Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 34
Offentligt
2950746_0001.png
1
Bilag 2. Anklagemyndighedens praksisoversigt over strafskærpelser ved
hadforbrydelser 2020
-
2024
6.Anklagemyndigheden
-
Hadforbrydelser (strafskærpelsen i straffelovens § 81, nr.
6) – praksisoversigt
-
version 29 oktober 2024
(15. september 2020 – version 29. oktober 2024)
Link, tilgået 20-11-2024:
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-
3bd07bc15ec0/VB/20a76512-38bb-4878-a9aa-f80eb101f6b2#ic05035226
Til sammenligning har SOS Racisme tilføjet en tidligere redegørelse fra Rigsadvokaten for
strafskærpelser i 2006-2007 efter praksisoversigten
Rigsadvokaten: Redegørelse om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7,
samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
race m.v. 2006-2007.
Link: tilgået 20-11-2024:
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-
3bd07bc15ec0/VB/3223687e-3691-473f-ab38-94490b329ce8#71e62a3caf
Version 29. oktober 2024
Rigsadvokaten anmodede den 15. september 2020 samtlige politikredse om manuelt at registrere
alle afgørelser i politiets sagsstyringssystem POLSAS, hvor domstolene har skærpet straffen i
medfør
af straffelovens § 81, nr. 6.
Denne praksisoversigt består af fældende domme, som er afsagt efter indførslen af
registreringsordningen. Oversigten er emnemæssigt inddelt i forskellige afsnit, og afgørelserne er
for hvert afsnit opstillet i tidsmæssig kronologisk rækkefølge med nyeste afgørelser først.
Beskrivelsen af sagerne er opdelt i følgende afsnit:
1.
Racistisk motiveret
2.
Religiøst motiveret
3.
Seksuelt- og kønsorienteret
1. Racistisk motiveret
1.33. Retten i Sønderborgs dom af 21. maj 2024 (3300-70308-00136-22)
Betinget fængsel i 40 dage
T bla. straffet for overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 81, nr. 6, ved med hån, skældsord eller
anden fornærmelig tiltale at have overfaldet en tjenestegørende politibetjent, idet T udtalte:
”Fucking Perker”, ”din fucking luder” og ”fucking afrikaner.”
Retten lagde vægt på, at en betydelig del af de fornærmende udtalelser angik den ene betjents
etniske oprindelse, hvorfor straffen blev skærpet efter straffelovens § 81 nr. 6.
1.32. Retten i Koldings dom af 14. marts 2024 (3700-74265-00155-23) (racistisk og religiøst
motiveret)
Fængsel i 60 dage (tillægsstraf til tidligere dom)
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 6, ved at have truet med at
foretage en bombesprængning. Truslen medførte ugrundede udrykninger af politi og
redningsmandskab. I samme forbindelse fremsatte T udtalelser om danskere og jøder. Retten fandt
at truslerne havde baggrund i andres etniske oprindelse og tro. T blev endvidere dømt for
overtrædelse af straffelovens § 266 b. T var tidligere straffet af betydning for sagen.
1.31. Retten i Koldings dom af 9. januar 2024 (3700-70307-00132-23)
Betinget fængsel i 30 dage
T blev bl.a. dømt for overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 81, nr. 6, for ved med hån, skældsord
eller anden fornærmelig tiltale, at have overfaldet en tjenestegørende pædagog, idet T udtalte
”perker”, ”perkersvin” og ”fucking perker,”. Retten fandt, at udtalelserne delvist havde baggrund i
pædagogens oprindelse eller lignende. T havde samtidig kastet en pude samt en håndfuld kage
efter samme pædagog, hvilket udgjorde en overtrædelse af straffelovens § 119 b, stk. 1.
Retten lagde i formildende retning vægt på Ts unge alder, og at T ikke tidligere var straffet af
betydning for sagen.
1.30. Retten i Helsingørs dom af 30. november 2023 (0900-70312-00001-23)
Fængsel i 3 måneder (fællesstraf) og tildelt en advarsel om udvisning
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 6.
T udtalte, over for en sagsbehandler i et jobcenter, ”jeg vil smadre den lorteperker for den
lortebehandling,” og ”jeg vil slå den perker ned” henvendt til F, som også var sagsbehandler i
jobcenteret. Retten fandt, at udtalelserne (i hvert fald til dels) var begrundet i Fs etnicitet, og
henførte forholdet under straffelovens § 81, nr. 6.
Ved strafudmålingen lagde retten i skærpende retning vægt på, at forholdet var omfattet af
straffelovens § 81, nr. 6, at T tidligere var straffet for vold og forholdet var begået i prøvetiden efter
prøveløsladelse. Straffen omfattede også en reststraf på 30 dages fængsel.
1.29. Retten i Esbjergs dom af 7. november 2023 (3300-70307-00129-21)
Ikke dømt tillægsstraf
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 81, nr. 6, for med hån, skældsord
eller anden fornærmelig tiltale, at have overfaldet en tjenestegørende politimand, idet T kaldte
polititjenestemanden for ”fucking perker” og ”klamme perker”.
Retten vurderede, at ikke kunne føre til en forhøjelse af straffen på 3 års fængsel, som T var i færd
med at afsone.
1.28. Retten i Randers’ dom af 17. august 2023 (4200-70306-00027-21)
Fængsel i 40 dage
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 81, nr. 6.
T overfaldt to tjenestegørende politibetjente, idet T, på gaden og under transport til Politigården i
Randers, udtalte, ”hvad laver mørke personer som jer her i landet, ”jeg skal ikke gøre, hvad sådan
nogle som jer siger” og ”tror I, vi er i Irak.”
Idet T blev dømt for flere beslægtede straffelovsovertrædelser begået under et tidsmæssigt
sammenhængende forløb, blev straffen ikke skærpet til trods for, at forholdet var omfattet af
straffelovens § 81, nr. 6.
1.27. Retten i Sønderborgs dom af 29. juni 2023 (3300-70307-00134-22)
Fængsel i 60 dage
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 81, nr. 6.
F var hjemmehjælper og befandt sig i Ts hus for at pleje Ts ægtefælle. T kaldte i den forbindelse F
for ”neger” flere gange og sagde, at F skulle rejse hjem til der, hvor hun kom fra.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
3
Retten vurderede, at forholdet var omfattet af straffelovens § 81, nr. 6, og fastsatte den samlede
straf til 60 dages fængsel.
1.26. Retten i Næstveds dom af 1. maj 2023 (1900-70308-00030-22 + 1900-74265-00489-20).
Betinget fængsel i 60 dage
T erkendte sig skyldig i at have fremsat udtalelser omfattet af straffelovens §§ 119, stk. 1, og 121, jf.
§ 81, nr. 6.
T havde via e-mail og SMS bl.a. skrevet ”blåøjede demon”, ”hvideluder kartofler,” ”negergadekryds
mulatter skal dø,” ”fucking hvide luder kartoffelfisse,” ”danskersvin,” ”I alle kneppe jeres egne
børn,” ”ved hvor du bor,” ”kaste med kartofler efter dine luder børn” m.m. henvendt til flere
socialpædagoger på et bosted. T erkendte sig skyldig.
Retten fastsatte straffen til 60 dages betinget fængsel.
1.25. Københavns Byrets dom af 31. marts 2023 (0100-73251-00254-22)
T1 fængsel i 3 måneder og en bøde på 15.400 kr.
T2 fængsel i 60 dage
T1 blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 245 stk. 1, jf. § 81, nr. 6.
T1 og T2 udøvede vold mod flere forurettede, hvortil T1 udtalte, ”skal jeg ikke klippe dit hår din
perker,” ”I skal bare huske på, at det er vores land, og det er os, der bestemmer,” ”Sadam Hussein,”
”skide perker” og ”skrid hjem herfra” eller lignende.
T1 blev straffet med fængsel i 3 måneder. Retten vurderede (modsat i T2s tilfælde), at volden
kunne henføres under straffelovens § 81, nr. 6, henset til T1s udtalelser.
1.24. Retten i Randers’ dom af 17. marts 2023 (4200-70308-00121-22)
Fængsel i 60 dage
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 6.
T udtalte, at ”han skulle kraftedeme sendes hjem med en bombe i røven” henvendt til F, som var
tjenestegørende vagt i Retten i Randers.
Ved strafudmålingen lagde retten i skærpende retning vægt på, at T flere gange tidligere var
straffet for personfarlig kriminalitet herunder overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og Ts
udtalelser udsprang af Fs etniske oprindelse.
1.23. Retten i Næstveds dom af 21. februar 2023 (1900-73241-00699-22)
Fængsel i 40 dage
T blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 81, nr. 6.
T slog F to gange i ansigtet med fladhånd efter at have spurgt F, om F var dansker eller følte sig som
dansker. T skubbede efterfølgende F to gange med henholdsvis skulderen og brystkassen og
udtalte, at ”det her er Danmark.”Retten lagde særlig vægt på, at T indledningsvist rettede
udtalelser mod Fs beklædning, idet F bl.a. bar tørklæde, T havde spurgt F, om ”hun følte sig som
dansk” og gjorde F opmærksom på, at ”det her var Danmark”.
Retten lagde ved strafudmålingen i skærpende retning vægt på, at gerningen helt eller delvist
havde baggrund i Fs etniske oprindelse, og i formildende retning lagde retten vægt på, at T ikke
tidligere var straffet.
