
Den særlige adgang til udvisning, der gælder for en lang række overtrædel-
ser af nærmere angivne bestemmelser i navnlig straffeloven, herunder for-
brydelser mod den offentlige myndighed, almenfarlige forbrydelser, forbry-
delser i familieforhold, seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og le-
geme, forbrydelser mod den personlige frihed og formueforbrydelser, er lø-
bende blevet skærpet. Der er således efter de gældende regler allerede vid
adgang til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf for en
lang række alvorlige kriminalitetsformer. I disse tilfælde vil udvisning
11
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
kunne ske uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og straf-
fens længde.
Det er regeringens opfattelse, at der i al væsentlighed bør gøres op med den
gældende trappestigeordning, der indebærer, at jo længere tid en udlænding
har opholdt sig her i landet, desto grovere kriminalitet (længere fængsels-
straf) skal der til, før den pågældende kan udvises. Varigheden af udlændin-
gens ophold i Danmark skal ikke længere i sig selv kunne være afgørende
for, om der kan udvises, hvis en udlænding idømmes ubetinget fængsels-
straf.
Der lægges med lovforslaget derfor op til at skærpe udvisningsreglerne, så-
ledes at det alene er Danmarks internationale forpligtelser, der udgør den
retlige grænse for, hvornår der kan ske udvisning ved idømmelse af ubetin-
get fængselsstraf.
Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første et forslag om at ny-
affatte visse regler i udlændingeloven om udvisning ved dom, således at alle
udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, kan udvises, dvs. uanset
varigheden af udlændingens ophold, længden af den idømte straf, krimina-
litetens art samt eventuel tidligere kriminalitet. Det vil således alene være
Danmarks internationale forpligtelser, som sætter grænsen for, hvornår ud-
lændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, udvises.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.
Udlændingelovens bestemmelser om ud- og afvisning finder som udgangs-
punkt også anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne. Det
gælder dog kun i det omfang, det er foreneligt med EU-retten.
For at tydeliggøre adgangen til at ud- og afvise udlændinge omfattet af EU-
reglerne indeholder lovforslaget for det andet et forslag om, at EU-reglerne
om ud- og afvisning, som i dag er gennemført i EU-opholdsbekendtgørel-
sen, indarbejdes i udlændingeloven. Formålet er at give et bedre overblik
over gældende ret ved at samle reglerne om ud- og afvisning i udlændinge-
loven. Der er tale om en teknisk indarbejdning af gældende ret, der samtidig
giver mulighed for at beskrive rammerne for den afvejning, der skal foreta-
ges ved vurderingen af spørgsmålet om ud- og afvisning af udlændinge om-
fattet af EU-reglerne.
12
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Forslaget om at indarbejde EU-reglerne om ud- og afvisning i udlændinge-
loven indebærer på den baggrund ikke ændringer af gældende ret.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.
Det er regeringens holdning, at repatrieringsordningen grundlæggende er en
god ordning. Det skal være muligt for udlændinge med lovligt ophold i Dan-
mark og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der ikke længere
ønsker at opholde sig i Danmark, at modtage økonomisk støtte med henblik
på at vende tilbage til deres hjemland, tidligere opholdsland eller et land,
hvortil de har en nær familiemæssig tilknytning. Det er en fornuftig og hold-
bar løsning for den enkelte person. Samtidig er det godt for både udlændin-
gen og Danmark, når flygtninge m.v. efter et ophold her i landet beslutter
sig for at vende hjem.
Det er en vigtig del af ordningen, at personer, der har begået en række sær-
ligt grove kriminalitetsformer, ikke bør have mulighed for at opnå hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand. Dette blev fastsat med de regler, som
trådte i kraft ved lov nr. 1190 af 8. juni 2021, hvorefter anden rate af repa-
trieringsstøtten (som udbetales tidligst et år efter udrejsen) tilbageholdes,
hvis en udlænding på udbetalingstidspunktet er sigtet for overtrædelse af en
lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-8. Den reste-
rende del af støtten bortfalder desuden, hvis udlændingen på tidspunktet for
udbetalingen er dømt for en af de nævnte lovovertrædelser.
Det foreslås derfor på baggrund af de foreslåede ændringer af udvisnings-
reglerne at ændre reglerne i repatrieringsloven for at sikre, at der fortsat vil
kunne ske tilbageholdelse og bortfald af den resterende repatrieringsstøtte,
såfremt en udlænding sigtes eller dømmes for grov kriminalitet.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3.
Lovforslaget indeholder endelig en række konsekvensændringer af udlæn-
dingeloven og andre love samt sproglige justeringer og præciseringer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge ved
dom
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udlændingelovens regler om udvisning af udlændinge ved
dom for strafbart forhold
13
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Ved udvisning i udlændingelovens forstand forstås en afgørelse, der inde-
bærer, at en udlændings ret til at opholde sig her i landet bortfalder.
Udlændingelovens regler om udvisning af udlændinge ved dom for strafbart
forhold fremgår af udlændingelovens §§ 22-24 og 25 c, jf. § 49, stk. 1. Som
udgangspunkt afhænger adgangen til udvisning af varigheden af udlændin-
gens ophold her i landet samt den idømte strafs længde og karakter.
Udviklingen på udvisningsområdet vil løbende kunne følges ved hjælp af
statistiske oplysninger, der registreres af relevante myndigheder på området,
og som kan udtrækkes på efterspørgsel.
2.1.1.1.1. Trappestigeordningen
Udlændingelovens regler om udvisning i forbindelse med dom for strafbart
forhold er strukturelt bygget op efter en såkaldt trappestigeordning, der in-
debærer, at jo længere tid en udlænding har opholdt sig her i landet, desto
grovere kriminalitet (længere fængselsstraf) skal der til, før den pågældende
kan udvises. Trappestigeordningen er udtryk for et proportionalitetsprincip,
hvor der på den ene side tages hensyn til udlændingens tilknytning til Dan-
mark, som bl.a. giver sig til udtryk ved varigheden af den pågældendes op-
hold her i landet, og på den anden side bl.a. hensynet til at sikre den offent-
lige orden og forebygge kriminalitet i det danske samfund.
Trappestigeordningen blev indført ved udlændingelovens ikrafttræden i
1983 (lov nr. 226 af 8. juni 1983). Af forarbejderne til loven fremgår det, at
hensynene bag modellen er, at udlændinge, der i kraft af et længerevarende
ophold i Danmark har en nærmere tilknytning til det danske samfund, bør
nyde en større beskyttelse mod udvisning end udlændinge med begrænset
eller slet ingen tilknytning til landet. Der henvises til betænkning nr. 968 af
1982 om udlændingelovgivningen – udkast til ny udlændingelov, side 49.
Trappestigeordningen sondrer mellem lovligt ophold i mere end de sidste 9
år (8 år for flygtninge), lovligt ophold i mere end de sidste 5 år og andre
udlændinge, dvs. udlændinge med ophold i 5 år eller derunder. Denne son-
dring bygger på overvejelser om parallelitet mellem beskyttelsen mod ud-
visning og opholdsbetingelserne for opnåelse af henholdsvis dansk indføds-
ret og tidsubegrænset opholdstilladelse. Overvejelserne om denne sondring
stammer fra de ekspertudvalgsbetænkninger, der lå til grund for udarbejdel-
sen af udlændingeloven af 1983, og er sidenhen blevet videreført i forbin-
delse med senere revisioner af udvisningsreglerne. Udlændinge med 9 års
14
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
uafbrudt lovligt ophold (8 år for flygtninge) har således under normale om-
stændigheder mulighed for at opnå indfødsret ved lov. Opholdsbetingelsen
for tidsubegrænset opholdstilladelse har tidligere været 5 år.
Det følger således af udlændingelovens § 22, nr. 1-3, at en udlænding, som
har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2
(flygtninge), som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8
år, kan udvises, hvis den pågældende idømmes ubetinget straf af enten
mindst 3 års fængsel eller af mindst 1 års fængsel for flere strafbare forhold,
eller af mindst 1 års fængsel, hvis den pågældende tidligere har fået en ube-
tinget frihedsstraf.
Efter udlændingelovens § 23 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold
her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises af de grunde, der er nævnt i §
22, eller hvis den pågældende idømmes ubetinget straf af enten mindst 1 års
fængsel eller af mindst 6 måneders fængsel for flere forhold, eller hvis den
pågældende idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel og tid-
ligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf.
Efter udlændingelovens § 24 kan andre udlændinge, dvs. udlændinge, som
ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises af
de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller hvis den pågældende idømmes
betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter.
Med frihedsstraf sidestilles således anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse efter reglerne i straffelovens
kapitel 9, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af samme
varighed eller samme karakter. Omfattet er således bl.a. dom til anbringelse
på psykiatrisk afdeling efter straffelovens §§ 68 eller 69, dom til forvaring
efter straffelovens § 70 og dom til ungdomssanktion efter straffelovens § 74
a.
2.1.1.1.2. Særlige udvisningsregler
Trappestigeordningen er løbende blevet suppleret af regler, der udvider ad-
gangen til udvisning i tilfælde af idømmelse af ubetinget frihedsstraf for
nærmere angiven kriminalitet. Formålet med de supplerende regler er, at al-
vorlige kriminalitetsformer så vidt muligt skal medføre udvisning uden sær-
lige begrænsninger som følge af varigheden af udlændingens ophold her i
15
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
landet og længden af den idømte straf. Disse regler fremgår af udlændinge-
lovens § 22, nr. 4-8.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 4, kan en udlænding – uanset varigheden
af den pågældendes ophold her i landet og længden af den idømte straf –
udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse
af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når ud-
byttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straf-
felovens § 191
(narkotikakriminalitet
og hæleri med hensyn til udbyttet ved
narkotikakriminalitet).
Efter udlændingelovens § 22, nr. 5,
kan en udlænding – uanset varigheden
af den pågældendes ophold her i landet og længden af den idømte straf –
udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse
af udlændingelovens § 59, stk. 8, eller straffelovens § 125 a (menneske-
smugling).
Efter udlændingelovens § 22, nr. 6,
kan en udlænding – uanset varigheden
af den pågældendes ophold her i landet og længden af den idømte straf –
udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf for
overtrædelse
af straffelovens kapitel 12 og 13 (forbrydelser mod statens sikkerhed m.v.),
§ 119, stk. 1 og 2 og stk. 4, 2. pkt., jf. 1 pkt., og § 119 b (vold m.v. mod
tjenestemand), § 123 (vidnetrusler), § 136 (tilskyndelse til forbrydelse), §§
180 og 181 (forsætlig brandstiftelse), § 183, stk. 1 og 2 (sprængning m.v.),
§ 183 a (fly- og skibskapring), § 184, stk. 1 (forstyrrelse af transportmidlers
drift og sikkerhed), § 186, stk. 1, og § 187, stk. 1 (fare for andres liv eller
sundhed ved forgiftning af drikkevand m.v.), § 193, stk. 1 (forstyrrelse af
driften af samfærdselsmidler), § 208, stk. 1 (bigami), § 210, stk. 1 og 3, jf.
stk. 1, og § 215 (forbrydelser i familieforhold, herunder incest), § 216, §
222, § 225, jf. §§ 216 og 222, § 226, § 235 (seksualforbrydelser, herunder
voldtægt), § 237 (manddrab), § 241, 2. pkt. (uagtsomt manddrab under sær-
ligt skærpende omstændigheder), §§ 243-246 (psykisk vold, simpel vold,
grov vold og vold med døden til følge), § 249, 2. pkt. (uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder), § 250 (hen-
sætte en person i hjælpeløs tilstand), § 252, stk. 1 og 2 (forsætlig fareforvol-
delse og smitte med livstruende sygdom), § 253, stk. 2 (flugtbilisme), § 260
a (forestå religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller indgåelsen af andet
ægteskabslignende forhold med en person under 18 år), § 261, stk. 2 (fri-
hedsberøvelse under skærpende omstændigheder), § 262 a (menneskehan-
del), § 276, jf. § 286 (tyveri af særligt grov beskaffenhed), § 276 a, jf. § 286
16
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
2961905_0017.png
UDKAST
(indbrudstyveri af særligt grov beskaffenhed), §§ 278-283, jf. § 286 (under-
slæb, bedrageri, afpresning m.v. af særligt grov beskaffenhed), § 279, jf. §
285 (hvis forholdet angår socialt bedrageri), § 288 (røveri), § 289 (overtræ-
delse af bl.a. skattelovgivningen af særligt grov karakter), § 289 a (svig med
nationale- eller EU-midler), § 290, stk. 2 (hæleri af særligt grov beskaffen-
hed), eller § 291, stk. 1, jf. stk. 4, og § 291, stk. 2 (groft hærværk).
Efter udlændingelovens § 22, nr. 7, kan en udlænding – uanset varigheden
af den pågældendes ophold her i landet og længden af den idømte straf –
udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf for
overtrædelse
af straffelovens § 260 (ulovlig tvang) eller § 266 (trusler) under henvisning
til, at den pågældende har tvunget nogen til at indgå ægteskab, til at indgå i
en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller til at indgå i et andet ægte-
skabslignende forhold mod eget ønske eller har fastholdt nogen ved tvang i
et sådant ægteskab eller forhold.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 8,
kan en udlænding – uanset varigheden
af den pågældendes ophold her i landet og længden af den idømte straf –
udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf for
overtrædelse
af straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, i lov om våben og eksplo-
sivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af 1. decem-
ber 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om
knive og blankvåben m.v. (besiddelse af våben eller eksplosivstoffer under
særligt skærpende omstændigheder, ulovlig besiddelse mv. af våben eller
eksplosivstoffer mv. eller ulovlig besiddelse af knive eller blankvåben).
Også efter udlændingelovens § 22, nr. 4-8, gælder det, at frihedsstraf side-
stilles med anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, f.eks. dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling efter
straffelovens §§ 68 eller 69, dom til forvaring efter straffelovens § 70 og
dom til ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.
2.1.1.1.3. Den konkrete afvejning efter udlændingelovens § 26,
stk. 2
En afgørelse om udvisning træffes i to led. Først vurderes det, om det kri-
minelle forhold giver adgang til udvisning efter reglerne i §§ 22-24, jf. pkt.
2.1.1.1. Dernæst foretages der en konkret vurdering af, om en udvisning
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.
nærmere herom under pkt. 2.1.1.2.
17
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding altid udvises efter
bl.a. §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b. Bestemmelsen i § 26 b
indeholder en særlig regel om udvisning af udlændinge, der er omfattet af
EU-reglerne. Spørgsmålet om udvisning af denne persongruppe skal følge-
lig vurderes efter § 26 b og ikke efter § 26, stk. 2, jf. nærmere herom under
pkt. 2.2.
Hovedreglen i sager om udvisning er således, at en udlænding skal udvises,
hvis der efter bl.a. udlændingelovens §§ 22-24 er hjemmel til udvisning.
Udvisning skal kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser. Udvisning af udlændinge om-
fattet af EU-reglerne kan dog kun ske i overensstemmelse med udlændinge-
lovens § 26 b. I tilfælde, hvor domstolene vurderer, at der ikke er grundlag
for at udvise en udlænding, tildeles udlændingen en advarsel om udvisning.
Hvis den pågældende begår et nyt strafbart forhold, vil der ved en afgørelse
om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvis-
ning må anses for særlig påkrævet, fordi den pågældende ikke tidligere er
udvist, fordi dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internati-
onale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 24 b.
2.1.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8
Ved vurderingen af, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, er Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK) særlig relevant. Bl.a. FN’s konvention om borgerlige
og politiske rettigheder og FN’s konvention om barnets rettigheder indehol-
der dog ligeledes relevante bestemmelser på dette område.
Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Menneske-
rettighedsdomstolen) har en stat ret til at kontrollere udlændinges indrejse
og ophold på dens territorium. Det kan således udledes af praksis, at EMRK
ikke garanterer en ret for en udlænding til at indrejse og opholde sig i et
bestemt land, og at de kontraherende stater har beføjelse til – som led i deres
opgave med at opretholde offentlig orden – at udvise en udlænding, der er
dømt for en forbrydelse.
EMRK indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere med-
lemsstaternes adgang til at udvise udlændinge på grund af et strafbart for-
hold, men navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for privat- og familieliv
18
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
har dog betydning i denne sammenhæng. Ved vurderingen af, om en udvis-
ning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser, skal der således navnlig foretages en vurdering af, om udvisning vil
være forenelig med EMRK artikel 8.
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat- og
familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne
ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i
et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige
tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbry-
delse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte an-
dres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. I det omfang, der med en
konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og
familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf.
artikel 8, stk. 2.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at indgreb i udlændin-
gens ret til privat- eller familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål,
som indgrebet, f.eks. en udvisning, skal varetage. Denne proportionalitets-
afvejning er i almindelighed afgørende for, om udvisning af en kriminel ud-
lænding vil være forenelig med EMRK artikel 8.
Proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8 foretages på baggrund af
en samlet og konkret vurdering af en række elementer. Menneskerettigheds-
domstolen har i sin dom af 23. juni 2008 i sagen
Maslov mod Østrig
(appl.
no. 1638/03) opregnet en række momenter, som indgår i proportionalitets-
vurderingen af, hvorvidt en udvisning er i overensstemmelse med EMRK
artikel 8. I dommens præmis 68 opregnes følgende kriterier 1) den begåede
kriminalitets art og grovhed, 2) varigheden af udlændingens ophold i bo-
pælslandet, 3) tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes ad-
færd i denne periode, 4) de berørte personers statsborgerskab, 5) udlændin-
gens familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer, der
viser familielivets effektivitet, 6) hvorvidt ægtefællen havde kendskab til
kriminaliteten, da forholdet blev etableret, 7) hvorvidt der er børn i ægte-
skabet og i så fald deres alder, 8) alvorligheden af de vanskeligheder, den
medfølgende ægtefælle med sandsynlighed vil møde i det land, som udlæn-
dingen udvises til, 9) børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder
navnlig alvorligheden af de vanskeligheder, som udlændingens børn med
sandsynlighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til, og 10)
fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og
med modtagerlandet.
19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Varigheden af et meddelt indrejseforbud indgår også som et moment i vur-
deringen af, om en udvisning er i overensstemmelse med EMRK artikel 8.
Dette følger ligeledes af bl.a. dommen
Maslov mod Østrig
og dom af 7. de-
cember 2021 i sagen
Savran mod Danmark
(appl. no. 57467/15), hvor Men-
neskerettighedsdomstolen udtalte, at længden af et indrejseforbud har be-
tydning for proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8 (henholdsvis
præmis 98 og 182).
Ved vurderingen skal både udvisning og indrejseforbuddets længde opfylde
kravet om proportionalitet. Der kan således være tilfælde, hvor det er for-
eneligt med EMRK artikel 8 at udvise en udlænding på grund af kriminali-
tet, men hvor indrejseforbuddets længde bør begrænses af hensyn til EMRK.
Det har således i nogen tilfælde været berettiget at træffe afgørelse om ud-
visning, men det har udgjort en krænkelse, at udvisningen var kombineret
med et indrejseforbud for f.eks. bestandig. Det er navnlig tilfældet ved så-
kaldte ”settled migrants”, dvs. udlændinge, der enten er født i eller kommet
til Danmark i en ung alder og har tilbragt det meste af sin barn- og ungdom
i Danmark. Hvis det udgør et uforholdsmæssigt indgreb at udvise en udlæn-
ding, er det uden betydning, at der er tale om et tidsbegrænset indrejsefor-
bud, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion – for praktikere, 6. udgave (2023), side 1020.
Højesteret afsagde den 20. september 2023 dom (sag nr. 29/2023) i en sag
omhandlende en 37-årig, der i Danmark var registreret som afghansk stats-
borger. Han indrejste i Danmark som 13-årig og havde boet her siden. Han
var ikke gift eller samlevende og havde ingen børn. Han blev idømt 3 års
fængsel for besiddelse af fire skydevåben med tilhørende ammunition under
særligt skærpende omstændigheder. Han var endvidere fundet skyldig i en
række overtrædelser af våbenloven og knivloven. Højesteret fandt efter ka-
rakteren og omfanget af den begåede kriminalitet, der var straffet med fæng-
sel i 3 år, og henset til hans tidligere dom fra januar 2021, og at han efter
denne dom var fortsat med at begå ligeartet kriminalitet efter at være med-
delt advarsel om udvisning, at meget stærke grunde talte for at udvise ham.
Højesteret fandt endvidere, at styrken af hans tilknytning til Danmark og
den manglende tilknytning til Afghanistan, ikke havde en sådan vægt, at
udvisning i sig selv ville være et uproportionalt indgreb i strid med EMRK
artikel 8. Højesteret fandt imidlertid, at et indrejseforbud for bestandig ville
være uproportionalt, og at indrejseforbuddets varighed passende kunne fast-
sættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.
20
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Af nyere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen kan nævnes to domme
fra den 12. januar 2021,
Khan mod Danmark
(appl. no. 26957/19) og
Munir
Johana mod Danmark
(appl. no. 56803/18). I den første sag var klager, der
er pakistansk statsborger, født i Danmark, og i den anden sag var klager, der
er irakisk statsborger, kommet til Danmark som 4-årig. Begge klagere var
tidligere straffet adskillige gange for grov kriminalitet, og klager i den første
sag var desuden ledende medlem af Loyal To Familia. Klagerne blev idømt
henholdsvis 3 og 6 måneders fængsel og udvist med et indrejseforbud i 6 år.
Menneskerettighedsdomstolen fandt, at udvisning var i overensstemmelse
med EMRK artikel 8 og henviste bl.a. til, at indrejseforbuddets længde ind-
går i afvejningen af, om en udvisning er i overensstemmelse med EMRK
artikel 8 (præmis 79 i
Khan mod Danmark
og præmis 63 i
Munir Johana
mod Danmark).
I sagen
Abdi mod Danmark
(appl. no. 41643/19) dom af 14. september 2021
henviste Menneskerettighedsdomstolen til, at indrejseforbuddets længde er
et af de elementer, som Menneskerettighedsdomstolen i sin praksis lægger
vægt på ved vurderingen af, om en udvisning er proportional (præmis 38).
Klager var kommet til Danmark som 4-årig og havde på tidspunktet for af-
gørelsen haft ca. 20 års lovligt ophold. Han var idømt 2 år og 6 måneders
fængsel navnlig for besiddelse af et skarpladt skydevåben, og som følge
heraf var han blevet udvist med et indrejseforbud for bestandig. Til trods
for, at Menneskerettighedsdomstolen i sagen isoleret set anerkendte, at de
danske domstole havde foretaget en grundig vurdering af, om der forelå
tungtvejende grunde for udvisning, fandt Menneskerettighedsdomstolen, at
der var tale om en krænkelse af EMRK artikel 8. Menneskerettighedsdom-
stolen udtalte i den forbindelse bl.a., at sagens samlede omstændigheder,
kombineret med, at klager var udvist med et indrejseforbud for bestandig,
gjorde, at udvisningen ikke var proportional (præmis 44). Menneskeret-
tighedsdomstolen henviste i den forbindelse bl.a. til, at klagers tilknytning
til hjemlandet var stort set ikke-eksisterende, at han som voksen ikke havde
begået betydelig kriminalitet, og at han ikke tidligere havde modtaget en
advarsel om udvisning eller var tildelt en betinget udvisning.
I sagen
Savran mod Danmark
(appl. no. 57467/15), blev klager dømt for at
have begået vold med døden til følge. På grund af klagers psykiske sygdom
blev han dømt til anbringelse på en sikret afdeling uden længstetid. Herud-
over blev han udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandig. Kla-
ger, der er tyrkisk statsborger, var indrejst i Danmark som 6-årig og havde
haft lovligt ophold her i landet i 14 år og 8 måneder. Menneskerettigheds-
domstolens kammer afsagde dom i sagen den 1. oktober 2019 og fandt, at
21
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
udvisningen var i strid med EMRK artikel 8. Danmark anmodede herefter
om, at sagen blev henvist til behandling i Menneskerettighedsdomstolens
Storkammer, hvilket der blev givet tilladelse til.
Storkammeret afsagde dom i
Savran mod Danmark
den 7. december 2021
og fandt, at der var sket en krænkelse af klagers ret til privatliv i henhold til
EMRK artikel 8. Storkammeret lagde bl.a. vægt på, at de nationale domstole
ikke havde taget ændringerne i klagers personlige forhold i betragtning, hvor
klager havde gennemgået medicinsk behandling for sin psykiske lidelse,
herunder hans risiko for recidiv som følge af hans mentale helbred på det
tidspunkt, hvor han begik kriminaliteten, og de tilsyneladende positive ef-
fekter som følge af klagers behandling. Storkammeret lagde endvidere vægt
på, at de nationale domstole ikke havde taget tilstrækkelig højde for klagers
tilknytning til Danmark i forhold til Tyrkiet. Storkammeret bemærkede en-
deligt, at, at der efter dansk ret på daværende tidspunkt ikke var mulighed
for at foretage en individuel vurdering af indrejseforbuddets varighed. Stor-
kammeret konkluderede, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig afvejning
af de forskellige hensyn i den foreliggende sag, og der forelå derfor en kræn-
kelse af EMRK artikel 8.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det ved lov
nr. 469 af 14. maj 2018 om ændring af udlændingeloven (Skærpede regler
om udvisning af kriminelle udlændinge), som trådte i kraft den 16. maj
2018, blev muligt at meddele indrejseforbud af kortere varighed, end det der
ellers følger af loven, for at sikre overensstemmelse med Danmarks interna-
tionale forpligtelser.
Af nyere afgørelser kan også nævnes Menneskerettighedsdomstolens afvis-
ning af 3. marts 2022 af sagen
Ahmed mod Danmark
(appl. no. 16588/20).
Klager blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel og udvist for bestandig for
vold af særlig grov beskaffenhed. Klager, der er pakistansk statsborger, kom
til Danmark som 8-årig og var tidligere straffet for røveri og vold. Menne-
skerettighedsdomstolen fandt, at de nationale domstole havde foretaget en
grundig afvejning af alle relevante forhold, herunder klagers tilknytning til
henholdsvis Danmark og Pakistan. Menneskerettighedsdomstolen fandt, at
den grove kriminalitet taget i betragtning var udvisning med et indrejsefor-
bud for bestandig en proportional foranstaltning og afviste at behandle sagen
med henvisning til, at klagen var åbenlyst ubegrundet.
Ligeledes afviste Menneskerettighedsdomstolen ved afgørelse af 17. marts
2022 at behandle sagen
Abdulji mod Danmark
(appl. no. 20579/20) under
22
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
henvisning til, at sagen var åbenlyst ubegrundet, idet de nationale domstole
havde foretaget en grundig afvejning af alle relevante forhold, herunder kla-
gers tilknytning til Danmark og hjemlandet. Menneskerettighedsdomstolen
bemærkede, at udvisning med et indrejseforbud i 12 år i lyset af sagens om-
stændigheder måtte anses for en proportional foranstaltning. Klager var 24
år gammel og født i Danmark, hvor han boede med sine forældre og to sø-
skende. Han blev idømt 1 år og 10 måneders fængsel for bl.a. narkokrimi-
nalitet, og han var tidligere straffet for bl.a. røveri og narkokriminalitet.
Videre afviste Menneskerettighedsdomstolen ved afgørelse af 17. marts
2022 at behandle sagen
Hussain mod Danmark
(appl. no. 31572/19) under
henvisning til, at sagen var åbenlyst ubegrundet, idet de nationale domstole
havde foretaget en grundig afvejning af alle relevante forhold, herunder kla-
gers tilknytning til Danmark og Pakistan. Menneskerettighedsdomstolen be-
mærkede, at udvisning med et indrejseforbud for bestandig i lyset af sagens
omstændigheder måtte anses for en proportional foranstaltning. Klager var
23 år gammel og født i Danmark, hvor han boede med sine forældre og otte
søskende. Han var for nylig blevet gift, men boede ikke sammen med sin
ægtefælle. Han blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel for bl.a. vold af særlig
grov beskaffenhed mod en fængselsvagt og besiddelse af narko, og han var
desuden medlem af bandegrupperingen Loyal To Familia. Han var endvi-
dere straffet gentagne gange tidligere.
I sagen
Bajrami mod Danmark
(appl. no. 24379/20) var der to klagere, en
far og hans mindreårige datter, der var dansk statsborger. Faren var idømt 5
års fængsel og udvist for bestandig for bl.a. narkokriminalitet. Faren var
desuden tidligere dømt for bl.a. narkokriminalitet og betinget udvist herfor.
Han var albansk statsborger og var kommet til Danmark som 22-årig, hvor
han havde haft lovligt ophold i ca. 17 år. Han havde et voksent barn og to
mindreårige børn, som boede hos deres mor i Danmark, hvoraf det ene barn
også var klager i sagen. Menneskerettighedsdomstolen afviste den 17. marts
2022 sagen som åbenlyst ubegrundet under henvisning til, at de nationale
domstole havde foretaget en grundig afvejning af alle relevante forhold, her-
under klagers tilknytning til Danmark og Kosovo. Menneskerettighedsdom-
stolen bemærkede, at udvisning for bestandig i lyset af sagens omstændig-
heder måtte anses for en proportional foranstaltning, og var ikke overbevist
om, at klagers børn ville blive påvirket af udvisningen i en sådan grad, at
dette måtte opveje hensynet til udvisning.
Menneskerettighedsdomstolen har i en række nyere sager anlagt mod Dan-
mark statueret krænkelse af EMRK artikel 8. Det gælder sagerne
Noorzae
23
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
mod Danmark
(appl. no. 44810/20) dom af 5. september 2023,
Sharifi mod
Danmark
(appl. no. 31434/21) dom af 5. september 2023,
Sarac mod Dan-
mark
(appl. no. 19866/21) dom af 9. april 2024 og
Nguyen mod Danmark
(appl. no. 2116/21) dom af 9. april 2024, som der redegøres for nedenfor.
I sagen
Noorzae mod Danmark
var klager, der er afghansk statsborger, ind-
rejst i Danmark som 5-årig og havde haft lovligt ophold her i landet i ca. 18
år. Klager blev idømt 1 år og 3 måneders fængsel for bl.a. narkotikakrimi-
nalitet, vold og besiddelse af kniv. Han blev samtidig udvist med et indrej-
seforbud i 12 år. Klager var tidligere dømt for mindre alvorlig kriminalitet,
men var ikke tidligere betinget udvist eller advaret om udvisning ved ny
kriminalitet. Menneskerettighedsdomstolen udtalte, at den begåede krimi-
nalitet, der førte til udvisningen, isoleret set var af en sådan karakter, at kla-
ger måtte anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden.
Menneskerettighedsdomstolen udtalte samtidig, at samtlige af klagers tidli-
gere straffe for bl.a. hærværk, tyveri og overtrædelse af lov om euforise-
rende stoffer var afgjort med bødestraf, hvorfor klager ikke generelt kunne
anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden. Uagtet at klager
alene var dømt for mindre alvorlig kriminalitet, at klager var begyndt at re-
integrere sig i det danske samfund ved at starte i terapi og genoptage sine
studier, at der var tale om en forholdsvis mild straf, og at klager ikke tidli-
gere var betinget udvist eller meddelt en advarsel om udvisning, traf de na-
tionale domstole alligevel afgørelse om, at klager skulle udvises med et ind-
rejseforbud i 12 år, selv om det var muligt at meddele et indrejseforbud af
kortere varighed. Menneskerettighedsdomstolen udtalte også, at klagers
bånd til Afghanistan stort set var ikke-eksisterende. Sagens samlede om-
stændigheder i kombination med, at klager var udvist med et indrejseforbud
i 12 år, gjorde, at udvisningen ikke var proportional (præmis 38).
Sagen
Sharifi mod Danmark
vedrørte udvisning af en afghansk statsborger,
som var indrejst i Danmark som 9-årig og havde haft lovligt ophold her i
landet i næsten 16 år. Klager var idømt 2 år og 6 måneders fængsel for vå-
benbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder med henblik på
ulovligt videresalg. Han blev samtidig meddelt et indrejseforbud i 12 år.
Klager var kommet her til landet i en ung alder og var dømt for mindre al-
vorlig kriminalitet, men var ikke tidligere betinget udvist eller advaret om
udvisning ved ny kriminalitet. Menneskerettighedsdomstolen udtalte, at de
nationale domstole besluttede at meddele klager et indrejseforbud i 12 år,
uagtet at der var mulighed for at meddele et indrejseforbud af kortere varig-
hed, og at landsretten kunne have undersøgt, om et indrejseforbud af kortere
24
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
varighed ville have været relevant i sagen (præmis 36). Menneskerettigheds-
domstolen udtalte endvidere, at klagers bånd til Danmark var meget stærke
i modsætning til klagers bånd til Afghanistan, som var ikkeeksisterende.
Henset til sagens samlede omstændigheder, herunder at der blev meddelt et
indrejseforbud i 12 år, fandt Menneskerettighedsdomstolen, at udvisningen
var uproportional, og der blev på den baggrund statueret krænkelse af
EMRK artikel 8.
Sagen
Sarac mod Danmark
vedrører udvisning af en bosnisk-hercegovinsk
statsborger, som var indrejst i Danmark som 7-årig og havde haft lovligt
ophold her i landet i næsten 26 år. Klager blev idømt 2 års fængsel for nar-
kotikakriminalitet og besiddelse af ammunition uden tilladelse. Klager blev
samtidig udvist med et indrejseforbud for bestandig. Klager var tidligere
straffet for mindre alvorlig kriminalitet, men han var ikke tidligere betinget
udvist eller advaret om udvisning ved ny kriminalitet. Menneskerettigheds-
domstolen udtalte, at den begåede kriminalitet, der førte til udvisningen, iso-
leret set var af en sådan karakter, at klager måtte anses for at udgøre en al-
vorlig trussel mod den offentlige orden. Menneskerettighedsdomstolen ud-
talte samtidig, at klager tidligere var straffet for to forhold om overtrædelse
af lov om euforiserende stoffer, som var afgjort med 30 dages betinget fæng-
sel og bødestraf. På den baggrund kunne klager ikke generelt anses for at
udgøre en trussel mod den offentlige orden. I forlængelse heraf udtalte Men-
neskerettighedsdomstolen, at klager ikke tidligere var betinget udvist eller
advaret om udvisning, at der var tale om en forholdsvis mild straf, og at
klager havde meget stærke bånd til Danmark i modsætning til Bosnien-Her-
cegovina. Til trods herfor traf de nationale domstole afgørelse om, at udvis-
ningen skulle meddeles med et indrejseforbud for bestandig, uagtet at der
var mulighed for at meddele et indrejseforbud af kortere varighed. På den
baggrund forelå der en krænkelse af EMRK artikel 8 i den foreliggende si-
tuation.
I sagen
Nguyen mod Danmark
var klager, som er vietnamesisk statsborger,
indrejst i Danmark som 13-årig. Klager havde 3 børn, der på tidspunktet for
straffesagens behandling i byretten var henholdsvis 15, 20 og 23 år. Klager
var primær omsorgsperson for sit 20-årige barn, som havde psykiske pro-
blemer og led af en række fysiske handicap. Klager blev idømt 1 år og 6
måneders fængsel og udvist med et indrejseforbud i 12 år for narkotikakri-
minalitet og groft tyveri. Klager var ikke tidligere straffet. Menneskeret-
tighedsdomstolen fremhævede bl.a., at klager havde et mindreårigt barn, at
klager var primær omsorgsperson for sit barn med handicap, og at klager
25
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
var idømt en forholdsvis mild straf. Til trods herfor traf de nationale dom-
stole afgørelse om, at klager skulle udvises med et indrejseforbud i 12 år,
uagtet at der var mulighed for at meddele et indrejseforbud af kortere varig-
hed. Menneskerettighedsdomstolen udtalte endvidere, at klager kom til
Danmark i en meget ung alder og havde boet lovligt i Danmark i ca. 29 år
på tidspunktet for udvisningsdommen, hvorfor klager havde meget stærke
bånd til Danmark i modsætning til Vietnam. Der forelå på den baggrund en
krænkelse af EMRK artikel 8.
Menneskerettighedsdomstolen har endvidere i en række sager fundet, at ud-
visningen var i overensstemmelse med EMRK artikel 8. Det gælder f.eks.
sagen
Wangthan mod Danmark
(appl. no. 51301/22) dom af 9. april 2024.
Klager var indrejst fra Thailand i Danmark som 37-årig og havde haft ca. 4
års lovligt ophold på tidspunktet for forbrydelsen. Klager var ikke tidligere
straffet, og blev idømt 6 måneders fængsel for bl.a. forsøg på vold af særlig
rå, brutal eller farlig karakter mod sin ægtefælle og vold mod en af sine børn.
Hun blev samtidig udvist med et indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddets
længde var fastsat i overensstemmelse med udgangspunktet i udlændinge-
lovens § 32, stk. 4, nr. 4 og 5, og var således ikke meddelt for en kortere
periode. Menneskerettighedsdomstolen vurderede, at udvisningen med et
indrejseforbud i 6 år var understøttet af relevante og tilstrækkelige grunde,
og at de nationale domstole havde foretaget en grundig vurdering af, om
udvisning kombineret med et indrejseforbud i 6 år ville være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser. Menneskerettighedsdomstolen vur-
derede i den forbindelse, at der ikke forelå krænkelse af EMRK artikel 8.
Menneskerettighedsdomstolen lagde bl.a. vægt på, at klager var indrejst i
Danmark som 37-årig, og at hun havde boet i Danmark i under 4 år, da for-
brydelserne blev begået. Klagers tilknytning til Thailand var derfor meget
stærkere end tilknytningen til Danmark. Menneskerettighedsdomstolen
fremhævede endvidere, at der var tale om et tidsbegrænset indrejseforbud.
Endeligt afviste Menneskerettighedsdomstolen den 15. februar 2024 at be-
handle seks sager anlagt mod Danmark under henvisning til, at sagerne var
åbenlyst ubegrundede, idet de nationale domstole havde foretaget en grun-
dig undersøgelse af alle relevante forhold. Sagerne er nærmere beskrevet i
det følgende.
I sagerne
Fateh mod Danmark
(appl. no. 60766/19) og
Belgacem mod Dan-
mark
(appl. no. 61126/19) blev klagerne, som begge var danske statsbor-
gere, idømt 3 års fængsel for forsøg på terrorkriminalitet. Klagerne fik fra-
26
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
kendt deres danske statsborgerskab og blev herefter udvist med et indrejse-
forbud for bestandig. Begge klagere var født i Danmark og var ikke tidligere
dømt for kriminalitet. Under hensyntagen til sagens samlede omstændighe-
der vurderede Menneskerettighedsdomstolen, at indgrebet i klagernes pri-
vatliv var understøttet af relevante og tilstrækkelige grunde.
