Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 42
Offentligt
Argument for delvis ændring af det nuværende arbejdskrav på 3
år og 6 måneder for opnåelse af permanent ophold, når det
erstattes med dokumentation for optagelse på en for Danmark
betydningsfuld uddannelse.
Med denne henvendelse til Udlændinge-og Integrationsudvalget ønsker jeg at bevidstgøre
medlemmerne om et forhold i lovgivningen om opnåelse af permanent ophold og dermed
også indirekte om erhvervelse af dansk statsborgerskab, som på nuværende tid bidrager til en
forringelse af kvaliteten i de velfærdsydelser, som borgerne bliver tilbudt.
Jeg har valgt at rette denne henvendelse til alle udvalgets medlemmer efter at have adresseret
problemstillingen til to af udvalget medlemmer, nemlig formanden for Indfødsretsudvalget
samt moderaternes talsperson på området.
Jeg har tidligere henvendt mig til den samlede danske offentlighed via en kronik i Politiken
offentliggjort d. 20.9.2021. Alt afhængig af udvalgets reaktion vil jeg også denne gang
henvende mig til den brede offentlighed for at sætte en debat i gang omkring emnet, som er
følgende:
På nuværende tidspunkt kræver opnåelse af permanent ophold for ansøgere som er i Danmark
på baggrund af familiesammenføring, at ansøgeren tilfredsstiller nogle krav, som selv på kort
sigt er med til at forringe kvaliteten af serviceydelser indenfor omsorg og velfærd, i en sådan
grad at Danmark er nødsaget til at henvende sig til lande udenfor EU for at identificere
kandidater, som kan udføre pleje-og omsorgsaktiviteter specielt overfor den ældre del af den
danske befolkning. Sidst har Udenrigsministeren, ifølge medierne, under et officielt besøg i
Philippinerne appelleret til landets regering om, at Danmark gerne modtager filippinske
sygeplejersker. Ministerens tiltag finder tilsyneladende sted uden, at man har gjort sig umage
for at finde ud af hvilke muligheder, der eksisterer for, at man kan tilfredsstille behovet med
herboende kandidater, som selvsagt også er bedre integrerede end filippinske eller indiske
sygeplejersker og derfor også bedre i stand til at relatere til de borgere, som de forventes at
skulle betjene.
Sagen er nemlig den, at en stor del af dansk uddannede SOSU-Assistenter består af
udenlandske personer, som er her på et tidsbegrænset ophold, men som sigter mod permanent
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Henvendelse af 30/12-24 fra Kristian Laubjerg om forslag til ændring af krav til permanent ophold
ophold for til sidst i processen at kunne opnå dansk statsborgerskab, blandt andet fordi deres
ægtefælle og fælles børn også er danskere.
Det er min antagelse, at mange udenlandske SOSU-assistenter gerne ville fortsætte deres
uddannelsesforløb med en sygeplejerskeuddannelse, hvis det ikke stillede dem dårligere i
processen mod et permanent ophold. Almindeligvis opnås et optimalt uddannelsesforløb
bedst, når man kan fortsætte på en sygeplejerskeuddannelse inden for en kortere periode efter
afsluttet SOSU-Assistent uddannelse. Men det er netop her at den nuværende lovgivning og
administrationen af denne overfor udenlandske borgere viser sig hæmmende for rekruttering
af herboende kvalificerede udenlandske borgere, som vel nok i de fleste tilfælde prioriterer
afslutningen af et langt og ofte stressende forhold til udlændingestyrelsen. Derfor søger man
først at tilfredsstille de nødvendige krav for at opnå permanent ophold ved at sikre sig ”Fast
arbejde eller selvstændig virksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år”.
Det kræves således, at man arbejder i gennemsnit 30 timer ugentlig i mindst 3 år og 6
måneder. Ønsket om en fortsat uddannelse inden for sundhedssektoren bliver sat på pause –
en pause som sikkert bliver permanent og aldrig realiseret. Det er nemlig kun ganske få
personer, som vil kunne gennemføre en sygeplejerskeuddannelse parallelt med et fast arbejde
på 30 timer ugentlig.
Det er på denne baggrund, at jeg anmoder Udvalget om, at undersøge muligheden for at
erstatte kravet om at have arbejdet minimum i 3 år og 6 måneder indenfor de sidste fire år
inden ansøgning om permanent ophold, med dokumenteret optagelse på en professionsskole
eller lignende institution, som fører til en for Danmark vigtig uddannelse for opretholdelse af
den danske velfærdsstat. Det forekommer både som en bedre menneskelig og
samfundsmæssig løsning på Danmarks mangelfulde personalebestand indenfor
sundhedssektoren, at man først undersøger muligheden for rekruttering af kvalificerede
kandidater til sygeplejerskeuddannelsen fra danske institutioner og arbejdspladser. Når denne
kortlægning så eventuelt viser sig, at landet stadigvæk mangler kvalificeret personale, kan
man kaste nettet ud til andre lande.
Med venlig hilsen
Kristian Laubjerg