1.22. Retten i Aarhus’ dom af 21. februar 2023 (4200-73241-00663-21)
Behandlingsdom uden længstetid
T blev bl.a. dømt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 6, og § 121, jf. § 81, nr.
6.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
4
T truede F, som var buschauffør, idet T råbte, ”jeg slår dig ihjel, hvis du ikke kører,” ”jeg smadrer
dig, hvis du ikke kører” og T slog F i ansigtet med knyttet hånd. T råbte desuden ”kør din fucking
neger,” og ”er det en perker, der kører.”
Retten fandt, at de to forhold var omfattet af straffelovens § 81, nr. 6.
1.21. Vestre Landsrets dom af 20. december 2022 (3700-73241-00419-20).
T1 fængsel i 6 måneder (4 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste) og en
udvisningsadvarsel.
T2 betinget fængsel i 3 måneder.
T3 fængsel i 6 måneder (3 måneder betinget med vilkår efter lov om social service).
T1, T2 og T3 blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 6, for i
forening med flere ukendte medgerningsmænd, at have kaldt F for ”neger”, ”sorte svin” og
lignende, alt mens de slog F i ansigtet, så F faldt til jorden, hvorefter de gentagne gange sparkede F
på kroppen.
Retten lagde ved strafudmålingen i skærpende retning vægt på forholdenes karakter og grovhed,
samt at gerningen havde baggrund i F’s etniske oprindelse. De tiltaltes personlige forhold,
herunder de tiltaltes unge alder, og at de ikke tidligere var straffet af betydning for sagen, ansås for
værende formildende omstændigheder.
1.20. Københavns Byrets dom af 13. december 2022 (0100-70305-00002-22)
Fængsel i 3 måneder og tildelt en advarsel om udvisning
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 6.
T slog F i ansigtet med knyttet hånd og udtalte ”you nigger bitch.” Retten fastslog, at udtalelsen
ikke kunne anses som en trussel omfattet af straffelovens § 266, men at den udøvede vold i
sammenhæng med udtalelsen måtte anses for at have baggrund i Fs etniske oprindelse.
Voldsforholdet var således omfattet af straffelovens § 81, nr. 6.
Ved strafudmålingen lagde retten bl.a. i skærpende retning vægt på straffelovens § 81, nr. 6.
1.19. Københavns byrets dom af 1. november 2022 (0100-70304-00156-21) (racistisk og seksuelt-
og kønsorienteret motiveret)
Fængsel i 30 dage og en bøde på 56.500 kr.
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 121, dels jf. § 81, nr. 6, ved at have
overfaldet to tjenestegørende politibetjente med hån, skældsord eller anden fornærmelig idet T
udtalte ”perker”, ”køter” og ”bøsserøv” til den ene tjenestegørende politibetjent samt ”rødhåret
bøsse” og ”bøsserøv” til den anden tjenestegørende politibetjent. Udtalelserne fandtes at være
omfattet af straffelovens § 81, nr. 6, men retten lagde ved strafudmålingen til grund, at forholdet
isoleret set ville medføre en bødestraf, som blev absorberet af straffen for de øvrige forhold.
1.18. Retten i Horsens dom af 28. september 2022 (3700-70318-00149-21)
10 dagbøder á 600 kr.
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 81, nr. 6, ved at have overfaldet en
tjenestegørende politibetjent med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale, idet T kaldte
den tjenestegørende politibetjent for ”perker”, ”indvandrer” eller lignende.
T erkendte sig skyldig i forholdet.
1.17. Vestre Landsrets dom af 9. august 2022 (3300-70308-00154-20)
Fængsel i 40 dage
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81 nr. 6 og 7.
T havde i en Facebook Messenger besked til et folketingsmedlem skrevet: ”Synes bestemt en IDIOT
som dig skal forlade vores land eller stil dig ud foran min Audi, så vil de sorte striber være hjulspind
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
5
og IKKE bremsespor, klaphat!”, hvilket ifølge retten var en trussel om vold efter straffelovens § 119,
stk. 1.
Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at T tidligere var straffet med fængsel i 30 dage for at
fremsætte trusler efter straffelovens § 266, samt at gerningen havde baggrund i Fs lovlige ytringer i
den offentlige debat (§ 81, nr. 7).
T afviste at udføre samfundstjeneste.
1.16. Retten i Aarhus dom af 24. juni 2022 (4200-73241-00698-21)
Fængsel i 60 dage og opholdsforbud i nattelivet
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 81, nr. 6, ved at have overfaldet en
tjenestegørende politibetjent idet T udtalte: ”Fuck dig din forpulede neger” eller lignede. Retten
vurderede, at udtalelsen havde baggrund i den tjenestegørende betjents etniske oprindelse.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdets karakter, at forholdet var omfattet af en
strafskærpelsesgrund, og at T tidligere var straffet for trusler. Da T afviste at være villig til at udføre
samfundstjeneste, blev straffen gjort ubetinget.
1.15. Retten i Randers dom af 23. juni 2022 (4200-80242-00278-19)
Fængsel i 2 år (T dømt for en lang række andre overtrædelser + tillægsstraf til tidligere
straf)
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 89, og § 121, jf. § 81, nr. 6
(sagens forhold 61 og 62).
På et værested under en samtale med en medarbejder udtalte T ”ved
du hvad dit sorte svin, den
her skal jeg sku nok få ordnet med dig”
eller lign. (§ 119) og ”Ta
og rejse af helvede til sorte svin
[…]
” eller lign. (§ 121). Retten skærpede straffen, jf. straffelovens § 81, nr. 6. T tidligere var straffet
for ligeartet kriminalitet. Straffen blev fastsat som en tillægsstraf.
1.14. Retten i Esbjergs dom af 8. juni 2022 (3300-70318-00115-21)
10 dagbøder á 800 kr.
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 81, nr. 6, ved at have overfaldet en
tjenestegørende politibetjent idet T udtalte: ”perker”, ”du fortjener ikke at være politibetjent, ”du
tager danskernes arbejde” og ”sorte svin” eller lignende.
T var tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 121. Sagen blev fremmet
efter retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1, idet T, uden lovligt forfald, ikke var mødt til retsmødet.
1.13. Retten i Esbjergs dom af 2. marts 2022 (3300-74265-00276-20).
Betinget fængsel i 30 dage
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 6, ved at have råbt til en familie
fra Syrien, at de skulle ”skride ud af Danmark”, alt imens T havde en køkkenkniv eller anden
metallignende genstand i hånden, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for familiens liv,
helbred eller velfærd.
Retten lagde i skærpende retning vægt på, at truslerne havde baggrund i familiens etniske
opfindelse og forholdets karakter. T var ikke tidligere straffet.
1.12. Københavns byrets dom af 11. februar 2022 (0100-71281-00104-19)
Fængsel i 6 måneder (tillægs- og fællesstraf)
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 nr. 6.
T tildelte F et slag i hovedet og sparkede F en gang på benet, umiddelbart efter at have råbt:
”hvorfor taler du ikke dansk?” og ”du skal snakke dansk” alt sammen rettet mod F.
Retten lagde ved straffastsættelsen bl.a. vægt på at T tidligere var straffet og de strafskærpende
omstændigheder. Straffen blev fastsat som tillægsstraf.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
6
1.11. Retten i Hillerøds dom af 9. februar 2022 (0900-73241-00518-20) (racistisk og religiøst
motiveret)
Betinget fængsel i 30 dage
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 6.
T havde under et besøg fra en hjemmeplejer F udøvet vold mod F, idet T slog F flere gange i
ansigtet samt rev Fs tørklæde af og rev F i håret samt udtalte, at F skulle ”skride ud af Danmark”.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på Ts alder og gode personlige forhold, herunder at T ikke
var tidligere straffet. Retten gjorde straffen betinget med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
1.10. Retten i Sønderborgs dom af 8. februar 2022 (3300-71121-00062-20)
Fængsel i 9 måneder (delvis tillægsstraf)
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 81, nr. 6, jf. 89, idet T med hån,
skældsord eller anden fornærmelig tiltale, overfaldt en tjenestegørende politibetjent, idet T flere
gange udtalte: ”fuck dig”, ”din fucking perker”, ”fuck dig din perker” og ”læg dig ned og bed din
perker” eller lignede, hvilket havde baggrund i Fs etniske opfindelse.
T erkendte sig skyldig. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdenes karakter, og at T
tidligere var straffet. Straffen blev fastsat som en delvis tillægsstraf.
1.9. Retten i Koldings dom af 19. januar 2022 (3300-70425-00003-20)
Betinget fængsel i 30 dage
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1, jf. § 81, nr. 6.
T skrev en kommentar i et offentligt tilgængeligt Facebook-opslag omhandlende syriske flygtninge
”så find våbnene frem, og lad os nakke hele lortet. Vores danske jord skal flyde i svinenes blod”
eller lignende. Retten tilsidesatte Ts forklaring om, at kommentaren var ment som en
latterliggørelse af racister, idet ordene, uanset Ts forklaring, ikke med rimelig grund kunne opfattes
som en reel antiracistisk udtalelse.
Retten lagde ved straffastsættelsen i formildende retning vægt på, at T var ustraffet, og at
forholdet var begået næsten 2 år før dom, hvorfor det fandtes forsvarligt at gøre straffen betinget.
1.8. Retten i Koldings dom af 2. juli 2021 (3700-73241-00301-21)
Fængsel i 4 måneder (tillægsstraf til tidligere straf)
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 6, jf. §
89.