Sagen
Payam mod Danmark
(appl. no. 32739/21) vedrørte udvisning af en
afghansk statsborger, der var indrejst i Danmark som 3-årig. Klager var
idømt 3 års fængsel og udvist for bestandig for våbenbesiddelse under sær-
ligt skærpende omstændigheder. Klager var desuden tidligere straffet og
var blevet betinget udvist to gange tidligere.
I sagen
Kibar mod Danmark
(appl. no. 11093/22) blev klager idømt 3 år og
3 måneders fængsel og udvist med et indrejseforbud for bestandig for bl.a.
våbenbesiddelse. Klager, der var tyrkisk statsborger, var født og opvokset i
Danmark og var tidligere straffet for bl.a. en lignende lovovertrædelse, som
han blev betinget udvist for.
Endvidere kan sagen
Kurland mod Danmark
(appl. no. 54157/21) nævnes.
Sagen vedrører udvisning af en svensk statsborger, som var født i Danmark.
Klager blev idømt 2 år og 6 måneders fængsel for bl.a. vidnetrusler, røveri
og forsøg herpå begået under skærpende omstændigheder. Han blev samti-
dig udvist med et indrejseforbud for bestandig. Han var tidligere straffet ad-
skillige gange, herunder to gange for røveri, hvoraf det ene var af særlig
grov beskaffenhed.
Endelig kan sagen
Cakmak mod Danmark
(appl. no. 21783/22) nævnes.
Klager var tyrkisk statsborger og født i Danmark. Klager blev idømt 6 år og
3 måneders fængsel for forsøg på manddrab begået i april 2013. Han blev
samtidig udvist med et indrejseforbud for bestandig. Han var tidligere straf-
fet og meddelt en advarsel om udvisning. Endvidere var han ved anholdel-
sen tilknyttet en bandegruppering.
Menneskerettighedsdomstolen har ligeledes i en række domme inddraget
det forhold, at udlændingen tidligere var advaret om konsekvenserne ved ny
kriminalitet, som et – blandt flere – af de elementer, der kan tillægges vægt
i proportionalitetsafvejningen.
Som et nyere eksempel kan sagen
Al-Masudi mod Danmark
(appl. no.
35740/21), dom af 5. september 2023, nævnes. Klager var idømt 2 år og 9
måneders fængsel for bl.a. narkotikakriminalitet og våbenbesiddelse. Han
27
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
blev samtidig meddelt et indrejseforbud for bestandig. Klager havde en kri-
minel historik, som omfattede bl.a. gentagen vold og røveri begået som min-
dreårig. Derudover var den pågældende betinget udvist i 2017 og advaret
om udvisning i 2018. Klager, som var irakisk statsborger, var indrejst i Dan-
mark som 3-årig og havde på tidspunktet for afgørelsen ca. 20 års lovligt
ophold. Menneskerettighedsdomstolen udtalte i sagen, at indgrebet i klagers
privatliv og eventuelt familieliv blev understøttet af relevante og tilstrække-
lige grunde under hensyntagen til sagens samlede omstændigheder. Menne-
skerettighedsdomstolen lagde bl.a. vægt på, at klager var tidligere straffet
samt idømt en advarsel om udvisning og betinget udvist, og at forbrydel-
serne var af en sådan karakter, at klager på daværende tidspunkt udgjorde
en alvorlig trussel mod den offentlige orden. Klager udviste endvidere en
manglende vilje til at efterleve dansk ret, uagtet han tidligere både var blevet
betinget udvist samt meddelt en advarsel om udvisning ved fortsat krimina-
litet. Menneskerettighedsdomstolen anerkendte, at de danske domstole
havde foretaget en grundig vurdering af, om der forelå tungtvejende grunde
for udvisning og konkluderede på den baggrund, at udvisningen med et ind-
rejseforbud for bestandig var i overensstemmelse med EMRK artikel 8.
I sagen
Goma mod Danmark
(appl. no. 18646/22) dom af 5. september
2023, var klager, som var congolesisk statsborger, indrejst i Danmark som
3-årig og havde haft lovligt ophold i ca. 17 år på tidspunktet for afgørelsen.
Klager var idømt 2 års fængsel (inkl. en reststraf) for røveri og udvist med
et indrejseforbud for bestandig. Han var tidligere straffet for voldtægt og
som følge heraf betinget udvist. Menneskerettighedsdomstolen vurderede,
at udvisningen med et indrejseforbud for bestandig var proportional henset
til sagens konkrete omstændigheder. Menneskerettighedsdomstolen udtalte,
at den begåede kriminalitet var af en sådan karakter, at klager på daværende
tidspunkt udgjorde en alvorlig trussel mod den offentlige orden, og at klager
udviste manglende vilje til at efterleve dansk ret, uagtet at han i 2018 var
blevet betinget udvist. Afslutningsvist henviste Menneskerettighedsdomsto-
len, som nævnt ovenfor, til subsidiaritetsprincippet og fandt på den bag-
grund, at udvisningen med et indrejseforbud for bestandig var i overens-
stemmelse med EMRK artikel 8.
Ligeledes kan nævnes førnævnte sag
Munir Johana mod Danmark,
jf. oven-
for, hvor Menneskerettighedsdomstolen fandt, at udvisningen var forenelig
med EMRK artikel 8 og herved lagde vægt på bl.a., at klager tidligere var
betinget udvist 2 gange med en prøvetid på 2 år, og at han begik kriminalitet
i prøvetiden (præmis 56).
28
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Endvidere kan nævnes sagen
Abdi mod Danmark,
som også nævnt ovenfor,
hvor Menneskerettighedsdomstolen fandt, at udvisningen ikke var proporti-
onal. Menneskerettighedsdomstolen lagde herved vægt på bl.a., at klager
ikke tidligere var betinget udvist eller advaret om udvisning ved ny krimi-
nalitet (præmis 41 og 42).
For en nærmere gennemgang af Maslov-kriterierne og praksis fra Menne-
skerettighedsdomstolen henvises bl.a. til bemærkningerne til lov nr. 469 af
14. maj 2018 om ændring af udlændingeloven (Skærpede regler om udvis-
ning af kriminelle udlændinge), jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A,
L 156 som fremsat, side 5-12.
Ved denne lovændring blev udlændingelovens § 26, stk. 2, nyaffattet med
det formål, med udgangspunkt i praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
om retten til respekt for privat- og familielivet i EMRK artikel 8, at fastsætte
retningslinjer for, hvornår kriminelle udlændinge i almindelighed skal udvi-
ses. Disse retningslinjer er i sammenhæng med ovenstående gennemgang af
nyere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen fortsat gældende.
2.1.1.2.1. Medlemsstaternes skønsmargin
Menneskerettighedsdomstolen overlader en vis skønsmargin (”certain mar-
gin of appreciation”) til de nationale domstole, når de skal foretage propor-
tionalitetsafvejningen efter EMRK artikel 8. Denne skønsmargin går dog
hånd i hånd med europæisk kontrol (”European supervision”), hvilket bety-
der, at det er Menneskerettighedsdomstolen, der har kompetencen til at af-
sige den endelige dom over, om en udvisning er i overensstemmelse med
artikel 8, jf. f.eks. præmis 76 i sagen
Maslov mod Østrig,
dom af 23. juni
2008.
Der synes i Menneskerettighedsdomstolens nyere praksis at være en bevæ-
gelse i retning af, at Menneskerettighedsdomstolen har givet medlemssta-
terne en bredere skønsmargin, jf. herved
Salem mod Danmark
(appl. no.
77036/11) dom af 1. december 2016,
Hamesevic mod Danmark
(appl. no.
25748/15) afvisningsafgørelse af 16. maj 2017,
Alam mod Danmark
(appl.
no. 33809/15) afvisningsafgørelse af 6. juni 2017,
Ndidi mod Storbritannien
(appl. no. 41215/14) dom af 14. september 2017,
Khan mod Danmark
(appl.
no. 26947/19) og
Munir Johana mod Danmark
(appl. no. 56803/18) domme
af 12. januar 2021,
Avci mod Danmark
(appl. no. 40240/19) dom af 30. no-
vember 2021,
Ahmed mod Danmark
(appl. no. 16588/20) afvisningsafgø-
relse af 3. marts 2022,
Abdulji mod Danmark
(appl. no. 20579/20) og
Hus-
sain mod Danmark
(appl. no. 31572/19) og
Bajrami mod Danmark
(appl.
29
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
no. 24379/20) afvisningsafgørelser af 17. marts 2022 samt
Fateh mod Dan-
mark
(appl. no. 60766/19) og
Belgacem mod Danmark
(appl. no. 61126/19)
og
Payam mod Danmark
(appl. no. 32739/21) og
Kibar mod Danmark
(appl. no. 11093/22) og
Kurland mod Danmark
(appl. no. 54157/21) og
Ca-
kmak mod Danmark
(appl. no. 21783/22) afvisningsafgørelser af 15. februar
2023.
Subsidiaritetsprincippet betyder, at Menneskerettighedsdomstolen som ud-
gangspunkt ikke vil tilsidesætte de nationale myndigheders vurdering i de
tilfælde, hvor de nationale myndigheder i en konkret sag har foretaget en
rimelig afvejning af de relevante hensyn, medmindre der foreligger tungt-
vejende grunde (”strong reasons”).
Menneskerettighedsdomstolen henviste til subsidiaritetsprincippet i bl.a.
Khan mod Danmark, Munir Johana mod Danmark
og
Avci mod Danmark,
jf. ovenfor, hvorefter Menneskerettighedsdomstolen, når afvejningen er ble-
vet foretaget af de nationale myndigheder i overensstemmelse med de kri-
terier, som er fastlagt i Menneskerettighedsdomstolens praksis, vil kræve
tungtvejende grunde for at substituere de nationale domstoles vurdering
med sin egen (præmis 81 i
Khan mod Danmark,
præmis 65 i
Munir Johana
mod Danmark
og præmis 38 i
Avci mod Danmark).
Menneskerettighedsdomstolen må på denne baggrund forventes at være til-
bageholdende med at sætte sin vurdering af udvisningssagen i stedet for de
nationale domstoles vurdering, hvis de nationale domstole 1) omhyggeligt
har undersøgt faktum, 2) har anvendt de relevante menneskerettighedsstan-
darder i overensstemmelse med EMRK og Menneskerettighedsdomstolens
praksis og 3) i tilstrækkelig grad har afvejet klagers interesse over for de
mere generelle samfundsinteresser i sagen.
2.1.1.3. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning ved dom
Udlændingelovens § 32 regulerer, i hvilke tilfælde der meddeles et indrej-
seforbud og varigheden af indrejseforbuddet.
Det fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, at der meddeles et ind-
rejseforbud til udlændinge, der er udvist. Indrejseforbud i forbindelse med
udvisning ved dom efter udlændingelovens §§ 22-24 er således en følge af,
at udlændingen udvises, og varigheden af det meddelte indrejseforbud af-
hænger som udgangspunkt af den idømte straf.
30
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, meddeles et indrejseforbud i forbin-
delse med udvisning ved dom på grund af strafbart forhold, jf. udlændinge-
lovens §§ 22-24, for en periode på 4 år ved idømmelse af betinget fængsels-
straf eller ubetinget fængselsstraf af indtil 3 måneders varighed (nr. 2), for
en periode på 6 år ved ubetinget fængselsstraf af mere end 3 måneders, men
ikke over 1 års, varighed (nr. 4), og for en periode på 12 år ved ubetinget
fængselsstraf af mere end 1 års og indtil 1 år og 6 måneders varighed (nr.
6). Indrejseforbud meddeles for bestandig ved ubetinget fængselsstraf af
mere end 1 år og 6 måneders varighed (nr. 7).
Ved udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr.
4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8 (udvisning ved visse nærmere bestemte
lovovertrædelser), eller hvis udlændingen er udvist ved dom og ikke har haft
lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, meddeles
et indrejseforbud altid for mindst 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr.
5.
Med fængselsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-
ler giver mulighed for frihedsberøvelse, f.eks. dom til anbringelse på psyki-
atrisk afdeling efter straffelovens §§ 68 eller 69, dom til forvaring efter straf-
felovens § 70 og dom til ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, kan der meddeles et indrejsefor-
bud af kortere varighed i tilfælde, hvor en udlænding udvises efter §§ 22-
24, og et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i § 32, stk. 4, vil in-
debære, at udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-
nationale forpligtelser.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 7, kan et
indrejseforbud, der er meddelt
en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, ophæves efter ansøgning,
hvis den pågældendes personlige adfærd ikke længere kan anses for at ud-
gøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel imod den offent-
lige orden, sikkerhed eller sundhed.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Det er regeringens holdning, at der skal sendes et klart signal om, at krimi-
nelle udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå krimi-
nalitet, ikke har noget at gøre i det danske samfund, uanset hvor længe ud-
lændingen har opholdt sig i Danmark.
31
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Der er i dag vid adgang til udvisning af udlændinge, der begår kriminalitet
i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer dog samtidig,
at det er rum for at skærpe reglerne yderligere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at den gæl-
dende trappestigeordning bør afskaffes, således at ubetinget fængselsstraf i
alle tilfælde skal føre til udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det skal således ikke læn-
gere afhænge af faste krav til bl.a. varigheden af udlændingens ophold her i
landet eller af kriminalitetens art, om der er adgang til udvisning, hvis en
udlænding idømmes ubetinget fængselsstraf.
Det bør således alene være Danmarks internationale forpligtelser, herunder
navnlig EMRK artikel 8, der skal udgøre den retlige grænse for, om en ud-
lænding, der idømmes ubetinget fængselsstraf, kan udvises.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at afskaffelsen af
trappestigeordningen ved ubetinget fængselsstraf i et vist omfang vil kunne
medvirke til, at flere kriminelle udlændinge udvises. Det er dog samtidig
vurderingen, at det ikke vil føre til markant flere udviste i praksis. Dette
skyldes, at der allerede efter de gældende regler er vid adgang til udvisning,
og at det i de tilfælde, hvor der ikke udvises, ofte ikke skyldes manglende
hjemmel til udvisning, men snarere Danmarks internationale forpligtelser,
herunder EMRK artikel 8, der sætter grænsen for, om der konkret kan ske
udvisning.
Det er dog også Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en
videre adgang til en domstolsprøvelse af, om der kan udvises inden for ram-
merne af Danmarks internationale forpligtelser, også vil gøre det muligt i
flere sager end i dag at tildele en advarsel i de tilfælde, hvor domstolene som
følge af Danmarks internationale forpligtelser konkret finder, at der ikke kan
udvises. En sådan advarsel kan få betydning for, om en udlænding i en se-
nere straffesag kan udvises, idet advarslen tillægges vægt ved vurderingen
af, om det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser at udvise eller ej.
Det er som nævnt vurderingen, at en videre adgang til domstolsprøvelse af,
om der kan udvises inden for rammerne af Danmarks internationale forplig-
telser, i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle udlændinge udvi-
ses. Det er dog samtidig vurderingen, at andelen af tilfælde, hvor domsto-
lene vil nå frem til, at der som følge af Danmarks internationale forpligtelser
32
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
ikke kan udvises, også vil stige som følge af den videre adgang til domstols-
prøvelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder i forlængelse af overvejel-
serne om, at ubetinget fængselsstraf i alle tilfælde bør føre til udvisning,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser, at reglerne om indrejseforbud bør ændres, således at der i
alle tilfælde, hvor udlændinge udvises på baggrund af en ubetinget fæng-
selsstraf, bør meddeles et indrejseforbud af mindst 6 års varighed. De dan-
ske domstole vil efter en konkret vurdering fortsat kunne meddele et indrej-
seforbud af kortere varighed i de tilfælde, hvor en udvisning kombineret
med et indrejseforbud af mindst 6 års varighed vil medføre, at udvisningen
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår på den baggrund, at udlæn-
dingelovens §§ 22 og 23 nyaffattes, og at udlændingelovens § 24 ophæves.
Forslaget vil betyde, at alle udlændinge, der idømmes ubetinget fængsels-
straf, udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser. Dette skal således gælde uanset varighe-
den af udlændingens ophold her i landet, uanset kriminalitetens art, og uan-
set længden af den idømte straf samt eventuel tidligere kriminalitet.
Udlændinge, som idømmes en betinget fængselsstraf og har haft lovligt op-
hold i Danmark i 5 år eller derunder, skal efter forslaget som hidtil udvises,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser.
Udlændinge, der idømmes en anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø-
vende karakter end fængselsstraf, skal efter forslaget som hidtil udvises –
medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-
nationale forpligtelser – i det omfang, de ville være blevet udvist, hvis der
ikke var idømt en anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf.
Andre strafferetlige retsfølger, dvs. bl.a. dom til anbringelse efter straffelo-
vens §§ 68 eller 69, dom til forvaring efter straffelovens § 70 og dom til
ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a, sidestilles således med fæng-
selsstraf i det omfang, udlændingen ville være blevet udvist, hvis der ikke
var idømt en anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf.
33
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Afgørelsen af, om der i en straffesag kan udvises ved dom, vil fortsat skulle
træffes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering, og der ændres
heller ikke med lovforslaget på den vurdering, der skal foretages efter ud-
lændingelovens § 26, stk. 2. De proportionalitetshensyn, som er nævnt under
pkt. 2.1.1.2, der indgår i den gældende trappestigeordning, der foreslås af-
skaffet, herunder kriminalitetens art og grovhed, varigheden af udlændin-
gens ophold, længden af den idømte straf samt eventuel tidligere kriminali-
tet, vil fortsat indgå i domstolenes vurdering af, om udvisning i det enkelte
tilfælde med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig-
tigelser.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, vil udvisning dog som hid-
til skulle ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne
gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. den foreslåede præ-
cisering af bestemmelsen i udlændingelovens § 26 b. Udlændingelovens §
26, stk. 2, finder således ikke anvendelse for denne persongruppe.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 23.
Det foreslås endvidere at ændre reglerne om indrejseforbud i udlændingelo-
vens § 32, således at alle udlændinge, der udvises på baggrund af en ubetin-
get fængselsstraf, vil blive meddelt et indrejseforbud af mindst 6 års varig-
hed.
Det vil betyde, at udlændinge, der i dag udvises efter udlændingelovens §
24, nr. 2, dvs. udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i
mere end de sidste 5 år og idømmes en ubetinget fængselsstraf af indtil 3
måneders varighed for en lovovertrædelse, der ikke er omfattet af den skær-
pede udvisningsadgang i § 22, nr. 4-8 (udvisning i forbindelse med dom for
overtrædelse af nærmere bestemte bestemmelser i navnlig straffeloven, uan-
set varigheden af udlændingens ophold her i landet og straffens længde), og
som i dag meddeles et indrejseforbud på 4 år, fremover vil blive meddelt et
indrejseforbud på 6 år.
Der ændres ikke ved, at der fortsat efter en konkret vurdering kan meddeles
et indrejseforbud af en kortere varighed end 6 år, hvis dette betyder, at der
dermed kan ske udvisning i en sag, hvor udvisning ellers med sikkerhed
ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det er dog det klare udgangspunkt, at indrejseforbuddets varighed fastsættes
på baggrund af den idømte fængselsstraf. Det er således alene i tilfælde,
34
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
hvor varigheden af indrejseforbuddet vil have selvstændig og afgørende be-
tydning for, om udvisning vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser, at der kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 30-32.
2.2. Udvisning og afvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne
2.2.1. Gældende ret
Unionsborgeres ret til fri bevægelighed følger af Traktaten om den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde (TEUF). I TEUF artikel 20, stk. 2, er unions-
borgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område
opregnet blandt de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet. Retten til
fri bevægelighed er endvidere bekræftet som en personlig rettighed i EU’s
Charter om Grundlæggende Rettigheder.
Efter TEUF artikel 21, stk. 1, har enhver unionsborger ret til at færdes og
opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på
de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmel-
serne hertil. Bestemmelsen er udmøntet ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familie-
medlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes om-
råde (opholdsdirektivet).
Opholdsdirektivet gælder også for statsborgere i EØS-landene (Island,
Liechtenstein og Norge) samt Schweiz.
Opholdsdirektivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1457 af
6. oktober 2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af
Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendt-
gørelsen), og ved dele af udlændingeloven. Direktivets ud- og afvisningsbe-
stemmelser er gennemført ved bl.a. EU-opholdsbekendtgørelsens kapitel 9.
2.2.1.1. Opholdsdirektivet
Opholdsdirektivet finder efter direktivets artikel 3, stk. 1, anvendelse på uni-
onsborgere, der rejser til eller tager ophold i en anden medlemsstat end den,
hvor de pågældende er statsborgere, samt deres familiemedlemmer, uanset
nationalitet, der ledsager eller slutter sig til dem. Opholdsdirektivet finder
anvendelse fra indrejsetidspunktet og uanset opholdets længde. Familie-
medlemmer kan aflede en opholdsret af en unionsborger, der aktuelt udøver
retten til fri bevægelighed i Unionen som økonomisk aktiv eller selvforsør-
gende (primær fri bevægelighed).Ved familiemedlemmer forstås ægtefælle,
35
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
registreret partner, direkte efterkommere samt direkte efterkommere af æg-
tefællen eller den registrerede partner, som ikke er fyldt 21 år, eller som
forsørges af unionsborgeren (eller dennes ægtefælle), slægtninge i opsti-
gende linje samt slægtninge i opstigende linje til ægtefællen eller den regi-
strerede partner, som forsørges af unionsborgeren, jf. direktivets artikel 2,
nr. 2, litra a-d (nære familiemedlemmer). Med ægtefælle sidestilles i dansk
ret en unionsborgers registrerede partner eller faste samlever. I forhold til
faste samlevere, er det en betingelse, at der mellem parterne består en behø-
rigt dokumenteret varig tilknytning, og at unionsborgeren påtager sig et for-
sørgelsesansvar over for den pågældende i overensstemmelse med forsør-
gelsesansvaret for ægtefæller i dansk ret. Også andre familiemedlemmer,
uanset nationalitet, kan under visse betingelser være omfattet af direktivet,
jf. opholdsdirektivets artikel 3, stk. 2. Det drejer sig om familiemedlemmer,
der ikke er nære familiemedlemmer, hvis de i det land, de ankommer fra,
forsørges af eller hører til den unionsborgers husstand, der er hovedindeha-
veren af retten til ophold, eller hvor alvorlige helbredsmæssige grunde gør
det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlem-
met.
EU-Domstolen har i en række domme fastslået, at opholdsdirektivet finder
analog anvendelse på familiemedlemmer, der ledsager eller slutter sig til en
dansk statsborger, som vender tilbage til Danmark efter at have udøvet ret-
ten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat (sekundær fri bevægelig-
hed), jf. bl.a. dom af 12. marts 2012, sag C-456/12, O og B, og den deri
nævnte retspraksis. Opholdsdirektivet finder endvidere analog anvendelse i
forhold til familiemedlemmer til unionsborgere, der har udøvet retten til fri
bevægelighed i Danmark og har opnået dansk statsborgerskab, og som sam-
tidig bevarer deres oprindelige statsborgerskab i en medlemsstat, jf. dom af
14. november 2017, sag C-165/16, Lounes.
2.2.1.1.1. EU-Domstolens praksis indebærer endvidere, at der er en mere
kvalificeret beskyttelse mod udvisning, end hvad der ellers følger af udlæn-
dingelovens regler, for udlændinge med opholdsret i henhold til TEUF arti-
kel 20 og udlændinge omfattet af Associeringsaftalekomplekset (Associe-
ringsaftalen mellem EU og Tyrkiet af 12. september 1963 og Associerings-
rådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associerin-
gen).
For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som på baggrund af EU-Domsto-
lens praksis i henhold til TEUF artikel 20 har opnået en afledt opholdsret
som familiemedlem til en dansk statsborger, der bor i Danmark og aldrig
36
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
har udøvet retten til fri bevægelighed, finder opholdsdirektivet ikke anven-
delse. EU-Domstolen har fastslået, at der er visse særlige situationer, hvor
et tredjelandsfamiliemedlem kan aflede en opholdsret af en unionsborger i
medfør af TEUF artikel 20 om unionsborgerskabet, selvom unionsborgeren
aldrig har udøvet retten til fri bevægelighed og opholder i sin oprindelses-
medlemsstat. Det drejer sig om de situationer, hvor der består et afhængig-
hedsforhold mellem eksempelvis en dansk statsborger og en tredjelands-
statsborger, som har en sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil
være nødsaget til at forlade Unionens område som helhed sammen med tred-
jelandsstatsborgeren, hvis denne nægtes en opholdsret, eller den pågæl-
dende udvises. Opholdstilladelse til denne persongruppe meddeles efter ud-
lændingelovens § 9 c. I relation til spørgsmålet om udvisning skal der fore-
tages en skærpet trusselsvurdering efter kriterier, der svarer til kriterierne i
opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, idet ud- og afvisning af denne gruppe
kun kan ske i ekstraordinære tilfælde. Der skal ikke efter udlændingelovens
§ 26, stk. 2, foretages en prøvelse af, om udvisning med sikkerhed vil være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Se domme af 13. septem-
ber 2016 i sag C-165/14, Rendón Marín (herefter Rendón Marín, (C-
165/14)), og i sag C-304/14, CS (herefter CS (C-304/14)), og dom af 5. maj
2022 i forenede sager C-451/19 og C-532/19, XU (herefter XU (C-451/19
og C-532/19)).
For så vidt angår økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og deres familie-
medlemmer, som er omfattet af Associeringsaftalekomplekset bemærkes, at
afgørelse nr. 1/80, der har direkte virkning i dansk ret, skal sikre gunstige
vilkår for en tyrkisk arbejdstagers mulighed for at fortsætte udøvelsen af en
påbegyndt økonomisk aktivitet i den værtsstat, hvori arbejdstageren allerede
befinder sig. Afgørelse nr. 1/80 regulerer således tyrkiske arbejdstageres og
deres familiemedlemmers rettigheder samt betingelserne for begrænsninger
i disse rettigheder.
Vurderingen af, om en tyrkisk statsborger er omfattet af afgørelse nr. 1/80,
foretages af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration i forbindelse med anklagemyndighedens indhentelse af
udtalelser i straffesager efter udlændingelovens § 57.
For de tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der har rettighe-
der efter afgørelse nr. 1/80, idet de opfylder betingelserne i afgørelsens arti-
kel 6 eller 7, kan der i henhold til afgørelsens artikel 14, stk. 1, sådan som
37
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
bestemmelsen er fortolket i retspraksis, alene træffes afgørelse om udvis-
ning begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed
og den offentlige sundhed.
EU-Domstolen fastslog i præmis 78 og 79 i dom af 8. december 2011 i
sag C-371/08, Ziebell (herefter Ziebell, (C-371/08)), som drejede sig om
udvisning af en tyrkisk statsborger, der var født og opvokset i Tyskland, at
artikel 12 i Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredje-
landsstatsborgeres status som fastboende udlænding kan bruges som EU-
retlig referenceramme ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, i afgørelse nr.
1/80. Efter direktivets artikel 12 kan medlemsstaterne kun træffe afgø-
relse om at udvise en fastboende udlænding, hvis vedkommende udgør en
reel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den of-
fentlige sikkerhed. Endvidere må udvisningen ikke være begrundet i økono-
miske forhold, og før en afgørelse om udvisning træffes, skal der tages hen-
syn til varigheden af opholdet i medlemsstaten, den pågældendes alder, kon-
sekvenserne for den pågældende og dennes familiemedlemmer samt tilknyt-
ningen til opholdslandet eller manglende tilknytning til oprindelseslandet.
Det fremgår af Ziebell, (C-371/08), præmis 82, at foranstaltninger begrun-
det i den offentlige orden eller sikkerhed kun kan træffes, hvis det efter en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde viser sig, at den pågældendes per-
sonlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der
berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Ved denne vurdering skal myndighederne påse, at såvel proportionalitets-
princippet som den berørte persons grundlæggende rettigheder overholdes,
navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv. Udvisning begrundet i
den offentlige orden og sikkerhed kan ikke træffes automatisk efter en straf-
fedom eller med generalpræventive formål, der skal afholde andre udlæn-
dinge fra at begå lovovertrædelser, jf. dommens præmis 83. Se som eksem-
pel fra højesteretspraksis bl.a. dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2022, side 195.
I praksis betyder det, at tyrkiske statsborgere omfattet af Associeringsafta-
lekomplekset har en beskyttelse mod udvisning, der overordnet svarer til
den, der følger af opholdsdirektivets artikel 27 og 28, stk. 1. Dog gælder den
øgede beskyttelse mod udvisning efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2
og 3, ikke for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere eller deres familie-
medlemmer. Dette er fastslået for så vidt angår opholdsdirektivets artikel
28, stk. 3, i bl.a. nævnte dom.
38
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
2.2.1.1.2. Endelig er der særlige regler for britiske statsborgere og deres fa-
miliemedlemmer med opholdsret i Danmark omfattet af udtrædelsesaftalen
(”Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands ud-
træden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifælles-
skab” af 31. januar 2020 (EU-Tidende 2020, nr. L 29, side 7 ff.)), for hvem
bekendtgørelse nr. 1700 af 23. november 2020 om gennemførelse af visse
bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige,
for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark finder an-
vendelse. Det følger af bekendtgørelsens § 16, at det alene er ved afgørelse
om udvisning på grund af adfærd, der er udvist før udløbet af overgangspe-
rioden den 31. december 2020, at de pågældende er sidestillet med udlæn-
dinge omfattet af EU-reglerne. Ved afgørelser om udvisning på grund af
adfærd udvist efter dette tidspunkt finder EU-reglerne ikke anvendelse, og
spørgsmål om ud- og afvisning skal vurderes efter de regler, der gælder for
andre tredjelandsstatsborgere.
2.2.1.1.3. Opholdsdirektivets kapitel VI fastsætter betingelserne for, at en
medlemsstat med henvisning til den offentlige orden, sikkerhed eller sund-
hed kan begrænse retten til indrejse og ophold for unionsborgere og deres
familiemedlemmer, som har ret til indrejse og ophold i henhold til direkti-
vet. Anvendelsen af udtrykket begrænsninger i opholdsdirektivets kapitel
VI skal forstås bredt og omfatter bl.a. afgørelser om udvisning og afvisning
truffet i henhold til dansk ret.
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, kan medlemsstaterne med forbe-
hold for bestemmelserne i direktivets kapitel VI begrænse retten til fri be-
vægelighed og ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset
nationalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der
må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund.
Det følger af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, at foranstaltninger truffet
af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstem-
melse med proportionalitetsprincippet og udelukkende kan begrundes i ved-
kommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv
begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd
skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører
en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den
individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anven-
des.
39
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1 og 2, er gennemført i dansk ret ved EU-
opholdsbekendtgørelsens § 36.
I medfør af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, skal værtsmedlemsstaten,
før den træffer afgørelse om udsendelse (udvisning) af hensyn til den offent-
lige orden eller sikkerhed, tage hensyn til bl.a. varigheden af den pågælden-
des ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, hel-
bredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kul-
turelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet.
Det følger af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2, at værtsmedlemsstaten
ikke må træffe en udsendelsesafgørelse (udvisningsafgørelse) vedrørende
en unionsborger eller dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, når de
har opnået ret til tidsubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område,
medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sik-
kerhed.
Det følger endvidere af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, at der ikke må
træffes en udsendelsesafgørelse (udvisningsafgørelse) i forhold til unions-
borgere, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den of-
fentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten, hvis de a) har haft ophold
i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år, eller b) er mindreårige, med-
mindre udsendelsen (udvisning) er nødvendig af hensyn til barnets tarv som
fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om bar-
nets rettigheder.
Opholdsdirektivets artikel 28 er gennemført i dansk ret ved EU-opholdsbe-
kendtgørelsens § 37.
Opholdsdirektivets artikel 27-28 skal læses i lyset af direktivets præambel-
betragtninger 23-24.
Det fremgår af betragtning 23, at udsendelse (udvisning) af unionsborgere
og deres familiemedlemmer af hensyn til den offentlige orden eller sikker-
hed er en foranstaltning, der kan være en alvorlig belastning for de personer,
der har gjort brug af de traktatfæstede rettigheder og friheder, og som reelt
er integreret i værtsmedlemsstaten. Omfanget af sådanne foranstaltninger
bør derfor begrænses i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet
og under hensyntagen til graden af de pågældende personers integration, va-
40
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
righeden af deres ophold i værtsmedlemsstaten, deres alder, helbredstil-
stand, familiemæssige og økonomiske situation samt deres tilknytning til
oprindelseslandet.
Af betragtning 24 fremgår, at jo stærkere unionsborgere og deres familie-
medlemmer er integreret i værtsmedlemsstaten, desto stærkere bør beskyt-
telsen mod udsendelse (udvisning) være. Kun i ekstraordinære tilfælde, når
det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør der
kunne træffes foranstaltninger til udsendelse (udvisning) af unionsborgere,
der har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de
er født og har opholdt sig der hele deres liv. Endvidere bør reglen om eks-
traordinære tilfælde ligeledes gælde for foranstaltninger til udsendelse (ud-
visning) af mindreårige for at sikre deres tilknytning til deres familie i over-
ensstemmelse med De Forenede Nationers konvention af 20. november
1989 om barnets rettigheder.
I medfør af opholdsdirektivets artikel 29, stk. 1, er de eneste sygdomme, der
kan begrunde foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed, de
sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge relevante instrumenter fra
Verdenssundhedsorganisationen, samt andre smitsomme infektionssyg-
domme eller parasitære sygdomme, for så vidt værtsmedlemsstaten har truf-
fet beskyttelsesforanstaltninger mod dem for egne statsborgere.
Det følger af opholdsdirektivets artikel 29, stk. 2, at sygdomme, der opstår
efter de første tre måneder efter ankomstdatoen, ikke kan begrunde en ud-
sendelse af landet.
Opholdsdirektivets artikel 29, stk. 1 og 2, er gennemført i dansk ret ved EU-
opholdsbekendtgørelsens § 38, stk. 1 og 2.
Det følger af opholdsdirektivets artikel 33, stk. 1, at værtsmedlemsstaten
kun kan træffe en udsendelsesafgørelse (udvisningsafgørelse) som straf eller
som retlig følgevirkning til fængselsstraf, hvis betingelserne i artikel 27, 28
og 29 er opfyldt.
Opholdsdirektivets materielle beskyttelsesregler om ud- og afvisning finder
alene anvendelse, hvis der gøres indgreb i en aktuel opholdsret i henhold til
direktivet, jf. herved dom af 10. september 2019 i sag C-94/18, Chenchoo-
liah, præmis 87, om en tredjelandsstatsborger, der tidligere havde haft en
afledt opholdsret som familiemedlem til en unionsborger, og som fortsat
41
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
opholdt sig i værtsmedlemsstaten efter, at dennes afledte opholdsret var op-
hørt. I en sådan situation er det alene direktivets processuelle beskyttelses-
garantier, der finder anvendelse, f.eks. reglerne om fastsættelse af udrejse-
frist og indrejseforbud.
2.2.1.2. Udlændingeloven
Udlændingelovens regler om ud- og afvisning findes i kapitel 4 og 5. Be-
stemmelserne i kapitel 4 og 5 gælder, medmindre andet fremgår, også for
udlændinge omfattet af EU-reglerne.
EU-rettens almindelige forrang fremgår af udlændingelovens § 2, stk. 3,
hvorefter de begrænsninger, der følger af loven, kun finder anvendelse på
udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt
med disse regler.
I forhold til udvisning fastslår udlændingelovens § 26 b, som findes i lovens
kapitel 4 om udvisning, at der kun kan ske udvisning af udlændinge omfattet
af EU-reglerne, hvis det er i overensstemmelse med de principper, der efter
EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1744 af 27. december 2016 om æn-
dring af udlændingeloven (Ændring af udvisningsreglerne m.v.) med hen-
blik på at tydeliggøre, at udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kun
kan udvises i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne
gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 49, som fremsat. Lovændringen havde således udeluk-
kende til formål at tydeliggøre den retsstilling, der i forvejen var gældende
for udlændinge omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3.
Udlændingelovens kapitel 5 om afvisning indeholder ikke en bestemmelse,
der svarer til udlændingelovens § 26 b. EU-rettens almindelige forrang, jf.
udlændingelovens § 2, stk. 3, indebærer imidlertid, at principperne for be-
grænsning af retten til fri bevægelighed også finder anvendelse i en afvis-
ningssituation. Se nærmere om udlændingelovens regler om afvisning under
punkt 2.2.1.5.
2.2.1.3. Udlændingeloven sammenholdt med opholdsdirektivet
Udlændinge omfattet af EU-reglerne har i medfør af bl.a. opholdsdirektivets
artikel 27 og 28 en mere kvalificeret beskyttelse mod ud- og afvisning, end
42
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
hvad der ellers følger af udlændingelovens regler. Beskyttelsen mod udvis-
ning øges i takt med opholdets varighed og med graden af den pågældendes
integration i værtsmedlemsstaten.
I praksis indebærer den EU-retlige beskyttelse, at når det er konstateret, at
betingelserne for ud- eller afvisning i udlændingelovens kapitel 4 og 5 er
opfyldt, skal der foretages en samlet og konkret vurdering af, om betingel-
serne for ud- og afvisning efter EU-retten er opfyldt. Det betyder bl.a., at
spørgsmålet om udvisning skal vurderes efter udlændingelovens § 26 b, og
ikke efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som tilfældet er for udlændinge,
der ikke er omfattet af EU-reglerne.
Ved vurderingen efter udlændingelovens § 26 b finder kriterierne for adgan-
gen til udvisning i opholdsdirektivet anvendelse sammen med EU’s Charter
om Grundlæggende Rettigheder, som i artikel 7 indeholder rettigheder sva-
rende til dem, der er sikret ved EMRK artikel 8, stk. 1, jf.
charterets
artikel
52, stk. 3. Det forhold, at spørgsmålet om udvisning ikke skal vurderes efter
udlændingelovens § 26, stk. 2, ændrer således ikke ved, at rettighederne ef-
ter EMRK gælder ved siden af EU-retten for denne persongruppe.