T tildelte F flere knytnæveslag mod hovedet og kroppen, herunder mens F lå ned, og i forbindelse
med den udøvede vold udtalte T ”fucking neger” og udtrykte at F skulle tage hjem ligesom T på Fs
forespørgsel om, hvad han havde gjort svarede, ”fordi du er her.” Retten lagde vægt på, at T og F
ikke kendte hinanden forud for episoden, og at episoden startede med, at T udtalte ”fucking
neger.” Retten fandt på baggrund af Ts udtalelser, at voldsepisoden havde helt eller delvist
baggrund i forhold ved F, som er omfattet af straffelovens § 81, nr. 6.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på forholdenes omfang og karakter, herunder at
voldsforholdet var omfattet af straffelovens § 81, nr. 6, samt at T tidligere var straffet for
personfarlig kriminalitet. Straffen blev fastsat som en tillægsstraf.
1.7. Retten i Roskildes dom af 20. maj 2021 (1200-74265-00477-20)
Behandlingsdom uden længste tid.
T blev idømt en behandlingsdom uden længste tid for at have overtrådt straffelovens § 244, jf. §
247, stk. 1, jf. 81, nr. 6. T blev desuden dømt for overtrædelse af straffelovens § 266.
T gav F et knytnæveslag i ansigtet, og tildelte F flere slag og skub på kroppen. Under episoden
udtalte T "du er kommet til mit land, du skal bare makke ret" og "du skal høre efter, du er kommet
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
7
til vores land og det er os der bestemmer her" eller lignende. Retten vurderede at Ts gerning havde
baggrund i Fs etniske oprindelse.
T blev vurderet utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles hermed, og
T blev derfor underlagt psykiatrisk behandling uden længstetid for foranstaltningen.
1.6. Retten i Odenses dom af 3. maj 2021 (2300-84220-00236-19)
Bøde på 1.500 kr.
T blev straffet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. § 81, nr. 6,
idet T kaldte en tjenestegørende polititjenestemand for ”bums” og ”nar” samt ytret, at han
ønskede at stemme på stram kurs.
T udeblev fra retsmødet, hvorfor retten afsagde dom uden Ts tilstedeværelse.
1.5. Københavns Byrets dom af 23. april 2021 (0100-73241-00672-20)
Fængsel i 60 dage
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 6.
T tildelte F to knytnæveslag i hovedet, imens T kaldte F for
”luder”
samt råbte, at F ”skulle rejse ud
af Danmark, da Danmark ikke var hendes land”. Retten lagde vægt på Ts egen forklaring om hans
forhold til etniske minoriteter, samt vidnernes forklaring om Ts udtalelser i forbindelse med
voldsudøvelsen. Retten fandt, at volden havde baggrund i Fs etniske oprindelse.
Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at den begåede vold var umotiveret, at den blev begået
over for en handicappet kvinde, der sad i en handicapscooter, og at volden havde baggrund i F’s
etniske oprindelse. T var ikke tidligere straffet.
1.4. Østre Landsrets dom af 22. marts 2021 (0100-73241-01651-19)
Fængsel i 60 dage
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 81, nr. 6, jf. § 89 (tillægsstraf til
bødeforelæg).
T sparkede F minimum en gang og tildelte F flere slag med knyttet hånd, herunder én gang i
ansigtet, imens T råbte ”perker” og ”perkersvin.” Landsretten lagde vægt på, at F og T ikke kendte
hinanden, og landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om, at det måtte indgå som en skærpende
omstændighed, at volden havde baggrund i Fs etniske oprindelse.
Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på, at der var tale om uprovokeret gadevold, men at
volden ikke resulterede i fysiske skader hos F. På baggrund af en samlet vurdering af voldens
karakter og grovhed, samt at volden havde baggrund i Fs etniske oprindelse, tiltrådte landsretten,
at T blev idømt en tillægsstraf på 60 dages fængsel.
1.3. Retten i Hjørrings dom af 11. marts 2021 (5100-74265-00225-20)
Fængsel i 6 måneder (T dømt for flere overtrædelser)
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 6
(sagens forhold 5).
T slog F én gang i ansigtet, og pudsede efterfølgende sin hund på F, hvorefter hunden bed i Fs
jakkeærme. Retten lagde til grund at F og T ikke kendte hinanden i forvejen, og at episoden opstod
i forbindelse med, at T opsøgte F, og T udtalte, at han var racist. Retten fandt det bevist, at volden
havde baggrund i Fs etniske oprindelse.
Ved strafudmålingen lagde retten til vægt på forholdenes karakter, at volden havde baggrund i Fs
etniske oprindelse, og at T tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet.
1.2. Retten i Randers dom af 9. februar 2021 (racistisk og religiøst motiveret) (4200-73241-00630-
20)
T1 fængsel i 6 måneder (T dømt for flere overtrædelser)
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
8
T2 fængsel i 10 måneder (T dømt for flere overtrædelser + fællesstraf)
T1 og T2 blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr.
6 i forening.
T1 og T2, der ikke kendte F1, tog kontakt til F1 i en købmandsforretning og spurgte, om han var
muslim. T1 og T2 forfulgte herefter F1 hjem til hans adresse og tiltvang sig adgang til F1s bolig. T2
tildelte herefter F1 to knytnæveslag, imens T1 befandt sig tæt på. F1 søgte tilflugt hos sin nabo F2.
T1 og T2 skaffede sig adgang til F2s bolig og spurgte også ham, om han var muslim. T2 tildelte
herefter F2 to knytnæveslag i ansigtet samt slog F1 i ansigtet med knyttet hånd, hvorved F1
brækkede næsen. T1 slog og sparkede F2 på kroppen og på benene. Retten lagde til grund, at
volden var udøvet i forening, og at volden i hvert fald delvist blev udøvet med baggrund i F1 og F2s
etniske oprindelse og tro.
Ved strafudmålingen lagde retten vægt på karakteren af forholdene, og på at T1 og T2 tidligere var
straffet for vold.
1.1. Østre Landsrets dom af 19. oktober 2020 (2300-70425-00002-18)
Betinget fængsel i 60 dage
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1, jf. § 81, nr. 6.
T, der var byrådsmedlem postede offentligt på Facebook en kommentar til en artikel om et
voldeligt overfald begået af personer med mellemøstligt udseende. T skrev bl.a. ”fantastisk med
den kulturberigelse, men hvor er vores friske ungdom henne, bør I ikke finde sammen, bevæbne
jer, og sammen en gang for alle fjerne den ondskab. HUSK med ondt skal ondt fordrives.” T blev
efterfølgende interviewet af TV2, hvor han fastholdt indholdet af sit opslag. Retten anså
udtalelserne, som en overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1, idet Ts opslag var egnet til at
tilskynde til en forbrydelse, hvilket måtte have stået klart for T. Retten tilsidesatte Ts forklaring om,
at hans opslag alene sigtede til selvforsvar, nødværge eller indmeldelse i et politisk parti henset til
ordlyden af opslaget.
I modsætning til byretten, fandt landsretten, at tilskyndelsen i opslaget havde baggrund i andres
etniske oprindelse. Landsretten fastslog således, at overtrædelsen var omfattet af straffelovens §
81, nr. 6, men landsretten vurderede, at straffen var passende udmålt, og tiltrådte byrettens dom.
2. Religiøst motiveret
2.12. Københavns byrets dom af 15. april 2024 (0100-74265-00430-21)
Betinget fængsel i 50 dage og en bøde på 11.500 kr. (tillægstraf til tidligere straf)
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 6 og nr. 7, for at have truet F,
idet T på Fs Facebook skrev: ”Fucking jødesvin. Der kommer endnu en dag, hvor alle jer usle jøder
og venner af Israel bliver forfulgt. Og jeg står som den forreste til at skyde folk som dig og din
familie i panden, og smidt ned i en massegrav”. Retten fandt at gerningen blev begået under
omstændigheder som er omfattet af straffelovens § 81, nr. 6 og 7.
Retten lagde i skærpende retning vægt på kriminalitetens art og omfang, og at T tidligere var
straffet. Straffen blev udmålt som en tillægsstraf. I formildende retning lagde retten vægt på den
lange sagsbehandlingstid.
2.11. Retten på Frederiksbergs dom af 11. april 2024 (0100-84111-00291-22 (+ 0100-73251-00242-
23))
Fængsel i 5 måneder (4 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste) samt en
bøde på 10.500 kr.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
9
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81,
nr. 6, jf. til dels straffelovens § 89.
Retten lagde til grund, at T var i selskab med en ukendt person, og at en af disse to personer råbte
”Allahu Akbar.” Herefter svinget T en ukendt genstand mod F, som ikke ramte F, idet F undveg.
Retten vurderede på baggrund af tilråbet og Ts øvrige ytringer om race, hudfarve og etnicitet, at Ts
gerning havde baggrund i Fs etniske oprindelse.
Retten lagde i skærpende retning bl.a. vægt på karakteren af de begåede forhold, og at T tidligere
var straffet for vold. I formildende retning lagde retten vægt på Ts gode personlige forhold.
2.10. Vestre Landsrets dom af 2. november 2022 (4200-73111-00008-20)
T1 fængsel i 9 år (drab)
T2 fængsel i 13 år og udvisning (drab)
T1 og T2 blev straffet overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 81, nr. 2, 3, og 6, og for så vidt T2 nr.
9.
I forening og under skærpende omstændigheder dræbte T1 (søn) og T2 (far/ægtefælle) deres
mor/hustru F. Landsretten fandt, at drabet havde baggrund i Fs tro, hvorfor forholdet kunne
henføres under straffelovens § 81, nr. 6. Landsretten fandt det bevist, at både T1 og T2 anså F for
en frafalden muslim, idet hun havde haft omgang med andre mænd og derved været utro, hvilket
blandt andet var en af årsagerne til, at hun skulle slås ihjel.
Landsretten fastsatte straffen for T1 og T2 til fængsel i hhv. 9 og 13 år. Påstanden om frakendelse af
arveret m.v. i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, blev desuden taget til følge for både T1 og T2.
Landsretten tog enstemmigt påstanden om udvisning af hhv. T1 og T2 med indrejseforbud for
bestandigt til følge.
2.9. Retten i Koldings dom af 27. oktober 2022 (3700-74265-00275-21)
Behandlingsdom uden længste tid
T blev dømt for flere overtrædelser af straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 6.
T havde til flere forskellige personer via Facebook Messenger fremsendt beskeder med trusler, som
havde baggrund i andres etniske oprindelse og tro..
T havde bl.a. skrevet: ”Kære …, det er efterhånden tid til at slå muslimer ihjel”, ”jeg tænker tit på at
begynde at slå muslimer andre stort svind ihjel”, ”Hader muslimer og så meget i livet at jeg håber
Danmark vil slå dem ihjel”, ”børn koner pigerne mens alle samme”, ”kan ikke fordrage de
mennesker i hvor hvid lande”, ligesom T havde sendt et billede af et nazi-flag.
T havde endvidere bl.a. skrevet: ”Kære .., de skal ikke in Systema hvis de kommer det nogen side
gør jeg alvor og slå dem ihjel det har jeg været klar til lang tid”, ”det ren sport for mig at gøre skade
på dem jeg vil med stor glæde slå dem ihjel om det er træning jeg er totalt lige glad med de
mennesker men en ting lækker fat her jeg kæmper for slå ihjel”.
Retten fandt, at T var omfattet af straffelovens § 16, stk. 1 og 2, og T blev idømt en
behandlingsdom uden længstetid.
2.8. Retten i Holbæks dom af 17. juni 2022 (1200-70425-00002-20)
Betinget fængsel i 60 dage
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1, jf. § 81, nr. 6.
I et offentligt tilgængeligt kommentarfelt på Facebook skrev T, ”tænker vi skal ud og henrette nogle
muslimer nu i en moske, stoppe dem fulde af grisekød”, og gjorde sig derved skyldig i at have
tilskyndet til forbrydelse.
Retten lagde vægt på indholdet af Ts kommentar som ikke kunne forstås på anden måde, end at
den var rettet direkte mod muslimer, og derfor omfattet af § 81, nr. 6.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
10
Ved strafudmålingen lagde retten vægt på skærpelsen i straffelovens § 81, nr. 6, på kommentarens
særdeles grove karakter og på T’s særdeles gode personlige forhold. T var ikke tidligere straffet.
2.7. Vestre Landsrets dom af 5. april 2022 (racistisk og religiøst motiveret) (5100-77111-00384-21).
T fængsel i 1 år (fællesstraf)
T blev idømt 1 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, og § 291, stk.
2, jf. stk. 1, jf. § 81, nr. 6. T blev endvidere dømt for overtrædelse af våbenloven § 1, stk. 1, nr. 2, jf.
stk. 2, nr. 1.
Retten fandt det bevist, at T var medlem af grupperingen ”Den Nordiske Modstandsbevægelse”
eller ”Nordfront.” T havde, i forening med ukendte medgerningsmænd, begået systematisk
hærværk mod en jødisk kirkegård, idet der på murværket ind til kirkegården blev malet med rød
maling, efterladt en dukke indsmurt i rød maling og efterladt løbesedler medteksten: Pesach
(Påske). Endnu en jødisk fejring af blodbad. Pesach er jødernes fejring af massedrab på børn i
forbindelse med deres bolsjevikiske revolution i Egypten i 1200-tallet før vor tidsregning. Fejringen
af denne jødiske højtid indebærer dyrplageri i form af rituel slagtning, samt bagning af Matzah-
brød, som historisk er bagt med menneskeblod. Læs mere på Nordfront.dk.” Der blev
efterfølgende taget billeder, som blev offentliggjort på hjemmesiden www.nordfront.dk sammen
med omtale af aktionen.
Retten fandt, at en gruppe af personer ved handlingerne var blevet forhånet og nedværdiget på
grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,
samt at gerningen havde karakter af propaganda. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på
forholdets karakter samt at T tidligere var straffet for personfarlig kriminalitet herunder
overtrædelse af blandt andet straffelovens § 266 og § 192a og at T på gerningstidspunktet var
nyligt prøveløsladt, hvorfor retten fastsatte straffen som en fællesstraf.
2.6. Retten i Odenses dom af 29. november 2021 (4100-70308-00084-20)
Betinget fængsel i 40 dage
T straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a og § 121, jf. § 81, nr. 6, ved at have
sendt beskeder til to studentermedhjælpere fra Anklagemyndigheden indeholdende trusler, hvoraf
nogle af dem havde baggrund i F1 og F2s tro. Studentermedhjælpernes identitet blev offentliggjort
på en Facebookside efter at de havde givet afslag på aktindsigt.
2.5. Retten i Holstebros dom af 9. november 2021 (4100-73251-00094-21) (racistisk og religiøst
motiveret)
Fængsel i 4 måneder
T erkendte sig uden forbehold skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81, nr. 6, og
straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 6.
T blev straffet for i sagens forhold 1, at have henvendt sig til F1 og F2 og udtalt ”fuck muslimer,
hvad fanden laver I her” samt slået F2 to gange på kroppen med en jernstang. T havde i sagens
forhold 2, fremsat trusler mod F, idet T udtalte: ”du er en krakkemut, her i landet har vi demokrati”
samt ”du skal være glad for, at du ikke er i Irak for så ville jeg bombe dig.”
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på karakteren og grovheden af det begåede, herunder i
skærpende retning, at kriminaliteten havde baggrund i andres etniske oprindelse eller tro. Det blev
anset som en formildende omstændighed, at T ikke tidligere var straffet samt at den begåede vold
ikke havde medført alvorlige skader.
2.4. Retten i Esbjergs dom af 3. juni 2021 (3300-70425-00002-18).
Betinget fængsel i 40 dage
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
11
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1, jf. § 81, nr. 6, ved at have tilskyndet til
en forbrydelse, idet T på en offentlig tilgængelig side på Facebook med navnet ”Danmark – skal vi
stille krav” i en kommentar til et opslag omhandlende hvordan et yderligtgående muslimsk parti
havde delt løbesedler ud i Gellerup, skrev: ”skyd det ros”.
Retten vurderede på baggrund af Ts kommentar og sammenhængen med indholdet af opslaget at
T havde tilskyndet til en forbrydelse med baggrund i andres tro og etniske oprindelse.
Ved strafudmålingen lagde retten vægt på forholdets karakter. Det indgik som en formildende
omstændighed, at forholdet var begået for over 3 år siden, samt at T ved forskellige tiltag har søgt
at hindre gentagelse.
2.3. Retten i Randers dom af 6. april 2021 (racistisk og religiøst motiveret) (4200-77112-00023-19)
T1 fængsel i 9 måneder
T1 blev sammen med T2 (hvis sag blev behandlet særskilt) straffet for overtrædelse af straffelovens
§ 139, stk. 1, og § 291, stk. 2, jf. § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1.
T1 og T2 var medlem af en gruppering, som kaldte sig for ”Den Nordiske Modstandsbevægelse”
eller ”Nordfront.” T1 begik sammen med T2 hærværk og krænkede gravfreden på en jødisk del af
en kirkegård ved at male på og vælte gravsten samt påklistre en jødisk davidstjerne med teksten
”Jude” på én gravsten. T1 blev desuden dømt for i forening med T2 at have kastet hvid, sort og
grøn maling på facaden af en bygning, hvor en jødisk davidsstjerne var afbildet i facadens
konstruktion. Retten fandt, at de nævnte forhold til sammen måtte anses for at udgøre en
meddelelse fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds som anført i
straffelovens § 266 b, hvilket måtte anses for at indeholde en trussel, forhånelse og nedværdigelse
på baggrund af jødernes race, etniske oprindelse og tro.
T1 havde endvidere på opfordring fra og efter aftale med T2 overmalet en regnbuefarvet
mangfoldighedsbænk og påklistret Den Nordiske Modstandsbevægelses logo. T1 havde i
forlængelse heraf foranlediget deling af billeder heraf på Nordfronts hjemmeside med en tekst,
hvis indhold var forhånende over for personer med seksuel orientering mod deres eget køn. Retten
anså derfor handlingerne for at have karakter af propagandavirksomhed i medfør af straffelovens §
266 b, stk. 2.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forbrydelsernes hensynsløse og samfundsskadelige
karakter, samt at forbrydelserne var begået i forening. Derudover lagde retten vægt på, at
forholdene havde baggrund i andres etniske oprindelse, race, tro og seksuelle orientering, og at
der var tale om rasering af en kirkegård med ikke ubetydelige skader til følge. I formildende retning
lagde retten lagde vægt på, at T1 havde en underordnet rolle i forhold til T2, samt at T1 ikke
tidligere var straffet.