EU-Domstolens praksis vedrørende opholdsdirektivet er særlig relevant for
vurderingen af ud- og afvisning. Det gælder også retspraksis fra før opholds-
direktivets ikrafttræden den 30. april 2004 og gennemførelse i national ret
den 30. april 2006, hvorved Rådets direktiv 64/221/EØF (om samordning af
de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse
og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikker-
hed og sundhed) blev ophævet. Opholdsdirektivet er en kodificering af tid-
ligere retspraksis, og unionsborgere og deres familiemedlemmer må ikke
tillægges færre rettigheder end før direktivets vedtagelse. EU-Domstolen
fortolker løbende direktivet på grundlag af præjudicielle spørgsmål, som na-
tionale domstole forelægge med henblik på at kunne træffe afgørelse i kon-
krete sager. EU-Domstolen træffer i modsætning til Menneskerettigheds-
domstolen ikke afgørelse i de konkrete sager om ud- eller afvisning.
EU-Kommissionen har den 22. december 2023 udstedt en meddelelse med
vejledning om bl.a. opholdsdirektivets udvisningsbestemmelser, jf. Vejled-
ning om retten til fri bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlem-
mer (EUT C, C2023/1392) (EU-Kommissionens 2023-vejledning). Vejled-
ningen bygger på og erstatter Kommissionens retningslinjer fra 2009, KOM
(2009) 313 og KOM (1999) 372, medmindre andet følger af vejledningen.
43
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
2.2.1.4. Ud- og afvisning af hensyn til den offentlige orden eller
sikkerhed
2.2.1.4.1. Nærmere om offentlig orden og offentlig sikkerhed
Det følger af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, at det er en betingelse for
at begrænse retten til fri bevægelighed og ophold for en unionsborger eller
et familiemedlem, uanset nationalitet, at dette sker af hensyn til den offent-
lige orden eller sikkerhed (eller sundhed).
Det er ikke nærmere defineret i TEUF eller opholdsdirektivet, hvad der skal
forstås ved begreberne den offentlige orden eller sikkerhed.
I EU-Kommissionens 2023-vejledning er det anført, at det er vigtigt at son-
dre mellem de to begreber, jf. afsnit 13.1.1. I praksis vurderes sondringen
fortrinsvis at have betydning i tilfælde omfattet af opholdsdirektivets artikel
28, stk. 3, hvorefter udvisning alene kan ske af hensyn til
den offentlige sik-
kerhed.
Begrebet offentlig sikkerhed er snævrere end begrebet offentlig or-
den. En adfærd eller handling vil derfor kunne anses for at være i strid med
den offentlige orden uden samtidig at være i strid med den offentlige sikker-
hed.
EU-Domstolen har anerkendt, at medlemsstaterne i det væsentlige har frihed
til i overensstemmelse med deres nationale behov, der kan variere fra med-
lemsstat til medlemsstat og fra en tidsperiode til en anden, at bestemme,
hvad hensynene til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed kræver.
Medlemsstaterne er således ikke efter EU-retten forpligtet til at anvende en
fælles værdiskala, jf. bl.a. dom af 22. maj 2012 i sag C-348/09, P.I. (herefter
P.I. (C-348/09)), præmis 21, og den deri nævnte retspraksis.
En afgørelse om ud- eller afvisning skal tillige baseres på hensyn, som er
specifikke for beskyttelsen af den offentlige orden og sikkerhed
i den med-
lemsstat,
der træffer afgørelsen. Afgørelsen kan derfor ikke alene begrundes
i hensyn, som en anden medlemsstat har påberåbt sig som begrundelse for
en ud- eller afvisningsafgørelse, men sådanne hensyn kan indgå i det skøn,
som udøves af de nationale myndigheder og domstole i forbindelse med den
konkrete trusselsvurdering, jf. dom af 10. juli 2008 i sag C-33/07, Jipa, (her-
efter Jipa (C-33/07)), præmis 25, og dom af 31. januar 2006 i sag C-503/03,
Kommissionen mod Spanien (herefter Kommissionen mod Spanien (C-
503/03)), præmis 59.
Selvom udgangspunktet herefter er, at det er op til den enkelte medlemsstat
at fastlægge hensynene til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed,
skal disse hensyn, særligt i det omfang de skal begrunde en fravigelse af det
44
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
grundlæggende princip om fri bevægelighed for personer, under alle om-
stændigheder fortolkes strengt, og rækkevidden af disse hensyn kan ikke
ensidigt fastlægges af den enkelte medlemsstat uden kontrol af EU-Dom-
stolen og EU-institutionerne, jf. bl.a. P.I. (C-348/09), præmis 23, og den deri
nævnte retspraksis.
2.2.1.4.1.1. Ifølge EU-Domstolens praksis kan enhver lovovertrædelse i
princippet være omfattet af begrebet ”den offentlige orden”. Begrebet er så-
ledes i udgangspunktet bredt. EU-Domstolen har dog udtalt, at der
ud over
den forstyrrelse af samfundsordenen, som enhver lovovertrædelse indebæ-
rer,
skal foreligge en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod
en grundlæggende samfundsinteresse. Se f.eks. dom i Jipa, (C-33/07), præ-
mis 23, og den deri nævnte retspraksis, og CS, (C-304/14), præmis 38.
Kerneområdet for udvisning og afvisning af hensyn til den offentlige orden
må antages at være kriminalitet, og det
følger af retspraksis, at udvisning
alene kan ske med henvisning til den offentlige orden, når den udviste ad-
færd ifølge værtsmedlemsstatens lovgivning er strafbar, eller når der er truf-
fet andre faktiske og effektive foranstaltninger til bekæmpelse af denne ad-
færd over for egne statsborgere, jf. f.eks. dom af 18. maj 1982 i de forenede
sager 115/81 og 116/81, Adoui og Cornuaille, præmis 9, hvor to franske
prostituerede blev udvist af Belgien med henvisning til beskyttelsen af den
offentlige orden. Da prostitution ikke i sig selv var ulovligt i Belgien, og der
ikke var iværksat andre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af prosti-
tution over for belgiske statsborgere, kunne deres adfærd ikke begrunde ud-
visning af hensyn til den offentlige orden. Se også dom af 26. november
2002 i sag C-100/01, Olazabal, præmis 32 og 42.
Som et eksempel på lovovertrædelser, der ikke kan begrunde, at en med-
lemsstat kan påberåbe sig hensynet til at beskytte den offentlige orden i hen-
hold til opholdsdirektivets artikel 27 og 28, henvises til bl.a. dom af 2. ok-
tober 2019 i sag C-93/18,
Bajratari (herefter Bajratari, (C-93/18)), præmis
50-52. Sagen vedrørte ikke udvisning, men et afslag på opholdsret på grund-
lag af indkomst, der hidrørte fra beskæftigelse, der var udøvet ulovligt (uden
opholds- og arbejdstilladelse).
EU-Domstolen fastslog, at beskæftigelse,
som var udøvet uden den nødvendige opholds- og arbejdstilladelse, ikke var
tilstrækkelig alvorligt til, at hensynet til at beskytte den offentlige orden
kunne begrunde et afslag på opholdsret.
45
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
2.2.1.4.1.2.
Begrebet
offentlig sikkerhed
er snævrere end begrebet offentlig
orden, jf. 2023-vejledningens afsnit 13.1.1, og der skal derfor som udgangs-
punkt mere til for at statuere, at en adfærd er i strid med den offentlige sik-
kerhed.
Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at begrebet offentlig sikkerhed om-
fatter en medlemsstats indre og ydre sikkerhed, jf. bl.a. dom af 23. november
2010 i sag C-145/09, Tsakouridis, (herefter Tsakouridis (C-145/09)), præ-
mis 43, og den deri nævnte retspraksis.
Den ydre sikkerhed kan bl.a. påvirkes af risikoen for en alvorlig forstyrrelse
af en medlemsstats internationale forbindelser eller af nationernes fredelige
sameksistens. Den indre sikkerhed kan bl.a. påvirkes af en direkte trussel
mod den pågældende medlemsstats befolknings tryghed og fysiske sikker-
hed, jf. f.eks. dom af 2. maj 2018 i de forenede sager C-331/16 og C-366/16,
K. og H.F., (herefter K. og H.F. (C-331/16 og C-366/16)), præmis 42.
I retspraksis synes grænsedragningen mellem ydre og indre sikkerhed ikke
at være tillagt afgørende vægt eller retlig betydning. EU-Domstolen har så-
ledes fastslået, at også en trussel mod de grundlæggende offentlige institu-
tioners og tjenesters funktionsmåde eller befolkningens overlevelse eller en
trussel mod militære interesser vil kunne påvirke den offentlige sikkerhed,
uden at præcisere, om der var tale om den ydre eller den indre sikkerhed, jf.
CS, (C-3014/14), præmis 39, og Tsakouridis, (C-145/09), præmis 44.
EU-Domstolen har tillige fastslået, at kriminel adfærd af særlig alvorlig eller
grov karakter vil kunne påvirke den offentlige sikkerhed.
I Tsakouridis, (C-145/09), som vedrørte fortolkningen af opholdsdirektivets
artikel 28, stk. 3, litra a, var en unionsborger, der var født og opvokset i
Tyskland, blevet dømt for en række lovovertrædelser, herunder vold, ulovlig
besiddelse og handel med narkotika. EU-Domstolen udtalte, at bekæmpelse
af narkotikakriminalitet begået i en organiseret bande kan være omfattet af
begrebet den offentlige sikkerhed, jf. præmis 45. Domstolen henviste bl.a.
til, at der er tale om en vidtforgrenet kriminalitetstype med betydelige øko-
nomiske og operationelle midler, som ofte har grænseoverskridende dimen-
sioner, og som kan være på et sådant niveau, at den direkte truer roen og den
fysiske sikkerhed hos befolkningen som helhed eller hos en stor del heraf,
jf. præmis 46 og 47.
Sagen P.I, (C-348/09) omhandlede en unionsborger, som havde opholdt sig
i Tyskland i ca. 20 år, og som blev idømt fængselsstraf for bl.a. seksuelt
misbrug af en mindreårig. EU-Domstolen henviste til, at seksuel udnyttelse
46
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
af børn i henhold til artikel 83, stk. 1, TEUF, udgør kriminalitet af særlig
grov karakter, som har en grænseoverskridende dimension. Domstolen fast-
slog i forlængelse heraf, at
det er tilladt medlemsstaterne at antage, at de
lovovertrædelser, der er opregnet i TEUF artikel 83, stk. 1, andet afsnit, ud
fra en konkret vurdering kan føre til begrænsninger af opholdsretten af hen-
syn til den offentlige sikkerhed, jf. præmis 25-28.
TEUF artikel 83, stk. 1, andet afsnit, henviser til terrorisme, menneskehan-
del og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulov-
lig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af beta-
lingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet som kriminalitet af
særlig grov karakter.
EU-Domstolens henvisning til kriminalitetsformerne i TEUF artikel 83, stk.
1, andet afsnit, udelukker ikke, at andre alvorlige kriminalitetsformer kan
føre til en udvisningsafgørelse med henvisning til den offentlige sikkerhed,
jf. herved også bestemmelsens ordlyd. Se til illustration Højesterets dom
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2019, side 3197, og nedenfor i pkt.
2.2.1.1.4.6.
2.2.1.4.2. Trusselsvurdering – den personlige adfærd skal udgøre
en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel
Det følger af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, at udover, at ud- eller af-
visningen skal være begrundet i hensyn til den offentlige orden eller sikker-
hed, er det en grundlæggende betingelse i alle afgørelser om ud- eller afvis-
ning af udlændinge omfattet af EU-reglerne, at afgørelsen støttes på de på-
gældendes personlige adfærd, der skal udgøre en reel, umiddelbar og til-
strækkelig alvorlig trussel, som berører en grundlæggende samfundsinte-
resse (trusselsbetingelsen). Der er tale om en toleddet vurdering, som kvali-
ficerer kravene til ud- og afvisning af hensyn til den offentlige orden eller
sikkerhed.
Der skal for det første foretages en konkret vurdering af, om den pågælden-
des personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig
trussel. For det andet skal det vurderes, om truslen berører en grundlæg-
gende samfundsinteresse.
Ifølge EU-Domstolens faste praksis er vurderingen af, om den personlige
adfærd udgør en trussel i opholdsdirektivets forstand, i almindelighed ens-
betydende med en vurdering af, om den pågældende vil være tilbøjelig til
fortsat at udvise en sådan adfærd i fremtiden, jf. f.eks. P.I., (C-348/09), præ-
mis 30.
47
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det skal derfor fremgå af begrundelsen for en afgørelse om ud- eller afvis-
ning, hvordan den pågældendes adfærd og handlinger i det konkrete tilfælde
udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grund-
læggende samfundsinteresse, og om det på den baggrund er sandsynligt, at
den pågældende fortsat vil udvise en sådan adfærd i fremtiden (prognose af
risikoen for recidiv).
I vurderingen af den pågældendes adfærd indgår bl.a. karakteren og grov-
heden af den begåede lovovertrædelse, hyppigheden og antallet af lovover-
trædelser, den skade, der er forvoldt, og graden af den pågældendes person-
lige medvirken. Personlige forhold, såsom f.eks. et narkotikamisbrug, kan
også indgå i vurderingen af, om den pågældende vil være tilbøjelig til fortsat
at begå narkotikarelateret kriminalitet. I vurderingen indgår endvidere, om
kriminaliteten er organiseret, om der foreligger straffritagelsesgrunde, og
om der er idømt straf, herunder straffens art og varighed.
Der skal tillige tages hensyn til den tid, der er gået, siden de pågældende
handlinger blev begået, og til personens efterfølgende adfærd, herunder om
denne adfærd vidner om, at den pågældende fortsat må antages at udgøre en
trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. f.eks. Tsakouridis, (C-
145/09), præmis 50, og den deri nævnte retspraksis. Dette er f.eks. relevant
i gentagelsestilfælde eller i tilfælde, hvor den pågældende har siddet fængs-
let.
Højesteret har forholdt sig til spørgsmålet om prognosen af risikoen for re-
cidiv og i den forbindelse lagt vægt på, om kriminaliteten er spontan og til-
fældighedspræget i modsætning til systematisk og planlagt, om den pågæl-
dende er tidligere straffet, om der er tale om et enkeltstående eller flere for-
hold, om handlingen er begået alene eller i forening, og den skadevirkning,
som den udviste adfærd konkret har haft.
Se til illustration Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009,
side 813, om en unionsborger, der samme dag, som han indrejste, begik ty-
veri til en samlet værdi af 4.700 kr. i et stormagasin ved brug af en pose, der
indvendigt var forsynet med stanniol eller lignende for at omgå butiksalar-
mer (en såkaldt »russerpose«), samt bidetang til at fjerne eventuelle alarm-
brikker. Den pågældende havde i sit hjemland flere længevarende fængsels-
straffe bag sig for bl.a. tyveri,
forsætlig ødelæggelse eller beskadigelse af
ejendele, afpresning og skadeforvoldelse, og vedtog
under sit ophold i
Danmark endvidere en udenretlig bøde for tyveri efter straffelovens § 276,
jf. § 287, stk. 1. På baggrund af tyveriets professionelle karakter og oplys-
48
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
ningerne om, at unionsborgeren tidligere var idømt længerevarende fæng-
selsstraffe i sit hjemland, fandt Højesteret, at trusselsbetingelsen i opholds-
direktivets artikel 27, stk. 2, 2. led var opfyldt.
Se til illustration endvidere Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Rets-
væsen 2019, side 4073, hvor Højesteret fandt, at trusselsbetingelsen i op-
holdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led, ikke var opfyldt. Sagen vedrørte en
unionsborger, der opholdt sig i Danmark som turist, og som blev fundet
skyldig i vold og idømt 30 dages fængsel. Med hensyn til udvisningsspørgs-
målet lagde Højesteret bl.a. vægt på, at den pågældende ikke var tidligere
straffet, at den begåede vold var et enkeltstående tilfælde, og at det ikke var
sandsynligt, at den pågældende ville være tilbøjelig til på ny at begå en straf-
bar handling, som den han var dømt for.
Der kan også henvises til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæ-
sen 2011, side 1800, om
ulovlig omgang med hittegods og forsøg på cykel-
tyveri, hvor Højesteret lagde vægt på, at der ikke var nogen medgernings-
mænd, at den pågældende ikke var tidligere straffet i Danmark, samt at for-
holdet havde en sådan tilfældig karakter og måtte antages at have haft så
begrænset skadevirkning, at den pågældendes adfærd ikke kunne anses for
at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en
grundlæggende samfundsinteresse.
I Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2019, side 2879, blev
to unionsborgere bosat i Danmark fundet skyldige i legemsangreb af særlig
rå og brutal karakter og idømt ubetinget fængsel i 3 måneder. Ved afgørel-
sen af udvisningsspørgsmålet lagde Højesteret vægt på, at de ikke tidligere
var straffet, at de var i beskæftigelse i Danmark, hvor de var fast bosiddende,
og at begge havde gode personlige forhold. Højesteret fandt på den bag-
grund og henset til omstændighederne ved voldsforholdet, at det ikke var
sandsynligt, at de pågældende ville være tilbøjelige til på ny at begå en straf-
bar handling som den, der var dømt for, og at deres adfærd derfor ikke kunne
anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der
berører en grundlæggende samfundsinteresse.
At truslen skal være ”umiddelbar” indebærer et krav om aktualitet. Det an-
tages i almindelighed, at truslen skal foreligge på det tidspunkt, hvor afgø-
relsen om ud- eller afvisning træffes af de nationale myndigheder eller ef-
terprøves af retsinstanserne, jf. bl.a. dom af 29. april 2004 i de forenede sa-
ger C-482/01 og C-493/01, Orfanopoulos og Oliveri, (herefter Orfanopoulos
og Oliveri (C-482/01 og C-493/01)), præmis 79 og 81, og Rendón Marín,
(C-165/14), præmis 65.
49
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
I sidstnævnte dom bemærkede EU-Domstolen i relation til en tidligere straf-
fedom, at den idømte fængselsstraf var gjort betinget, og at den efter det
oplyste ikke var fuldbyrdet på afgørelsestidspunktet. Trusselsbetingelsen
var derfor samlet set ikke opfyldt.
Af EU-Domstolens dom af 13. juni 2024 i sag C-62/23, Pedro Francisco
følger det dog samtidig, at opholdsdirektivets artikel 27 ikke er til hinder
for, at myndighederne ved trusselsvurderingen tager hensyn til en anhol-
delse, som den pågældende har været genstand for, selvom det ikke har givet
anledning til strafforfølgning. I sagen var et tredjelandsfamiliemedlem som
formodet gerningsmand blevet anholdt i forbindelse med en overtrædelse
relateret til den offentlige sundhed og på grund af tilhørsforhold til krimi-
nelle organisationer og bander. Politiet havde ikke undersøgt, om anholdel-
sen havde givet anledning til strafforfølgning. EU-Domstolen henviste sam-
tidig til sin faste praksis, hvorefter en tidligere straffedom ikke i sig selv kan
begrunde foranstaltninger efter direktivets artikel 27, hvilket så meget desto
mere gør sig gældende for en anholdelse som den i sagen omhandlede. Selv
om myndigheder og domstole kan tage hensyn til en anholdelse, kan den
blotte eksistens af denne anholdelse således ikke automatisk begrunde ved-
tagelsen af disse foranstaltninger, jf. præmis 32 - 38.
Selv om konstateringen af en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trus-
sel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, som nævnt ovenfor,
som altovervejende hovedregel forudsætter en vurdering af, at den pågæl-
dende person vil være tilbøjelig til også i fremtiden at udvise den pågæl-
dende adfærd, vil karakteren af det begåede forhold også i sig selv kunne
opfylde trusselsbetingelsen, jf. dom af 27. oktober 1977 i sag 30/77,
Bouchereau, (herefter Bouchereau, (30/77)) præmis 29, og
K. og H.F.,
(C-
331/16
og C-366/16).
Myndigheder og domstole kan derfor efter en konkret
vurdering nå frem til, at en handling eller adfærd, uafhængigt af risikoen for
recidiv, er af så alvorlig karakter, at den i sig selv kan begrunde en ud- eller
afvisningsafgørelse, f.eks. i tilfælde af manddrab eller forsøg derpå.
I
K. og H.F.
(C-331/16
og C-366/16) forelå en helt særlig situation, hvor
to
udlændinge, længe før de fik status som unionsborger eller familiemedlem
til en unionsborger, var blevet udelukket fra at blive anerkendt som flygt-
ninge i henhold til artikel 1F, litra a, i flygtningekonventionen, fordi de på-
gældende havde gjort sig skyldige i krigsforbrydelser tilbage i tid. I sagen
synes EU-Domstolen at lægge til grund, at en person kan have begået hand-
linger, som har en sådan karakter, at den pågældendes blotte tilstedeværelse
kan udgøre en umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, selvom der ikke
umiddelbart vurderes at være risiko for recidiv. Af dommen fremgår det
50
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
bl.a., at den omstændighed alene, at den tidligere adfærd blev begået i en
historisk og social sammenhæng, der var specifik for personernes oprindel-
sesland, og som ikke kunne forventes at gentage sig i værtsmedlemsstaten,
ikke var til hinder for, at myndighederne kunne nå frem til, at der forelå en
tilstrækkelig alvorlig trussel. Domstolen fastslog dog samtidig, at medlems-
staterne ikke med henvisning til den begåede handling automatisk kan lægge
til grund, at de pågældendes blotte tilstedeværelse udgør en trussel i op-
holdsdirektivets forstand, og at der også i en sådan situation skal foretages
en individuel vurdering. I den konkrete vurdering skal navnlig arten og al-
voren af de omhandlede forbrydelser eller handlinger, graden af den pågæl-
dendes personlige medvirken heri og eksistensen af eventuelle straffritagel-
sesgrunde, såsom tvang eller nødværge, indgå, jf. præmis 51, 52, 54, 56, 58-
60, 65 og 66.
Fra dansk ret kan der til illustration henvises til Højesterets dom gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 406, hvor en unionsborger var fundet
skyldig i spirituskørsel ved at have ført en varebil med en promille på 3,04.
For Højesteret var spørgsmålet, om udvisningen var i overensstemmelse
med opholdsdirektivet. Unionsborgeren var ikke tidligere straffet, men Hø-
jesteret fandt, at den pågældendes adfærd udgjorde en reel, umiddelbar og
tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinte-
resse, og at udvisning kunne begrundes i hensynet til den offentlige orden
og sikkerhed, selv om der var tale om et førstegangstilfælde af spirituskør-
sel, og selv om den pågældende ud fra det oplyste ikke havde et generelt
spiritusmisbrug.
Det følger endvidere af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. pkt., 2. afsnit,
at ud- eller afvisningsafgørelser, der træffes af hensyn til den offentlige or-
den eller sikkerhed, skal være begrundet i den individuelle sag, og at gene-
ralpræventive grunde ikke kan påberåbes til støtte for sådanne afgørelser.
Der kan f.eks. ikke træffes afgørelse om ud- eller afvisning
med henblik på
at statuere et afskrækkende eksempel, jf. bl.a. dom af 26. februar 1975 i sag
67/74, Bonsignore (herefter Bonsignore (67/74)). I sagen havde en unions-
borger uforvarende dræbt sin bror. Den pågældende blev ikke idømt en straf
for uagtsomt manddrab, men fik en bøde for overtrædelse af våbenlovgiv-
ningen. De tyske myndigheder udviste den pågældende for at statuere et ek-
sempel for andre udlændinge i en tid med genopblussen af vold i storbyerne.
EU-Domstolen
fandt på den baggrund, at udvisningen var uberettiget, jf.
dommens præmis 5-7.
51
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Ifølge fast retspraksis fra EU-Domstolen må
ud- og afvisning heller ikke
være en automatisk følge af en straffedom, jf. Bonsignore (67/74), præmis
5-7, og dom af 19. januar 1999 i sag C-348/96, Calfa, (herefter Calfa, (C-
348/96)) præmis 23-28. I Calfa, (C-348/96) var en unionsborger, der op-
holdt sig i Grækenland som turist,
blevet idømt en fængselsstraf på 3 måne-
der for besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer til personligt brug, hvil-
ket automatisk førte til udvisning med livsvarigt indrejseforbud. EU-Dom-
stolen fastslog,
at EU-retten var til hinder for en generel regel om automatisk
udvisning efter en straffedom uden hensyntagen til udlændingens personlige
adfærd eller den fare, som vedkommende aktuelt udgjorde for den offentlige
orden, jf. præmis 25 ff. Se i samme retning Orfanopoulos og Oliveri,
(C-
482/01 og C-493/01), præmis 91-94,
Se også dom af 17. november 2011 i
sag C-434/10, Aladzhov, (herefter Aladzhov, (C-434/10)), præmis 42-49,
hvor EU-Domstolen underkendte en national regel med en tilsvarende ind-
bygget automatik, der blev udløst på grundlag af skattegæld uden hensyn-
tagen til den pågældendes personlige adfærd.
Et aktuelt medlemskab af en organisation eller forening kan endvidere be-
grunde en afgørelse om ud- eller afvisning, hvis organisationens eller for-
eningens aktiviteter i værtsmedlemsstaten betragtes som uønskede ud fra et
samfundsmæssigt hensyn. Det følger af Kommissionens 2023-vejledning,
afsnit 13.1.2, at et sådant aktuelt medlemskab kan tages i betragtning, når
den pågældende deltager i organisationens aktiviteter og identificerer sig
med dens mål eller planer. Organisationens aktiviteter skal ikke nødvendig-
vis være kriminaliseret eller underlagt et forbud, så længe der er truffet ad-
ministrative foranstaltninger, der kan modvirke organisationens aktiviteter.
Et tidligere tilhørsforhold kan som udgangspunkt ikke udgøre en aktuel trus-
sel. I dom af 4. december 1974 i sag 41/74, Van Duyn, (herefter Van Duyn
(41874)), om en unionsborger, der som følge af medlemskab af Scientology,
som den pågældende også påtænkte at arbejde for, blev nægtet indrejse, sy-
nes EU-Domstolen imidlertid at have anerkendt, at også et tidligere med-
lemskab efter omstændighederne kan være relevant i forhold til at begrænse
den fri bevægelighed, såfremt tilknytningen (deltagelse i organisationens
virksomhed og accept af mål og hensigt) kan betragtes som udtryk for den
pågældendes personlige forhold, jf. præmis 17-19.
Det følger af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. pkt., at tidligere straf-
fedomme ikke i sig selv kan begrunde, at der træffes foranstaltninger om at
begrænse retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden eller
sikkerhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bl.a. forbuddet mod
automatiske afgørelser uden en individuel vurdering og aktualitetskravet i
trusselsvurderingen, som er omtalt ovenfor.
52
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det fremgår af
dom af 17. november 2011 i sag C-430/10, Gaydarov, (her-
efter Gaydarov (C-430/10)),
at det forhold,
at den pågældende tidligere har
været genstand for en straffedom, ikke er tilstrækkeligt til automatisk at an-
tage, at personen udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel,
der berører en grundlæggende samfundsinteresse, hvilket er afgørende for
at begrunde en begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. præmis 38.
En
tidligere straffedom for kriminalitet vil imidlertid kunne indgå i den kon-
krete trusselsvurdering, hvis den pågældende begår ny kriminalitet, med
henblik på vurderingen af risikoen for recidiv, som indgår som et led i trus-
selsvurderingen, jf. ovenfor. Gentagen kriminalitet, herunder
gentagen små-
kriminalitet, vil på den baggrund tillige kunne tages i betragtning, selvom
de enkelte overtrædelser i sig selv ikke vurderes at udgøre en tilstrækkelig
alvorlig trussel. Se i denne retning præmis 28-39 i EU-Domstolens dom af
4. oktober 2007 i sag C-349/06, Polat, (herefter Polat, (C-349/06)), hvor den
pågældende over en længere årrække gentagne gange var blevet dømt for
bl.a. tyverier og narkotikakriminalitet. Der kan endvidere henvises til EU-
Kommissionens 2023-retningslinjer, afsnit 13.1.2.
En tidligere straffedom kan dermed som udgangspunkt kun få betydning,
når de omstændigheder, som har ført til domfældelsen, er udtryk for et per-
sonligt forhold, der indebærer en aktuel trussel mod den offentlige orden, jf.
Bouchereau, (33/77), præmis 27 og 28, idet der skal foretages en vurdering
af den pågældendes personlige adfærd og forhold.
Det gælder også i til-
fælde, hvor et tidligere begået strafbart forhold har en så alvorlig karakter,
at det i sig selv kan betragtes som en trussel mod den offentlige orden, jf.
Bouchereau, (33/77), præmis 29, smh. m. præmis 35, og K. og H.F., (C-
331/16 og C-366/16).
Det følger af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, 2. pkt., at der ikke må
lægges økonomiske betragtninger til grund ved afgørelsen af, om der kan
træffes foranstaltninger, der begrænser retten til indrejse og ophold.
Der kan således f.eks. ikke træffes afgørelse om ud- eller afvisning efter
artikel 27 og 28 med henvisning til, at den pågældende er arbejdsløs, eller
at der er høj arbejdsløshed i værtsstaten.
I dom af 4. oktober 2012 i sag C-249/11, Byankov, havde en medlemsstat
pålagt en af sine egne statsborgere et udrejseforbud for at sikre betaling af
en privat gæld. EU-Domstolen fandt, at en sådan begrænsning af retten til
fri bevægelighed, der er begrundet i økonomiske hensyn, var uforenelig med
opholdsdirektivet, idet hverken trusselsbetingelsen eller kravet om propor-
tionalitet var opfyldt. Der henvises til dommens præmis 29-48.
53
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
2.2.1.4.3. Trusselsvurdering – truslen skal berøre en grundlæg-
gende samfundsinteresse
Når det er konstateret, at den pågældendes personlige adfærd udgør en reel,
umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, er det for det andet en betin-
gelse for at begrænse retten til indrejse og ophold i form af ud- og afvisning,
at den pågældendes personlige adfærd udgør en trussel, der berører en
grundlæggende samfundsinteresse, som er nødvendig at beskytte af hensyn
til opretholdelsen af den offentlige orden eller sikkerhed, jf. opholdsdirekti-
vets artikel 27, stk. 2, 3. pkt. Betingelsen kvalificerer de hensyn til den of-
fentlige orden og sikkerhed, der kan begrunde ud- eller afvisning.
Ved grundlæggende samfundsinteresse må i almindelighed forstås værts-
medlemsstatens grundlæggende interesser. Ved fastlæggelsen af en grund-
læggende samfundsinteresse har medlemsstaterne en vis frihed, på samme
måde som de har til i overensstemmelse med deres nationale behov at be-
stemme, hvad hensynene til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed
kræver, idet udøvelsen af dette skøn dog er underlagt EU-Domstolens og
EU-institutionernes kontrol.
Selvom medlemsstaterne har en vis frihed ved fastlæggelsen af, hvad der
udgør en grundlæggende samfundsinteresse, indebærer kravet, at ikke en-
hver lovovertrædelse kan begrunde en afgørelse om udvisning under påbe-
råbelse af hensynet til at beskytte den offentlige orden eller sikkerhed. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.
2.2.1.4.4. Proportionalitetsvurderinger
Når det er fastslået, at betingelsen om en umiddelbar tilstrækkelig alvorlig
trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse er opfyldt, skal der efter
opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, foretages en vurdering af, om udvisning
begrundet i hensynet til den offentlige orden eller sikkerhed er i overens-
stemmelse med proportionalitetsprincippet.
Ved vurderingen af, om der skal gennemføres begrænsninger i retten til ind-
rejse og ophold, og om betingelserne for udvisning er opfyldt, skal der både
foretages en afvejning efter artikel 27, stk. 2, af, om hensynet til de grund-
læggende samfundsinteresser konkret kan begrunde et indgreb i retten til fri
bevægelighed, og en vurdering efter artikel 28, stk. 1, af de individuelle for-
hold der taler henholdsvis for eller imod udvisning.
54
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
2.2.1.4.4.1. Proportionalitetsvurderingen efter artikel 27, stk. 2, indebærer,
at det påhviler de nationale myndigheder i hvert enkelt tilfælde at begrunde,
at en afgørelse om ud- eller afvisning er egnet til at sikre virkeliggørelsen af
det mål, der forfølges, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt med
henblik på at nå dette mål. Det skal således bl.a. undersøges, om der findes
alternative foranstaltninger, der er mindre indgribende end ud- eller afvis-
ning, og som kan være ligeså effektive i forhold til at sikre beskyttelse af
den påberåbte grundlæggende samfundsinteresse, jf. bl.a. Aladzhov, (C-
434/10), præmis 47.
Der skal i den forbindelse foretages en afvejning mellem beskyttelsen af en
grundlæggende samfundsinteresse og indgrebet i udøvelsen af retten til fri
bevægelighed og ophold samt retten til respekt for privatliv og familieliv.
I afvejningen skal der tages hensyn til bl.a. graden af den trussel for sam-
fundet, som følger af den pågældendes tilstedeværelse i værtsmedlemssta-
ten, herunder handlingernes art, hyppighed, den kumulative trussel samt den
skade, de har forvoldt, jf. EU-Kommissionens 2023-vejledning, afsnit
13.1.2 og 13.1.3 over for hensynet til den særlige retsstilling, som udlæn-
dinge omfattet af EU-reglerne har, jf. i denne retning jf. bl.a. Orfanopoulos
og Oliveri, (C-482/01 og C-493/01), præmis 95 og 96, og K. og H.F.,
(C-
331/16 og C-366/16),
præmis 67.
2.2.1.4.4.2. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, skal der, før der træf-
fes afgørelse om udsendelse (udvisning), med begrundelse i den offentlige
orden eller sikkerhed, tages hensyn til bl.a. varigheden af den pågældendes
ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbreds-
tilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle
integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet.
Opregningen i artikel 28, stk. 1, er ikke udtømmende. Det fremgår af EU-
Kommissionens 2023-vejledning, afsnit 13.1.3 om proportionalitetsvurde-
ringen bl.a., at den pågældendes personlige og familiemæssige forhold skal
vurderes nøje, og i den forbindelse fremhæves en række momenter.
Det drejer sig om konsekvenserne af udvisning for personens økonomiske,
personlige og familiemæssige situation, herunder for andre familiemedlem-
mer, som fortsat vil have ret til at opholde sig i værtsmedlemsstaten, hensy-
net til barnets tarv, hvor store vanskeligheder ægtefællen eller partneren og
børnene vil blive mødt af i den berørte persons hjemland, graden af tilknyt-
ning til hhv. værtsmedlemsstaten og oprindelsesmedlemsstaten, herunder
55
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
tilstedeværelsen af slægtninge, besøg i hjemlandet og sprogkundskaber, evt.
manglende tilknytning til oprindelsesmedlemsstaten eller værtsmedlemssta-
ten, f.eks. hvis den pågældende er født i værtsmedlemsstaten eller har boet
der fra en tidlig alder, opholdets varighed i værtsmedlemsstaten, da situati-
onen for en turist vil adskille sig fra situationen for en, der har boet i værts-
medlemsstaten i mange år samt alder og helbred.
Som eksempel på en sag, hvor Højesteret fandt, at udvisning ikke ville være
i strid med proportionalitetsprincippet i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2,
sammenholdt med artikel 28, stk. 1, kan henvises til Højesterets dom gengi-
vet i Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 406, om udvisning på grund af spi-
rituskørsel med en promille på 3,04. Højesteret lagde vægt på, at unionsbor-
geren alene havde haft ophold og beskæftigelse i Danmark i få år og (nu)
var udrejst, samt at han ikke talte dansk og ikke havde familiemedlemmer i
Danmark.
Endvidere kan nævnes Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2018, side 293, om en unionsborger, som havde opholdt sig i Danmark i
under 5 år, og som blev idømt ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder for
voldtægtsforsøg. Den pågældende var født i Tyrkiet, men indrejste som 20-
årig i Sverige, hvor han havde opnået statsborgerskab forud for indrejsen i
Danmark. Højesteret fandt, at betingelserne i opholdsdirektivets artikel 27,
stk. 2, var opfyldt, og efter en samlet vurdering af omstændighederne i sa-
gen, herunder den begåede alvorlige kriminalitet og den pågældendes til-
knytning til Danmark samt Sverige og Tyrkiet, at udvisning var en propor-
tional foranstaltning.
Også i Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 1788,
(butikstyveri til en værdi af 4.800 kr. og simpel vold, begået af flere i for-
ening) og Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side
813, (tyveri i stormagasin til en værdi af 4.700 kr., gentagelsestilfælde, in-
gen tilknytning til Danmark), hvor forholdene alle var begået kort tid efter
indrejsen, og hvor de pågældende ikke havde nogen tilknytning til Danmark,
fandt Højesteret, at en proportionalitetsvurdering efter henholdsvis artikel
27, stk. 2, og artikel 28, stk. 1, ikke var til hinder for udvisning.
Til illustration af en sag, hvor Højesteret fandt, at en udvisning ikke ville
være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i opholdsdirekti-
vets artikel 27, stk. 2, sammenholdt med artikel 28, stk. 1, kan nævnes Hø-
jesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side 808, om en uni-
onsborger, der var idømt 60 dages fængsel for vold mod en buschauffør.
Højesteret lagde vægt på, at den pågældende ikke tidligere var straffet, og
56
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
at han på tidspunktet for voldsforholdet havde opholdt sig ca. 1 år og 3 må-
neder i Danmark, hvor han havde arbejde og familie. Unionsborgeren havde
efter det i sagen omhandlende voldsforhold desuden modtaget bøder for
hhv. ulovlig omgang med hittegods og besiddelse af euforiserende stoffer.
Om disse efterfølgende forhold udtalte Højesteret, at de senere bødesager
efter deres karakter ikke kunne tillægges betydning ved afgørelsen af
spørgsmålet om udvisning.
2.2.1.4.4.3. EU-Domstolen har endvidere i en række domme fastslået, at
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Charteret)
er bindende for medlemsstaterne ved administrationen af opholdsdirektivet,
og med henvisning til Charterets artikel 52, stk. 3, bekræftet, at Charterets
artikel 7 vedrørende retten til respekt for privatliv og familieliv, indeholder
rettigheder svarende til dem, der er sikret ved EMRK artikel 8, stk. 1. Char-
terets artikel 7 skal gives samme betydning og omfang som EMRK artikel
8, stk. 1, således som denne bestemmelse er blevet fortolket af Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol, jf. bl.a. Tsakouridis, (C-145/09), præ-
mis 52, dom af 5. oktober 2010 i sag C-400/10 PPU, J. McB., (herefter
J.McB., (C-400/10)) præmis 53, dom af 6. december 2012 i de forenede sa-
ger C-356/11 og C-357/11, O. og S., (herefter O. og S., (C-356/11 og C-
357/11)), præmis 76 og dom af 5. juni 2018 i sag C-673/16, Coman, (heref-
ter Coman, (C-673/16)), præmis 49.
Som nævnt under pkt. 2.1.1.2 foretages proportionalitetsvurderingen efter
EMRK artikel 8 på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række
elementer, som Menneskerettighedsdomstolen har oplistet i dommen
Mas-
lov mod Østrig,
dom af 23. juni 2008. For en nærmere gennemgang af Mas-
lov-kriterierne og praksis fra Menneskerettighedsdomstolen henvises bl.a.
til bemærkningerne til lov nr. 469 af 14. maj 2018, Folketingstidende 2017-
2018, tillæg A, L 156 som fremsat, side 5-12.
Ved vurderingen i henhold til opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, skal der
således (tillige) tages hensyn til EMRK artikel 8 og Menneskerettigheds-
domstolens fortolkning heraf.
Til illustration af samspillet mellem opholdsdirektivet og EMRK artikel 8
kan henvises til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2020,
side 132, om en 17-årig tredjelandsstatsborger med tidsubegrænset opholds-
ret efter EU-reglerne, som var idømt en fællesstraf på 3 år og 6 måneder,
hvoraf 1 år og 2 måneder var betinget, for et groft umotiveret overfald be-
gået i forening med uidentificerede gerningsmænd, som bragte forurettede i
57
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
livsfare. Han var få måneder før den aktuelt begåede kriminalitet straffet for
bl.a. flere røverier ved anvendelse af kniv og vold. Højesteret bemærkede,
at tiltalte kom til Danmark fra hjemlandet som knap 8-årig, og at han havde
boet ca. halvdelen af sit liv i hjemlandet, hvor han havde gået i skole et par
år. Han havde haft lovligt ophold her i landet i ca. 8 år, hvor han boede
sammen med sin mor og søster. Hans bror boede også her i landet. Han så
sine herboende onkler og tanter. Moderens søskende boede i hjemlandet.
Faderen, som han alene havde haft meget begrænset kontakt med, havde
tidligere boet i England, men var i februar 2019 flyttet til Danmark. Tiltalte
havde gået i folkeskole i Danmark og havde ikke anden uddannelse. Han
talte og forstod sproget i hjemlandet, men kunne ikke skrive det. Han var
opvokset med hjemlandets kultur og havde været i hjemlandet tre gange,
senest i 2017, hvor han var i hjemlandet i en længere periode. Han havde
haft god kontakt med familien i hjemlandet indtil for et par år siden. Høje-
steret tiltrådte, at tiltaltes tilknytning til Danmark var stærkere end hans til-
knytning til hjemlandet, men fandt, at han havde forudsætninger for at etab-
lere en tilværelse i hjemlandet, hvis han udvistes. Efter arten og grovheden
af såvel hans nuværende som hans tidligere kriminalitet fandt Højesteret ef-
ter en samlet vurdering, at de hensyn, der talte for udvisning, herunder risi-
koen for, at han igen ville begå alvorlig personfarlig kriminalitet, var så
tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn, som talte mod udvis-
ning. Det forhold, at han var mindreårig, da han begik kriminaliteten, kunne
efter omstændighederne ikke føre til et andet resultat.
Højesteret fandt, at der var en betydelig risiko for, at han også fremover ville
begå alvorlig personfarlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke blev udvist.
Højesteret tiltrådte herefter, at udvisning ikke var et uproportionalt indgreb
i strid med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1,
samt Menneskerettighedskonventionens artikel 8 og Charterets artikel 7.
2.2.1.4.5. Øget beskyttelse mod udvisning af personer med tids-
ubegrænset ophold
Det følger af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2, at værtsmedlemsstaten
ikke må træffe en udsendelsesafgørelse (udvisningsafgørelse) vedrørende
en unionsborger eller dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, når de
har opnået ret til tidsubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område,
medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sik-
kerhed.
Unionsborgere og deres familiemedlemmer med ret til tidsubegrænset op-
hold på en værtsmedlemsstats område har således en stærkere beskyttelse
58
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
mod begrænsninger i retten til indrejse og ophold (udvisning), idet disse
alene kan udvises, hvis der foreligger alvorlige hensyn til den offentlige or-
den eller sikkerhed.
Retten til tidsubegrænset ophold er reguleret i opholdsdirektivets artikel 16,
stk. 1, og 2, som fastslår, at unionsborgere, der har haft lovligt ophold i
værtsmedlemsstaten fem år i træk
i overensstemmelse med de betingelser,
der er fastsat i opholdsdirektivet,
har ret til tidsubegrænset ophold. Tilsva-
rende gælder for familiemedlemmer, der ikke er unionsborgere, men som
fem år i træk har boet sammen med unionsborgeren. I forhold til betydnin-
gen af fraværsperioder følger det af opholdsdirektivets artikel 16, stk. 3, at
opholdets
uafbrudte karakter ikke berøres af midlertidige fravær, der ikke
tilsammen overstiger seks måneder om året, og heller ikke af fravær af læn-
gere varighed på grund af værnepligt, eller af ét fravær på højst tolv på hin-
anden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel,
alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering på en
anden medlemsstats område eller i et tredjeland.
Det fremgår af artikel 16,
stk. 4, at
retten til tidsubegrænset ophold kun mistes ved fravær fra værts-
medlemsstaten i to på hinanden følgende år. Artikel 17 indeholder særregler
om tidsubegrænset opholdsret for unionsborgere og deres familie, der ikke
længere har erhvervsmæssig beskæftigelse i værtsmedlemsstaten, og artikel
18 vedrører ret til tidsubegrænset ophold for visse tredjelandsfamiliemed-
lemmer.
Den femårige periode, der kræves for at opnå ret til tidsubegrænset ophold,
løber fra tidspunktet for den pågældendes lovlige ophold i værtsmedlems-
staten, og retten til tidsubegrænset ophold skal være opnået på det tidspunkt,
hvor handlingen eller kriminaliteten begås, for at den pågældende er omfat-
tet af udvisningsbeskyttelsen i artikel 28, stk. 2.
Udlændinge omfattet af EU-reglerne kan have opnået ret til tidsubegrænset
ophold, selvom der ikke er ansøgt herom, og selvom et registreringsbevis
eller et opholdskort ikke er udstedt. Retten til tidsubegrænset ophold er re-
sultatet af en faktuel situation, og udstedelsen af et registreringsbevis
eller
et opholdskort er konstaterende og ikke retsstiftende.
EU-Domstolen har endvidere forholdt sig til perioder med afsoning og fast-
slået, at sådanne perioder ikke kan medregnes med henblik på erhvervelse
af retten til tidsubegrænset ophold, og at sådanne perioder afbryder ophol-
dets uafbrudte karakter med den konsekvens, at der ikke efter løsladelsen
59
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
kan støttes ret på perioder med lovligt ophold forud for afsoningen. Det in-
debærer, at opholdet med henblik på opnåelse af ret til tidsubegrænset ret til
ophold beregnes forfra, dvs. fra løsladelsen, jf. EU-Domstolens dom af 16.
januar 2016 i sag C-378/12, Onuekwere (herefter Onuekwere, (C-378/12)).
I dommen udtaler EU-Domstolen, at idømmelsen af en ubetinget fængsels-
straf viser, at den dømte ikke har respekteret de værdier, som værtsmed-
lemsstaten har givet udtryk for i sin strafferet, hvorfor det åbenlyst ville
stride mod det formål, som i henhold til opholdsdirektivet forfølges med en
sådan opholdsret, hvis der skulle tages hensyn til perioder med afsoning, jf.
dommens præmis 25-27. Der henvises i øvrigt til EU-Domstolens dom af
17. april 2018 i de forenede sager C-316/16, B, og C-424/16, Vomero, (her-
efter Vomero, (C-316/16 og C-424/16)), præmis 57-59.
Kravet om alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, indebæ-
rer, at der stilles skærpede krav til arten og grovheden af den handling, der
kan begrunde udvisning, og til begrundelsen for nødvendigheden og propor-
tionaliteten heraf i det konkrete tilfælde.
Se til illustration fra praksis Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Rets-
væsen 2021, side 4769 (dissens), hvor Højesteret fandt det berettiget at ud-
vise under henvisning til alvorlige hensyn til den offentlige orden. Sagen
angik en unionsborger, der var idømt fængsel i 40 dage for forsøg på ind-
brudstyveri begået i forening med to medgerningsmænd. Samtlige dommere
lagde ved sagens afgørelse til grund, at tiltalte havde haft ophold i Danmark
i ca. 6 år på gerningstidspunktet og havde ret til tidsubegrænset ophold efter
EU-reglerne. Højesterets flertal fandt, at der forelå alvorlige hensyn til den
offentlige orden, og lagde vægt på bl.a., at der ikke var tale om spontan eller
tilfældighedspræget kriminalitet, men om et planlagt indbrudstyveri begået
i forening. Flertallet udtalte, at sådan kriminalitet udgør et alvorligt sam-
fundsproblem, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2. Højesterets mindretal
bemærkede, at der var tale om et enkeltstående forhold efter ca. 6 års lovligt
ophold og arbejde i Danmark, som alene havde udløst en kortvarig fæng-
selsstraf. Mindretallet fandt herefter, at der hverken efter kriminalitetens be-
skaffenhed eller risikoen for, at vedkommende ville begå ligeartet strafbart
forhold i fremtiden, kunne siges at foreligge alvorlige hensyn til den offent-
lige orden.
Se endvidere den tidligere omtalte dom fra Højesteret gengivet i Ugeskrift
for Retsvæsen 2020, side 132, om en mindreårig tredjelandsstatsborger, som
havde opnået ret til tidsubegrænset ophold efter EU-reglerne, og som siden
han var ca. 8 år havde boet i Danmark, hvor en stor del af hans familie også
60
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
boede. Den mindreårige blev idømt ubetinget fængselsstraf i 3 år og 6 må-
neder samt udvist, efter at være blevet fundet skyldig i grov, umotiveret vold
begået i forening med andre, som bragte forurettede i livsfare. Han var få
måneder før den aktuelt begåede kriminalitet straffet for bl.a. flere røverier
ved anvendelse af kniv og for vold. Efter at have begået de to første røverier
var han frihedsberøvet i omkring 1�½ måned, hvorefter han kort tid efter be-
gik røveri igen. På den baggrund fandt Højesteret, at der var en betydelig
risiko for, at han også fremover ville begå alvorlig personfarlig kriminalitet
i Danmark, hvis han ikke blev udvist. Højesteret fandt endvidere, at hans
adfærd udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der
berørte en grundlæggende samfundsinteresse, og at udvisning var begrundet
i alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, jf. opholdsdirek-
tivets artikel 27, stk. 2, 2. led, og artikel 28, stk. 2. Efter en samlet afvejning
af hans personlige forhold, herunder hans tilknytning til henholdsvis Dan-
mark og hjemlandet, fandt Højesteret, på baggrund af arten og grovheden af
såvel hans nuværende som hans tidligere kriminalitet, at de hensyn, der talte
for udvisning af tiltalte, herunder risikoen for, at han igen ville begå alvorlig
personfarlig kriminalitet, var så tungtvejende, at de havde større vægt end
de hensyn, som talte imod udvisning, hvorfor betingelserne for udvisning
var opfyldt.
2.2.1.4.6. Øget beskyttelse mod udvisning af personer med ti års
ophold samt mindreårige
Det følger af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a og b, at der ikke må
træffes en udsendelsesafgørelse (udvisningsafgørelse) i forhold til unions-
borgere, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den of-
fentlige sikkerhed, som fastlagt af medlemsstaten, hvis de a) har haft ophold
i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år, eller b) er mindreårige, med-
mindre udsendelsen (udvisningen) er nødvendig af hensyn til barnets tarv
som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om
barnets rettigheder.
Bestemmelsen omfatter i modsætning til artikel 27 og 28, stk. 1 og 2, kun
unionsborgere og ikke tredjelandsfamiliemedlemmer til unionsborgere, og
udvisning kan efter bestemmelsen kun begrundes i hensyn til den offentlige
sikkerhed, men ikke i hensyn til den offentlige orden.
Opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, indeholder en betydelig stærkere be-
skyttelse mod udvisning end artikel 28, stk. 2, idet der efter bestemmelsen
alene kan træffes afgørelse om udvisning, hvis afgørelsen er bydende nød-
vendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, som er et væsentligt strengere
krav end kravet om alvorlige hensyn, jf. artikel 28, stk. 2.
61
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det følger af opholdsdirektivets betragtning 24, at der kun i ekstraordinære
tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikker-
hed, bør kunne træffes foranstaltninger til udsendelse (udvisning) af unions-
borgere, der har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område.
Hensigten er således at forbeholde anvendelsen af opholdsdirektivets artikel
28, stk. 3, til ekstraordinære tilfælde.
Som udgangspunkt er det op til medlemsstaterne at afgøre, om udvisning er
bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, jf. ordlyden af
bestemmelsen og f.eks. P. I., (C-348/09), præmis 22, men medlemsstaternes
skøn er underlagt EU-Domstolens og EU-institutionernes kontrol.
EU-Domstolen har navnlig i to domme haft anledning til at udtale sig om
begrebet ”bydende nødvendig”.
I Tsakouridis, (C-145/09) fastslog EU-Domstolen, at begrebet bydende nød-
vendig af hensyn til den offentlige sikkerhed forudsætter ikke blot eksisten-
sen af en trussel mod den offentlige sikkerhed, men ligeledes at en sådan
trussel er endog særligt alvorlig, jf. præmis 41. Det følger af samme doms
præmis 46-47, at handel med narkotika begået i en organiseret bande kan
udgøre en trussel af denne karakter, idet der er tale om en vidtforgrenet kri-
minalitetstype med betydelige økonomiske og operationelle midler, som
meget ofte har grænseoverskridende forbindelser, og som kan have et sådant
niveau, at den direkte truer roen og den fysiske sikkerhed hos befolkningen
som helhed eller hos en stor del heraf. I præmis 49 fastslog Domstolen end-
videre, at vurderingen af, om udvisning er bydende nødvendig af hensyn til
den offentlige sikkerhed, ikke kan stå alene, idet der altid skal foretages en
proportionalitetsvurdering efter artikel 27, stk. 2, og 28, stk. 1.
I P.I., (C-348/09) udtalte EU-Domstolen, at det er tilladt medlemsstaterne at
antage, at de lovovertrædelser, der er opregnet i TEUF artikel 83, stk. 1,
andet afsnit, indebærer et særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende sam-
fundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolkningens tryghed
og fysiske sikkerhed, og dermed være omfattet af begrebet bydende nød-
vendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, hvilket kan begrunde en ud-
sendelse (udvisning) i medfør af art. 28, stk. 3, på betingelse af, at sådanne
strafbare handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov karakter,
hvilket det tilkommer de nationale domstole at efterprøve på baggrund af en
individuel undersøgelse af den konkrete sag, jf. præmis 28.
Som anført ovenfor, pkt. 2.2.1.4.1 om offentlig sikkerhed, henvises der i
TEUF artikel 83, stk. 1, andet afsnit, til terrorisme, menneskehandel og sek-
62
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
suel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våben-
handel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler,
edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet som kriminalitet af særlig grov
karakter.
Da TEUF artikel 83, stk. 1, efter sin ordlyd ikke er udtømmende, kan andre
kriminalitetsformer end dem, der er er nævnt i bestemmelsen, føre til udvis-
ning af en person omfattet af artikel 28, stk. 3, jf. herved Højesterets dom
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2019, side 3197, hvor Højesteret fandt,
at også andre kriminalitetsformer, herunder overtrædelse af straffelovens §
192 a om overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., der ikke
har karakter af våbenhandel eller organiseret kriminalitet som nævnt i TEUF
artikel 83, stk. 1, og overtrædelse af straffelovens § 245 om grov vold vil
kunne have en sådan særlig grov karakter, at kriminaliteten er omfattet af
begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed”. Sagen
angik en unionsborger, som var født og opvokset i Danmark, og som blev
fundet skyldig i ulovlig våbenbesiddelse med tilhørende ammunition samt
gentagen vold. Han blev idømt fængsel i 2 år og 6 måneder. For så vidt angår
udvisningsspørgsmålet udtalte Højesteret, at selv om overtrædelse af straf-
felovens § 192 a var udtryk for grov kriminalitet, kunne overtrædelsen efter
opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, ikke anses for at være begået på
en måde, som var af særlig grov karakter, og som indebar en direkte trussel
mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed, heller ikke når overtræ-
delsen af straffelovens § 192 a blev sammenholdt med den kriminalitet, som
tiltalte i øvrigt var dømt for i sagen og ved tidligere domme. Højesteret fast-
slog, at der ikke forelå et sådant ekstraordinært tilfælde, at udvisning af til-
talte kunne anses for bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikker-
hed, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a.
Endvidere henvises til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2020, side 2971, hvor Højesteret med en stort set enslydende begrundelse
fandt, at der ikke kunne ske udvisning. Sagen omhandlede en unionsborger,
som var født og opvokset i Danmark, og som blev fundet skyldig i ulovlig
våbenbesiddelse, gentagen vold, overtrædelse af lov om euforiserende stof-
fer, overtrædelse af knivloven samt adskillige overtrædelser af færdselslo-
ven, og idømt fængsel i 2 år og 6 måneder.
Til illustration kan der endvidere henvises til Højesterets dom gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 2513, hvor Højesteret omvendt nåede
frem til, at udvisning måtte anses for bydende nødvendig af hensyn til den
offentlige sikkerhed. Sagen angik
en 41-årig unionsborger, som var født i
Danmark, hvor han havde boet næsten hele sit liv, og som,
da den seneste
dom blev afsagt,
tidligere
var idømt i alt ca. 20 års fængsel
for en række
63
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
forhold begået over en årrække,
bl.a. personfarlig kriminalitet. Han havde
ingen tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark, men nogen tilknytning til
hjemlandet, da hans bror og bekendte boede der. Hans kæreste og barn op-
holdt sig i en anden medlemsstat. Højesteret lagde vægt på grovheden af den
dømtes kriminalitet, omfanget af hans tidligere kriminalitet samt hans
manglende integration i Danmark. Det blev ligeledes tillagt vægt, at han
havde tilknytning til hjemlandet. Højesteret fandt, at udvisning ikke ville
være i strid med opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, om, at udvisning
skal være bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, eller
EMRK artikel 8.
Det er en betingelse for at være omfattet af beskyttelsen i artikel 28, stk. 3,
litra a, at unionsborgeren har opholdt sig i Danmark i de ti år, der går forud
for afgørelsen om udvisning.
Beskyttelsen i artikel 28, stk. 3, litra a, kan kun påberåbes, hvis den pågæl-
dende først har opnået ret til tidsubegrænset ophold, jf. opholdsdirektivets
artikel 16, stk. 1, og dermed opfylder betingelsen for at være omfattet af den
i artikel 28, stk. 2, nævnte beskyttelse, jf. Vomero, (C-316/16 og C-424/16),
præmis 49-50, samt K. og H.F. (C-331/16 og C-366/16), præmis 73.
I modsætning til den femårige periode, der kræves for at opnå ret til tidsube-
grænset ophold, og som løber fra tidspunktet for den pågældendes lovlige
ophold i værtsmedlemsstaten, beregnes tiårs perioden ved at regne tilbage
fra datoen for afgørelsen om udvisning, jf. EU-Domstolens dom af 16. ja-
nuar 2014 i sag C-400/12, M.G. (herefter M.G., (C-400/12)), præmis 24 og
28, samt Vomero, (C-316/16 og C-424/16), præmis 65-66, og den deri
nævnte praksis.
Det indebærer, at kravet om ti års forudgående ophold ikke nødvendigvis er
opfyldt, selvom der er gået mere end ti år fra indrejsen, og der er opnået
tidsubegrænset opholdsret, idet perioden i princippet ikke må være afbrudt,
jf. M.G., (C-400/12), præmis 27. Har unionsborgeren haft et eller flere op-
hold uden for Danmark i løbet af de ti forudgående år, skal der foretages en
konkret vurdering af, om den pågældende er omfattet af opholdsdirektivets
artikel 28, stk. 3. EU-Domstolen har herom udtalt, at der i hvert enkelt til-
fælde skal tages hensyn til alle relevante forhold, navnlig varigheden af
hvert af den pågældendes fravær fra værtsmedlemsstaten, den samlede va-
righed og hyppigheden af disse fravær samt grunde, der har fået den pågæl-
dende til at forlade denne medlemsstat, og som er egnede til at fastslå, om
disse fravær indebærer, ”at centrummet for den pågældendes personlige, fa-
miliemæssige eller erhvervsmæssige interesser er flyttet til en anden stat”,
jf. Tsakouridis, (C-145/09), præmis 32 og 33.
64
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
I forhold til betydningen af perioder med afsoning følger det af EU-Dom-
stolens retspraksis, at sådanne perioder ikke skal regnes med ved opgørelsen
af, om beskyttelsen i artikel 28, stk. 3, litra a er opnået, og at disse perioder
i princippet afbryder opholdets uafbrudte karakter, således at 10-årsperioden
begynder forfra efter endt afsoning, jf. M.G., (C-400/12), præmis 32 ff.
Selvom dette er udgangspunktet, har Domstolen dog tillige fastslået, at der
– med henblik på at afgøre, om sådanne perioder har medført, at den inte-
grationsmæssige tilknytning til værtsmedlemsstaten, som tidligere er op-
nået, er blevet brudt, således at den pågældende ikke længere er omfattet af
den beskyttelse, der er sikret ved denne bestemmelse – skal foretages en
samlet vurdering af den pågældendes situation på det tidspunkt, hvor spørgs-
målet om udvisning opstår. I forbindelse med denne samlede vurdering skal
perioderne med afsoning indgå, sammen med alle de i hvert enkelt tilfælde
relevante forhold, herunder i givet fald den omstændighed, at den pågæl-
dende har haft ophold i værtsmedlemsstaten i ti år forud for sin afsoning, jf.
Vomero, (C-316/16 og C-424/16), præmis 70, og den deri nævnte retsprak-
sis. Herudover kan bl.a. styrken af den integrationsmæssige tilknytning, der
er opnået til værtsmedlemsstaten før den pågældendes afsoning, karakteren
af den overtrædelse, der danner grundlag for den idømte fængselsstraf, og
de omstændigheder, hvorunder overtrædelsen blev begået, såvel som den
pågældendes opførsel i afsoningsperioden tages i betragtning.
2.2.1.5. Særligt om afvisning
Opholdsdirektivets artikel 27-29 vedrører begrænsninger i retten til indrejse
og ophold, og finder derfor også anvendelse i en afvisningssituation.
Den omstændighed, at den pågældende i en afvisningssituation som ud-
gangspunkt ikke har opnået en tilknytning til værtmedlemsstaten, betyder,
at der ikke er de samme beskyttelseshensyn, som ved en afgørelse om ud-
visning. Som følge heraf er opholdsdirektivets artikel 28 som udgangspunkt
ikke relevant, medmindre der er tale om en unionsborger, der genindrejser
efter tidligere at have haft ophold.
Bortset herfra stilles de samme krav til myndighedernes vurdering som ved
udvisningsafgørelser. Det betyder, at en afgørelse om afvisning skal være
begrundet i hensynet til den offentlige orden eller sikkerhed, og konkret i
vedkommendes personlige adfærd samt være i overensstemmelse med pro-
portionalitetsprincippet. Der henvises til gennemgangen ovenfor i pkt.
2.2.1.4.1-2.2.1.4.4 om bl.a. vurderingen af den personlige adfærd, trussels-
vurderingen og proportionalitetsvurderingen efter artikel 27, stk. 2.
65
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Til illustration kan henvises til Kommissionen mod Spanien, (C-503/03),
hvor to tredjelandsfamiliemedlemmer til spanske statsborgere blev nægtet
henholdsvis indrejse og visum til Spanien, alene fordi de tyske myndigheder
havde indberettet dem som uønskede i Schengeninformationssystemet
(SIS). En sådan indberetning kan udgøre et indicium for, at der er et forhold,
som kan begrunde, at indrejse i Schengenområdet nægtes, men de spanske
myndigheder skulle forud herfor have undersøgt, om den pågældendes til-
stedeværelse i Spanien udgjorde en reel, aktuel og tilstrækkelig alvorlig
trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse i Spanien, jf. præmis 59.
Se i samme retning
Van Duyn, (41/74).
Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, kan en udlænding, der ikke har opholds-
tilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6,
her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet,
afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventio-
nen, i en række oplistede tilfælde. De oplistede tilfælde fremgår af § 28, stk.
1, nr. 1-7.
Det følger af § 28, stk. 1, nr. 7, at der kan ske afvisning, hvis andre hensyn
til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller
sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør
have ophold her i landet.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af
udlændingeloven (Schengenkonventionen m.v.).
Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 1996-97, til-
læg A, side 4785, at afvisningsgrunden i § 28, stk. 1, nr. 7, indeholder en
udvidelse i forhold til den dagældende § 28, stk. 1, nr. 5, idet der nu i over-
ensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 5, stk. 1, litra e, skal ta-
ges hensyn til alle Schengenlandenes offentlige orden samt forhold til frem-
mede magter.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at
de anførte sundhedsmæssige
grunde
i § 28, stk. 1, nr. 7,
må antages at være indeholdt i begrebet offentlig
orden i Schengenkonventionens artikel 5, stk. 1, litra e, og at der i stedet for
det i konventionen anvendte begreb »internationale forbindelser« i lovtek-
sten er anvendt begrebet »forhold til fremmede magter«, idet dette begreb
ses at blive anvendt i dansk ret.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at bestemmelsen i § 28, stk. 1,
omfatter alle udlændinge, bortset fra udlændinge, der har opholdstilladelse
66
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
her i landet, og nordiske statsborgere med fast bopæl her i landet. Bestem-
melsen har således et videre anvendelsesområde end Schengenkonventio-
nens artikel 5, stk. 1, der alene vedrører udlændinge i Schengenkonventio-
nens forstand, dvs. personer, der ikke er statsborgere i et Schengenland eller
et land, der er tilsluttet EU. Endelig fremgår det, at for så vidt angår udlæn-
dinge, der er omfattet af udlændingelovens § 2, stk. 1 eller 2 (EU/EØS-stats-
borgere eller udlændinge omfattet af EU-reglerne), finder afvisningsgrun-
dene i nr. 3-6 ikke anvendelse.
Udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 2, stk. 1 eller 2, kan efter
bestemmelsens ordlyd som udgangspunkt afvises efter bestemmelsen i § 28,
stk. 1, nr. 7, hvilket imidlertid er misvisende, for så vidt angår afvisning på
baggrund af forholdet til fremmede magter eller hensynet til andre Schen-
genlandes offentlige orden eller indre sikkerhed.
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, kan retten til indrejse og ophold
for en unionsborger eller et familiemedlem uanset nationalitet begrænses af
hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, skal foranstaltninger truffet af
hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes
personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde an-
vendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre
en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grund-
læggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individu-
elle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes.
Efter opholdsdirektivet kan der alene ske afvisning, hvis afvisningen er be-
grundet i den personlige adfærd, som skal udgøre en reel, aktuel og tilstræk-
kelig alvorlig trussel mod den medlemsstat, som vedkommende søger ind-
rejse til, jf. herved også Kommissionen mod Spanien, (C-503/03). Unions-
borgere og deres familiemedlemmer kan således ikke efter EU-retten afvises
af hensyn til forholdet til fremmede magter eller af hensyn til andre Schen-
genlandes offentlige orden eller indre sikkerhed, medmindre trusselsbetin-
gelsen i opholdsdirektivet er opfyldt i forhold til den offentlige orden her i
landet.
2.2.1.6. Ud- og afvisning af hensyn til den offentlige sundhed
Det fremgår af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, at medlemsstaterne med
forbehold af bestemmelserne i direktivets kapitel VI kan begrænse retten til
67
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
fri bevægelighed og ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uan-
set nationalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Der må i den forbindelse ikke lægges økonomiske betragtninger til grund.
De nærmere betingelser, der skal være opfyldt for at kunne træffe afgørelse
om ud- eller afvisning af hensyn til den offentlige sundhed, er reguleret i
opholdsdirektivets artikel 29.
I medfør af opholdsdirektivets artikel 29, stk. 1, er de eneste sygdomme, der
kan begrunde foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed, de
sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge relevante instrumenter fra
Verdenssundhedsorganisationen, samt andre smitsomme infektionssyg-
domme eller parasitære sygdomme, for så vidt værtsmedlemsstaten har truf-
fet beskyttelsesforanstaltninger mod dem for egne statsborgere.
Ud- og afvisning af hensyn til den offentlige sundhed er dermed begrænset
til de tilfælde, hvor man i det internationale samfund er enige om, at der tale
om en akut risiko for folkesundheden, og hvor værtsmedlemsstaten har truf-
fet beskyttelsesforanstaltninger mod dem for egne statsborgere.
Opholdsdirektivet indeholder ikke nærmere vejledning om, hvad der skal
forstås ved kravet om, at der skal være truffet beskyttelsesforanstaltninger
mod de i artikel 29, stk. 1, angivne sygdomme i forhold til egne statsborgere.
Det ses heller ikke at være fastlagt i EU-Domstolens retspraksis, at der skal
være parallelitet mellem de begrænsninger, der iværksættes over for udlæn-
dinge, som er omfattet af EU-reglerne, og de nationale beskyttelsesforan-
staltninger.
Det fremgår af forarbejderne til opholdsdirektivet og EU-Domstolens rets-
praksis, at medlemsstaterne ikke generelt og uden konkret begrundelse kan
begrænse retten til fri bevægelighed og ophold af hensyn til den offentlige
orden, sikkerhed eller sundhed. Begrænsninger i retten til fri bevægelighed
er således underlagt et generelt proportionalitetsprincip, hvorefter sådanne
begrænsninger skal være egnede, nødvendige og stå i et rimeligt forhold til
det hensyn, der forsøges varetaget. Ifølge Domstolens faste retspraksis, jf.
bl.a. dom af 13. april 2010 i sag C-73/08, Bressol m.fl. (herefter Bressol, (C-
73/08)), præmis 71, påhviler det de nationale myndigheder, som har indført
en foranstaltning, der udgør en undtagelse til et EU-retligt princip, i hvert
enkelt tilfælde at godtgøre, at foranstaltningen er egnet til at sikre, at det
påberåbte mål nås, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt med henblik
på at nå dette mål. De hensyn, der kan påberåbes af en medlemsstat, skal
68
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
derfor ledsages af en analyse af egnetheden og forholdsmæssigheden af den
foranstaltning, som medlemsstaten har truffet, såvel som præcise oplysnin-
ger til støtte for dens argumentation, jf. i denne retning dom af 18. marts
2004 i sag C-8/02, Leichtle (herefter Leichtle, (C-8/02)), præmis 45-46.
Af EU-Kommissionens 2023-vejledning afsnit 13.2 fremgår det, at propor-
tionaliteten af folkesundhedsforanstaltninger, der begrænser udøvelsen af
retten til fri bevægelighed inden for EU, kan afhænge af, om den pågæl-
dende medlemsstat indfører sammenlignelige folkesundhedsmæssige foran-
staltninger på nationalt plan. Herefter henvises til COVID-19 pandemien,
hvor rejserelaterede test- eller karantænekrav var typisk tilgængelige foran-
staltninger, der i mindre grad udgjorde indgreb end et generelt forbud mod
ind- eller udrejse. Det fremgår endvidere, at medlemsstaterne som sidste ud-
vej kan nægte ikke-bosiddende unionsborgere og deres familiemedlemmer
indrejse af hensyn til folkesundheden, samt at alle foranstaltninger, der gri-
ber ind i retten til fri bevægelighed, skal ophæves hurtigst muligt.
Det følger af opholdsdirektivets artikel 29, stk. 2, at sygdomme, der opstår
mere end tre måneder efter ankomstdatoen, ikke kan begrunde en udsen-
delse (udvisning) af landet. Det betyder, at medlemsstaternes mulighed for
at kunne ud- eller afvise af hensyn til den offentlige sundhed, er tidsmæssigt
begrænset til de første 3 måneder efter ankomsten på værtsmedlemsstatens
område.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Opholdsdirektivets bestemmelser om ud- og afvisning er gennemført i EU-
opholdsbekendtgørelsen og udlændingeloven. Direktivets ud- og afvis-
ningsbestemmelser er bl.a. gennemført ved EU-opholdsbekendtgørelsens
kapitel 9.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at reglerne om
adgangen til at ud- og afvise udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om
fri bevægelighed, bør indarbejdes i udlændingeloven og samtidig udgå af
EU-opholdsbekendtgørelsen, hvor disse bestemmelser indgår i dag. Bag-
grunden herfor er bl.a., at det ved en sådan indarbejdning sikres, at EU-reg-
lerne om ud- og afvisning placeres i naturlig forlængelse af de nationale
bestemmelser i udlændingeloven, der giver hjemmel til at træffe afgørelse
om ud- og afvisning. Herved tydeliggøres adgangen til at ud- og afvise ud-
lændinge omfattet af EU-reglerne, ligesom det giver et bedre overblik over
sammenhængen med de allerede eksisterende regler herom i udlændingelo-
ven.
69
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Lovforslaget giver samtidig mulighed for at præcisere og beskrive ram-
merne for den afvejning, der skal foretages ved vurderingen af spørgsmålet
om ud- og afvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne. Beskrivelsen,
der tager udgangspunkt i EU-Domstolens omfattende retspraksis samt i ny-
ere retspraksis fra Højesteret, er ikke udtømmende, og bør læses i lyset af
den løbende udvikling på området.
Sammenfattende er det ministeriets opfattelse, at udlændingelovens § 26 b
bør nyaffattes, så betingelserne for udvisning af udlændinge omfattet af EU-
reglerne om fri bevægelighed fremgår direkte af bestemmelsen. Det er end-
videre ministeriets opfattelse, at der som en ny § 28 a i udlændingeloven
indsættes en bestemmelse, hvoraf betingelserne for afvisning af udlændinge
omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed fremgår.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1 og 2 og artikel 28 og 29,
stk. 1 og 2 indarbejdes i udlændingeloven og udgår af EU-opholdsbekendt-
gørelsen.
Det foreslås således, at udlændingelovens § 26 b nyaffattes, så betingelserne
for udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed
fremgår direkte af bestemmelsen.
Det foreslås endvidere, at der som en ny bestemmelse indsættes en § 28 a i
udlændingeloven, hvoraf betingelserne for afvisning af udlændinge omfattet
af EU-reglerne om fri bevægelighed fremgår.
Direktivteksten foreslås indarbejdet i udlændingeloven ved omskrivning.
Om den foreslåede ordlyd af bestemmelserne bemærkes, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet så vidt muligt har anvendt ordlyden af bestemmel-
serne i opholdsdirektivet, for at undgå fortolkningstvivl og sikre korrekt an-
vendelse EU-retten.
De foreslåede bestemmelser foreslås dog tilpasset den sprogbrug og syste-
matik, der følges i udlændingelovens bestemmelser i øvrigt.
Med forslagene sikres det, at EU-reglerne om ud- og afvisning placeres i
naturlig forlængelse af de nationale bestemmelser i udlændingeloven, der
giver hjemmel til at træffe afgørelse om ud- og afvisning.
70
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Samtidig beskrives rammerne for den afvejning, der skal foretages ved vur-
deringen af spørgsmålet om ud- og afvisning af udlændinge omfattet af EU-
reglerne. Formålet er bl.a. at tydeliggøre adgangen til at ud- og afvise denne
persongruppe og give et bedre overblik over gældende ret ved at samle reg-
lerne om ud- og afvisning i udlændingeloven. De betingelser, som særligt
gælder for udlændinge omfattet af EU-reglerne, beskrives med afsæt i EU-
Domstolens retspraksis samt nyere praksis fra Højesteret. Der er tale om en
ikke-udtømmende beskrivelse, som bør læses i lyset af den løbende udvik-
ling på området.
De danske myndigheder og domstole skal således i hvert enkelt tilfælde,
hvor der rejses spørgsmål om udvisning af en udlænding, der er omfattet af
EU-reglerne, foretage en samlet og konkret vurdering af, om en udvisning
vil være i overensstemmelse med EU-retten. I tilfælde af tvivl vil det være
op til domstolene at vurdere konkret, om der efter EU-retten vil kunne ske
udvisning.
I forlængelse af den foreslåede § 28 a foreslås det, at der i udlændingelovens
§ 28, stk. 1, § 28, stk. 2, § 28, stk. 3, 1. pkt. og § 28, stk. 6, indsættes en
henvisning til § 28 a.
Formålet med de disse ændringer til § 28, er at tydeliggøre, at afvisning af
udlændinge omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, dvs. personer
omfattet af udlændingelovens § 2, stk. 1 eller 2, alene kan ske, hvis det er i
overensstemmelse med den samtidigt foreslåede § 28 a.
Det foreslås herudover, at § 28, stk. 1, nr. 7, nyaffattes, dels således at ord-
lyden i bestemmelsen svarer til indrejsebetingelsen i Schengengrænseko-
deksens artikel 6, stk. 1, litra e, dels således at det fremgår af bestemmelsen,
at udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1, eller 2, ikke kan afvises på grund
af hensynet til andre Schengenlandes offentlige orden eller forholdet til
fremmede magter.
Formålet med nyaffattelsen er at sikre, at ordlyden af § 28, stk. 1, nr. 7, er i
overensstemmelse med reglerne om unionsborgeres og deres familiemed-
lemmers ret til tage ophold i andre EU-medlemsstater og begrænsningerne
i denne ret, jf. opholdsdirektivet, samt med ordlyden af Schengengrænseko-
deksens artikel 6, stk. 1, litra e.
I dag er opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1 og 2, og artikel 28 og 29 gen-
nemført i EU-opholdsbekendtgørelsen. Det er derfor hensigten at ophæve
71
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
de bestemmelser i EU-opholdsbekendtgørelsen, som gennemfører disse ar-
tikler, samtidig med ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer i udlændin-
geloven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23 og 25-29 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endelig, at reglerne om adgangen til at tildele udlændinge, der
er omfattet af EU-reglerne, en advarsel, præciseres. Det foreslås derfor, at
det i en ny bestemmelse i § 24 b, stk. 2, præciseres, at hvis der i medfør af
§ 26 b, ikke er grundlag for at udvise en udlænding, der er omfattet af EU-
reglerne, efter §§ 22 eller 23, tildeles udlændingen en advarsel.