2.2. Retten i Næstveds dom af 28. januar 2021 (1900-73241-00732-20).
30 dages fængsel
T blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266, jf. straffelovens § 81, nr. 6, jf. § 89, ved at have
truet sin lillesøster, med at slå hende ihjel, hvis hun ikke troede på noget religiøst, herunder Alllah,
samt andre trusler som havde baggrund i, at hun ikke var troende muslim. Retten vurderede, at
forholdet kunne henføres under straffelovens § 81, nr. 6.
2.1. Retten i Randers’ dom af 6. oktober 2020 (4200-70306-00021-20)
Behandlingsdom uden længstetid
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 6.
T sendte e-mails til Det Jødiske Samfund i Danmark indeholdende trusler. T skrev: ”I skal lukke alt
jeres jødepis i dk, og forsvinde. Ellers bliver i skudt” (forhold 4), og ”I er forbudte jødesmuskere og
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
12
skal slet ikke leve, og da aldrig i Israel eller andre steder. I skal udryddes. Og vil blive det i hele
verden. I skal slet ikke være i verden, men i helvede i evig tid.” ”Dræb jøderne, hvor end de er.” ”Ja i
jøder og kun jer, bliver brændt levende nu. Ikke engang gasset først. Mænd, kvinder, børn og unge
spæd, og gravide kvinder og alle andre” (forhold 9). Retten fandt at indholdet af de fremsendte e-
mails havde et sådant indhold og karakter, at truslerne var omfattet af § 81, nr. 6.
T blev idømt en behandlingsdom uden længstetid for foranstaltningen.
3. Seksuelt- og kønsorienteret
3.10. Vestre Landsrets dom af 14. november 2023 (4200-73241-00331-22)
T1 og T2: Betinget fængsel i 40 dage
T1 og T2 blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. delvist § 21, jf. § 81, nr. 6, i
forening med flere ukendte medgerningsmænd.
T1 og T2 fremkom, i forening med ukendte medgerningsmænd, med homofobiske tilråb, slog eller
sparkede F, så han faldt ned på knæ og forsøgte flere gange at cykle F ned. Retten lagde til grund,
at overfaldet skete med baggrund i Fs seksuelle orientering.
Ved strafudmålingen lagde retten i skærpende retning vægt på, at forholdet var omfattet af
straffelovens § 81, nr. 6, og blev begået af flere i forening. I formildende retning lagde retten vægt
på T1 og T2s unge alder og deres gode personlige forhold. T1 var ikke straffet tidligere, og T2 var
alene straffet med bøde tidligere.
T1 ankede dommen til Vestre Landsret, som stadfæstede byrettens dom.
3.9. Retten i Aarhus’ dom af 30. maj 2023 (4200-74265-00372-22)
Betinget fængsel i 40 dage og udvisningsadvarsel
T blev bl.a. dømt for overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 6.
T havde i en periode ytret sin holdning til LGBT+ miljøet i Aarhus via mediet TELEGRAM, idet T bl.a.
delte opslag med billeder af en cafe tilhørende en LGBT+forening, regnbueflag, en kniv og en
video, hvor der blev udøvet vold. Retten vurderede, at T igennem sammensætningen af billeder,
videoer og tekst, havde fremsat hentydninger til personfarlig kriminalitet i et forum med ikke
under 100 personer, og opslagene var egnede til at fremkalde alvorlig frygt for liv, helbred eller
velfærd.
Ved strafudmålingen anså retten det som en skærpende omstændighed, at gerningen var rettet
mod LGBT+miljøet. Retten lagde i formildende retning vægt på Ts unge alder og gode personlige
forhold.
3.8. Retten i Sønderborgs dom af 27. marts 2023 (3300-70325-00035-22)
T fængsel i 1 år og 6 måneder (fællesstraf)
T blev straffet for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, stk. 1, nr.
6, idet T slog F en gang i ansigtet med flad hånd og ca. 30 minutter senere slog F yderligere 5
gange, og udtalte at ”han (F) skulle indrømme, at han var en bøsse og homo, siden han opførte sig
på den måde”.
Retten vurderede, at forholdet var omfattet af straffelovens § 81, nr. 6, idet forholdet delvist var
sket med baggrund i Ts opfattelses af Fs seksuelle orientering. Retten fandt, at det var uden
betydning, at F ikke var homoseksuel.
Ved strafudmålingen lagde retten bl.a. vægt på karakteren af forholdene, at T tidligere var straffet
for vold samt at forholdene var begået i prøvetiden for seneste dom. Straffen omfatter en reststraf
på 45 dage.
3.7. Retten i Århus’ dom af 7. december 2022 (4200-77112-00029-19)
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0013.png
13
T1: Betinget fængsel i 40 dage
T2 og T3: Betinget fængsel i 14 dage (tillægsstraf)
T1 blev i forening med T2 og T3, hvis sager behandles særskilt, dømt for bl.a. hærværk af
systematisk og organiseret karakter i medfør af straffelovens § 291, stk. 2, jf. § 81, nr. 6, samt dømt
for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. § 1.
T1 og T3 overmalede en regnbuefarvet mangfoldighedsbænk på opfordring fra T2, som deltog i
planlægning, fremskaffelse af remedier og efterfølgende roste handlingen. T1 og T2 påklistrede
også Den Nordiske Modstandsbevægelses logo på bænken med henvisning til hjemmesiden
nordfront.dk, hvor de offentliggjorde fotos af bænken i sammenhæng med teksten ”homolobbyens
pres for at udbrede det unaturlige, dekadente i alle afkroge af samfundet […] Den Nordiske
Modstandsbevægelse er stærk modstander af normaliseringen og promoveringen af
homofile/pædofile tendenser. Derfor rettede aktivister fra Rede 3 farven på bænken ved Ceres
Park i Århus, så normale mennesker igen kan benytte bænken uden at blive mindet om unaturlig
livsstil og fordærvet adfærd,” hvilket havde karakter af propagandavirksomhed.
Retten lagde ved strafudmålingen i skærpende retning vægt på, at det begåede hærværk havde
baggrund i andres seksuelle orientering, og derfor var omfattet af § 81, nr. 6. I formildende retning
lagde retten vægt på at T ikke tidligere var straffet, samt den lange sagsbehandlingstid som ikke
kunne tilskrives Ts forhold. Retten fandt derfor, at der alene kunne udmåles en betinget dom.
3.6. Østre Landsrets dom af 1. november 2022 (2300-74265-00199-19)
Fængsel i 4 år og udvisning (T dømt for andre overtrædelser + tillægsstraf)
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 244, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21 og § 81,
nr. 6 (sagens forhold 1).
T råbte til F ”du skal fucking dø, din homo. Jeg fucking dræber dig” og umiddelbart derefter
sparkede T ud efter F og ramte Fs taske, som F bar over skulderen. Retten fandt, at gerningen
havde baggrund i Fs seksuelle orientering og således omfattet af straffelovens § 81, nr. 6.
Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på, at gerningen var omfattet af § 81, nr. 6, at T uden
forudgående kontakt eftersatte F på gaden, og at T flere gange tidligere var straffet for personfarlig
kriminalitet.
3.5. Københavns byrets dom af 22. august 2022 (0100-76319-00042-21)
Fængsel i 7 måneder (5 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste)
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 266, jf.§ 81, stk. 1, nr. 6, og § 244, stk. 1, jf. §
81, stk. 1, nr. 6.
T blev bl.a. straffet for, i forening meden medgerningsmand, have truet og udøvet vold mod F1 og
F2, idet T spurgte ”er I bøsser” eller lignende, hvilket F1 og F2 bekræftede, hvorefter T og
medgerningsmanden udtalte ”I kommer til at dø”, ”I skal dø”, ”jeg kan hente mine venner, der går 2
minutter så er de her, så dør I” eller lignende. T kastede et støtteben fra en cykel efter F1 og F2,
uden at ramme, og medgerningsmanden sparkede F2 på benet.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på karakteren, omfanget og alvorligheden af den begåede
kriminalitet, herunder at den var begået i forening.
3.4. Østre Landsrets dom af 6. april 2022 (TfK2022.245) (2300-76319-00091-19)
T1: Fængsel i 1 år og ungdomssanktion
T2: Fængsel i 1 år og 2 måneder (1 år betinget) (tillægs- og fællesstraf)
T3: Fængsel i 10 måneder (tillægsstraf)
T1, T2 og T3 blev dømt for et forsøg på røveri i medfør af § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, jf. § 81, nr. 6 og
et fuldbyrdet røveri i medfør af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 81, nr. 6.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
14
T1, T2 og T3 gik mod F1, imens de udtalte ”fucking svans” og ”din fucking bøsse” eller lignende,
hvorefter de tildelte F1 flere slag i ansigtet med knyttet hånd og tog halsgreb på F1. Herefter
udtalte de flere gange ”hør her din fucking svans, nu skal du give os dine penge” eller lignende.
Røveriet mislykkedes, idet F1 ikke havde kontanter, og T1, T2 og T3 afviste at tage imod F1s
mobiltelefon (forhold 1).
Ved en anden episode løb T1, T2 og T3 frem mod F2, imens de råbte ”fucking bøsserøv” eller
lignende og tildelte F2 et knytnæveslag i ansigtet, hvorefter han faldt til jorden og blev tildelt et
spark. En eller flere af de tiltalte råbte ”giv os pengene” eller lignende, hvorefter F2 udleverede 500
kr.