Det følger af EU-reglerne, at en tidligere straffedom ikke automatisk kan
føre til en afgørelse om udvisning. Om betydningen af tidligere straffe-
domme i forbindelse med stillingtagen til udvisning af udlændinge, der er
omfattet af EU-reglerne henvises til afsnit 2.2.1.4.2 og til bemærkningerne
til den foreslåede § 1, nr. 19.
2.3. Tilbageholdelse og bortfald af den resterende repatrieringsstøtte
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Hjælp til repatriering
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter
ansøgning yder hjælp til repatriering til en person, der er omfattet af § 3, stk.
1 eller 6. Personer omfattet af repatrieringsordningens personkreds er såle-
des flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v., andre familie-
sammenførte udlændinge, udlændinge med opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået dan-
ske myndigheder, samt danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab,
der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab.
Der kan kun udbetales hjælp til repatriering, hvis personen ikke har midler
hertil og ønsker at vende tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning,
med henblik på at tage varig bopæl.
Hjælp til repatriering omfatter udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet,
det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær fa-
miliemæssig tilknytning, udgifter til transport af personlige ejendele eller
hjælp til udgifter til køb af personligt bohave, udgifter til transport af er-
hvervsudstyr, etableringshjælp, køb af erhvervsudstyr, sygeforsikring i et år
i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
72
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
har nær familiemæssig tilknytning, udgifter til medbragt lægeordineret me-
dicin, udgifter til nødvendige personlige hjælpemidler og nødvendig vacci-
nation samt udgifter til skolegang, jf. repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 1-
10.
Hjælp til etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, jf. repatrierings-
lovens § 7 a, stk. 1, nr. 4, omfatter udgifter til sygeforsikring i hjemlandet,
det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær fa-
miliemæssig tilknytning, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 6, udgifter til skolegang, jf. § 7
a, stk. 1, nr. 9, samt hjælp til dækning af behandlingsudgifter, jf. § 7 a, stk.
4, udbetales i to dele, jf. § 7 a, stk. 2-5.
Første del af hjælpen udbetales således i Danmark i forbindelse med tilba-
gevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den
pågældende har nær familiemæssig tilknytning.
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 5, at kommunalbestyrelsen inden
udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 a, stk. 2-5,
indhenter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt den pågældende på udbeta-
lingstidspunktet er registreret sigtet eller dømt i Kriminalregisteret for en
lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, og som er
begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til
repatriering.
Det følger videre af repatrieringslovens § 7, stk. 4, 1. pkt., at såfremt den
pågældende på tidspunktet for udbetaling af den sidste del af hjælpen til
repatriering, jf. § 7 a, stk. 2-5, er sigtet for en lovovertrædelse, der er nævnt
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, tilbageholdes udbetalingen, indtil der af-
siges endelig dom. Er der på tidspunktet for udbetaling af den sidste del af
hjælpen til repatriering sket domfældelse ved endelig dom for en lovover-
trædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, eller fører sigtelsen,
jf. 1. pkt., til domfældelse ved endelig dom, bortfalder den sidste del af hjæl-
pen til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 4, 2. pkt.
2.3.1.2. Reintegrationsbistand
Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter
ansøgning kan yde en løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år til en
person, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 6, hvis personen ikke har midler,
som kan dække behovet for reintegrationsbistand (nr. 1), ønsker at vende
tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvor til den
73
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
pågældende har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på at tage varig
bopæl (nr. 2), har haft opholdstilladelse i Danmark i 5 år (nr. 3) og på tids-
punktet for repatrieringen er fyldt 55 år, opfylder betingelserne for at mod-
tage førtidspension eller er fyldt 50 år og på grund af sin helbredstilstand
eller lignende forhold må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelses-
grundlag i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den
pågældende har nær familiemæssig tilknytning (nr. 4).
Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 2, 1. pkt., at personen, i stedet for
en løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år, inden kommunalbestyrel-
sen træffer afgørelse efter stk. 1, kan anmode om at modtage en løbende,
månedlig livslang reintegrationsbistand, som udgør 80 pct. af reintegrati-
onsbistanden efter stk. 1.
Videre fremgår det af repatrieringslovens § 10, stk. 3, at kommunalbestyrel-
sen efter ansøgning kan yde en supplerende løbende, månedlig reintegrati-
onsbistand i 5 år til en person, som er omfattet af § 3, stk. 1 eller 6, og som
er berettiget til reintegrationsbistand efter stk. 1 og meddelt opholdstilla-
delse her i landet før den 1. juli 2002. Den supplerende reintegrationsbistand
udgør 1.000 kr. pr. måned. I stedet for en løbende, månedlig ydelse i 5 år
kan personen, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter 1. pkt., an-
mode om at modtage en løbende, månedlig, livslang ydelse på 800 kr. De
nærmere regler om udbetaling af reintegrationsbistand er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 416 af 28. april 2014 om betingelserne for og fremgangs-
måden ved udbetaling af reintegrationsbistand.
Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 7, at Udbetaling Danmark i for-
bindelse med udbetaling af den løbende, månedlige reintegrationsbistand,
jf. § 10, stk. 1 og 2, årligt i en periode på 3 år fra bevillingen af reintegrati-
onsbistanden indhenter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt den pågæl-
dende er registreret sigtet eller dømt i Kriminalregisteret for en lovovertræ-
delse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, og som er begået her i
landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om reintegrationsbistand.
Konstaterer Udbetaling Danmark i forbindelse med den årlige indhentelse
af udtalelse fra politiet, jf. stk. 7, at den pågældende er registreret sigtet i
Kriminalregisteret for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens
§ 22, nr. 4-8, tilbageholdes den løbende, månedlige ret til reintegrationsbi-
stand, indtil der afsiges endelig dom, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 6, 1.
pkt. Er der på tidspunktet for den årlige indhentelse af oplysninger fra poli-
tiet sket domfældelse ved endelig dom for en lovovertrædelse, der er nævnt
74
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, eller fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til domfæl-
delse ved endelig dom, bortfalder den løbende, månedlige reintegrationsbi-
stand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 6, 2. pkt.
2.3.1.3. Udlændingelovens § 22, nr. 4-8
En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste
9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan efter
udlændingelovens § 22, nr. 4, udvises, hvis udlændingen efter lov om eufo-
riserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået
ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191,
idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne karakter. Udlændingen kan udvises efter
§ 22, nr. 5, hvis udlændingen efter § 59, stk. 8, eller straffelovens § 125 a
idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne karakter. Udlændingen kan udvises efter
§ 22, nr. 6, hvis udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12
og 13 eller efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2 og stk. 4, 2. pkt., jf. 1. pkt.,
§ 119 b, § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk.
1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3,
jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, § 225, jf. §§ 216 og 222, § 226, § 235, § 237,
§ 241, 2. pkt., §§ 243-246, § 249, 2. pkt., § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 253,
stk. 2, § 260 a, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, § 276 a, jf. § 286, §§
278-283, jf. § 286, § 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, §
288, § 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2,
idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne karakter. Udlændingen kan endvidere
udvises efter § 22, nr. 6, hvis udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller
266 under henvisning til, at den pågældende har tvunget nogen til at indgå
ægteskab, til at indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller til
at indgå i et andet ægteskabslignende forhold mod eget ønske eller har fast-
holdt nogen ved tvang i et sådant ægteskab eller forhold, idømmes ubetinget
frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mu-
lighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne karakter. Endelig kan udlændingen udvises efter § 22, nr.
8, hvis udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, i
lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgø-
relse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7,
75
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
jf. §§ 1 og 2, i lov om knive og blankvåben m.v. idømmes ubetinget friheds-
straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf
af denne karakter.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det kan virke
stødende for den almindelige retsopfattelse, at en person kan opnå hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand, når den pågældende er registreret sig-
tet for en lovovertrædelse, og på den baggrund befinder sig i en position,
hvor vedkommende efter udrejsen efter omstændighederne kan blive kendt
skyldig for en eller flere lovovertrædelser begået inden indgivelsen af an-
søgningen om repatrieringsstøtte.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser, at den pågældende – hvis vedkommende inden ansøgnings-
tidspunktet var blevet kendt skyldig i en eller flere lovovertrædelser begået
inden indgivelse af ansøgningen om hjælp til repatriering og reintegrations-
bistand – ville skulle afsone en eventuel fængselsstraf, inden den pågæl-
dende kunne blive bevilget repatrieringsstøtte. Såfremt den pågældende i
forbindelse med straffesagen blev udvist, ville den pågældende ikke længere
være omfattet af repatrieringslovens personkreds og ville således ikke kunne
modtage støtte efter repatrieringsloven.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen på tidspunktet for anmodningen om
udbetaling af den sidste del af hjælp til repatriering forpligtes til at indhente
en udtalelse fra politiet, der oplyser om, hvorvidt den pågældende på udbe-
talingstidspunktet er sigtet eller dømt for en overtrædelse af lov om eufori-
serende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplo-
sivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændinge-
loven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover,
eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,
begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til
repatriering.
Formålet med forslaget er at sikre, at der ikke udbetales hjælp til repatriering
til en person, som efter udrejsen af Danmark sigtes eller dømmes for en lov-
overtrædelse, der helt eller delvist er begået inden afgørelsen om hjælp til
repatriering, men som ikke var registreret i Kriminalregisteret på tidspunktet
for afgørelsen om hjælp til repatriering.
76
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det foreslås tilsvarende, at Udbetaling Danmark i forbindelse med den lø-
bende udbetaling af reintegrationsbistand årligt skal indhente en udtalelse
fra politiet om, hvorvidt den pågældende er sigtet eller dømt for overtræ-
delse af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov
om våben og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammuni-
tion mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i
2 år eller derover, eller af en bestemmelse som er omfattet af straffelovens
kapitel 12 eller 13, som er begået her i landet forud for kommunalbestyrel-
sens afgørelse om reintegrationsbistand. Den årlige undersøgelse vil kunne
foretages i forbindelse med den årlige kontrol af, at betingelserne for at yde
bistand, som Udbetaling Danmark er underlagt, jf. bekendtgørelse nr. 416
af 28. april 2014 om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling
af reintegrationsbistand, fortsat er til stede.
Henset til, at reintegrationsbistand er en løbende, månedlig ydelse, som ud-
betales over enten 5 år eller som en livslang ydelse, og med henblik på, at
sikre parallelitet med den foreslåede ordning, hvorefter der skal indhentes
oplysninger fra Kriminalregisteret på tidspunktet for udbetalingen af den
sidste del af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 7, er det Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det er nødvendigt og
proportionalt, at Udbetaling Danmark årligt i en periode på 3 år fra tids-
punktet for bevilling af reintegrationsbistand indhenter oplysninger fra po-
litiet om eventuelle sigtelser og domme overtrædelse af lov om euforise-
rende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplo-
sivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændinge-
loven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover,
eller af en bestemmelse som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Udbetaling Danmark vil efter den foreslåede ordning ud fra et proportiona-
litetshensyn og efter hensynet til administrationen af ordningen skulle ind-
hente de pågældende oplysninger fra politiet årligt i en periode på 3 år for
så vidt angår personer, der modtager den løbende, månedlige reintegrations-
bistand i 5 år, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1, ligesom der tilsvarende
årligt skal indhentes oplysninger i en periode på 3 år for så vidt angår per-
soner, der modtager den løbende, månedlige livslange reintegrationsbistand,
jf. repatrieringslovens § 10, stk. 2. Dette gælder allerede i dag, jf. Folke-
tingstidende 2020-21, tillæg A, L 215 som fremsat, side 26-27.
77
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det er i forbindelse med Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering
af varigheden af perioden på 3 år, hvori Udbetaling Danmark vil være for-
pligtet til at indhente oplysninger fra Kriminalregisteret, indgået med en vis
vægt, at det vil være uproportionalt, hvis Udbetaling Danmark i en længere
årrække vil skulle indhente oplysninger fra Kriminalregisteret vedrørende
en person, der mere end 3 år forinden er repatrieret og i den forbindelse har
opgivet sin bopæl og opholdstilladelse i Danmark. Dette gælder allerede i
dag, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 215 som fremsat, side 27.
Politiet vil på baggrund af kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks
forespørgsel kunne afgive en udtalelse om, hvorvidt der er registreret sigtel-
ser og domme i Kriminalregisteret til kommunalbestyrelsen og Udbetaling
Danmark uden personens samtykke. Dette gælder allerede i dag, jf. til Fol-
ketingstidende 2020-21, tillæg A, L 215 som fremsat, side 27.
Der er endvidere indgået med en vis vægt, at en lovovertrædelse, hvis den
var blevet pådømt inden ansøgningen om hjælp til repatriering og reintegra-
tionsbistand, kunne have medført udvisning efter udlændingelovens bestem-
melser, således at ansøgeren ikke ville have været omfattet af repatrierings-
lovens personkreds. Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-
telse bør ansøgeren på samme vis ikke kunne opnå den sidste støtte i til-
fælde, hvor kriminaliteten først kommer til myndighedernes kendskab efter
repatrieringen.
Det afgørende er dog efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-
telse, at personer, der har begået en række særligt grove kriminalitetsformer,
ikke bør have mulighed for at opnå hjælp til repatriering og reintegrations-
bistand. Det er derfor ikke afgørende, om den pågældende lovovertrædelse
i den konkrete sag ville have medført udvisning. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet vurderer, at der er et væsentligt hensyn til at sikre, at alvorlig
kriminalitet har samme betydning for udlændinges mulighed for at opnå
hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, uanset hvornår forholdet på-
dømmes.
Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsen skal tilbageholde den sidste
del af hjælp til repatriering, hvis udtalelsen, der er indhentet fra Kriminalre-
gisteret på udbetalingstidspunktet, viser, at den pågældende er sigtet for en
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben
m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og
ammunition mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan straffes med
fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestemmelse, som er omfattet af
78
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
straffelovens kapitel 12 eller 13, som er begået her i landet forud for kom-
munalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering. Det foreslås også, at
den sidste del af hjælp til repatriering bortfalder, hvis den repatrierede ved
endelig dom findes skyldig i en af disse overtrædelser, eller hvis den pågæl-
dende allerede ved kommunalbestyrelsens henvendelse til politiet er kendt
skyldig ved endelig dom for en af de nævnte overtrædelser begået her i lan-
det forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering.
Fælles for disse tilfælde er, at den strafbare handling – helt eller delvist – er
begået forud for ansøgningstidspunktet, men at sigtelsen og domfældelsen
ikke forelå på ansøgningstidspunktet.
Tilsvarende foreslås det, at den løbende, månedlige reintegrationsbistand
skal tilbageholdes, indtil der falder endelig dom, såfremt den pågældende i
forbindelse med indhentelse af den årlige udtalelse fra politiet konstateres
at være registreret i Kriminalregisteret som sigtet for en overtrædelse af lov
om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben
og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammunition mv., ud-
lændingeloven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller
derover, eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12
eller 13. Det foreslås også, at den løbende, månedlige reintegrationsbistand
bortfalder, hvis der på tidspunktet for det årlige opslag i Kriminalregisteret
er faldet endelig dom for en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer,
lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v.,
bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændingeloven eller straf-
feloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestem-
melse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, eller hvis sigtel-
sen fører til endelig dom.
I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark har kon-
stateret, at den pågældende er registreret som sigtet i Kriminalregisteret for
en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvå-
ben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben
og ammunition mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan straffes
med fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestemmelse, som af en bestem-
melse er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, som er begået her i
landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering
eller reintegrationsbistand, vil kommunalbestyrelsen og Udbetaling Dan-
mark således skulle træffe afgørelse om bortfald af den sidste del af hjælp
til repatriering eller den resterende del af den løbende, månedlige reintegra-
tionsbistand, hvis der sker domfældelse efter de pågældende førnævnte love
og kapitel 12 eller 13 i straffeloven.
79
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Med forslaget om at tilbageholde den sidste del af hjælp til repatriering og
yderligere udbetalinger af den løbende, månedlige reintegrationsbistand sik-
res det, at en afgørelse om bortfald af den sidste del af hjælp til repatriering
og reintegrationsbistand efter omstændighederne ikke vil være uden reel
virkning i situationer, hvor eksempelvis politiets efterforskning eller be-
handlingen ved domstolene rækker hen over det tidspunkt, hvor personen i
øvrigt har ret til at få udbetalt den sidste del af hjælp til repatriering eller
fortsatte udbetalinger af reintegrationsbistanden, og hvor efterfølgende til-
bagebetaling af støtten måtte være udsigtsløs.
Den foreslåede ordning på tidspunktet for udbetalingen af den sidste del af
hjælp til repatriering og den fortsatte udbetaling af reintegrationsbistand ad-
skiller sig fra ordningen i repatrieringslovens § 7, stk. 2, og § 10, stk. 4, om
undersøgelsen i forbindelse med behandling af ansøgningen, hvorefter alle
sigtelser registreret i Kriminalregisteret, ud fra hensynet til en enkelt og ad-
ministrerbar ordning for kommunalbestyrelserne, vil føre til afslag, og hvor
der således ikke vil være en bagatelgrænse med undtagelse af en række min-
dre alvorlige lovovertrædelser, der ikke er registreringspligtige i Kriminal-
registeret.
Den foreslåede ordning, hvorefter den sidste del af hjælp til repatriering og
den fortsatte løbende, månedlige reintegrationsbistand vil kunne tilbagehol-
des og bortfalde, såfremt pågældende er sigtet eller dømt for en lovovertræ-
delse begået her i landet inden afgørelsen om repatrieringsstøtte, vil skulle
supplere repatrieringslovens §§ 9 b og 10 b, hvorefter kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om, at den sidste del af hjælp til repatriering og reintegra-
tionsbistand, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4, og § 10, stk. 1-3, bort-
falder, når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i ud-
lændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke
personen fra opholdstilladelse, og når forholdet helt eller delvist har fundet
sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter §
7, stk. 1, og § 10, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om
at få udbetalt den sidste del af hjælpen og reintegrationsbistanden ophører.
Der tiltænkes desuden med den foreslåede ordning en bagatelgrænse for lov-
overtrædelser, der kan føre til tilbageholdelse og bortfald af repatrierings-
støtte. På denne måde sikres, at en person, der allerede er udrejst, ikke mister
retten til at få udbetalt yderligere støtte til repatrieringen i de situationer,
hvor den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan anses for at
være af bagatelagtig karakter set i forhold til det overordnede formål med
80
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
repatrieringsordningen. Det er i den forbindelse indgået i overvejelserne, at
det ikke vil være hensigtsmæssigt set i forhold til repatrieringslovens for‐
mål, hvis en sigtelse for mindre alvorlig kriminalitet, f.eks. almindeligt ty-
veri, medfører, at en person, der allerede er repatrieret, ikke kan opnå den
sidste del af hjælp til repatriering eller fortsatte løbende, månedlige reinte-
grationsbistand og som følge heraf fortryder sin repatriering og returnerer
til Danmark. Den foreslåede ordning er derfor, for så vidt angår undersøgel-
serne forud for udbetaling af den sidste del af støtten og fortsatte løbende,
månedlige reintegrationsbistand, knyttet op på sigtelser eller domme for
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben
m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og
ammunition mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan straffes med
fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestemmelse, som er omfattet af
straffelovens kapitel 12 eller 13. Der vil således være tale om lovovertræ-
delser for en række særligt grove kriminalitetsformer, herunder narkotika-
smugling, seksualforbrydelser, vold, manddrab m.v. Dette gælder allerede i
dag, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 215 som fremsat, side 53.
Det er ved udformningen af den foreslåede ordning indgået med en vis vægt
i overvejelserne, at ordningen ikke bør være administrativ tung for kommu-
nalbestyrelsen og Udbetaling Danmark, der behandler henholdsvis ansøg-
ningerne og udbetalingerne. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Dan‐
mark skal således ikke forudsættes kendskab til strafferetlige dispositioner
ved indhentelse af udtalelse fra politiet om de overtrædelser, der er nævnt
ovenfor. Der er således lagt op til, at kommunalbestyrelsen ikke i forbin-
delse med behandlingen af sagen skal tage stilling til, hvilke forhold, ansø-
geren er sigtet for.
Det foreslås på baggrund af ovenstående, at politiet i sin udtalelse til hen-
holdsvis kommunalbestyrelserne og Udbetaling Danmark skal oplyse, om
der er registreret sigtelser eller domme for lovovertrædelser, der er begået
forud for tidspunktet for afgørelse om hjælp til repatriering, og som er om-
fattet af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov
om våben og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammuni-
tion mv., udlændingeloven eller straffeloven, og som kan straffes med fæng-
sel i 2 år eller derover, eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelo-
vens kapitel 12 eller 13. I tilfælde hvor pågældende er sigtet eller dømt for
forhold, der er begået forud for tidspunktet for afgørelse om hjælp til repa-
triering, men hvor forholdet ikke er omfattet af lov om euforiserende stoffer,
lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v.,
81
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændingeloven eller straf-
feloven, og som kan straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af en
bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, vil politiet
ikke skulle oplyse om sigtelsen.
Dette gælder allerede i dag, og altså tilsvarende for de lovovertrædelser, der
fremgår af udlændingelovens § 22, nr. 4-8, jf. Folketingstidende 2020-21,
tillæg A, L 215 som fremsat, side 28.
Den foreslåede ændring vil således ikke medføre nye opgaver for hverken
kommuner, Udbetaling Danmark eller politiet. Der er alene tale om en kon-
sekvens af den foreslåede skærpelse af udvisningsreglerne som indebærer,
at de delikter, der i dag fremgår af udlændingelovens § 22, nr. 4-8, udgår af
loven. Der er med den her foreslåede ordning, hvorefter de pågældende
overtrædelser i stedet kommer til at fremgå at repatrieringsloven, således
alene forsøgt at finde en model, der lægger sig så tæt op ad den nuværende
ordning som muligt.
Der lægges ikke op til, at øvrige familiemedlemmer, der er repatrieret, vil
skulle bøde for forhold, som alene kan henføres til ét familiemedlem. Den
pågældendes familiemedlemmer vil således retmæssigt kunne modtage den
sidste del af hjælp til repatriering og den fortsatte løbende, månedlige rein-
tegrationsbistand, som de vil være berettiget til, såfremt de øvrige betingel-
ser herfor er opfyldt, uanset at personen, som nu er registreret sigtet eller
dømt for en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og
blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om
våben og ammunition mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan
straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestemmelse, som er
omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, som er begået her i landet forud
for kommunalbestyrelsens afgørelse om repatrieringsstøtte, som følge heraf
måtte miste sin sidste del af hjælp til repatriering eller fremadrettede reinte-
grationsbistand på baggrund af en endelig dom.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
[Under udarbejdelse].
Lovforslagets § 1, nr. 23 og 29 om at indarbejde opholdsdirektivets artikel
27-29 i udlændingeloven skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser
eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
82
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets pkt. 2.1 om forslag til ændring af nogle af udlændingelovens
udvisningsregler indebærer ikke materielle ændringer i forhold til, at udvis-
ning af en udlænding omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed fortsat
skal ske i overensstemmelse med betingelserne for ud- og afvisning i op-
holdsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.
april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes
og opholde sig frit på medlemsstaternes område).
Med lovforslagets § 1, nr. 23 og 29 indarbejdes opholdsdirektivets bestem-
melser om ud- og afvisning af personer omfattet af EU-reglerne i udlændin-
geloven. Bestemmelserne er i dag gennemført i EU-opholdsbekendtgørel-
sen. Hvis lovforslaget vedtages, vil bestemmelserne herom i EU-opholds-
bekendtgørelsen blive ophævet i forbindelse med lovens ikrafttræden. Lov-
forslaget indebærer således ikke ændringer af gældende ret.
Det er på den baggrund Udlændinge og Integrationsministeriets vurdering,
at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. januar 2025 til den 3. februar
2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsam-
fundet), Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for
Asyl, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Copenhagen Business
School (Juridisk Institut), Danes Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks
83
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicaporgani-
sation (DSI), Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dan-
ske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Rederier, Danske
Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Euro-
pabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den
Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Det Nationale Integrationsråd (Tidligere: Rådet for Etniske
Minoriteter), DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dokumen-
tations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, DUI – Leg og Virke, Finans Danmark
(Tidligere: Finansrådet), Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændinge-
retsadvokater, Foreningen Grønlandske Børn, Forsikring og Pension, Fri-
kirkeNet, Færøernes Landsstyre, Global Biodiversity Information Facility
(GBIF), GLS-A, Handels, Transport og Serviceerhvervene (DI), HK/Dan-
mark, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvan-
drerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Organi-
zation for Migration (IOM), Jobrådgivernes brancheforening, Journalistfor-
bundet, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Lands-
forening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunernes Revision,
Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kvindernes
Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns
Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Adoption & Sam-
fund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af nuvæ-
rende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen KRIM, Landsforenin-
gen SIND, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolke-
ligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred
økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet, PRO-Vest,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU –
Livet efter ulykken, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Røde Kors, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter,
SOS Racisme, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Sø- og Handelsret-
ten, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, UNHCR (Regional Re-
presentation for Northern Europe), Work-live-stay Southern Denmark, Æg-
teskab uden grænser, Ældresagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og
Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Erhverv/International Com-
munity, 3F og 3F Privat Service og Hotel og Restauration (3F PSHR).
84
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
2961905_0085.png
UDKAST
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
Negative konsekvenser/merudgif-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten. Der
henvises til pkt. 8.
Ja
Nej
X
85
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
2961905_0086.png
UDKAST
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
86
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 9, stk. 13, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den herboende
person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et
eller flere forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom
er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-
overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtræ-
delse af straffelovens § 213, § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk.
1 og 2, §§ 233 a, 237, 243-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.
Bestemmelsen indebærer, at der gælder en 10-årig karensperiode, i hvilken
der som udgangspunkt ikke kan opnås ægtefællesammenføring med en her-
boende person, hvis den pågældende ved endelig dom er idømt betinget eller
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-
ler giver mulighed for frihedsberøvelse, for de angivne former for krimina-
litet begået mod en tidligere ægtefælle eller samlever.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 9, stk. 13,
således at »frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter« ændres til »fængselsstraf eller en anden strafferetlig rets-
følge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, og den herboende person ville være idømt betinget eller ubetinget
fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
Med henblik på at ensarte terminologien i udlændingeloven og i den forbin-
delse anvende den terminologi, der anvendes i straffeloven, foreslås det så-
ledes for det første, at »frihedsstraf« erstattes med »fængselsstraf«.
For det andet foreslås nogle sproglige præciseringer af den del af bestem-
melsen, der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt
fængselsstraf, men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, så det fremgår mere tydeligt, at bestemmel-
Side 87/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
sen omfatter de tilfælde, hvor den pågældende ville være idømt betinget el-
ler ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en anden strafferetlig
retsfølge.
Der er således alene tale om sproglige justeringer, der ikke vil medføre æn-
dringer af materiel karakter.
Til nr. 2
Efter udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1, kan opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til fami-
liens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt den herboende person ikke er
idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Bestemmelsen omhandler ægtefællesammenføring til andre udlændinge end
nordiske statsborgere og flygtninge og indebærer, at ægtefællesammenfø-
ring som udgangspunkt ikke kan opnås, hvis den herboende person er idømt
ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller en anden strafferetlig rets-
følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og den her-
boende person ville være idømt mindst 6 måneders ubetinget fængsel, hvis
der ikke var idømt en sådan anden retsfølge.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 9, stk. 15, nr. 1,
således at »anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varig-
hed« ændres til »en anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og den herboende person
ville være idømt mindst 6 måneders ubetinget fængsel, hvis der ikke var
idømt en sådan anden retsfølge«.
Forslaget vil alene indebære sproglige præciseringer af den del af bestem-
melsen, der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt
fængselsstraf, men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, således det vil komme til at fremgå mere ty-
deligt, at bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor den pågældende ville
være idømt 6 måneders ubetinget fængsel, hvis der ikke var idømt en anden
strafferetlig retsfølge.
Side 88/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Forslaget vil således ikke medføre ændringer af materiel karakter.
Til nr. 3
Efter udlændingelovens § 9, stk. 23, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler derfor, ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende person eller den-
nes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet
for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige
børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller an-
den strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-
røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne ka-
rakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§
213, 215, 215 a, 216, 218, 219, 222, 223, § 224, stk. 1, § 225, jf. §§ 216,
218, 219, 222, 223 eller § 224, stk. 1, §§ 226, 232, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233
a, 235, 237, 243-246, 250, 260, 260 a, 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.
Bestemmelsen indebærer, at der som udgangspunkt gælder en karensperi-
ode på 10 år for familiesammenføring med børn under 15 år, hvis den her-
boende person eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt betinget eller
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-
ler giver mulighed for frihedsberøvelse, og den pågældende ville være idømt
betinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan an-
den retsfølge, for seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet
mod mindreårige børn.
Efter udlændingelovens § 9 j, stk. 7, kan opholdstilladelse efter stk. 1, med-
mindre særlige grunde taler derfor, ikke gives, hvis værtspersonen eller den-
nes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet
for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, der på ger-
ningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt
betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straf-
felovens § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a,
237, 243-246, 250, 260, 261, 262 a, 262 b eller 266.
Bestemmelsen indebærer, at der som udgangspunkt gælder en karensperi-
ode på 10 år for opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, hvis værts-
Side 89/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
personen eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt betinget eller ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, og den pågældende ville være idømt
betinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan an-
den retsfølge, for seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet
mod en tidligere au pair-person hos den dømte.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 9, stk. 23,
og
§ 9 j, stk. 7,
således
at »frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med-
ført en straf af denne karakter« ændres til »fængselsstraf eller en anden straf-
feretlig retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, og den pågældende ville være idømt betinget eller ubetin-
get fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
Med henblik på at ensarte terminologien i udlændingeloven og i den forbin-
delse anvende den terminologi, der anvendes i straffeloven, foreslås det så-
ledes for det første, at »frihedsstraf« erstattes med »fængselsstraf«.
For det andet foreslås sproglige præciseringer af den del af bestemmelserne,
der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt fængselsstraf,
men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, så det fremgår mere tydeligt, at bestemmelserne omfatter
de tilfælde, hvor den pågældende ville være idømt betinget eller ubetinget
fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en anden strafferetlig retsfølge.
Der er således alene tale om sproglige justeringer, der ikke vil medføre æn-
dringer af materiel karakter.
Til nr. 4
Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, at en udlænding
uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde – dvs. forhold, der udelukker fra op-
holdstilladelse – ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til fa-
miliens enhed, taler derfor, kan gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9
n, 9 p eller 9 q, hvis 1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold,
som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmel-
sen var sket her i landet, eller hvis 2) der er alvorlig grund til at antage, at
udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne
medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24.
Side 90/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det foreslås at ændre
§ 10, stk. 2, nr. 1
og
2,
således at »§§ 22, 23 eller 24«
ændres til »§§ 22 eller 23«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24.
Til nr. 5
Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som
har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-
24 eller 25, eller som har et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 5, i forbindelse
med bortfald efter § 21 b, stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7
og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, ta-
ler derfor.
Det foreslås at ændre
§ 10, stk. 3, 1. pkt.,
således at »§§ 22-24 eller 25«
ændres til »§§ 22, 23 eller 25«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24. Dette indebærer, at alle lovovertrædelser,
der fører til en ubetinget fængselsstraf, vil kunne føre til udvisning, og det
er vurderingen, at dette i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle
udlændinge udvises. Det vil som konsekvens heraf kunne få betydning for
antallet af udlændinge, der udelukkes fra opholdstilladelse som følge af §
10, stk. 3, 1. pkt.
Til nr. 6
Efter udlændingelovens § 10, stk. 4, kan en udlænding, som har indrejsefor-
bud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 3,
og §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.
Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for
en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2,
stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter § 25 b eller er meddelt
indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2.
Side 91/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Udlændingelovens § 10, stk. 4, regulerer muligheden for opholdstilladelse
på andet grundlag end asyl til udlændinge, der er meddelt indrejseforbud i
forbindelse med udvisning, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, eller bortfald af opholdstil-
ladelse, jf. § 32, stk. 1, nr. 5.
Det fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, at der som det
klare udgangspunkt fastsættes et indrejseforbud, hvis udlændingen er pålagt
at udrejse af landet straks eller ikke udrejser i overensstemmelse med en
udrejsefrist, jf. § 33, stk. 2.
Før de ændringer af udlændingeloven, der blev gennemført med lov nr. 821
af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og for-
skellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til
Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for
tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompeten-
cen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks
anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af
rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.), blev
udlændinge, der var tredjelandsstatsborgere, og som var pålagt at udrejse af
landet straks, eller som ikke udrejste i overensstemmelse med en udrejse-
frist, som udgangspunkt udvist og meddelt et indrejseforbud, jf. de dagæl-
dende bestemmelser i udlændingelovens § 25 b, stk. 2, og § 32, stk. 1.
De var derfor omfattet af den dagældende bestemmelse i udlændingelovens
§ 10, stk. 4, 1. pkt., hvorefter blandt andre udlændinge, der havde indrejse-
forbud efter § 32, stk. 1, ikke kunne gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 3,
§§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.
Efter udlændingemyndighedernes praksis kan der også inden for perioden
på 2 år meddeles opholdstilladelse efter de bestemmelser, der er nævnt i §
10, stk. 4, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-
hed, taler derfor, dvs. hvis det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at meddele afslag.
Den daværende bestemmelse i udlændingelovens § 25 b, stk. 2, blev ophæ-
vet ved lov nr. 821 af 9. juni 2020, og i stedet blev der indført adgang til at
meddele indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, til udlæn-
dinge, som er pålagt at udrejse af landet straks eller ikke udrejser i overens-
stemmelse med en udrejsefrist.
Side 92/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
I den forbindelse blev udlændingelovens § 10, stk. 4, 2. pkt., konsekvens-
ændret, således at bestemmelsen fastslår, at blandt andre tredjelandsstats-
borgere, der er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, ikke er om-
fattet af 2-årskravet i § 10, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til indholdet af den tid-
ligere bestemmelse i § 10, stk. 4, 2. pkt., hvorefter 2-årskravet ikke gjaldt
for tredjelandsstatsborgere, som var udvist efter § 25 b.
Ved en fejl blev § 10, stk. 4, 1. pkt., imidlertid ikke konsekvensændret i
forhold til udlændinge, der meddeles indrejseforbud efter udlændingelovens
§ 32, stk. 1, nr. 2.
Der foreslås forskellige justeringer af udlændingelovens § 10, stk. 4.
For det første foreslås det at ændre
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
således at »jf. § 32,
stk. 1, nr. 1 og 5« ændres til »efter § 32, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5«.
Der er tale om en teknisk rettelse, som indebærer, at udlændinge, der har
indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, fordi de er pålagt
at udrejse af landet straks eller ikke udrejser i overensstemmelse med en
udrejsefrist, alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 8, stk. 3, §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det svarer til det, der var
gældende før ændringerne af udlændingeloven ved lov nr. 821 af 9. juni
2020.
For det andet foreslås det i
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
at »og« udgår efter »§ 8, stk.
3«, således at opremsningen af de bestemmelser, hvorefter der alene kan
meddeles opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, taler derfor, fremstår korrekt. Der er alene tale om en
sproglig rettelse.
For det tredje forslås det i
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
at », dog tidligst 2 år efter
udrejsen« udgår.
Som udlændingelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., er formuleret, vil der tidligst 2
år efter udrejsen kunne gives opholdstilladelse efter de bestemmelser, der er
nævnt i § 10, stk. 4, 1. pkt., til en udlænding med indrejseforbud efter § 32,
stk. 1, nr. 1 eller 5, uanset at ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler for at meddele opholdstilladelse. Der sigtes herved til
Danmarks internationale forpligtelser.
Side 93/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Kravet om, at der tidligst kan meddeles opholdstilladelse efter de bestem-
melser, der er nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 4, 2 år efter udlændingens
udrejse, fremstår således absolut og foreslås at udgå af bestemmelsen, idet
Danmarks internationale forpligtelser ikke giver mulighed for en absolut re-
gel.
Der er alene tale om at præcisere § 10, stk. 4, således at den bringes i over-
ensstemmelse med udlændingemyndighedernes praksis, hvorefter der også
inden for perioden på 2 år meddeles opholdstilladelse efter de bestemmelser,
der er nævnt i § 10, stk. 4, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor, dvs. hvis det vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser at meddele afslag.
Til nr. 7
Efter udlændingelovens § 10, stk. 4, 2. pkt., gælder kravet om, at der skal
være forløbet 2 år fra udrejsen, ikke for en udlænding, som ikke er statsbor-
ger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som
er udvist efter § 25 b eller er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2.
Kravet i udlændingelovens § 10, stk. 4, 2. pkt., henviser til kravet i § 10, stk.
4, 1. pkt., om, at der tidligst kan meddeles opholdstilladelse efter de bestem-
melser, der er nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 4, 2 år efter udlændingens
udrejse.
Som konsekvens af, at 2-årskravet i § 10, stk. 4, 1. pkt., foreslås ophævet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at
§ 10, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
Til nr. 8
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, at det er en betingelse
for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen ikke er
idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 2,
således at »anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-
Side 94/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
velse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varig-
hed« ændres til »en anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og den herboende person
ville være idømt mindst 6 måneders fængsel, hvis der ikke var idømt en
sådan anden retsfølge«.
Forslaget indebærer alene sproglige præciseringer af den del af bestemmel-
sen, der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt fæng-
selsstraf, men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mu-
lighed for frihedsberøvelse, således det kommer til at fremgå mere tydeligt,
at bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor den pågældende ville være idømt
mindst 6 måneders fængsel, hvis der ikke var idømt en anden strafferetlig
retsfølge.
Forslaget vil således ikke medføre ændringer af materiel karakter.
Til nr. 9
Efter udlændingelovens § 11, stk. 9, kan en udlænding, der uden for de til-
fælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget eller
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholds-
tilladelse før efter udløbet af de tidsrum, der er nævnt i § 11 a.
Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, der er idømt en fængselsstraf,
som ikke fører til udelukkelse fra tidsubegrænset opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 eller 3, eller en anden strafferetlig rets-
følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og som ville
være idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en
sådan anden retsfølge, først kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter
udløbet af de karensperioder, der er nævnt i udlændingelovens § 11 a.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 11, stk. 9,
således at »frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter« ændres til »fængselsstraf eller en anden strafferetlig rets-
følge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, og ville være idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der
ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
Side 95/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Med henblik på at ensarte terminologien i udlændingeloven og i den forbin-
delse anvende den terminologi, der anvendes i straffeloven, foreslås det så-
ledes for det første, at »frihedsstraf« erstattes med »fængselsstraf«.
For det andet foreslås sproglige præciseringer af den del af bestemmelsen,
der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt fængselsstraf,
men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, så det kommer til at fremgå mere tydeligt, at bestemmel-
sen omfatter de tilfælde, hvor den pågældende ville være idømt betinget el-
ler ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en anden strafferetlig
retsfølge.
Der er således alene tale om sproglige justeringer, der ikke vil medføre æn-
dringer af materiel karakter.
Til nr. 10
Bestemmelserne i udlændingelovens § 11 a, § 24 a, § 27, stk. 5, og § 39 a
indeholder en række henvisninger til terminologien frihedsstraf.
Med henblik på at ensarte terminologien i udlændingeloven og i den forbin-
delse anvende den terminologi, der anvendes i straffeloven, foreslås det at
ændre
§ 11 a, stk. 1, § 11 a, stk. 1, nr. 1 og 2, § 11 a, stk. 2, § 11 a, stk. 2,
nr. 1, 2 og 3, § 11 a, stk. 4, § 24 a, nr. 2, to steder i § 27, stk. 5, og § 39 a,
stk. 3, nr. 1 og 2,
således at »frihedsstraf« erstattes med »fængselsstraf«.
Der er således alene tale om sproglige justeringer, der ikke vil medføre æn-
dringer af materiel karakter.
Til nr. 11
Efter udlændingelovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, er betinget frihedsstraf med
vilkår om samfundstjeneste til hinder for meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse i 7 år og 6 måneder fra tidspunktet for afsigelse af endelig
dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.
Side 96/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Efter udlændingelovens § 11 a, stk. 1, nr. 2, er anden betinget frihedsstraf til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunk-
tet for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der
er fastsat i dommen.
Det følger imidlertid af straffelovens § 56, stk. 2, 2. pkt., at prøvetiden i
almindelighed ikke kan overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan
der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år, jf. 3. pkt.
Endvidere følger det af straffelovens § 63, stk. 3, 1. pkt., at der i en betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste fastsættes en prøvetid på højst 2 år.
Det betyder, at perioden, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ikke kan
meddeles som følge af en betinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens § 11 a,
stk. 1, nr. 1 og 2, altid vil være længere end prøvetiden fastsat i dommen.
Det foreslås derfor at ændre udlændingelovens
§ 11 a, stk. 1, nr. 1
og
2,
således at », dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen«
udgår.
Til nr. 12
Efter udlændingelovens § 11 a, stk. 4, er en delvis betinget frihedsstraf uden
for de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i det tidsrum, som den ubetingede del af
frihedsstraffen ville give anledning til, jf. stk. 2.
Bestemmelsen fastsætter karensperioden for opnåelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse i tilfælde, hvor en udlænding er idømt en delvis betinget
fængselsstraf.
Med henblik på at ensarte terminologien i udlændingeloven og i den forbin-
delse anvende den terminologi, der anvendes i straffeloven, foreslås det at
ændre
§ 11 a, stk. 4,
således at »frihedsstraffen« erstattes med »fængsels-
straffen«.
Der er således alene tale om sproglige justeringer, der ikke vil medføre æn-
dringer af materiel karakter.
Til nr. 13
Side 97/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Efter udlændingelovens § 11 a, stk. 6, er anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, uden for de
tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum 1) dom til ambulant be-
handling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§
68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse, dog mindst 9 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 7, 2) dom til behandling, jf. straf-
felovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse i 9 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
foranstaltningens ophævelse, dog mindst 12 år fra tidspunktet for rettens en-
delige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 7, 3) dom til
anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for medde-
lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for rettens
endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 15 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstalt-
ningen, jf. stk. 7, 4) dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og §
70, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 30 år
fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens op-
hævelse, jf. stk. 7.
Bestemmelsen fastsætter karensperioder for opnåelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse i de tilfælde, hvor udlændingen ikke er udelukket fra at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse som følge af kriminalitet, jf. udlændinge-
lovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, og hvor udlændingen er idømt en anden straf-
feretlig retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse og ville være idømt en betinget eller ubetinget fængsels-
straf, hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge.
Det foreslås for det første at ændre
§ 11 a, stk. 6,
således at »Anden straffe-
retlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for
en lovovertrædelse, der ville have medført en betinget eller ubetinget fri-
hedsstraf« ændres til »En anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og hvor der ville være
idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en
sådan anden retsfølge«.
Side 98/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Med henblik på at ensarte terminologien i udlændingeloven og i den forbin-
delse anvende den terminologi, der anvendes i straffeloven, foreslås det så-
ledes, at »frihedsstraf« erstattes med »fængselsstraf«. Endvidere indebærer
forslaget sproglige præciseringer af bestemmelsen, således at det vil fremgå
mere tydeligt, at bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor den pågældende
ville være idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var
idømt en anden strafferetlig retsfølge.
Der er alene tale om sproglige justeringer, der ikke vil medføre ændringer
af materiel karakter.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, kan der, medmindre der er grund-
lag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlæn-
dingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtræ-
delse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 215, 215 a, 216 eller
222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, omfatter således ube-
tinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af en række bestem-
melser i straffeloven, men ikke andre strafferetlige retsfølger.
Det foreslås at ændre
§ 11 a, stk. 6,
således at »og 3« udgår.
Henvisningen til § 11, stk. 3, nr. 3, i § 11 a, stk. 6, er misvisende og foreslås
at udgå. Der er alene tale om en teknisk rettelse.
Til nr. 14
Det fremgår af udlændingelovens § 11 a, stk. 9, at hvis en udlænding flere
gange er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lov-
overtrædelser, der ville have medført straf af denne karakter, beregnes de i
stk. 1, 2 og 4-6 nævnte tidsrum ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre
tidsrummet herved bliver kortere end det tidsrum, der efter stk. 1, 2 eller 4-
6 er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.
Bestemmelsen vedrører beregningen af de karensperioder, der er indeholdt
i udlændingelovens § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, i tilfælde, hvor en udlænding
Side 99/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
flere gange er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden straffe-
retlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og
hvor udlændingen ville være idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf,
hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 11 a, stk. 9,
således at »friheds-
straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser, der ville have medført en straf af
denne karakter« ændres til »fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
og hvor udlændingen ville være idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf,
hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
Med henblik på at ensarte terminologien i udlændingeloven og i den forbin-
delse anvende den terminologi, der anvendes i straffeloven, foreslås det så-
ledes for det første, at »frihedsstraf« erstattes med »fængselsstraf«.
For det andet foreslås sproglige præciseringer af den del af bestemmelsen,
der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt fængselsstraf,
men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, så det kommer til at fremgå mere tydeligt, at bestemmel-
sen omfatter de tilfælde, hvor den pågældende ville være idømt betinget el-
ler ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en anden strafferetlig
retsfølge.
Der er således alene tale om sproglige justeringer, der ikke vil medføre æn-
dringer af materiel karakter.
Til nr. 15
Udlændingelovens § 14 a, stk. 1, vedrører muligheden for, at asylansøgere
under visse betingelser får adgang til at tage beskæftigelse uden en arbejds-
tilladelse.
Det fremgår af udlændingelovens § 14 a, stk. 2, nr. 3, at dette ikke gælder
for udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der ville have medført en
straf af denne karakter.
Side 100/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det foreslås at ændre
§ 14 a, stk. 2, nr. 3,
således at »frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der ville have medført en
straf af denne karakter« ændres til »fængselsstraf eller en anden strafferetlig
retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse, og som ville være idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf,
hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
Med henblik på at ensarte terminologien i udlændingeloven og i den forbin-
delse anvende den terminologi, der anvendes i straffeloven, foreslås det så-
ledes for det første, at »frihedsstraf« erstattes med »fængselsstraf«.
For det andet foreslås sproglige præciseringer af den del af bestemmelsen,
der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt betinget eller
ubetinget fængselsstraf, men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, således at det vil fremgå mere ty-
deligt, at bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor den pågældende ville
være idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en
anden strafferetlig retsfølge.
Der er således alene tale om sproglige justeringer, der ikke vil medføre æn-
dringer af materiel karakter.
Til nr. 16
Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 5, at en tidsbegrænset eller tids-
ubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en administrativ myn-
dighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilknyttet Den Euro-
pæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne med-
føre udvisning efter §§ 22-24, § 25, § 25 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 3, eller §
25 c, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af en udlænding, der ikke
er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæi-
ske Union. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart
forhold, kan opholdstilladelsen alene inddrages, hvis udlændingen er dømt
for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af
mindst 1 års fængsel. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der kan
ikke træffes afgørelse om inddragelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er fa-
miliemedlem til en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske
Union, som har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.
Side 101/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det fremgår af udlændingelovens § 24 b, at er der i medfør af § 26, stk.
2, ikke grundlag for at udvise en udlænding efter §§ 22-24, tildeles
udlændingen en advarsel om, at hvis den pågældende begår nyt strafbart
forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt
skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi
den pågældende ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed
ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.
Det fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 11, at Udlændingestyrelsen
eller Hjemrejsestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, skal be-
stemme, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1
eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan
udsendes af landet, jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på en ansøg-
ning om opholdstilladelse efter § 7, men som ikke kan udsendes af landet,
jf. § 31, en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som
ikke er varetægtsfængslet efter hjemrejselovens § 14, en udlænding, hvis
opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, og en ud-
lænding, der er udvist efter § 25, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42
b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarte-
ringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller
at udlændingen alene får udbetalt grundydelse,jf. § 42 b, stk. 1 og 2,
forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42
b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted,
jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt de i nærmere
betingelser fastsat i nr. 1-7 er opfyldt.
Det foreslås at ændre
§ 19, stk. 5, 1. pkt., § 24 b
og
§ 42 a, stk. 11,
således
at »§§ 22-24« ændres til »§§ 22 eller 23.«
Der er tale om en række konsekvensændringer som følge af lovforslagets §
1, nr. 17 og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og
23 og at ophæve udlændingelovens § 24.
Til nr. 17 og 18
Efter udlændingelovens § 22 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold
her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (asyl), som har haft lovligt
ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis 1) udlændingen
idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel, eller anden strafferetlig
Side 102/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 2) hvis
udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1
års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mu-
lighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne varighed, 3) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af
mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetin-
get fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med-
ført en straf af karakter, 4) hvis udlændingen efter lov om euforiserende
stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved over-
trædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne karakter, 5) hvis udlændingen efter § 59, stk. 8,
eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, 6)
hvis udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller
efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2 og stk. 4, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 119 b, §
123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk.1, § 186,
stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1,
§ 215, § 216, § 222, § 225, jf. §§ 216 og 222, § 226, § 235, § 237, § 241,
2. pkt., §§ 243-246, § 249, 2. pkt., § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 253,
stk. 2, § 260 a, § 261, stk.2, § 262 a, § 276, jf. § 286, § 276 a, jf. § 286, §§
278-283, jf. § 286, § 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, §
288, § 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2,
idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne karakter, 7) hvis udlændingen efter straf-
felovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende har tvun-
get nogen til at indgå ægteskab, til at indgå i en religiøs vielse uden borgerlig
gyldighed eller til at indgå i et andet ægteskabslignende forhold mod eget
ønske eller har fastholdt nogen ved tvang i et sådant ægteskab eller forhold,
idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne karakter, eller 8) udlændingen efter
Side 103/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, i lov om våben og eksplo-
sivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af 1. decem-
ber 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om
knive og blankvåben m.v., idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne ka-
rakter.
Efter udlændingelovens § 23 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold
her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises 1) af de grunde, der er nævnt
§ 22,
2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed, 3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes
ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig rets-
følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-
overtrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller 4) hvis
udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstrafeller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
karakter.
Efter udlændingelovens § 24 kan andre udlændinge, dvs. udlændinge, som
ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises af
de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller hvis udlændingen idømmes
betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter.
Udlændingelovens regler i §§ 22-24 om udvisning ved dom for strafbart
forhold er således først og fremmest bygget op som en såkaldt trappestige-
ordning, der indebærer, at jo længere tid en udlænding har opholdt sig her i
landet, desto grovere kriminalitet (længere fængselsstraf) skal der til, før den
pågældende kan udvises. Denne trappestigeordning er udtryk for et propor-
tionalitetsprincip, hvor der på den ene side tages hensyn til udlændingens
tilknytning til Danmark, som giver sig til udtryk ved bl.a. varigheden af den
Side 104/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
pågældendes ophold her i landet, og på den anden side bl.a. hensynet til at
sikre den offentlige orden og forebygge kriminalitet i det danske samfund.
Udlændingelovens § 22, nr. 1-3, er et udtryk for, at udlændinge, der har haft
lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år (8 år for flygtninge), har
den bedste beskyttelse mod udvisning. For denne gruppe udlændinge er der
som udgangspunkt først hjemmel til udvisning ved idømmelse af ubetinget
fængselsstraf af enten mindst 3 års fængsel, af mindst 1 års fængsel, hvis
straffen er tildelt på baggrund af flere strafbare forhold, eller af mindst 1 års
fængsel, hvis udlændingen tidligere her i landet er idømt ubetinget fæng-
selsstraf.
Udlændingelovens § 23 vedrører udlændinge, der har haft lovligt ophold her
i landet i mere end de sidste 5 år – men ikke i mere end de sidste 9 år (8 år
for flygtninge), som er omfattet af § 22. Udlændingelovens § 23 giver hjem-
mel til at udvise denne gruppe udlændinge som følge af ubetinget fængsels-
straf af enten mindst 1 års fængsel, af mindst 6 måneders fængsel, hvis straf-
fen er tildelt på baggrund af flere strafbare forhold, eller af mindst 6 måne-
ders fængsel, hvis udlændingen tidligere her i landet er idømt ubetinget
fængselsstraf.
Udlændinge, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste
5 år, har den laveste grad af beskyttelse mod udvisning, idet der er hjemmel
til at udvise denne gruppe udlændinge som følge af idømmelse af både be-
tinget og ubetinget fængselsstraf, jf. udlændingelovens § 24.
Som et supplement til trappestigeordningen er der blevet indført en skærpet
adgang til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf for en
række nærmere bestemte overtrædelser af navnlig straffeloven. Det betyder,
at disse lovovertrædelser kan medføre udvisning uden særlige begrænsnin-
ger som følge af længden af udlændingens ophold her i landet og længden
af den idømte straf. Denne skærpede udvisningsadgang er indeholdt i ud-
lændingelovens § 22, nr. 4-8, og omfatter en lang række forbrydelser, her-
under forbrydelser mod statens sikkerhed, narkotikakriminalitet samt visse
forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser, herunder voldtægt, for-
brydelser mod liv og legeme og formueforbrydelser. Adgangen omfatter så-
ledes en række kriminalitetsformer, og den er løbende blevet udvidet med
flere delikter.
Side 105/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det betyder, at der er hjemmel til at udvise alle udlændinge, der idømmes
ubetinget fængselsstraf for at have begået disse nærmere angivne lovover-
trædelser, uanset varigheden af opholdet her i landet og længden af den
idømte fængselsstraf, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, og §
24, nr. 1. Som nævnt ovenfor vil udlændinge, der ikke har haft lovligt op-
hold her i landet i mere end de sidste 5 år, også kunne udvises ved betinget
fængselsstraf, jf. udlændingelovens § 24, nr. 2.
Generelt gælder det, at en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, sidestilles med fængselsstraf. En anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, omfatter bl.a. dom til anbringelse efter straffelovens §§ 68 eller 69,
dom til forvaring efter straffelovens § 70 og dom til ungdomssanktion efter
straffelovens § 74 a.
Hvis der efter de beskrevne regler i udlændingelovens §§ 22-24 er hjemmel
til at udvise en udlænding, skal der ske udvisning, medmindre dette med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Er ud-
lændingen omfattet af EU-reglerne, kan udvisning dog kun ske inden for
rammerne af EU-retten, jf. udlændingelovens § 26 b.
Ved vurderingen af, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, er navnlig EMRK artikel 8 om ret til re-
spekt for privatliv og familieliv relevant. Menneskerettighedsdomstolens
vurdering foretages på baggrund af en samlet og konkret afvejning af en
række elementer, herunder kriminalitetens art og grovhed (herunder straf-
fens længde, tidligere domme for strafbart forhold og eventuelle tidligere
advarsler om udvisning) over for udlændingens tilknytning til Danmark,
herunder varigheden af udlændingens ophold i Danmark, udlændingens fa-
miliesituation og fastheden af udlændingens sociale, kulturelle og familie-
mæssige bånd med Danmark og det land, som udlændingen udvises til. Her-
udover indgår indrejseforbuddets længde også som et element, der tillægges
betydning ved Menneskerettighedsdomstolens vurdering. Det følger af
praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at den vægt, der må lægges på de
enkelte elementer, nødvendigvis varierer efter den enkelte sags konkrete
omstændigheder.
Det foreslås for det første i
§ 22, stk. 1,
at en udlænding, der idømmes ube-
tinget fængselsstraf, udvises, jf. dog § 26, stk. 2.
Side 106/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 22, stk. 1, vil medføre, at
der vil være hjemmel til udvisning i alle tilfælde, hvor der idømmes ubetin-
get fængselsstraf, dvs. uanset længden af udlændingens ophold her i landet,
uanset straffens længde og uanset kriminalitetens art. Det vil betyde, at trap-
pestigeordningen helt afskaffes i forhold til tilfælde, hvor der idømmes ube-
tinget fængselsstraf, og at det alene vil være Danmarks internationale for-
pligtelser, der sætter grænsen for udvisning ved idømmelse af ubetinget
fængselsstraf.
Det foreslås i
stk. 2,
at udlændinge, der har haft lovligt ophold her i landet i
de sidste 5 år eller derunder, ligeledes udvises ved idømmelse af betinget
fængselsstraf, jf. dog § 26, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 22, stk. 2, svarer ind-
holdsmæssigt til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 24, nr. 2,
om adgangen til udvisning af udlændinge, der har haft lovligt ophold her i
landet i de sidste 5 år eller derunder og idømmes betinget fængselsstraf. Der
vil således som hidtil også være hjemmel til udvisning af udlændinge, der
har haft lovligt ophold her i landet i de sidste 5 år eller derunder og idømmes
en fængselsstraf, der er betinget.
Det foreslås for det andet i
§ 23,
at en udlænding, der idømmes en anden
strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, og som ville skulle udvises efter § 22, hvis der ikke var
idømt en sådan anden strafferetlig retsfølge, udvises, jf. dog § 26, stk. 2.
Den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 23 vil medføre, at en ud-
lænding, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, skal udvises, hvis den pågældende idøm-
mes en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, og udlændingen ville kunne udvises efter den foreslåede
bestemmelse i § 22, hvis der ikke var idømt en sådan anden strafferetlig
retsfølge.
En anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, omfatter bl.a. dom til anbringelse efter straffelovens §§ 68
eller 69, dom til forvaring efter straffelovens § 70 og dom til ungdomssank-
tion efter straffelovens § 74 a.
Side 107/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 23 betyder således, at i til-
fælde, hvor en udlænding ikke vurderes egnet til almindelig straf, men i ste-
det idømmes en sådan anden retsfølge, vil udlændingen skulle udvises –
medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-
nationale forpligtelser – hvis der ville være hjemmel til at udvise udlændin-
gen efter den foreslåede bestemmelse i § 22, hvis udlændingen var vurderet
egnet til almindelig straf.
Dette svarer til den gældende ordning, hvorefter en anden strafferetlig rets-
følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, sidestilles
med fængselsstraf.
En afgørelse om udvisning vil fortsat skulle træffes i to led, således at det
først vurderes, om det kriminelle forhold giver adgang til udvisning efter de
foreslåede bestemmelser i udlændingelovens §§ 22 og 23, og at det dernæst
vurderes, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-
nationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Dette gælder dog
ikke i forhold til udlændinge omfattet af EU-reglerne, hvor vurderingen af,
om der kan ske udvisning, skal foretages efter den foreslåede § 26 b og ikke
efter § 26, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
Det foreslås for det tredje at ophæve udlændingelovens
§ 24.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede nye affattelser af ud-
lændingelovens §§ 22 og 23, jf. ovenfor, herunder forslaget til § 22, stk. 2,
der indholdsmæssigt svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 24, nr. 2. Der er således tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om at nyaffatte §§ 22 og 23.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af udlændingelovens § 24 b, stk. 1, at er der i medfør af § 26,
stk. 2, ikke grundlag for at udvise en udlænding efter §§ 22-24, tildeles
udlændingen en advarsel om, at hvis den pågældende begår nyt strafbart
forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt
skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi
den pågældende ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed
ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.
Side 108/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det følger af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. pkt., at tidligere straf-
fedomme ikke i sig selv kan begrunde, at der træffes foranstaltninger om at
begrænse retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden eller
sikkerhed.
Det fremgår af
Gaydarov, (C-430/10),
at det forhold,
at den pågældende tid-
ligere har været genstand for en straffedom, ikke er tilstrækkeligt til auto-
matisk at antage, at personen udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig al-
vorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, hvilket er
afgørende for at begrunde en begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf.
præmis 38.
EU-Domstolen har endvidere fastslået, at en tidligere straffedom som ud-
gangspunkt kun kan få betydning, når de omstændigheder, som har ført til
domfældelsen, er udtryk for et personligt forhold, der indebærer en aktuel
trussel mod den offentlige orden, jf. Bouchereau, (33/77), præmis 27 og 28.
Der skal således altid foretages en vurdering af den pågældendes personlige
adfærd.
Det gælder også i tilfælde, hvor et tidligere begået strafbart forhold
har en så alvorlig karakter, at det i sig selv kan betragtes som en trussel mod
den offentlige orden, jf.
Bouchereau, (33/77), præmis 29, smh. m. præmis
35, og K. og H.F., (C-331/16 og C-366/16).
Det foreslås, at der i
§ 24 b,
efter stk. 1, som et
nyt stykke
indsættes en be-
stemmelse, som præciserer, at hvis der i medfør af § 26 b ikke er grundlag
for at udvise en udlænding, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og
2, efter §§ 22 eller 23, tildeles udlændingen en advarsel.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres reglerne om adgangen til at
meddele udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, en advarsel.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i tilfælde, hvor en udlænding,
der er omfattet af EU-reglerne dømmes for kriminalitet, jf. udlændingelo-
vens §§ 22 eller 23, men hvor domstolene, efter en konkret bedømmelse,
ikke finder, at betingelserne i udlændingelovens § 26 b om udvisning, er
opfyldt, tildeler domstolene den pågældende en advarsel. Hvis den pågæl-
dende på et senere tidspunkt begår ny kriminalitet, og domstolene derfor på
ny skal tage stilling til, om betingelserne for at udvise den pågældende er
opfyldt, kan det indgå som et element i vurderingen, at den pågældende tid-
ligere har begået kriminalitet.
Side 109/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det forhold, at en udlænding, der er omfattet af EU-reglerne, dømmes for
kriminalitet, jf. udlændingelovens §§ 22 eller 23, og tildeles en advarsel ef-
ter den foreslåede § 24 b, stk. 2, fordi betingelserne for udvisning efter ud-
lændingelovens § 26 b, ikke er opfyldt, vil således ikke i sig selv kunne
medføre, at den pågældende automatisk udvises, hvis denne på ny begår
kriminalitet, idet der på ny skal tages stilling til om der skal ske udvisning i
overensstemmelse med EU-reglerne.
En tidligere straffedom for kriminalitet vil imidlertid kunne indgå i den kon-
krete trusselsvurdering efter den foreslåede § 26 b, hvis den pågældende
begår ny kriminalitet, og tidligere straffedomme kan tages i betragtning med
henblik på vurderingen af risikoen for recidiv, som indgår som et led i trus-
selsvurderingen. Gentagen kriminalitet, herunder
gentagen småkriminalitet,
vil på den baggrund tillige kunne tages i betragtning, selvom de enkelte
overtrædelser ikke i sig selv vurderes at indebære, at den pågældende udgør
en tilstrækkelig alvorlig trussel.
Til nr. 20
Det fremgår af udlændingelovens § 24 b, stk. 2, at tildeles en udlænding en
advarsel efter stk. 1, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejlede
udlændingen om betydningen heraf.
Det foreslås at ændre
§ 24, stk. 2,
der efter det foreslåede § 1, nr. 19 bliver
stk. 3, således at der efter »stk. 1« indsættes »eller stk. 2«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 1, nr. 22, og
betyder, at tildeles en udlænding en advarsel efter udlændingelovens § 24 b,
stk. 1, eller den foreslåede § 24 b, stk. 2, vil retten i forbindelse med dom-
mens afsigelse skulle vejlede udlændingen om betydningen heraf.
Til nr. 21
Det fremgår af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, at en udlænding, som
ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måne-
der, kan udvises, hvis udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde
er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 5. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens
§§ 119, 119 b, 243, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf.
stk. 1, nr. 1, lov om våben og eksplosivstoffer eller lov om knive og blank-
våben m.v., eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen
Side 110/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det
strafbare forhold.
Det fremgår af udlændingelovens § 25 c, at en udlænding med opholdstilla-
delse efter § 9 f uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde kan udvises, hvis
udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapi-
tel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 243, 260 a, 266, 266 a eller 266 b.
Det foreslås at ændre
§ 25 a, stk. 1, nr. 1,
og
§ 25 c,
således at »§§ 22-24«
ændres til »§§ 22 og 23.«
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24.
Til nr. 22
Det fremgår af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises
efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.
Det foreslås at ændre
§ 26, stk. 2,
således at »§§ 22-24 og 25« ændres til »§§
22, 23 og 25.«
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Efter udlændingelovens § 26 b kan udvisning af en udlænding, som er om-
fattet af EU-reglerne, kun ske i overensstemmelse med de principper, der
efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
I praksis indebærer den EU-retlige beskyttelse, at når det er konstateret, at
betingelserne for udvisning i udlændingelovens kapitel 4 er opfyldt, skal der
foretages en samlet og konkret vurdering af de begrænsninger i adgangen til
at udvise, der følger af EU-retten.
Side 111/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
De EU-regler, der gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, fin-
des i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004
om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde
sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). Direktivet fastsæt-
ter i kapitel VI betingelserne for, at en medlemsstat med henvisning til den
offentlige orden, sikkerhed eller sundhed kan begrænse retten til indrejse og
ophold for unionsborgere og deres familiemedlemmer.
Der henvises til gennemgangen af de relevante bestemmelser i opholdsdi-
rektivet i pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at udlændingelovens § 26 b nyaffattes.
Med nyaffattelsen indarbejdes opholdsdirektivets bestemmelser om ud- og
afvisning i udlændingeloven. Disse bestemmelser er i dag gennemført ved
EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020
om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske
Unions regler om fri bevægelighed).
Den foreslåede nyaffattelse af § 26 b vil indholdsmæssigt svare til den gæl-
dende § 26 b og de tilsvarende bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1457 af 6.
oktober 2020 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den
Europæiske Unions regler om fri bevægelighed, og nyaffattelsen indebærer
dermed ikke ændringer af gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse i § 26 b vil omfatte unionsborgere og statsbor-
gere i EØS-lande og Schweiz samt deres familiemedlemmer uanset natio-
nalitet. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 1,
at udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne,
kun kan udvises, hvis deres personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og
tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinte-
resse, og udvisning sker af hensyn til den offentlige orden eller den offent-
lige sikkerhed, jf. dog det foreslåede stk. 5. Ved vurderingen af, om udvis-
ning er proportional, må forhold, der ikke vedrører den individuelle sag, el-
ler hensyn, som tjener generalpræventive eller økonomiske formål, ikke
indgå. En tidligere straffedom vil ikke i sig selv begrunde en afgørelse om
udvisning.
Bestemmelsen vil gennemføre opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1 og 2.
Side 112/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det følger af den foreslåede § 26 b, stk. 1, at det vil være en grundbetingelse
for udvisning af udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, at udvisning
sker af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.
Ifølge EU-Domstolens retspraksis kan enhver lovovertrædelse i princippet
være omfattet af begrebet ”den offentlige orden”. Se f.eks. Jipa, (C-33/07)
præmis 23, og den deri nævnte retspraksis, og CS (C-304/14), præmis 38.
Begrebet ”den offentlige orden” er således i udgangspunktet bredt.
Begrebet
”offentlig sikkerhed” er snævrere end begrebet offentlig orden, og derfor
skal der som udgangspunkt mere til for at statuere, at en adfærd er i strid
med den offentlige sikkerhed.
En adfærd eller handling vil derfor kunne an-
ses for at være i strid med den offentlige orden uden at være i strid med den
offentlige sikkerhed. Der henvises herom til pkt. 2.2.1.4.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Udover, at udvisningen skal være begrundet i hensyn til den offentlige orden
eller den offentlige sikkerhed, følger det af den foreslåede § 26 b, stk. 1, at
det vil være en grundbetingelse for udvisning af udlændinge omfattet af EU-
reglerne, at deres personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstræk-
kelig alvorlig trussel, som berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Den trusselsvurdering, der vil skulle foretages i medfør af den foreslåede
bestemmelse, er toleddet. Der vil for det første skulle foretages en konkret
bedømmelse af, om den pågældendes personlige adfærd kan anses for at
udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, og for det andet,
om truslen berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Ifølge fast retspraksis er vurderingen af den personlige adfærd i almindelig-
hed ensbetydende med en vurdering af, om den pågældende vil være tilbø-
jelig til fortsat at udvise en sådan adfærd i fremtiden, jf. herved f.eks. P.I.
(C-348/09), præmis 30.
At truslen skal være ”umiddelbar” indebærer et krav om aktualitet, hvilket i
almindelighed antages at indebære, at truslen vil skulle foreligge på det tids-
punkt, hvor afgørelsen om udvisning træffes eller efterprøves.
Af begrundelsen for en afgørelse om udvisning vil det derfor skulle fremgå,
hvordan den pågældendes handlinger eller adfærd i det konkrete tilfælde
Side 113/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grund-
læggende samfundsinteresse, og om det på den baggrund er sandsynligt, at
den pågældende fortsat vil udvise en sådan adfærd i fremtiden (prognose af
risikoen for recidiv).
I trusselsvurderingen vil bl.a. karakteren og grovheden af den begåede lov-
overtrædelse, hyppigheden og antallet af lovovertrædelser, den skade, der
er forvoldt ved lovovertrædelsen, graden af den pågældendes personlige
medvirken, om kriminaliteten er organiseret, om der er straffritagelses-
grunde og om der er idømt straf, herunder straffens art og varighed skulle
indgå.
Der vil tillige skulle tages hensyn til den tid, der er gået, siden den pågæl-
dende handling blev begået, og til personens efterfølgende adfærd, herunder
om denne adfærd vidner om, at den pågældende fortsat må antages at udgøre
en trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse. Dette vil bl.a. være
relevant i gentagelsestilfælde eller i tilfælde, hvor den pågældende har sid-
det fængslet. Er der er tale om gentagen, men mindre alvorlig kriminalitet,
som ikke har ført til udvisning, og er der forløbet længere tid, siden den blev
begået, vil det tale for, at den pågældendes adfærd ikke udgør en reel, umid-
delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel.
Selv om konstateringen af en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trus-
sel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, i almindelighed for-
udsætter en vurdering af, at den pågældende vil være tilbøjelig til fortsat at
udvise den pågældende adfærd, som udgør en sådan trussel, kan det også
tænkes, at det begåede forhold i sig selv opfylder trusselsbetingelsen. Myn-
digheder og domstole vil derfor efter en konkret og individuel vurdering
kunne nå frem til, at en handling eller adfærd – uafhængigt af risikoen for
recidiv – er af så alvorlig karakter, at den i sig selv kan begrunde udvisning,
f.eks. i tilfælde af manddrab eller forsøg på manddrab eller lignende meget
alvorlig kriminalitet.
Forhold, der
ikke vedrører den individuelle sag, eller hensyn, der tjener ge-
neralpræventive formål, vil ikke kunne indgå ved afgørelsen om udvisning.
Der vil derfor ikke kunne træffes afgørelse om udvisning
med henblik på
f.eks. at statuere et eksempel.
Ved trusselsvurderingen skal der for det andet tages stilling til, om der i det
konkrete tilfælde er tale om en grundlæggende samfundsinteresse, som det
er nødvendigt at beskytte af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.
Side 114/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Ved grundlæggende samfundsinteresse må i almindelighed forstås værts-
medlemsstatens grundlæggende samfundsinteresse. Selvom medlemssta-
terne har en vis frihed ved fastlæggelsen af, hvad der vil udgøre en grund-
læggende samfundsinteresse, indebærer kravet, at ikke enhver lovovertræ-
delse vil kunne begrunde en afgørelse om udvisning under påberåbelse af
hensynet til at beskytte den offentlige orden eller sikkerhed.
På den baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,
at mindre forseelser ikke i sig selv vil kunne begrunde ud- og afvisning af
udlændinge omfattet af EU-reglerne. Som et eksempel på en lovovertræ-
delse, der ikke kunne begrunde, at hensynet til at beskytte den offentlige
orden i henhold til opholdsdirektivets artikel 27 og 28, kan påberåbes, kan
henvises til
Bajratari, (C-93/18), præmis 50-52, om beskæftigelse, der var
udøvet ulovligt
uden den nødvendige opholds- og arbejdstilladelse. Se i
samme retning Jipa (C-33/07) om en unionsborger, der tidligere var blevet
hjemsendt på grund af ulovligt ophold i en anden medlemsstat og følgelig
blev pålagt et udrejseforbud i sin oprindelsesmedlemsstat, og Calfa, (C-
348/96) om besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer til eget brug.
Ved den konkrete stillingtagen til, om trusselsbetingelsen er opfyldt, vil der
efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse som udgangspunkt
være en formodning for, at kriminalitet, som straffes med hjemmel i straf-
feloven, angår og afspejler en grundlæggende samfundsinteresse. Uden
yderligere støttepunkter omfatter formodningen ikke delikter, som er under-
givet privat påtale eller betinget offentlig påtale.
Som eksempler på sager, hvor Højesteret fandt, at adfærden ikke berørte en
grundlæggende samfundsinteresse, kan nævnes Højesterets dom gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 1794 (husfredskrænkelse) og Højeste-
rets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 1800 (opbrydning
af cykellås). Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det bemærkes, at der også i særlovgivningen vil kunne være delikter, som
kan være udtryk for en grundlæggende samfundsinteresse. Her vil den straf-
feramme, der er knyttet til særlovsovertrædelsen, samt den konkret idømte
straf have væsentlig betydning for vurderingen af, om en grundlæggende
samfundsinteresse berøres.
Side 115/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
I Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 406, fandt
Højesteret således, at en unionsborger, der havde gjort sig skyldig i overtræ-
delse af færdselslovens § 53, stk. 1, ved at have udøvet spirituskørsel med
en promille på 3,04, for hvilket han blev idømt en fængselsstraf på 20 dage,
ved sin adfærd udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel,
der berørte en grundlæggende samfundsinteresse (færdselssikkerheden).
I overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, 2. pkt., fore-
slås det i § 26 b, stk. 1, at der ikke må lægges økonomiske betragtninger til
grund ved afgørelsen om udvisning.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at en tidligere straffe-
dom ikke i sig selv vil kunne begrunde en afgørelse om udvisning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bl.a. forbuddet mod automatiske
afgørelser uden individuel vurdering og aktualitetskravet i trusselsvurderin-
gen.
EU-Domstolen har fastslået, at en tidligere straffedom som udgangspunkt
kun kan få betydning i det omfang de omstændigheder, som har ført til dom-
fældelsen, er udtryk for et personligt forhold, der indebærer en aktuel trussel
mod den offentlige orden, jf. Bouchereau, (33/77), præmis 27 og 28.
Udvis-
ning kan således ikke være en automatisk følge af en straffedom, og der skal
altid foretages en individuel vurdering af den personlige adfærd, jf. f.eks.
Calfa,
(C-348/96). Det gælder også i tilfælde, hvor et tidligere begået straf-
bart forhold har en så alvorlig karakter, at det i sig selv kan betragtes som
en trussel mod den offentlige orden.
En tidligere straffedom for kriminalitet vil på den baggrund kunne indgå i
den konkrete trusselsvurdering, hvis den pågældende begår ny kriminalitet,
idet tidligere straffedomme vil kunne tages i betragtning med henblik på
vurderingen af risikoen for recidiv, som indgår som en del af trusselsvurde-
ringen. Gentagen kriminalitet, herunder
gentagen småkriminalitet, vil på
den baggrund tillige kunne tages i betragtning, selvom de enkelte overtræ-
delser ikke i sig selv vurderes at udgøre en tilstrækkelig alvorlig trussel, jf.
EU-Kommissionens 2023-vejledning. Se endvidere i denne retning præmis
28-39 i Polat, (C-349/06).
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis det kan fastslås, at grund-
betingelsen om, at den personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og til-
strækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse
Side 116/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
er opfyldt, og udvisning er begrundet i hensyn til den offentlige orden eller
sikkerhed, skal der tillige foretages en vurdering af, om udvisningen er pro-
portional.
Proportionalitetsvurderingen indebærer, at udvisningsafgørelsen konkret
skal være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, den forfølger, og
ikke går ud over, hvad der er nødvendigt med henblik på at nå dette mål.
Det skal således bl.a. undersøges, om der findes alternative foranstaltninger,
der er mindre indgribende i den pågældendes udøvelse af retten til fri bevæ-
gelighed end udvisning, og som kunne have været lige så effektive i forhold
til at sikre beskyttelse af den påberåbte grundlæggende samfundsinteresse.
Der skal i forlængelse heraf foretages en afvejning mellem på den ene side
beskyttelsen af den grundlæggende samfundsinteresse, der kan begrunde en
udvisning, og på den anden side de interesser hos den pågældende, der ved-
rører dennes udøvelse af retten til fri bevægelighed og ophold i egenskab af
unionsborger og retten til respekt for privatliv og familieliv. Der henvises til
bemærkningerne til det foreslåede stk. 4 nedenfor og til pkt. 2.2.1.4.4 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 2,
at udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne,
og som efter 5 års uafbrudt lovligt ophold her i landet har opnået ret til tids-
ubegrænset ophold, ikke må udvises i henhold til det foreslåede stk. 1, med-
mindre det er begrundet i alvorlige hensyn til den offentlige orden eller den
offentlige sikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre opholdsdirektivets artikel 28,
stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at unionsborgere og deres fami-
liemedlemmer har en øget beskyttelse mod udvisning, når de efter 5 års uaf-
brudt lovligt ophold i Danmark har opnået ret til tidsubegrænset ophold.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det være en betingelse for beskyttelse
mod udvisning, at retten til tidsubegrænset ophold i Danmark er opnået på
tidspunktet for den udviste adfærd. Det er uden betydning, efter hvilken be-
stemmelse i opholdsdirektivet, den tidsubegrænsede opholdsret er opnået.