Retten lagde til grund, at de to røverier dels var motiveret af pengemangel og dels havde baggrund
i F1 og F2s seksuelle orientering som homoseksuelle. Retten lagde særligt vægt på den rækkefølge,
som de enkelte led af gerningerne blev begået i. I begge tilfælde blev der indledningsvis fremsat
udtalelser mod F1 og F2, som kan karakteriseres som nedsættende i forhold til F1 og F2s seksuelle
orientering, hvorefter der blev udøvet vold. Retten lagde endvidere vægt på, at kontakten til F1 og
F2 blev etableret via dating-appen ”Grindr” henvendt til LGBT+ personer, og at T1 i en
korrespondance til T3 skrev ”det værste er, at jeg er lidt homofob. Så at sidde der hele tiden med
de der fucking klamme bøsser er bare nederen. Er bare blevet meget mere homofob pga. af
grinder haha.” Desuden lagde retten vægt på T1s forklaring om, at motivet for at mødes med F1 og
F2 var, at han fandt deres beskeder på Grindr mærkelige.
Retten lagde ved strafudmålingen i skærpende retning vægt på, at gerningerne havde baggrund i
andres seksuelle orientering, at der var tale om planlagte overfald, samt at forholdene var begået i
forening. For T1 og T2s vedkommende lagde retten i formildende retning vægt på deres unge alder,
samt at T1 ikke tidligere var straffet. Derudover lagde retten vægt på, at T2 havde en mindre
fremtrædende rolle, og at der var forløbet lang tid siden forholdene var blevet begået.
3.3. Københavns Byrets dom af 29. marts 2022 (0100-73241-01128-21)
Fængsel i 10 måneder og opholdsforbud (T dømt for flere overtrædelser + fællesstraf)
T blev bl.a. straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, jf. § 81, nr. 6 (sagens
forhold 3).
I forbindelse med afholdelse af Copenhagen Pride udtalte T ”bøsserøv”, og i umiddelbar
forlængelse heraf skubbede han F1 flere gange på overkroppen og tildelte F1 et knytnæveslag i
hovedet. T tildelte efterfølgende F2 et knytnæveslag i hovedet, hvorved F2 brækkede flere knogler
i ansigtet. Retten lagde vægt på forklaringer fra vidner, der hørte Ts udtalelse umiddelbart før
voldsudøvelsen.
Straffen er fastsat som en fællesstraf i medfør af straffelovens § 61, stk. 1 og 2.
Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at der var begået vold over for to forskellige personer
med betydelige skader for F2 til følge, at der var tale om vold i gentagelsestilfælde, og at den
begåede vold havde baggrund i F1 og F2s seksuelle orientering. I formildende retning lagde retten
vægt på Ts unge alder (17 år).
3.2. Retten i Aalborgs dom af 4. januar 2022 (5100-73241-00443-21)
Fængsel i 60 dage
T blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 81, nr. 6.
T råbte luder efter et vidne, hvorefter T slog F i hovedet med et bælte og udtalte ”du har fortjent
det din lille transkønnede dreng” eller lignende. Retten lagde til grund, at gerningen i hvert fald
delvist havde baggrund i Fs seksuelle orientering og således omfattet af straffelovens § 81, nr. 6.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0015.png
15
Retten lagde til grund, at T var bekendt med Fs seksuelle orientering, idet T kendte F fra gymnasiet,
hvor F forklarede, at F havde været åben om sin seksualitet. Desuden lagde retten vægt på fotos,
som F foreviste i retten, hvor F fremtrådte som en dreng, samt på udtalelsen som T fremsatte i
forbindelse med den udøvede vold.
Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på, at der var tale om meningsløs vold og at T tidligere var
straffet.
3.1. Retten i Glostrups dom af 30. november 2020 (0700-74265-00136-20)
Betinget fængsel i 60 dage med vilkår om samfundstjeneste
T blev straffet for to overtrædelser af straffelovens § 266, jf. § 81, nr. 6, idet T i forhold 1 sendte en
sms, hvor T skrev ”Vi har set et upassende billede af dig på Instagram. Jeg siger det en gang for alle,
hvis jeg ser et billede her og der, eller hvis jeg hører noget fra en bekendt, så vores omdømme er
væk. Så du skulle vide at jeg er 61 år gammel og jeg har givet mit liv til Gud. Så jeg er i stand at
ødelægge dit liv. Du har kun en vej at gå efter, hvis du skulle fortsætte din dårlige opførsel, så skal
du gemme dig. Hvis din opførsel kommer frem, så du har ødelagt 3 personers liv på grund af din
lyst. Du skulle dø. Arshad.”. I sagens forhold 2 udtalte T på en telefonsvarebesked at han ville stikke
en kniv i Fs mave.”
Retten fandt det bevist, at truslerne i begge forhold havde baggrund i Fs seksuelle orientering. I
formildende retning lade retten vægt på Ts gode personlige forhold, og at T ikke tidligere var
straffet, hvorfor straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Nedenstående redegørelse fra Rigsadvokaten er tilføjet af SOS Racisme, og findes på det viste
link:
________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________
Rigsadvokaten: Redegørelse om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7,
samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
race m.v. 2006-2007:
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-
3bd07bc15ec0/VB/3223687e-3691-473f-ab38-94490b329ce8#71e62a3caf
Redegørelse om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af
lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
1. Indledning
Ved skrivelse af 11. januar 2006 anmodede Justitsministeriet Rigsadvokaten om ved udgangen af
2007 at aflevere en redegørelse om anvendelse af bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 7, der
blev indsat i straffeloven ved lov nr. 1400 af 21. december 2005 (Skærpede regler om
strafudmåling for forbrydelser begået med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den
offentlige debat). Lovændringen trådte i kraft den 23. december 2005.
Det var i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at Rigsadvokaten ville følge lovens praktiske ud-
møntning i en periode.
Som led i implementeringen af regeringens integrationsplan af 11. maj 2005 og regeringens aftale
af 17. juni 2005 med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne – ”En ny chance til alle” – anmodede
Justitsministeriet ved skrivelse af 6. oktober 2006 endvidere Rigsadvokaten om at etablere en
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0016.png
16
indberetningsordning vedrørende afgørelser i sager om forbrydelser begået med baggrund i
offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,
jf. straffelovens § 81, nr. 6. Justitsministeriet anmodede samtidig om, at der blev etableret en
indberetningsordning vedrørende afgørelser i sager om overtrædelse af lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af race mv. Følgende fremgår af Justitsministeriets brev om en sådan
indberetningsordning:
”Justitsministeriet skal foreslå, at der som led i gennemførelsen af ordningen anmodes om ind-
beretning om tiltalefrafald i medfør af retsplejelovens § 722, domfældelser og frifindelser i den
nævnte type sager. Justitsministeriet skal foreslå, at indberetningsordningerne løber i ét år fra den
1. januar 2007. Endelig skal Justitsministeriet anmode om, at Rigsadvokaten på baggrund af
indberetningsordningerne senest den 1. april 2008 afleverer en redegørelse til ministeriet
vedrørende afgørelser i sager om forbrydelser begået med baggrund i offerets race, hudfarve,
nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering samt en redegørelse vedrørende
afgørelser i sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.”
Det er efterfølgende aftalt med Justitsministeriet, at der udarbejdes en samlet redegørelse, som
omfatter afgørelser i sager om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om
overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
I det følgende redegøres først i afsnit 2 for de ovennævnte regler og derefter i afsnit 3 for indberet-
ningsordningerne. Afsnit 4 beskriver de indberettede sager, mens afsnit 5 indeholder en
sammenfatning.
2. Lovgivningen
2.1. Straffelovens § 81, nr. 6
Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven, som trådte i kraft
den 2. april 2004, blev der gennemført en ændring af straffelovens bestemmelser om
straffastsættelsen. Efter ændringen er der i straffelovens § 80 fastsat generelle regler om straffens
fastsættelse, mens de forhold, som i almindelighed skal indgå ved straffastsættelsen som
henholdsvis skærpende og formildende omstændigheder, fremgår af §§ 81 og 82.
Straffelovens § 81, nr. 6, har følgende ordlyd:
”§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
1) – 5) …
6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende,
7) – 12) …”
Efter ændringen af straffeloven i 2004 fremgår det således udtrykkeligt af § 81, nr. 6, at det ved
straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen
har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Om anvendelsen
af bestemmelsen er følgende anført i de specielle bemærkninger til lovforslaget:
”Efter § 81, nr. 6, skal det i almindelighed tillægges strafskærpende betydning, hvis gerningen har
baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen
sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives disse forhold.
Fortolkningen af ordene ”etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal ske med
udgangspunkt i straffelovens § 266 b, der kriminaliserer fremsættelse af udtalelse mv., ved hvilken
en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin ”race, hudfarve, nationale
eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”. Bestemmelsen er ikke begrænset til
bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0017.png
17
eller nedværdige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil efter omstændighederne
også kunne være anvendelig f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte
en racistisk organisation, som gerningsmanden er medlem af.”
Bestemmelsen finder anvendelse både ved bødestraf og fængselsstraf og er ikke begrænset til be-
stemte forbrydelsestyper. Om anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b, der medvirker til at
afgrænse straffelovens § 81, nr. 6, henvises til afsnit 2.4. nedenfor.
Hvis betingelserne for at anvende straffelovens § 81, nr. 6, er opfyldt i en konkret sag, skal anklage-
myndigheden under hovedforhandlingen i forbindelse med proceduren om straffastsættelsen
fremhæve dette som en omstændighed, der taler for en højere straf.
2.2. Straffelovens § 81, nr. 7
Ved lov nr. 1400 af 21. december 2005 om ændring af straffeloven (Skærpede regler om
strafudmåling for forbrydelser begået med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den
offentlige debat) blev der indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 7. Lovændringen trådte
i kraft den 23. december 2005.
Straffelovens § 81, nr. 7, er herefter affattet således:
”§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed,
1) – 6) …
7) at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat,
8) – 12) …”
Efter ændringen af straffeloven i 2005 fremgår det således udtrykkeligt, at det ved straffens
fastsættelse skal anses som en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i den
forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til ændringsloven om anvendelsen af
bestemmelsen:
”Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper, men vil i praksis
formentlig navnlig få betydning i forbindelse med vold og trusler…
Den foreslåede bestemmelse omfatter tilfælde, hvor en forbrydelse begås som en reaktion på den
forurettedes ytringer i den offentlige debat om samfundsspørgsmål af f.eks. politisk, religiøs, etisk
eller faglig karakter. Den foreslåede bestemmelse sigter ikke alene på ytringer, der fremsættes i
masse-medierne eller på internettet, men også på andre situationer, hvor ytringerne fremsættes
over for en videre kreds, herunder i forbindelse med foredrag og undervisning. Bestemmelsen
forudsættes også at omfatte den meningstilkendegivelse, der ligger i at deltage i en demonstration
Udenfor falder de tilfælde, hvor den forurettedes ytringer er fremsat i rent privat sammenhæng.
Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse, hvis gerningen har baggrund i den foru-
rettedes ”lovlige” ytringer. Den foreslåede bestemmelse omfatter således f.eks. ikke situationer,
hvor gerningen er foretaget på baggrund af ytringer, der er i strid med straffelovens § 136, stk. 1,
om at opfordre til en forbrydelse, straffelovens § 266 b om fremsættelse af udtalelser mv., ved
hvilke en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af deres race, hudfarve,
nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, eller straffelovens § 267 om
injurier. Spørgsmålet om, hvorvidt en bestemt ytring er lovlig, må afgøres konkret på grundlag af
lovgivningen.”
Af de specielle bemærkninger i lovforslaget vedrørende bestemmelsen fremgår endvidere bl.a. føl-
gende:
”Ved ”ytringer” forstås ethvert udtryk, der har karakter af en meningstilkendegivelse. Det er uden
betydning, om udtryksformen er mundtlig eller skriftlig eller f.eks. er et billede eller en film.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0018.png
18
Det er ikke en betingelse for, at den foreslåede regel finder anvendelse, at gerningen har baggrund
i én bestemt ytring fremsat af den forurettede. Der kan også være tale om, at den pågældende
forbrydelse har baggrund i flere forskellige ytringer fra den forurettede
-
eventuelt fremsat i flere
forskellige situationer.
I praksis vil det som regel fremgå af sagens omstændigheder, at den strafbare gerning har bag-
grund i den forurettedes lovlige ytringer, f.eks. ved gerningsmandens udtalelser eller adfærd i
øvrigt i forbindelse med forbrydelsen.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse uanset den forurettedes erhverv eller øvrige
baggrund for at ytre sig i den offentlige debat.”
Bestemmelsen finder anvendelse både ved bødestraf og fængselsstraf, og som det fremgår af
forarbejderne, er bestemmelsen ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper.
Hvis betingelserne for at anvende straffelovens § 81, nr. 7, er opfyldt i en konkret sag, skal anklage-
myndigheden under hovedforhandlingen i forbindelse med proceduren om straffastsættelsen
fremhæve dette som en omstændighed, der taler for en højere straf.
2.3. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. blev vedtaget i 1971 for at muliggøre
Danmarks ratifikation af FN´s konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af enhver form for
racediskrimination. Loven blev ændret i 1987, hvor diskriminationsgrunden ”seksuel orientering”
blev indsat.
§ 1 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. har følgende ordlyd:
”§ 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons
race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene
den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en
person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller
lignende, der er åben for almenheden.”
Lovens § 1, stk. 1, finder anvendelse på servicevirksomhed i bred forstand og omfatter enhver form
for henvendelse til en offentlig myndighed/virksomhed, hvor den pågældende kan siges at blive
”betjent”. Tilsvarende omfatter bestemmelsen enhver form for betjening i den private sektor, hvor
offentligheden normalt har adgang. Kravet er, at den pågældende skal betjenes ”på samme vilkår”
som andre.
§ 1, stk. 2, i loven omfatter de situationer, som i praksis oftest har givet anledning til sager om
diskrimination på grund af race, hudfarve m.v. Som eksempler kan nævnes adgang til
forlystelsessteder (biografer, diskoteker, restauranter, barer m.v.), parker, strande, sportsanlæg og
alle andre steder, hvor offentligheden har adgang.
Loven omfatter ikke uagtsomt forhold, jf. § 2, hvilket indebærer, at kun forsætlige overtrædelser af
forbudet mod diskrimination i § 1 kan straffes. Overtrædelse af loven straffes sædvanligvis med
bøde. Det følger endvidere af lovens § 3, at der kan pålægges selskaber bødeansvar, hvis en af de i
§ 1 nævnte overtrædelser er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende. Efter en
konkret vurdering kan der rejses tiltale mod såvel den person, som udøver forskelsbehandlingen,
som den ejer, leder eller lignende, som måtte have pålagt en medarbejder at udøve
forskelsbehandlingen.
Der er fastsat retningslinjer om strafpåstandene i
Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0019.png
19
Af rigsadvokatmeddelelsen følger også, at sager om overtrædelser af loven om forbud mod
forskelsbehandling skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet, hvis der er
rejst sigtelse i sagen. Afgørelser om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen træffes
af statsadvokaterne efter indstilling fra politidirektøren. I øvrigt skal Rigsadvokaturen underrettes
om sådanne afgørelser.
2.4. Straffelovens § 266 b
Straffelovens § 266 b har følgende ordlyd:
”§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse
eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på
grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at
forholdet har karakter af propagandavirksomhed.”
Bestemmelsen, som blev indsat i straffeloven i 1939, kriminaliserer ”udtalelser eller anden med-
delelse”, hvilket omfatter såvel skriftlige og mundtlige udtryksformer som billeder mv. Kernen er
udtalelser, der går ud på, at den beskyttede gruppe generelt mangler værdi som mennesker,
herunder ligestilling af dem med dyr. Endvidere omfattes helt usaglige, generaliserende påstande
om grov kriminalitet og umoral. Bestemmelsen i stk. 1 blev ændret i 1987, hvor ”seksuel
orientering” blev tilføjet. Stk. 2 om propagandavirksomhed blev indsat i 1995.
Overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes i førstegangstilfælde som udgangspunkt med
bøde. Ved overtrædelse af straffelovens § 266, stk. 2, jf. stk. 1, vil udgangspunktet i almindelighed
være frihedsstraf. Der er fastsat nærmere retningslinjer om strafpåstandene
i
Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006.
Også sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse
af tiltalespørgsmålet, hvis der er rejst sigtelse i sagen. Afgørelser om at afvise en anmeldelse eller
indstille efterforskningen træffes af statsadvokaterne efter indstilling fra politidirektøren. I øvrigt
skal Rigsadvokaturen underrettes om sådanne afgørelser. Ordningen med forelæggelse mv. for
rigsadvokaturen i disse sager har været gældende siden 1995.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b er der således etableret en ordning, som giver
mulighed for på landsplan at sikre en ensartet praksis for tiltale og for at føre tilsyn med
behandlingen af sagerne.
Reglerne om forelæggelse suppleres af en domsoversigt, der er tilgængelig på Rigsadvokatens
hjemmeside. Oversigten indeholder endelige domme, herunder frifindende domme, og
tiltalefrafald i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b.
3. Indberetningsordningerne i
Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006
Som det er nævnt ovenfor i afsnit 2.4., har der gennem mere end 10 år været fastsat en generel
ordning om forelæggelse og indberetning mv. vedrørende sager om overtrædelse af straffelovens §
266 b.
En tilsvarende ordning blev ved
Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006
indført for sager om
overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. nærmere afsnit 2.3.
ovenfor
For så vidt angår sager om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, indeholder meddelelsen
følgende midlertidige indberetningsordning:
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0020.png
20
”Politidirektørerne og statsadvokaterne skal underrette rigsadvokaturen om alle domme, hvor
strafudmålingsfaktorer, der er omfattet af straffelovens § 81, nr. 6, er indgået ved straffastsæt-
telsen. Indberetning skal ske af domme, hvor bestemmelsen i § 81, nr. 6, eller indholdet af be-
stemmelsen nævnes udtrykkeligt som et forhold, der er tillagt betydning ved straffastsættelsen.
Også domme, der ikke udtrykkeligt nævner bestemmelsen eller dens indhold, men hvor der må
antages at være lagt vægt på denne ved strafudmålingen, herunder fordi anklagemyndigheden har
henvist til bestemmelsen, skal indsendes til rigsadvokaturen. Endvidere skal frifindende domme,
hvor anklagemyndigheden har påberåbt sig straffelovens § 81, nr. 6, indsendes til rigsadvokaturen.
Herudover skal politidirektørerne underrette Rigsadvokaten om sager, hvor der har foreligget
forhold, som anført i straffelovens § 81, nr. 6, men hvor tiltale er frafaldet i medfør af retsple-
jelovens § 722.