Side 117/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Reglerne om ret til tidsubegrænset ophold for unionsborgere og deres fami-
liemedlemmer følger af opholdsdirektivets kapitel IV, artikel 16-18. Be-
stemmelserne er gennemført i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsens
kapitel 4, §§ 18-20.
Udgangspunktet er, at unionsborgere, der har haft lovligt ophold i værts-
medlemsstaten
5
år i træk
i overensstemmelse med de betingelser, der er
fastsat i opholdsdirektivet,
har ret til tidsubegrænset ophold. Tilsvarende
gælder for familiemedlemmer, der ikke er unionsborgere, men som 5 år i
træk har boet sammen med unionsborgeren, jf. direktivets artikel 16, stk. 1
og 2.
Vedrørende fortolkningen af ”lovligt har haft ophold”, følger det af EU-
Domstolens dom af 21. december 2011 i de forenede sager C-424/10 og C-
425/10, Ziolkowski m.fl., at et ophold i henhold til en medlemsstats natio-
nale ret, som ikke opfylder betingelserne i direktivets artikel 7, stk. 1, ikke
betragtes som lovligt ophold i henhold til opholdsdirektivets artikel 16, stk.
1. Det betyder, at en opholdsperiode, der opfylder betingelserne for lovligt
ophold i henhold til dansk national ret, men som ikke opfylder betingelserne
i opholdsdirektivets artikel 7, ikke kan indgå i beregningen af de fem års
ophold, der kræves for at opnå tidsubegrænset ret til ophold efter opholds-
direktivets artikel 16. Det kunne eksempelvis være en tredjelandsstatsbor-
ger, der har haft et forudgående ophold i Danmark, og som efterfølgende
bliver familiemedlem til en unionsborger og dermed opnår rettigheder i hen-
hold til opholdsdirektivet. Derimod kan opholdsperioder, som opfylder be-
tingelserne for lovligt ophold i henhold til dansk ret, og som (også) opfylder
betingelserne for lovligt ophold i opholdsdirektivets artikel 7, indgå i bereg-
ningen. Den foreslåede § 26 b, stk. 2, skal fortolkes på tilsvarende vis.
I forhold til betydningen af perioder af fravær fra værtsmedlemsstaten hen-
vises til pkt.
2.2.1.4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
EU-Domstolen har endvidere forholdt sig til perioder med afsoning og fast-
slået, at sådanne perioder
ikke kan anses for at være lovligt ophold i op-
holdsdirektivets forstand og
ikke kan medregnes med henblik på erhver-
velse af retten til tidsubegrænset ophold, og at sådanne perioder afbryder
opholdets uafbrudte karakter med hensyn til denne erhvervelse, jf. Onuek-
were, (C-378/12), og M.G., (C-400/12).
Side 118/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Den femårige periode, der kræves for at opnå ret til tidsubegrænset ophold,
løber fra tidspunktet for den pågældendes lovlige ophold i værtsmedlems-
staten, og retten til tidsubegrænset ophold skal være opnået på det tidspunkt,
hvor handlingen eller kriminaliteten begås.
Udlændinge omfattet af EU-reglerne vil kunne have opnået ret til tidsube-
grænset ophold, selvom der ikke er ansøgt herom, og selvom et registre-
ringsbevis eller et opholdskort ikke er udstedt. Retten til tidsubegrænset op-
hold er således resultatet af en faktuel situation, og udstedelsen af et regi-
streringsbevis eller et opholdskort er konstaterende og ikke retsstiftende.
Efter den foreslåede § 26 b, stk. 2, vil der kun kunne ske udvisning, hvis det
skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. Dette in-
debærer, at der stilles skærpede krav til arten og grovheden af den handling,
der skal begrunde udvisningen, herunder til begrundelsen for nødvendighe-
den og proportionaliteten af udvisningen i det konkrete tilfælde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2.5 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, og de deri nævnte domme fra Højesteret gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 2020, side 132, og Ugeskrift for Retsvæsen 2021, side 4769 (dis-
sens).
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 3,
at udlændinge, der er statsborgere i et land, der
er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Euro-
pæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. udlændingelovens § 2, stk. 1,
ikke må udvises i henhold til stk. 1, medmindre det er bydende nødvendigt
af hensyn til den offentlige sikkerhed, når de pågældende 1) har haft lovligt
ophold her i landet i de 10 forudgående år, eller 2) er mindreårige, med und-
tagelse af tilfælde, hvor udvisningen er nødvendig af hensyn til barnets tarv
som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om
barnets rettigheder.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre opholdsdirektivets artikel 28,
stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil i modsætning til de foreslåede stk. 1 og 2
kun omfatte unionsborgere (og ikke tredjelandsfamiliemedlemmer til uni-
onsborgere), og udvisning vil alene kunne begrundes i hensynet til den of-
fentlige sikkerhed (og ikke i hensynet til den offentlige orden).
Side 119/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil give unionsborgere en betydelig stærkere
beskyttelse mod udvisning end de foreslåede stk. 1 og 2, idet der alene vil
kunne træffes afgørelse om udvisning, hvis udvisningen er ”bydende nød-
vendig af hensyn til den offentlige sikkerhed”, hvilket er et væsentligt stren-
gere krav end ”alvorlige hensyn” i den foreslåede stk. 2.
I Tsakouridis, (C-145/09) forholdt EU-Domstolen sig således til begrebet
bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed og fastslog, at be-
grebet forudsætter, ikke blot eksistensen af en trussel mod den offentlige
sikkerhed, men ligeledes at en sådan trussel er endog særligt alvorlig, jf.
præmis 41. Af samme doms præmis 46-47 fremgår, at handel med narkotika
begået i en organiseret bande kan udgøre en trussel af denne karakter, idet
der er tale om en vidtforgrenet kriminalitetstype med betydelige økonomi-
ske og operationelle midler, som meget ofte har grænseoverskridende for-
bindelser, og som kan have et sådant niveau, at den direkte truer roen og den
fysiske sikkerhed hos befolkningen som helhed eller hos en stor del heraf.
I P.I. (C-348/09) udtalte EU-Domstolen endvidere, at det er tilladt medlems-
staterne at antage, at de lovovertrædelser, der er opregnet i TEUF artikel 83,
stk. 1, andet afsnit, indebærer et særligt alvorligt indgreb i en grundlæg-
gende samfundsinteresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolknin-
gens tryghed og fysiske sikkerhed, og dermed være omfattet af begrebet
”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed”. Sådanne lov-
overtrædelser kan begrunde en udvisning, hvis de er begået på en måde, som
er af særlig grov karakter.
Der henvises i TEUF artikel 83, stk. 1, andet afsnit, til terrorisme, menne-
skehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahan-
del, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning
af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet som krimi-
nalitet af særlig grov karakter.
Det følger heraf, at udvisning af unionsborgere, som er omfattet af den fo-
reslåede § 26 b, stk. 3, vil kunne ske på baggrund af bl.a. de kriminalitets-
former, der er nævnt i TEUF artikel 83, stk. 1, idet bestemmelsen ifølge sin
ordlyd ikke er udtømmende. Andre kriminalitetstyper end dem, der er er
nævnt i TEUF artikel 83, stk. 1, vil således også kunne føre til udvisning af
en person omfattet af den foreslåede bestemmelse, jf. herved Højesterets
dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2019, side 3197.
Side 120/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 3, nr. 1,
at det er en betingelse for at være omfattet
af beskyttelsen, at unionsborgeren har haft lovligt ophold her i landet i de
10 forudgående år.
Det betyder, at unionsborgeren vil skulle have opholdt sig i Danmark i de
10 år, der går forud for afgørelsen om udvisning.
En unionsborger vil kun kunne påberåbe sig beskyttelsen efter den foreslå-
ede bestemmelse, hvis den pågældende først har opnået ret til tidsubegræn-
set ophold, og dermed opfylder betingelsen for den i den foreslåede § 26 b,
stk. 2, nævnte beskyttelse.
I modsætning til den 5-årige periode, der kræves for at opnå ret til tidsube-
grænset ophold, og som løber fra tidspunktet for den pågældendes lovlige
ophold i værtsmedlemsstaten, beregnes 10-års perioden ved at regne tilbage
fra datoen for afgørelsen om udvisning.
Det indebærer, at kravet om ti års forudgående ophold ikke nødvendigvis er
opfyldt, selvom der er gået mere end ti år fra indrejsen, og der er opnået
tidsubegrænset opholdsret, idet den 10-årige periode i princippet ikke må
være afbrudt. Har unionsborgeren haft et eller flere ophold uden for Dan-
mark i løbet af de ti forudgående år, vil der skulle foretages en konkret vur-
dering af, om den pågældende er omfattet af den foreslåede stk. 3.
Om denne vurdering har EU-Domstolen udtalt, at der i hvert enkelt tilfælde
skal tages hensyn til alle relevante forhold, navnlig varigheden af hver af
den pågældendes fravær fra værtsmedlemsstaten, den samlede varighed og
hyppigheden af disse fravær samt grunde, der har fået den pågældende til at
forlade medlemsstaten, og på grundlag af hvilke det kan fastslås, om disse
fravær indebærer, at centrum for den pågældendes personlige, familiemæs-
sige eller erhvervsmæssige interesser er flyttet til en anden stat, jf. Tsakou-
ridis (C-145/9), præmis 32 og 33.
I forhold til betydningen af perioder med afsoning følger det af EU-Dom-
stolens retspraksis, jf. M.G., (C-400/12), præmis 32ff., at sådanne perioder
ikke skal tages regnes med ved opgørelsen af, om den øgede beskyttelse i
den foreslåede § 26 b, stk. 3, nr.1, er opnået, og at sådanne perioder i prin-
cippet afbryder opholdets uafbrudte karakter, således at 10-årsperiode be-
gynder forfra efter endt afsoning. Selvom dette er udgangspunktet, har EU-
Domstolen dog tillige fastslået, at der – med henblik på at afgøre, om så-
danne perioder har medført, at den integrationsmæssige tilknytning til
værtsmedlemsstaten, som tidligere er opnået, er blevet brudt, således at den
pågældende ikke længere er omfattet af den beskyttelse, der er sikret ved
Side 121/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
denne bestemmelse – skal foretages en samlet vurdering af personens situa-
tion på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om udvisning opstår. I forbindelse
med denne samlede vurdering vil perioderne med afsoning skulle indgå
sammen med alle de i hvert enkelt tilfælde relevante forhold, herunder i gi-
vet fald den omstændighed, at den pågældende person har haft ophold i
værtsmedlemsstaten i ti år forud for sin afsoning. Endvidere vil bl.a. styrken
af den integrationsmæssige tilknytning, der er opnået til værtsmedlemssta-
ten før den pågældendes afsoning, karakteren af den overtrædelse, der dan-
ner grundlag for den idømte fængselsstraf, og de omstændigheder, hvorun-
der overtrædelsen blev begået, såvel som den pågældendes opførsel i afso-
ningsperioden, kunne tages i betragtning.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 3, nr. 2,
at mindreårige unionsborgere, med und-
tagelse af tilfælde, hvor udvisningen er nødvendig af hensyn til barnets tarv
som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20 november 1989 om
barnets rettigheder, kun kan udvises efter det foreslåede stk. 1, hvis det er
bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed.
For mindreårige unionsborgere vil således gælde, at beskyttelsen mod ud-
visning ikke er betinget af et forudgående lovligt ophold på 10 år, og ej hel-
ler er betinget af, at den mindreårige har opnået tidsubegrænset opholdstil-
ladelse.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 4,
at der, inden der træffes afgørelse om udvisning
i henhold til stk. 1-3, navnlig skal tages hensyn til varigheden af den pågæl-
dendes ophold her i landet, den pågældendes alder, helbredstilstand, famili-
emæssige og økonomiske situation, den pågældendes sociale og kulturelle
integration her i landet og tilknytning til hjemlandet.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre opholdsdirektivets artikel 28,
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i tæt sammenhæng med den foreslåede
§ 26 b, stk. 1, hvorefter udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kun vil
kunne udvises, hvis deres personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og
tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinte-
resse, og udvisning sker af hensyn til den offentlige orden eller den offent-
lige sikkerhed. Der vil således efter det foreslåede stk. 1, skulle foretages en
proportionalitetsvurdering, hvorefter udvisningen skal være egnet til at sikre
virkeliggørelsen af det formål, der forfølges med udvisningen, og ikke går
Side 122/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Der henvises herom til
bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, medfører, at der, før der træffes afgø-
relse om udvisning med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed,
ud over proportionalitetsvurderingen efter det foreslåede stk. 1, tillige navn-
lig vil skulle tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i
landet, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økono-
miske situation, den pågældendes sociale og kulturelle integration her i lan-
det og tilknytning til hjemlandet.
Ved vurderingen af, om der skal gennemføres begrænsninger i retten til ind-
rejse og ophold, og om betingelserne for udvisning er opfyldt, vil der således
dels efter det foreslåede stk. 1 skulle foretages en afvejning af, om hensynet
til de grundlæggende samfundsinteresser kan begrunde et indgreb i retten til
fri bevægelighed, dels efter det foreslåede stk. 4 skulle foretages en vurde-
ring af, hvilke individuelle forhold der taler henholdsvis for eller imod ud-
visning.
Opregningen i det foreslåede stk. 4 er ikke udtømmende.
Det fremgår af EU-Kommissionens 2023-vejledning, afsnit 13.1.3 om pro-
portionalitetsvurderingen, bl.a., at den pågældendes personlige og familie-
mæssige forhold skal vurderes nøje for at fastslå, hvorvidt den påtænkte for-
anstaltning er rimelig og ikke går ud over, hvad der er strengt nødvendigt
for at nå det tilsigtede mål, og hvorvidt der kan anvendes mindre strenge
foranstaltninger for at nå dette mål. Der fremhæves derefter en række mo-
menter, der skal indgå i vurderingen. Det drejer sig om konsekvenserne af
udvisning for personens økonomiske, personlige og familiemæssige situa-
tion, herunder for andre familiemedlemmer, som fortsat vil have ret til at
opholde sig i værtsmedlemsstaten, hensynet til barnets tarv, hvor store van-
skeligheder ægtefællen eller partneren og børnene vil blive mødt af i den
berørte persons hjemland, graden af tilknytning til hhv. værtsmedlemsstaten
og oprindelsesmedlemsstaten, herunder tilstedeværelsen af slægtninge, be-
søg i hjemlandet og sprogkundskaber, evt. manglende tilknytning til oprin-
delsesmedlemsstaten eller værtsmedlemsstaten, f.eks. hvis den pågældende
er født i værtsmedlemsstaten eller har boet der fra en tidlig alder, opholdets
varighed i værtsmedlemsstaten, da situationen for en turist vil adskille sig
fra situationen for en, der har boet i værtsmedlemsstaten i mange år samt
alder og helbred.
Side 123/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Varigheden af opholdet indgår som et væsentligt element i vurderingen. At
udvisningsbeskyttelsen øges i takt med opholdets varighed følger tillige af
de foreslåede § 26 b, stk. 2 og 3, hvorefter der stilles større krav til, hvornår
der kan ske udvisning, når en person har opnået tidsubegrænset opholdsret
(efter fem års lovligt ophold) og endnu større krav, hvis den pågældende har
haft lovligt ophold i ti år eller er mindreårig.
Det foreslåede stk. 4 og den deri indeholdte proportionalitetsvurdering vil
finde anvendelse i forbindelse med alle udvisningsafgørelser, herunder af-
gørelser vedrørende personer, der er omfattet af den stærkere beskyttelse i
de foreslåede § 26 b, stk. 2 og 3.
EU-Domstolen har i en lang række domme fastslået, at Charteret er bin-
dende for medlemsstaterne ved administrationen af opholdsdirektivet og
med henvisning til EU’s Charter artikel 52, stk. 3, bekræftet, at Charterets
artikel 7 vedrørende retten til respekt for privatliv og familieliv, indeholder
rettigheder svarende til dem, der er sikret ved EMRK artikel 8, stk. 1, og at
Charterets artikel 7 skal gives samme betydning og omfang som EMRK ar-
tikel 8, stk. 1, således som denne bestemmelse er blevet fortolket af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, jf. bl.a. J.McB., (C-400/10)), præ-
mis 53, O. og S., (C-356/11 og C-357/11), præmis 76 og Coman, (C-
673/16), præmis 49.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1 ovenfor og til pkt.
2.2.1.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Endelig foreslås det i
§ 26 b, stk. 5,
at udlændinge, der er omfattet af EU-
reglerne, kun kan udvises af hensyn til den offentlige sundhed, hvis udvis-
ning er begrundet i sygdomme, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen
er potentielt epidemiske, samt andre smitsomme infektionssygdomme eller
parasitære sygdomme, der er truffet nationale beskyttelsesforanstaltninger
mod. Sygdomme, der opstår efter de første 3 måneder efter ankomstdatoen,
kan ikke begrunde en afgørelse om udvisning. Hensyn, der tjener økonomi-
ske formål, må ikke indgå i vurderingen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre opholdsdirektivets artikel 29,
stk. 1 og 2.
Side 124/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil fastslå, at begrænsning af retten til fri be-
vægelighed ud over hensyn begrundet i den offentlige orden og den offent-
lige sikkerhed vil kunne begrundes i hensynet til den offentlige sundhed.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at de eneste sygdomme, der vil
kunne begrunde foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed, er
de sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge relevante instrumenter fra
Verdenssundhedsorganisationen, samt andre smitsomme infektionssyg-
domme eller parasitære sygdomme, for så vidt der er truffet nationale be-
skyttelsesforanstaltninger.
Udvisning af hensyn til den offentlige sundhed vil således være begrænset
til de tilfælde, hvor det internationale samfund er enig om, at der tale om en
akut risiko for folkesundheden.
Det følger af det foreslåede stk. 5, 2. pkt., at sygdomme, der opstår mere end
tre måneder efter ankomstdatoen, ikke vil kunne begrunde en afgørelse om
udvisning. Det betyder, at muligheden for at kunne udvise af hensyn til den
offentlige sundhed, vil være tidsmæssigt begrænset til de første 3 måneder
efter ankomsten på værtsmedlemsstatens område.
Opholdsdirektivet indeholder ikke nærmere vejledning om, hvad der skal
forstås ved kravet om, at der skal være truffet beskyttelsesforanstaltninger
mod de angivne sygdomme i forhold til egne statsborgere. Det ses heller
ikke at være fastlagt i EU-Domstolens praksis, at der skal være parallelitet
mellem de begrænsninger, der iværksættes over for udlændinge, som er om-
fattet af EU-reglerne og de nationale beskyttelsesforanstaltninger.
Det fremgår imidlertid af forarbejderne til opholdsdirektivet og EU-Dom-
stolens praksis, at medlemsstaterne ikke generelt og uden konkret begrun-
delse kan begrænse retten til fri bevægelighed og ophold af hensyn til den
offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Begrænsninger i retten til fri be-
vægelighed er således underlagt et generelt proportionalitetsprincip, hvor-
efter sådanne begrænsninger skal være egnede, nødvendige og stå i et rime-
ligt forhold til det hensyn, der forsøges varetaget. Ifølge Domstolens rets-
praksis, jf. bl.a. Bressol, (C-73/08), præmis 71, påhviler det de nationale
myndigheder, som har indført en foranstaltning, der udgør en undtagelse til
et EU-retligt princip, i hvert enkelt tilfælde at godtgøre, at foranstaltningen
er egnet til at sikre, at det påberåbte mål nås, og ikke går ud over, hvad der
er nødvendigt med henblik på at nå dette mål. De hensyn, der kan påberåbes
Side 125/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
af en medlemsstat, skal derfor ledsages af en analyse af egnetheden og for-
holdsmæssigheden af den foranstaltning, som medlemsstaten har truffet, så-
vel som præcise oplysninger til støtte for dens argumentation, jf. i denne
retning Leichtle, (C-8/02), præmis 45-46. En sådan analyse skal være ob-
jektiv, detaljeret og underbygget med tal og skal ved hjælp af pålidelige,
overensstemmende og beviskraftige oplysninger kunne godtgøre, at der rent
faktisk foreligger risici for den offentlige sundhed.
Som eksempler på reglernes anvendelse i praksis henvises til pkt. 2.1.1.6 i
lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til nr. 29, hvor
Danmarks håndtering af virussen COVID-19 (SARS-CoV-2) i årene 2020-
2021 og EU’s praktiske vejledning til grænsevagter (Grænsehåndbogen) er
nærmere omtalt.
Til nr. 24
Det fremgår af udlændingelovens § 27, stk. 1, at de i § 9 q, stk. 8, § 11,
stk. 3, nr. 1, og stk. 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte
tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregiste-
ret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra
tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingel-
serne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter an-
søgningstidspunktet.
Det foreslås at ændre
§ 27, stk. 1,
således at »§§ 22, 23 og 25 a« ændres til
»§ 22, stk. 2, og § 25 a«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24. Forslaget vil ikke medføre ændringer af
materiel karakter.
Til nr. 25
Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, kan en udlænding, der ikke har opholds-
tilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. ud-
lændingelovens § 6, her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har
fast bopæl her i landet, afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet
Schengenkonventionen, i en række oplistede tilfælde.
Side 126/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det foreslås, at
§ 28, stk. 1,
ændres således, at der efter »i følgende tilfælde«
indsættes », jf. dog § 28 a«.
Baggrunden for forslaget er den foreslåede indsættelse af § 28 a, i udlæn-
dingeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, der gennemfører de relevante artik-
ler i opholdsdirektivet om adgangen til at afvise udlændinge omfattet af EU-
reglerne.
Formålet med den foreslåede ændring i § 28, stk. 1, er således at tydeliggøre,
at afvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne, dvs. personer omfattet
af udlændingelovens § 2, stk. 1 eller 2, alene kan ske, hvis det er i overens-
stemmelse med den samtidigt foreslåede § 28 a.
Den foreslåede ændring i § 28, stk. 1, medfører ikke i øvrigt ændringer af
gældende ret og adgangen til at træffe afgørelse om afvisning ved indrejsen
fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 26
Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, kan en udlænding, der ikke har opholds-
tilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6,
her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet,
afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventio-
nen, i en række oplistede tilfælde. De oplistede tilfælde fremgår af § 28, stk.
1, nr. 1-7.
Det følger af § 28, stk. 1, nr. 7, at en udlænding kan afvises, hvis andre
hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forholdet til fremmede mag-
ter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen
ikke bør have ophold her i landet.
Det foreslås, at
§ 28, stk. 1, nr. 7,
nyaffattes således, at en udlænding kan
afvises, hvis udlændingen betragtes som en trussel mod Schengenlandenes
offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed eller internationale for-
bindelser, og navnlig hvis udlændingen på dette grundlag er indberettet som
uønsket i Schengenlandenes nationale databaser. Udlændinge, der er omfat-
tet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises på grund af hensynet til andre
Side 127/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Schengenlandes offentlige orden, indre sikkerhed eller internationale for-
bindelser.
§ 28, stk. 1, nr. 7, blev senest ændret ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 om
ændring af udlændingeloven (Schengenkonventionen m.v.), med henblik på
at implementere Schengenkonventionens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter
en udlænding kan få tilladelse til at indrejse og opholde sig i Schengenlan-
dende i op til 3 måneder, hvis den pågældende ikke udgør en trussel for en
af Schengenlandenes offentlige orden, nationale sikkerhed eller internatio-
nale forbindelser.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1996-97, tillæg A, side 4785, at
de anførte sundhedsmæssige grunde
i § 28,
stk. 1, nr. 7,
må antages at være indeholdt i begrebet offentlig orden i Schen-
genkonventionens artikel 5, stk. 1, litra e, og at der i stedet for det i konven-
tionen anvendte begreb »internationale forbindelser« i lovteksten er anvendt
begrebet »forhold til fremmede magter«, idet dette begreb ses at blive an-
vendt i dansk ret.
Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr.
562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for per-
soners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) blev en tilsvarende indrej-
sebetingelse indsat i dennes artikel 5, stk. 1, litra e. Det følger heraf, at en
udlænding ikke må betragtes som en trussel mod Schengenlandenes offent-
lige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed eller internationale forbindel-
ser og navnlig ikke på dette grundlag må være indberettet som uønsket i
medlemsstaternes nationale databaser. Med vedtagelsen af Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-
kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifika-
tion), blev bestemmelsen indsat i artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter artikel 27 i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet),
som er gennemført i dansk ret bl.a. ved § 36 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6.
oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen) kan retten til indrejse og ophold
for unionsborgere og deres familiemedlemmer begrænses af hensyn til den
offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Unionsborgere og deres familiemedlemmer kan imidlertid ikke afvises af
hensyn til andre Schengenlandes offentlige orden, indre sikkerhed eller in-
ternationale forbindelser efter artikel 27 i opholdsdirektivet og § 36 i EU-
opholdsbekendtgørelsen.
Side 128/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Baggrunden for nyaffattelsen er at ensrette bestemmelsens ordlyd med ord-
lyden af afvisningsbestemmelsen i Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk.
1, litra e, og at sikre, at § 28, stk. 1, nr. 7, er i overensstemmelse med reglerne
om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til tage ophold i andre
EU-medlemsstater samt begrænsningerne i denne ret, jf. opholdsdirektivet.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at en udlænding der ikke har op-
holdstilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf.
§ 6, her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i
landet, kan afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengen-
konventionen, hvis den pågældende betragtes som en trussel mod Schen-
genlandenes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed eller inter-
nationale forbindelser. Det gælder navnlig hvis udlændingen på dette grund-
lag er indberettet som uønsket i Schengenlandenes nationale databaser.
Den foreslåede nyaffattelse vil endvidere indebære, at det fremgår af be-
stemmelsens ordlyd, at unionsborgere og deres familiemedlemmer ikke kan
afvises af hensyn til andre Schengenlandes offentlige orden, indre sikkerhed
eller internationale forbindelser.
De i den foreslåede § 28, stk. 1, nr. 7, anførte afvisningsgrunde er i overens-
stemmelse med indrejsebetingelserne i Schengenkonventionens artikel 5,
stk. 1, litra e, indrejsebetingelserne i Schengengrænsekodeksens artikel 6,
stk. 1, litra e, og artikel 27 i opholdsdirektivet.
Der er tale om en videreførelse af implementeringen af den oprindelige ad-
gang til afvisning af tredjelandsstatsborgere, unionsborgere og deres fami-
liemedlemmer. Der sker med nyaffattelsen dermed ikke en ændring af gæl-
dende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 27
Efter udlændingelovens § 28, stk. 2, skal statsborgere i lande, der ikke er
tilsluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, afvises ved
indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter be-
stemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 5.
Side 129/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Efter udlændingelovens § 28, stk. 3, kan en udlænding, der ikke har opholds-
tilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6,
her i landet, eller en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet,
afvises ved indrejsen fra et Schengenland efter bestemmelserne i § 28, stk.
1, nr. 1-7, jf. dog stk. 5. En nordisk statsborger kan dog kun afvises efter §
28, stk. 1, nr. 2, såfremt den pågældende indrejser fra et ikke-nordisk land,
jf. § 39, stk. 4.
Det foreslås, at i
§ 28, stk. 2,
og
stk. 3, 1. pkt.,
efter »jf. dog stk. 5« indsættes
»og § 28 a«.
Baggrunden for forslaget er den foreslåede indsættelse af § 28 a i udlændin-
geloven, i lovforslagets § 1, nr. 32, der gennemfører de relevante artikler i
opholdsdirektivet om adgangen til at afvise udlændinge omfattet af EU-reg-
lerne.
Formålet med den foreslåede ændring i § 28, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., er
således at tydeliggøre, at afvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne,
alene kan ske, hvis det er i overensstemmelse med den samtidigt foreslåede
§ 28 a.
Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., vil ikke i øvrigt
medføre ændringer af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 28
Efter udlændingelovens § 28, stk. 6, kan en udlænding, der ikke har fast
bopæl her i landet, uanset bestemmelserne i kapitel 1, afvises, såfremt det
findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.
Det foreslås, at
§ 28, stk. 6,
ændres således, at der efter »såfremt det findes
påkrævet af hensyn til statens sikkerhed« indsættes », jf. dog § 28 a«.
Baggrunden for forslaget er den foreslåede indsættelse af § 28 a i udlændin-
geloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, der gennemfører de relevante artikler i
opholdsdirektivet om adgangen til at afvise udlændinge omfattet af EU-reg-
lerne.
Side 130/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Formålet med den foreslåede ændring i § 28, stk. 6, er således at tydeliggøre,
at afvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne alene vil kunne ske, hvis
det er i overensstemmelse med den samtidigt foreslåede § 28 a.
Den foreslåede ændring af i § 28, stk. 6, medfører således ikke ændringer af
gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 29
Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, kan en udlænding, der ikke har opholds-
tilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6,
her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet,
afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventio-
nen, i en række oplistede tilfælde. De oplistede tilfælde fremgår af § 28, stk.
1, nr. 1-7.
Det følger af § 28, stk. 1, nr. 7, at der kan ske afvisning, hvis andre hensyn
til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller
sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør
have ophold her i landet.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at statsborgere i lande, der ikke er til-
sluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, skal afvises ved
indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter be-
stemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog bestemmelsens stk. 5.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan en udlænding, der ikke har opholdstilladelse
eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. lovens § 6, her
i landet, eller en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet,
afvises ved indrejsen fra et Schengenland efter bestemmelserne i stk. 1, nr.
1-7, jf. dog bestemmelsens stk. 5. En nordisk statsborger kan dog kun afvi-
ses efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, såfremt den pågældende indrejser fra
et ikke-nordisk land, jf. lovens § 39, stk. 4.
Efter bestemmelsens stk. 6 kan en udlænding, der ikke har fast bopæl her i
landet, uanset bestemmelserne i lovens kapitel 1 afvises, såfremt det findes
påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.
Side 131/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Efter udlændingelovens § 2, stk. 3, finder de begrænsninger, der følger af
udlændingeloven, kun anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-
reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.
Udlændingelovens § 2, stk. 3, afspejler EU-rettens almindelige forrang og
indebærer, at principperne for begrænsning af retten til fri bevægelighed fin-
der anvendelse i en afvisningssituation, der har hjemmel i udlændingelovens
kapitel 5.
Opholdsdirektivet fastsætter i kapitel VI betingelserne for, at en medlems-
stat med henvisning til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed kan
begrænse retten til indrejse og ophold for unionsborgere og deres familie-
medlemmer, som har lovligt ophold i henhold til direktivet.
Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, kan medlemsstaterne med forbe-
hold for bestemmelserne i direktivets kapitel VI begrænse retten til fri be-
vægelighed og ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset
nationalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der
må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund.
Det følger af opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, at foranstaltninger truffet
af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstem-
melse med proportionalitetsprincippet og udelukkende kan begrundes i ved-
kommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv
begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd
skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører
en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den
individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anven-
des.
Opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1 og 2, er gennemført i dansk ret ved EU-
opholdsbekendtgørelsens § 36.
I medfør af opholdsdirektivets artikel 29, stk. 1, er de eneste sygdomme, der
kan begrunde foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed, de
sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge relevante instrumenter fra
Verdenssundhedsorganisationen, samt andre smitsomme infektionssyg-
domme eller parasitære sygdomme, for så vidt værtsmedlemsstaten har truf-
fet beskyttelsesforanstaltninger mod dem for egne statsborgere. Det følger
Side 132/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
af opholdsdirektivets artikel 29, stk. 2, at sygdomme, der opstår efter de før-
ste tre måneder efter ankomstdatoen, ikke kan begrunde en udsendelse af
landet.
Opholdsdirektivets artikel 29, stk. 1 og 2, er gennemført i dansk ret ved EU-
opholdsbekendtgørelsens § 38, stk. 1 og 2.
I dansk praksis indebærer den EU-retlige beskyttelse, at når det er konstate-
ret, at betingelserne for afvisning, som fremgår af udlændingelovens § 28 i
lovens kapitel 5 er opfyldt, skal der tillige foretages en samlet og konkret
vurdering af, om de betingelser for afvisning, der følger af EU-retten, er
opfyldt.
Den omstændighed, at den pågældende i en afvisningssituation ikke har op-
nået en tilknytning til Danmark betyder, at der ikke er de samme beskyttel-
seshensyn, som ved en afgørelse om udvisning, medmindre den pågældende
genindrejser efter et tidligere (længerevarende) ophold, hvilket bl.a. har be-
tydning for proportionalitetsvurderingen.
Det foreslås, at der i forlængelse af udlændingelovens § 28 indsættes en ny
§ 28 a, som fastsætter kriterierne for afvisning af udlændinge omfattet af
EU-reglerne.
Formålet med forslaget om at indsætte en § 28 a i udlændingeloven er at
tydeliggøre adgangen til at afvise udlændinge, der er omfattet af EU-reg-
lerne, ved at gennemføre opholdsdirektivets bestemmelser om ud- og afvis-
ning af udlændinge omfattet af EU-reglerne i udlændingeloven.
Med forslaget samles reglerne om afvisning, der gælder for udlændinge om-
fattet af EU-reglerne, i udlændingeloven. Det sker ved, at EU-reglerne, der
gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed for så vidt angår afvis-
ning, der i dag er gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsens kapitel 9, ind-
arbejdes i udlændingelovens kapitel 5 om afvisning.
Herved vil EU-reglerne om afvisning fremgå i naturlig forlængelse af de
nationale bestemmelser i udlændingelovens kapitel 5, der giver hjemmel til
at træffe afgørelse om afvisning, hvorved sammenhængen mellem reglerne
tydeliggøres.
EU-reglerne om afvisning i opholdsdirektivets artikel 27-29 har hidtil været
gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen. Den foreslåede gennemførelse i
Side 133/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
udlændingeloven vil således alene erstatte gennemførelsen i EU-opholdsbe-
kendtgørelsen, og der foretages ikke ændringer af gældende ret.
Direktivteksten foreslås gennemført ved omskrivning. Om den foreslåede
ordlyd af bestemmelserne bemærkes, at det så vidt muligt er ordlyden af
bestemmelserne i opholdsdirektivet, der er anvendt. De foreslåede bestem-
melser foreslås dog tilpasset den sprogbrug og systematik, der følges i ud-
lændingelovens bestemmelser i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse i § 28 a omfatter unionsborgere og statsborgere
i EØS-lande og Schweiz samt deres familiemedlemmer, uanset nationalitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås i
§ 28 a, stk. 1,
at udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne,
kun kan afvises, hvis deres personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og
tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinte-
resse, og afvisning sker af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige
sikkerhed, jf. dog stk. 2. Ved vurderingen af, om afvisning er proportional,
må forhold, der ikke vedrører den individuelle sag, eller hensyn, som tjener
generalpræventive eller økonomiske formål, ikke indgå. En tidligere straf-
fedom kan ikke i sig selv begrunde en afgørelse om afvisning.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre opholdsdirektivets artikel 27-
29 for så vidt angår adgangen til at afvise udlændinge omfattet af EU-reg-
lerne.
Det følger af den foreslåede § 28 a, stk. 1, at det vil være en grundbetingelse
for afvisning af udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, at dette sker af
hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.
Vedrørende begreberne den offentlige orden og sikkerhed henvises til pkt.
2.2.1.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 23.
Udover, at afvisningen skal være begrundet i hensyn til den offentlige orden
eller den offentlige sikkerhed, følger det af den foreslåede § 28 a, stk. 1, at
det er en grundbetingelse for afvisning af udlændinge omfattet af EU-reg-
lerne, at deres personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig
alvorlig trussel, som berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Side 134/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Vedrørende trusselsvurderingen henvises til pkt. 2.2.1.4.2 og 2.2.1.4.3 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 23.
I overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2., 2. afsnit, fo-
reslås det i § 28 b, stk. 1, at
forhold, der
ikke vedrører den individuelle sag,
eller hensyn, der tjener generalpræventive formål, ikke må indgå ved afgø-
relsen om afvisning. Der vil derfor ikke kunne træffes afgørelse om afvis-
ning
med henblik på f.eks. at statuere et eksempel.
I overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, 2. pkt., fore-
slås det, at der ikke må lægges økonomiske betragtninger til grund ved af-
gørelsen af, om der kan træffes foranstaltninger, der begrænser den fri be-
vægelighed. Der vil derfor f.eks. ikke efter bestemmelsen kunne træffes af-
gørelse om afvisning af en unionsborger eller dennes familie med henvis-
ning til, at den pågældende er arbejdsløs, eller at der er høj arbejdsløshed i
værtsstaten.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at en tidligere straffe-
dom
ikke i sig selv vil kunne begrunde en afgørelse om afvisning.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bl.a. forbuddet
mod automatiske afgørelser uden individuel vurdering og aktualitetskravet
i trusselsvurderingen.
EU-Domstolen har fastslået, at en tidligere straffedom som udgangspunkt
kun kan få betydning i det omfang de omstændigheder, som har ført til dom-
fældelsen, er udtryk for et personligt forhold, der indebærer en aktuel trussel
mod den offentlige orden, jf. Bouchereau, (33/77), præmis 27 og 28.
Det
gælder også i tilfælde, hvor et tidligere begået strafbart forhold har en så
alvorlig karakter, at det i sig selv kan betragtes som en trussel mod den of-
fentlige orden. Afvisning vil således ikke kunne være en automatisk følge
af en straffedom eller en indberetning i Schengen Informationssystemet
(SIS). Der vil altid skulle foretages en individuel trusselsvurdering, jf. i
denne retning Calfa, (C-348/96), præmis 24 og 25 og Kommissionen mod
Spanien, (C-503/03), præmis 59.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis det kan fastslås, at grund-
betingelsen om, at den personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og til-
strækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse
er opfyldt, og afvisning er begrundet i hensyn til den offentlige orden eller
Side 135/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
sikkerhed, vil der tillige skulle foretages en vurdering af, om afvisningens
er proportional.
Vedrørende proportionalitetsvurderinger henvises til pkt. 2.2.1.4.4 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 23.
Afvisningssituationen adskiller sig i praksis fra udvisningssituationen, hvil-
ket bl.a. indebærer, at der ikke i afgørelser om afvisning skal foretages en
vurdering efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1. Den omstændighed, at
den pågældende i en afvisningssituation ikke har taget ophold og ikke har
opnået en tilknytning til Danmark betyder dermed, at der ikke er de samme
beskyttelseshensyn, som ved en afgørelse om udvisning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.4 og 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i
§ 28 a, stk. 2,
at udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne,
kun kan afvises af hensyn til den offentlige sundhed, hvis afvisning er be-
grundet i sygdomme, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen er potenti-
elt epidemiske, samt andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære
sygdomme, der er truffet nationale beskyttelsesforanstaltninger mod. Hen-
syn, der tjener økonomiske formål, må ikke indgå i vurderingen.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre opholdsdirektivets artikel 29,
stk. 1.
Det foreslås således, at en afgørelse om afvisning, foruden at være begrun-
det i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed tillige
vil kunne være begrundet i hensynet til den offentlige sundhed i tilfælde,
hvor det internationale samfund er enig om, at der er tale om en akut risiko
for folkesundheden.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at de eneste sygdomme, der kan
begrunde foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed, er de syg-
domme, der er potentielt epidemiske ifølge relevante instrumenter fra Ver-
denssundhedsorganisationen, samt andre smitsomme infektionssygdomme
eller parasitære sygdomme, som Danmark har truffet nationale beskyttelses-
foranstaltninger mod.
Side 136/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Afvisning af hensyn til den offentlige sundhed vil således være begrænset
til de tilfælde, hvor man i det internationale samfund er enige om, at der er
tale om en akut risiko for folkesundheden.
Opholdsdirektivet indeholder ikke nærmere vejledning om, hvad der skal
forstås med kravet om, at der skal være truffet beskyttelsesforanstaltninger
mod de i artikel 29, stk. 1, angivne sygdomme i forhold til egne statsborgere.
Det ses heller ikke at være fastlagt i EU-Domstolens praksis, at der skal være
parallelitet mellem de begrænsninger, der iværksættes over for udlændinge,
som er omfattet af EU-reglerne og de beskyttelsesforanstaltninger, der træf-
fes i forhold til egne statsborgere.
Det fremgår imidlertid af forarbejderne til opholdsdirektivet og EU-Dom-
stolens praksis, at medlemsstaterne ikke generelt og uden konkret begrun-
delse kan begrænse retten til fri bevægelighed og ophold af hensyn til den
offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Begrænsninger i retten til fri be-
vægelighed er således underlagt et generelt proportionalitetsprincip, hvor-
efter sådanne begrænsninger skal være egnede, nødvendige og stå i et rime-
ligt forhold til det hensyn, der forsøges varetaget. Ifølge Domstolens rets-
praksis, jf. bl.a. Bressol, (C-73/08), præmis 71, påhviler det de nationale
myndigheder, som har indført en foranstaltning, der udgør en undtagelse til
et EU-retligt princip, i hvert enkelt tilfælde at godtgøre, at foranstaltningen
er egnet til at sikre, at det påberåbte mål nås, og ikke går ud over, hvad der
er nødvendigt med henblik på at nå dette mål. De hensyn, der kan påberåbes
af en medlemsstat, skal derfor ledsages af en analyse af egnetheden og for-
holdsmæssigheden af den foranstaltning, som medlemsstaten har truffet, så-
vel som præcise oplysninger til støtte for dens argumentation (jf. i denne
retning Leichtle, (C-8/02), præmis 45-46). En sådan analyse skal være ob-
jektiv, detaljeret og underbygget med tal og skal ved hjælp af pålidelige,
overensstemmende og beviskraftige oplysninger kunne godtgøre, at der rent
faktisk foreligger risici for den offentlige sundhed.
Betydningen og udfaldet af, at der skal foretages en proportionalitetsvurde-
ring var aktuel i forbindelse med Danmarks håndtering af virussen COVID-
19 (SARS-CoV-2) i årene 2020-2021. COVID-19 blev i begyndelsen af
2020 kategoriseret som en pandemisk sygdom af Verdenssundhedsorgani-
sationen. Danmark indførte i den forbindelse midlertidig grænsekontrol ved
alle indre grænser som led i indsatsen mod spredning af COVID-19. Det
indebar, at udlændinge, der ikke allerede havde lovligt ophold i Danmark,
Side 137/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
blev afvist ved indrejse af sundhedsmæssige grunde i henhold til udlændin-
gelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, medmindre de havde et anerkendelses-
værdigt formål og kunne fremvise en negativ test for COVID-19 foretaget
forud for indrejsen.
Som et andet eksempel på reglernes anvendelse i praksis kan der henvises
til EU’s praktiske vejledning til grænsevagter (Grænsehåndbogen), pkt. 8.1
om nægtelse af indrejse på grundlag af risikoen for SARS samt de konkrete
foranstaltninger, der blev truffet i forhold til passagerer, der ankom fra Kina.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.6 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 30-32
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2, meddeles et indrejseforbud for en
periode på 4 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og
idømmes en betinget fængselsstraf eller idømmes en ubetinget fængselsstraf
af indtil 3 måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebæ-
rer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne karakter eller varighed, jf. dog nr. 5,
eller hvis udlændingen udvises efter § 25 c.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, meddeles et indrejseforbud for en
periode på 6 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og
idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 3 måneder og indtil 1 års
varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne varighed.
Bestemmelserne i udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og 4, vedrører til-
fælde, hvor der fastsættes et indrejseforbud på henholdsvis 4 og 6 år i for-
bindelse med en dom for et strafbart forhold, og hvor indrejseforbuddets
længde afhænger af længden af den idømte straf.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, meddeles et indrejseforbud for en
periode på mindst 6 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, nr. 4-8, § 23,
nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller hvis udlændingen
er udvist ved dom og ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid
end de sidste 6 måneder.
Side 138/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Bestemmelsen i udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, vedrører for det første
tilfælde, hvor der fastsættes et indrejseforbud på mindst 6 år i forbindelse
med udvisning ved dom for et strafbart forhold, der er omfattet af den skær-
pede udvisningsadgang i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. §
22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, om udvisning for overtrædelse
af nærmere angivne bestemmelser i navnlig straffeloven uanset varigheden
af udlændingens ophold her i landet og længden af den idømte straf.
Bestemmelsen vedrører for det andet tilfælde, hvor der fastsættes et indrej-
seforbud på mindst 6 år i forbindelse med udvisning ved dom for et strafbart
forhold, hvor udlændingen ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere
tid end de sidste 6 måneder.
Det foreslås at ændre
§ 32, stk. 4, nr. 2
og
4,
således at »§ 22, § 23 eller §
24« ændres til »§§ 22 eller 23«, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 og 31, og at »hvis
udlændingen udvises efter § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller §
24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller« udgår af
§ 32, stk. 4, nr. 5,
jf. lovforslagets
§ 1, nr. 32.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24. Med de foreslåede ændringer vil ikke kun
de lovovertrædelser, der er omfattet af § 22, nr. 4-8, kunne føre til udvisning
uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset længden
af den idømte straf. Det vil fremover gælde alle lovovertrædelser, der fører
til en ubetinget fængselsstraf, dvs. uanset kriminalitetens art. Det betyder, at
den særlige udvisningsadgang i udlændingeloven § 22, nr. 4-8, afskaffes.
Den foreslåede konsekvensændring af § 32, stk. 4, nr. 5, vil betyde, at be-
stemmelsen fremover alene vil regulere meddelelse af et indrejseforbud på
mindst 6 år, hvis udlændingen er udvist ved dom og ikke har haft lovligt
ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder.
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 4,
nr. 5, at der heller ikke ved udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 4-8,
§ 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, kan meddeles
et indrejseforbud af under 6 års varighed, og at det gælder uanset straffens
længde.
Side 139/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Der foreslås nogle ændringer af § 32, stk. 4, nr. 2 og 4, der skal tage højde
herfor, således at udlændinge, som i dag meddeles indrejseforbud af mindst
6 års varighed efter § 32, stk. 4, nr. 5, som følge af udvisning efter § 22, nr.
4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, også
fremover vil blive meddelt et indrejseforbud af mindst 6 års varighed og
ikke – som følge af den foreslåede nye affattelse af udlændingeloven § 22 –
i tilfælde, hvor der idømmes en ubetinget fængselsstraf af indtil 3 måneders
varighed, i stedet ville blive omfattet af § 32, stk. 4, nr. 2, om indrejseforbud
af 4 års varighed.
Det foreslås således, at »eller idømmes en ubetinget fængselsstraf af indtil
3 måneders varighed« udgår af § 32, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
30.
Forslaget medfører, at alene udlændinge, der idømmes en betinget fængsels-
straf, vil blive meddelt et indrejseforbud af 4 års varighed efter bestemmel-
sen i udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2.
Det foreslås endvidere, at »mere end 3 måneder og« udgår af § 32, stk. 4,
nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.
Forslaget medfører, at ikke kun udlændinge, der idømmes en ubetinget
fængselsstraf af mere end 3 måneder og indtil 1 års varighed, men også ud-
lændinge, der idømmes en ubetinget fængselsstraf i op til 3 måneder, vil
blive meddelt et indrejseforbud i 6 år. Det vil bl.a. gælde de udlændinge, der
i dag meddeles et indrejseforbud i 6 år i forbindelse med udvisning ved dom
for et strafbart forhold, der er er omfattet af den særlige udvisningsadgang i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1,
jf. § 22, nr. 4-8, der foreslås afskaffet, jf. ovenfor.
Forslaget medfører endvidere, at udlændinge, der i dag udvises efter udlæn-
dingelovens § 24, nr. 2, dvs. udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold
her i landet i mere end de sidste 5 år og idømmes en ubetinget fængselsstraf
af indtil 3 måneders varighed for en lovovertrædelse, der ikke er omfattet af
§ 22, nr. 4-8, og i dag meddeles et indrejseforbud på 4 år efter § 32, stk. 2,
nr. 2, fremover vil blive meddelt et indrejseforbud på 6 år efter § 32, stk. 2,
nr. 4. For denne persongruppe vil forslaget således indebære en skærpelse
af indrejseforbuddets varighed.
Side 140/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det bemærkes, at der som hidtil vil kunne meddeles et indrejseforbud af
kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i ud-
lændingelovens § 32, stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens
§ 32, stk. 5, nr. 1.
Endelig foreslås nogle sproglige præciseringer af § 32, stk. 4, nr. 2 og 4.
Det foreslås at »for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter eller varighed« i § 32, stk. 4, nr. 2, ændres til »og udlændin-
gen ville være idømt betinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan
anden retsfølge«.
Forslaget vedrører den situation, hvor en udlænding ikke er idømt fængsels-
straf, men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
hed for frihedsberøvelse, og det foreslås præciseret, at bestemmelsen omfat-
ter de tilfælde, hvor den pågældende ville være idømt betinget fængselsstraf,
hvis der ikke var idømt en anden strafferetlig retsfølge. Forslaget medfører
ikke ændringer af materiel karakter.
Endvidere foreslås det at »for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne varighed« i § 32, stk. 4, nr. 4, ændres til »og udlændingen
ville være idømt en ubetinget fængselsstraf af indtil 1 års varighed, hvis der
ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
Forslaget vedrører den situation, hvor en udlænding ikke er idømt fængsels-
straf, men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
hed for frihedsberøvelse, og det foreslås præciseret, at bestemmelsen omfat-
ter de tilfælde, hvor den pågældende ville være idømt en ubetinget fæng-
selsstraf af indtil 1 års varighed, hvis der ikke var idømt en anden strafferet-
lig retsfølge. Forslaget medfører ikke ændringer af materiel karakter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 33
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 6, meddeles et indrejseforbud for en
periode på 12 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og
idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 års og indtil 1 år og 6
Side 141/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller gi-
ver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne varighed.
Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor der fastsættes et indrejseforbud på 12
år i forbindelse med en dom for et strafbart forhold.
Det foreslås for det første at ændre
§ 32, stk. 4, nr. 6,
således at »§ 22, § 23
eller § 24« ændres til »§§ 22 eller 23«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24.
Det foreslås for det andet, at »for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne varighed« ændres til »og udlændingen ville være idømt en
ubetinget fængselsstraf af mere end 1 års og indtil 1 år og 6 måneders va-
righed, hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
Forslaget indebærer alene sproglige præciseringer af den del af bestemmel-
sen, der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt fæng-
selsstraf, men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mu-
lighed for frihedsberøvelse, så det fremgår mere tydeligt, at bestemmelsen
omfatter de tilfælde, hvor den pågældende ville være idømt en ubetinget
fængselsstraf af mere end 1 års og indtil 1 år og 6 måneders varighed, hvis
der ikke var idømt en sådan anden retsfølge.
Forslaget vil således ikke medføre ændringer af materiel karakter.
Til nr. 34
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, meddeles et indrejseforbud for
bestandig, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes
en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
varighed.
Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor der fastsættes et indrejseforbud for
bestandig i forbindelse med en dom for et strafbart forhold.
Side 142/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det foreslås for det første at ændre
§ 32, stk. 4, nr. 7,
således at »§ 22, § 23
eller § 24« ændres til »§§ 22 eller 23«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24.
Det foreslås for det andet, at »for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne varighed« ændres til »og udlændingen ville være idømt en
ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed, hvis der
ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
Forslaget indebærer alene sproglige præciseringer af den del af bestemmel-
sen, der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt fæng-
selsstraf, men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mu-
lighed for frihedsberøvelse, så det fremgår mere tydeligt, at bestemmelsen
omfatter de tilfælde, hvor den pågældende ville være idømt en ubetinget
fængselsstraf af mere end 1 og 6 måneders varighed, hvis der ikke var idømt
en sådan anden retsfølge.
Forslaget vil således ikke medføre ændringer af materiel karakter.
Til nr. 35
Efter udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, kan der meddeles et indrejsefor-
bud af en kortere varighed, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller
§ 24, og et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære,
at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
Det foreslås at ændre
§ 32, stk. 5, nr. 1,
således at »§ 22, § 23 eller § 24«
ændres til »§§ 22 eller 23«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24.
Til nr. 36
Side 143/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det følger af udlændingelovens § 42 k, stk. 2, at visse asylansøgeres mulig-
hed for at flytte i egen bolig, jf. § 42 k, stk. 1, ikke gælder for blandt andre
”udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-
velse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der ville have medført en
straf af denne karakter”, jf. § 42 k, stk. 2, nr. 3.
Tilsvarende følger det af udlændingelovens § 42 l, stk. 2, at visse asylansø-
geres mulighed for privat indkvartering, jf. § 42 l, stk. 1, ikke gælder for
blandt andre ”udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der ville have
medført en straf af denne karakter”, jf. § 42 l, stk. 2, nr. 3.
Det foreslås at ændre
§ 42 k, stk. 2, nr. 3,
og
§ 42 l, stk. 2, nr. 3,
således at
»frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mu-
lighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der
ville have medført en straf af denne karakter« ændres til »fængselsstraf eller
en anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, og hvor udlændingen ville være idømt betin-
get eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en sådan anden
retsfølge.
Med henblik på at ensarte terminologien i udlændingeloven og i den forbin-
delse anvende den terminologi, der anvendes i straffeloven, foreslås det så-
ledes for det første, at »frihedsstraf« erstattes med »fængselsstraf«.
For det andet foreslås sproglige præciseringer af den del af bestemmelsen,
der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt betinget eller
ubetinget fængselsstraf, men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, så det fremgår mere tydeligt, at
bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor den pågældende ville være idømt
betinget eller ubetinget fængselsstraf, hvis der ikke var idømt en anden straf-
feretlig retsfølge.
Der er således alene tale om sproglige justeringer, der ikke vil medføre æn-
dringer af materiel karakter.
Til nr. 37
Side 144/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det fremgår af udlændingelovens § 49, stk. 1, at når en udlænding dømmes
for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved
dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller 25
c eller tildeles en advarsel imedfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om
udvisning, skal dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbuddets va-
righed, jf. § 32, stk. 1-5. Dommen skal ledsages af en vejledning om indrej-
seforbuddets omfang og retsvirkninger.
Det foreslås at ændre
§ 49, stk. 1, 1. pkt.,
således at »§§ 22-24 eller 25 c«
ændres til »§§ 22, 23 eller 25 c«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24.
Til nr. 38
Det fremgår af udlændingelovens § 51, stk. 2, 1. pkt., at er en udlænding i
udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må antages at
skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25
c nævnte betingelser træffes bestemmelse om udvisning.
Det foreslås at ændre
§ 51, stk. 2, 1. pkt.,
således at »§§ 22-24 og 25-25 c«
ændres til »§§ 22, 23 og 25-25 c«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24.
Til nr. 39
Efter udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 1, indberetter udlændingemyndig-
hederne en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land,
der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS, hvis udlændin-
gen er udvist af landet i medfør af §§ 22-24 og meddelt indrejseforbud for
mindst 6 år.
Det fremgår af artikel 24, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og
Side 145/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejse-
kontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen
og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (herefter
SIS-forordningen), at medlemsstaterne indlæser en indberetning om næg-
telse af indrejse og ophold, når medlemsstaten på grundlag af en individuel
vurdering, som omfatter en vurdering af den pågældende tredjelandsstats-
borgers personlige omstændigheder og konsekvenserne af at nægte vedkom-
mende indrejse og ophold, har konkluderet, at tilstedeværelsen af nævnte
tredjelandsstatsborger på dens område udgør en trussel mod den offentlige
orden, den offentlige sikkerhed eller den nationale sikkerhed, og medlems-
staten derfor har vedtaget en retlig eller administrativ afgørelse i overens-
stemmelse med sin nationale ret om at nægte indrejse og ophold og foretaget
en national indberetning med henblik på nægtelse af indrejse og ophold.
Det fremgår videre af artikel 24, stk. 2, litra a, at de situationer, der er om-
fattet af stk. 1, litra a, opstår, når en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat
er blevet dømt for en lovovertrædelse, for hvilken en frihedsstraf af en va-
righed på mindst et år er foreskrevet.
Det foreslås i § 58 g, stk. 1, nr. 1, at ændre »§§ 22-24 og meddelt indrejse-
forbud for mindst 6 år« til »§§ 22 eller 23 for en lovovertrædelse, for hvilken
en fængselsstraf på mindst 1 år er foreskrevet«.
Der er dels tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1,
nr. 17 og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og
23 og at ophæve udlændingelovens § 24.
Den foreslåede ændring vil også indebære, at der kan ske indberetning af en
udlænding i SIS, hvis den pågældende bliver udvist efter de foreslåede be-
stemmelser i §§ 22 eller 23 for en lovovertrædelse, for hvilken en fængsels-
straf på mindst 1 år er foreskrevet.
Ændringen tilpasser den nationale bestemmelse i udlændingeloven om ind-
beretning i SIS til SIS-forordningen, så udlændinge, der udvises, i videst
muligt omfang bliver indberettet i SIS og ikke kun i de tilfælde, hvor udvis-
ningen også medfører et indrejseforbud for mindst 6 år.
Det er vurderingen, at både de foreslåede nye udvisningsregler i §§ 22 og
23, der i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle udlændinge ud-
Side 146/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
vises, og den her foreslåede tilpasning til SIS-forordningen, som konse-
kvens vil kunne få betydning for antallet af udlændinge, der vil blive indbe-
rettet som uønskede i SIS.
Til nr. 40
Med fængsel fra 1 år indtil 3 år straffes den udlænding, der indrejser her i
landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold, der er meddelt i forbin-
delse med udvisning og straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
varighed, jf. udlændingelovens § 59 b, stk. 2.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 59 b, stk. 2,
således at »for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed« ændres
til »og udlændingen ville være idømt mindst 3 måneders ubetinget fængsel,
hvis der ikke var idømt en sådan anden retsfølge«.
Forslaget indebærer alene sproglige præciseringer af den del af bestemmel-
sen, der vedrører den situation, hvor den pågældende ikke er idømt fæng-
selsstraf, men en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mu-
lighed for frihedsberøvelse, så det fremgår mere tydeligt, at bestemmelsen
omfatter de tilfælde, hvor udlændingen ville være idømt mindst 3 måneders
ubetinget fængsel, hvis der ikke var idømt en anden strafferetlig retsfølge.
Forslaget vil således ikke medføre ændringer af materiel karakter.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 4, 1. pkt., at er den pågældende på
tidspunktet for udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7
a, stk. 2-5, sigtet for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens §
22, nr. 4-8, tilbageholdes udbetalingen, indtil der afsiges endelig dom. Det
følger af repatrieringslovens § 7, stk. 4, 2. pkt., at er der på tidspunktet for
udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering sket domfældelse ved
endelig dom for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22,
nr. 4-8, eller fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til domfældelse ved endelig dom,
bortfalder den sidste del af hjælpen til repatriering.
Side 147/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Det følger af repatrieringslovens 7, stk. 5, at kommunalbestyrelsen inden
udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 a, stk. 2-5, ind-
henter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt den pågældende på udbetalings-
tidspunktet er registreret sigtet eller dømt i Kriminalregisteret for en lov-
overtrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, og som er be-
gået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til re-
patriering.
Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 6, 1. pkt., at konstaterer Udbeta-
ling Danmark i forbindelse med den årlige indhentelse af udtalelse fra poli-
tiet, jf. stk. 7, at den pågældende er registreret sigtet i Kriminalregisteret for
en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, tilbage-
holdes den løbende, månedlige ret til reintegrationsbistand, indtil der afsiges
endelig dom. Det følger videre af repatrieringslovens § 10, stk. 6, 2. pkt., at
er der på tidspunktet for den årlige indhentelse af oplysninger fra politiet
sket domfældelse ved endelig dom for en lovovertrædelse, der er nævnt
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, eller fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til domfæl-
delse ved endelig dom, bortfalder den løbende, månedlige reintegrationsbi-
stand.
Det følger endelig af repatrieringslovens § 10, stk. 7, at Udbetaling Danmark
i forbindelse med udbetaling af den løbende, månedlige reintegrationsbi-
stand, jf. § 10, stk. 1 og 2, årligt i en periode på 3 år fra bevillingen af rein-
tegrationsbistanden indhenter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt den på-
gældende er registreret sigtet eller dømt i Kriminalregisteret for en lovover-
trædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, og som er begået
her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om reintegrationsbi-
stand.
Det foreslås overalt i loven at ændre »lovovertrædelse, der er nævnt i ud-
lændingelovens § 22, nr. 4-8« til »overtrædelse af lov om euforiserende stof-
fer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer
m.v., bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændingeloven eller
straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af en
bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13«.
Baggrunden for den foreslåede ændring er den foreslåede ændring af udvis-
ningsreglerne, hvorefter ”trappestigeordningen” i udlændingelovens §§ 22-
24 afskaffes, herunder de særlige udvisningsvisningsregler i udlændingelo-
vens § 22, nr. 4-8. Efter den foreslåede nye udlændingelovs § 22, stk. 1,
Side 148/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
udvises udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, jf. dog udlændin-
gelovens § 26, stk. 2. Efter den foreslåede nye udlændingelovs § 22, stk. 2,
udvises udlændinge, der har haft lovligt ophold her i landet i de sidste 5 år
eller derunder, ligeledes ved idømmelse af betinget fængselsstraf, jf. dog §
26, stk. 2.
Formålet med den foreslåede ændring af repatrieringsloven er i videst mu-
ligt omfang at videreføre den eksisterende ordning, som trådte i kraft ved
lov nr. 1190 af 8. juni 2021, hvorefter kun grovere kriminalitetsformer med-
fører tilbageholdelse og bortfald af den resterende repatrieringsstøtte.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen inden udbetaling af den sidste
del af hjælpen til repatriering vil skulle indhente en udtalelse fra politiet om,
hvorvidt den pågældende er sigtet eller dømt for en overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og
eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlæn-
dingeloven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller der-
over, eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12
eller 13, og som er begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens af-
gørelse om hjælp til repatriering.
Den foreslåede model er, for så vidt angår undersøgelserne forud for udbe-
taling af den sidste del af støtten, knyttet op på sigtelser eller domme for en
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben
m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og
ammunition mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan straffes med
fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestemmelse, som er omfattet af
straffelovens kapitel 12 eller 13.
Der vil således være tale om overtrædelser for en række særligt grove kri-
minalitetsformer, som kan straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af
en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, der
omhandler landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændig-
hed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste stats-
myndigheder, terrorisme m.v.
Den foreslåede ordning er således et udtryk for, at alene bestemte typer af
kriminalitet bør føre til tilbageholdelse og bortfald af hjælp til repatriering.
Side 149/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Forslaget indebærer endvidere, at udbetalingen vil skulle tilbageholdes, ind-
til der afsiges endelig dom, såfremt den pågældende på tidspunktet for ud-
betaling af den sidste del af hjælpen til repatriering er sigtet for en overtræ-
delse af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov
om våben og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammuni-
tion mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i
2 år eller derover, eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens
kapitel 12 eller 13. Det er derudover en betingelse, at overtrædelsen skal
være begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp
til repatriering.
Ligeledes indebærer forslaget, at den sidste del af hjælp til repatriering bort-
falder, såfremt sigtelsen for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer,
lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v.,
bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændingeloven eller straf-
feloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestem-
melse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, fører til domfæl-
delse ved endelig dom, eller der allerede på tidspunktet for politiets udtalelse
om registreringer i Kriminalregisteret foreligger en domfældelse ved ende-
lig dom efter de førnævnte love og kapitel 12 eller 13 i straffeloven.
Ved endelig dom forstås, at anklagemyndigheden eller tiltalte skal have ud-
tømt ankemulighederne. Er der således truffet afgørelse i en straffesag i ek-
sempelvis byretten, og er den pågældende fundet skyldig i en overtrædelse
af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om
våben og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammunition
mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år
eller derover, eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens ka-
pitel 12 eller 13, begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgø-
relse om hjælp til repatriering, vil den sidste del af hjælp til repatriering
fortsat skulle tilbageholdes frem til tidspunktet for udløbet af anklagemyn-
dighedens og tiltaltes ankefrist på 14 dage. Har tiltalte og anklagemyndig-
heden ikke inden for denne frist benyttet muligheden for at anke den pågæl-
dende byretsdom, bortfalder den sidste del af hjælp til repatriering herefter.
Benytter anklagemyndigheden eller tiltalte sig af sin ret til at anke en dom,
vil den sidste del af hjælp til repatriering skulle tilbageholdes frem til afsi-
gelsen af den endelige dom. Stadfæstes dommen, vil der således kunne ske
bortfald af den sidste del af hjælp til repatriering. Modsat vil pågældende
Side 150/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
være berettiget til den sidste del af hjælp til repatriering, såfremt vedkom-
mende frifindes ved endelig dom.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om bortfald af den sidste del af hjælp til
repatriering efter den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 7, stk.
4, 2. pkt., vil kunne indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. repatrie-
ringslovens § 12, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at inden udbetaling af den
sidste del af hjælpen til repatriering vil kommunalbestyrelsen skulle ind-
hente en udtalelse fra politiet om, hvorvidt den pågældende er registreret
som sigtet eller dømt i Kriminalregistret for en overtrædelse af lov om eu-
foriserende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og ek-
splosivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlæn-
dingeloven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller der-
over, eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12
eller 13, og som er begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens af-
gørelse om hjælp til repatriering.
Det forudsættes, at politiet i forbindelse med behandlingen af sagen og af-
givelsen af udtalelsen i muligt omfang omfatter personen af de retssikker-
hedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten, her‐
under partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse. Det betyder
f.eks., at politiets udtalelse forudsættes at skulle opfylde betingelserne i for-
valtningslovens § 24. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 215 som fremsat, side 20.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at den løbende, månedlige ret
til reintegrationsbistand vil skulle tilbageholdes, indtil der afsiges endelig
dom, såfremt Udbetaling Danmark i forbindelse med den årlige indhentelse
af udtalelse fra politiet konstaterer, at den pågældende er registreret sigtet i
Kriminalregistret for en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lov
om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v., be-
kendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændingeloven eller straffe-
loven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestem-
melse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13. Er der på tids-
punktet for den årlige indhentelse af oplysninger fra politiet sket domfæl-
delse ved endelig dom for en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer,
lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v.,
Side 151/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændingeloven eller straf-
feloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestem-
melse som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, eller fører sigtel-
sen, jf. 1. pkt., til domfældelse ved endelig dom, vil den løbende, månedlige
reintegrationsbistand bortfalde.
Den foreslåede model er, for så vidt angår undersøgelserne i forbindelse
med udbetaling af den løbende, månedlige reintegrationsbistand, knyttet op
på sigtelser eller domme for en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer,
lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v.,
bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændingeloven eller straf-
feloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestem-
melse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Der vil således også for så vidt angår reintegrationsbistand være tale om
lovovertrædelser for en række særligt grove kriminalitetsformer, som kan
straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestemmelse som er
omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, der omhandler landsforræderi
og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbry-
delser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme
m.v.
Den foreslåede ordning er således et udtryk for, at alene bestemte typer af
kriminalitet bør føre til tilbageholdelse og bortfald af den løbende, måned-
lige reintegrationsbistand, som det også er tilfældet i dag.
Forslaget indebærer desuden, at den resterende del af den løbende, måned-
lige reintegrationsbistand tilbageholdes, indtil der falder endelig dom i sa-
gen, hvis den pågældende er sigtet for en overtrædelse af lov om euforise-
rende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplo-
sivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændinge-
loven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover,
eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Det er derudover en betingelse, at overtrædelsen skal være begået her i lan-
det forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om repatrieringsstøtte.
Ligeledes indebærer forslaget, at den resterende del af reintegrationsbistan-
den vil bortfalde, såfremt sigtelsen fører til domfældelse ved endelig dom
for en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blank-
Side 152/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
våben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer m.v., bekendtgørelse om vå-
ben og ammunition mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan straffes
med fængsel i 2 år eller derover, eller af en bestemmelse, som er omfattet af
straffelovens kapitel 12 eller 13, eller der allerede på tidspunktet for opslaget
i Kriminalregistret foreligger domfældelse ved endelig dom for de nævnte
bestemmelser.
Ved endelig dom forstås, at anklagemyndigheden eller tiltalte skal have ud-
tømt ankemulighederne. Er der således truffet afgørelse i en sag i eksempel-
vis byretten, og er den pågældende fundet skyldig i en overtrædelse af lov
om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben mv., lov om våben
og eksplosivstoffer mv., bekendtgørelse om våben og ammunition mv., ud-
lændingeloven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller
derover, eller af en bestemmelse som er omfattet af straffelovens kapitel 12
eller 13 begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om
hjælp til repatriering, vil den resterende del af hjælp til repatriering fortsat
skulle tilbageholdes frem til tidspunktet for udløbet af anklagemyndighe-
dens og tiltaltes ankefrist på 14 dage. Har anklagemyndigheden eller tiltalte
ikke inden for denne frist benyttet muligheden for at anke den pågældende
byretsdom, bortfalder den resterende løbende, månedlige reintegrationsbi-
stand herefter.
Benytter anklagemyndigheden eller tiltalte sig af sin ret til at anke en even-
tuel byretsdom, vil den resterende del af hjælp til repatriering fortsat skulle
tilbageholdes frem til afsigelsen af endelig dom. Stadfæstes byretsdommen,
vil der således kunne ske bortfald af den resterende del af hjælp til repatrie-
ring. Modsat vil pågældende være berettiget til den løbende, månedlige re-
integrationsbistand, såfremt vedkommende frifindes ved endelig dom. Dette
gælder allerede i dag, der henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A,
L 215, som fremsat.
Udbetaling Danmarks afgørelser om bortfald af den løbende, månedlige ret
til reintegrationsbistand efter den foreslåede bestemmelse i repatrieringslo-
vens § 10, stk. 6, 2. pkt., vil kunne indbringes for Ankestyrelsen, jf. repatri-
eringslovens § 12, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil endelig medføre, at Udbetaling Danmark i for-
bindelse med udbetaling af den løbende, månedlige reintegrationsbistand
årligt i en periode på 3 år fra bevillingen af reintegrationsbistanden vil skulle
indhente en udtalelse fra politiet om, hvorvidt den pågældende er registreret
Side 153/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
sigtet eller dømt i Kriminalregisteret for en overtrædelse af lov om eufori-
serende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplo-
sivstoffer m.v., bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændinge-
loven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover,
eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,
og som er begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om
reintegrationsbistand.
Med forslaget sikres det, at personer, for hvem den strafbare gerning først
opdages efter en længere årrække, og hvor pågældende således heller ikke
på ansøgningstidspunktet er registreret som sigtet i Kriminalregisteret, lige-
ledes vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen vil i øvrigt følge
reglerne for forældelse af strafansvar efter straffeloven. Dette gælder alle-
rede i dag, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 215 som fremsat, side
72.
Den foreslåede ordning medfører, at der en gang årligt skal indhentes oplys-
ninger om ansøgeren i Kriminalregisteret i en periode på 3 år, uanset om
pågældende er bevilget den løbende, månedlige reintegrationsbistand på 5
år, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1, eller den løbende, månedlige livslange
reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 2. Dette gælder også
allerede i dag, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 215 som fremsat,
side 72.
Det forudsættes, at politiet i forbindelse med behandlingen af sagen og af-
givelsen af udtalelsen i muligt omfang omfatter personen af de retssikker-
hedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten, herun-
der partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse. Det betyder f.eks.,
at politiets udtalelse forudsættes at skulle følge betingelserne i forvaltnings-
lovens § 24. Dette gælder også allerede i dag, jf. Folketingstidende 2020-
21, tillæg A, L 215 som fremsat, side 72.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af hjemrejselovens § 12, stk. 3, at
en udlænding, der er udvist
ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er vare-
tægtsfængslet efter § 14, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter
Side 154/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvis-
ning, medmindre særlige grunde taler derimod.
Det fremgår af hjemrejselovens § 13, stk. 2, nr. 2, at
Hjemrejsestyrelsen be-
stemmer, at en udlænding skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted,
jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, medmindre særlige grunde taler der-
imod, hvis udlændingen er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens
§§ 22-24 og ikke er varetægtsfængslet efter § 14.
Det fremgår af hjemrejselovens § 14, stk. 2, at
en udlænding, som har ind-
givet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 773,
og som er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, kan
varetægtsfængsles med henblik på at sikre udlændingens udsendelse som
følge af beslutningen om udvisning.
Det foreslås at ændre
§ 12, stk. 3, § 13, stk. 2, nr. 2
og
§ 14, stk. 2,
således
at »§§ 22-24« ændres til »§§ 22 eller 23«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24. Dette indebærer, at alle lovovertrædelser,
der fører til ubetinget fængselsstraf, vil kunne føre til udvisning, hvorfor det
vil kunne få betydning for antallet af udlændinge, der omfattes af de nævnte
bestemmelser i hjemrejseloven.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 3, nr. 3, i lov om kommunale og regionale valg, at
en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens § 22-
24 og 25 c, ikke har valgret.
Det foreslås at ændre
§ 1, stk. 3, nr. 3,
således at »§§ 22-24 eller § 25 c«
ændres til »§§ 22, 23 eller 25 c«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24. Dette indebærer, at alle lovovertrædelser,
der fører til en ubetinget fængselsstraf, vil kunne føre til udvisning, og det
Side 155/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
er vurderingen, at dette i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle
udlændinge udvises. Det betyder også, at det som konsekvens heraf vil
kunne få betydning for antallet af udlændinge, der mister valgretten til kom-
munale og regionale valg som følge af udvisning.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 3, stk. 3, nr. 1, i lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter
udlændingelovens § 22-24 og 25 c, ikke har valgret.
Det foreslås at ændre
§ 3, stk. 3, nr. 1,
således at »§§ 22-24 eller § 25 c«
ændres til »§§ 22, 23 eller 25 c«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorved det foreslås at nyaffatte udlændingelovens §§ 22 og 23 og at
ophæve udlændingelovens § 24. Dette indebærer, at alle lovovertrædelser,
der fører til en ubetinget fængselsstraf, vil kunne føre til udvisning, og det
er vurderingen, at dette i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle
udlændinge udvises. Det betyder også, at det som konsekvens heraf vil
kunne få betydning for antallet af udlændinge, der mister valgretten til Eu-
ropa-Parlamentsvalg som følge af udvisning.
Til § 6
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Det vil betyde bl.a., at udlændingelovens §§ 22 og 23 som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 17, fra og med den 1. juli 2025 finder anvendelse ved spørgs-
målet om udvisning af udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, jf.
§ 22, stk. 1, ved spørgsmålet om udvisning af udlændinge, der har haft lov-
ligt ophold her i landet i de sidste 5 år eller derunder og idømmes betinget
fængselsstraf, jf. § 22, stk. 2, og ved spørgsmålet om udvisning af udlæn-
dinge, der idømmes en anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og som ville skulle ud-
vises efter § 22, hvis der ikke var idømt en sådan anden strafferetlig rets-
følge, jf. § 23.
Side 156/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
Dog foreslås det i
§ 6, stk. 2,
at lovens §§ 1 og 3-5 ikke finder anvendelse
på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden den 1. juli 2025.
Hvis lovovertrædelsen er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler anvendelse, dvs. de gældende bestemmelser i udlændinge-
lovens §§ 22-24.
Det foreslås endelig i
§ 6, stk. 3,
at lovens § 2 ikke finder anvendelse på
ansøgninger om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand indgivet før
lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at hvis ansøgningen om hjælp til repatriering
og reintegrationsbistand er indgivet før lovens ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler i repatrieringslovens § 7, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, § 10,
stk. 6, 1. og 2. pkt. og stk. 7, samt udlændingelovens § 22, nr. 4-8, anven-
delse.
Til § 7
Det fremgår af udlændingelovens § 66 og hjemrejselovens § 31, at lovene
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt
eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Det fremgår at repatrieringslovens § 19, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland. Lovens § 16 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 1,
der vedrører lovens territoriale
gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 2,
betyder, at lovens § 1, nr. 1-18, 21,
22, 24 og 30-40, og § 3 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller
grønlandske forhold tilsiger. Endvidere vil det betyde, at de enkelte lovele-
menter kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Forslaget betyder, at lovens § 1, nr. 19, 20, 23 og 25-29 ikke kan sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at lo-
Side 157/158
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Lovudkast: Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
UDKAST
vens § 1, nr. 23 og 25-29 gennemfører dele af opholdsdirektivet i udlændin-
geloven. Opholdsdirektivet finder ikke anvendelse for Færøerne og Grøn-
land, da de ikke er medlem af EU.
Forslaget betyder endvidere, at lovens §§ 2, 4 og 5 vedrørende ændringer af
repatrieringsloven, lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet ikke skal gælde eller kunne sæt-
tes i kraft for Færøerne og Grønland.
Side 158/158