Underretning skal ske snarest efter, at den pågældende dom er afsagt, ved fremsendelse til rigs-
advokaturen af kopi af dom og retsbog eller tiltalefrafald samt eventuelle uddybende oplysninger
om sagen. Det skal tillige oplyses, om dommen er anket.
Indberetningsordningen gælder for afgørelser, der træffes i perioden fra 1. januar 2007 og til
udgangen af 2007.
Opmærksomheden henledes på, at denne indberetningsordning gælder sideløbende med politi-
kredsenes pligt til efter Rigspolitichefens skrivelse af 18. december 2001 at indberette kriminelle
forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund til Politiets Efterretningstjeneste.”
Vedrørende sager om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 7, indeholder meddelelsen en
tilsvarende midlertidig indberetningsordning, der dog har været gældende siden februar 2006:
”Politidirektørerne og statsadvokaterne skal underrette rigsadvokaturen om alle domme, hvor
strafudmålingsfaktorer, der er omfattet af straffelovens § 81, nr. 7, er indgået ved straffastsæt-
telsen. Indberetning skal ske af domme, hvor bestemmelsen i § 81, nr. 7, eller indholdet af be-
stemmelsen nævnes udtrykkeligt som et forhold, der er tillagt betydning ved straffastsættelsen.
Også domme, der ikke udtrykkeligt nævner bestemmelsen eller dens indhold, men hvor der må
antages at være lagt vægt på denne ved strafudmålingen, skal imidlertid indsendes til rigsadvo-
katuren.”
4. Indberettede sager
4.1. Antallet af indberettede sager
Rigsadvokaturen har fra politikredsene modtaget 10 sager, der vedrører anvendelse af
straffelovens § 81, nr. 6, og seks sager vedrørende anvendelse af straffelovens § 81, nr. 7. Disse
sager er nærmere beskrevet i afsnit 4.2. og 4.3.
I afsnit 4.4. beskrives de sager, hvori der er rejst tiltale for overtrædelse af lov om forbud mod for-
skelsbehandling på grund af race mv., samt én sag, der er endeligt afgjort i perioden. Derudover
omtales sager, hvori rigsadvokaturen har modtaget underretning om, at efterforskningen er
indstillet eller påtale er opgivet.
4.2. Sager om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6
Rigsadvokaten har som nævnt ovenfor modtaget 10 sager fra politikredsene om anvendelse af
straffelovens § 81, nr. 6 (sag nr. 1-10).
I otte af de 10 sager (sag nr. 1-8) er det lagt til grund, at forbrydelsen – helt eller delvist – har haft
baggrund i den forurettedes etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. I to sager
(sag nr. 9 og 10) afviste retten, at forbrydelsen havde baggrund i den forurettedes etniske
oprindelse eller seksuelle orientering.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0021.png
21
Hovedparten af de otte sager (sag 1 og sag 3-8) omfatter vold efter straffelovens § 244 eller § 245,
stk. 1. I én sag blev der fremsat udtalelser omfattet af straffelovens § 121 om hån, skældsord eller
anden fornærmelig tiltale over for en politibetjent, der var af anden etnisk oprindelse (sag nr. 2).
I sag nr. 1 (dom afsagt af Retten i Lyngby den 9. maj 2007, tillægsstraf på fængsel i 30 dage) blev en
35-årig tiltalt (T), der tidligere var straffet flere gange for vold, dømt for forsøg på vold efter
straffelovens § 245, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89, ved på en parkeringsplads at have kastet en
flaske efter en mand og dennes ægtefælle, der var af anden etnisk oprindelse end dansk, i den
hensigt at ramme en eller flere af dem. Retten fandt det bevist, at forbrydelsen havde baggrund i
de forurettedes etniske oprindelse og udtalte i den anledning følgende: ”På baggrund af tiltaltes
forklaring fra retsmødet den 7. september 2006, hvor han var gjort bekendt med, at han ikke
havde pligt til at udtale sig, og hvor han forklarede, at han ikke havde nogen anledning til at kaste
flasken udover det faktum, at han ikke bryder sig om indvandrere, sammenholdt med den om-
stændighed, at tiltalte på daværende tidspunkt var medlem af Dansk Front, der er kendt for at
nære racistiske tilbøjeligheder, og det forhold, at tiltalte den pågældende dag bar en T-shirt med
påskriften ”Patriot”, finder retten det bevist, at den udøvede vold havde baggrund i de
forurettedes etniske oprindelse.” Da T forud for afgørelsen af denne sag var blevet dømt i to andre
straffesager om bl.a. vold og trusler og straffet med fængsel i henholdsvis 4 måneder og 7
måneder, blev straffen i denne sag fastsat som en tillægsstraf til disse domme. (Episoden i sagen
fandt sted samtidig med forholdet i sag nr. 5, og den omtalte mand er forurettet i begge sager).
Som det fremgår, fandt retten det bevist, at volden havde baggrund i de forurettedes etniske oprin-
delse, og det må antages, at dette forhold er anset som en skærpende omstændighed ved
strafudmålingen.
I sag nr. 2 (dom afsagt af Retten i Århus den 7. juni 2007, fængsel i 30 dage) blev en 43-årig tiltalt
(T), der tidligere var straffet for bl.a. berigelseskriminalitet, overtrædelse af våbenloven og
bekendtgørelse om euforiserende stoffer, dømt for overtrædelse af straffelovens § 121 ved at have
råbt ”perkersvin” efter en politibetjent, der var af anden etnisk herkomst, og ved at have udtalt:
”Hvad laver du i mit land?”, mens han hævede armen og efterlignede en nazistisk hilsen (sagens
forhold 3). T blev endvidere dømt for besiddelse af 0,5 g hash til eget brug, overtrædelse af
våbenloven med hensyn til en kniv samt for butikstyveri. Om straffastsættelsen fremgår følgende
af byrettens dom: ”Det er ved straffens fastsættelse som skærpende omstændigheder indgået, at
tiltalte en gang tidligere er dømt for overtrædelse af våbenlovgivningen og mange gange tidligere
er dømt for butikstyveri, og at forhold 3 har baggrund i forurettedes etniske oprindelse.”
Det fremgår således direkte af dommen, at det ved straffastsættelsen er indgået som en
skærpende omstændighed, at udtalelserne mod politibetjenten havde baggrund i dennes etniske
oprindelse.
Sag nr. 3 (dom afsagt af Retten i Herning den 3. december 2007, betinget fængsel i 50 dage)
vedrører en 16-årig tiltalt (T), der blev dømt for vold efter straffelovens § 244 ved at have nikket en
person (F) en skalle. T og en kammerat rettede henvendelse til F, der sad sammen med nogle be-
kendte på en bænk, hvorefter der opstod diskussion om F´s seksuelle orientering, herunder om
han var bøsse. T opfordrede F til at kysse ham, men nikkede i stedet F en skalle, hvorved han
pådrog sig en rød plamage og en let hævelse i panden. Retten fandt det bevist, at volden i al fald
delvist havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering, jf. straffelovens § 81, nr. 6, og følgende
fremgår om baggrunden for straffastsættelsen: ”Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på
karakteren af den udøvede vold, herunder at der er tale om uprovokeret gadevold, som dog har
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0022.png
22
været af begrænset omfang. Retten har henset til tiltaltes alder, gode personlige forhold, skolegang
og fritidsjob gjort straffen betinget uden vilkår om samfundstjeneste. ”
Straffelovens § 81, nr. 6, er citeret i dommen, og det må derfor antages, at baggrunden for volden
har været tillagt betydning som en skærpende faktor.
I sag nr. 4 (Østre Landsrets dom af 27. februar 2008, fængsel i 60 dage) blev en 17-årig tiltalt (T)
dømt for vold efter straffelovens § 244 begået over for to kvinder. Den ene kvinde (F1), der var iført
hovedtørklæde, kom gående på gaden og passerede tiltalte, der stod sammen med nogle
bekendte. Herunder blev der efter kvinden råbt ”tørklædet af” eller lignende. T fulgte efter
kvinden og rev hendes tørklæde af, hvorefter han tildelte hende et knytnæveslag i baghovedet. En
anden kvinde (F2) påtalte episoden og blev ligeledes tildelt et slag i ansigtet af tiltalte. Byretten
fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, hvoraf 30 dage blev gjort betinget, og lagde ved
strafudmålingen vægt på, at volden mod F1 havde baggrund i dennes muslimske tro, og at der i
forholdet vedrørende F2 forelå formildende omstændigheder. Østre Landsret skærpede straffen til
ubetinget fængsel i 60 dage. Om strafudmålingen fremgår følgende af landsrettens dom: ”Ved
straffastsættelsen har landsretten lagt vægt på omstændighederne i forhold 1, hvor tiltalte gik
efter [F1], da hun var på vej væk fra tiltalte og tiltaltes gruppe, og at tiltalte efter [F2´s] forklaring
rev [F1´s] tørklæde af, sammenholdt med at tiltalte ifølge sin forklaring antog, at det, der blev råbt
ad [F1], kan have haft racistisk baggrund. Heroverfor har landsretten alene lagt vægt på voldens
begrænsede følger i begge forhold samt tiltaltes alder på gerningstidspunktet. Der er således ikke
som anført af tiltalte fundet grundlag for at bringe straffelovens § 82, nr. 3, eller § 83 i anvendelse.
Efter karakteren af den udøvede vold er der endelig ikke grundlag for at gøre straffen helt eller
delvist betinget.”
Anvendelsen af en ren ubetinget frihedsstraf over for en kun 17-årig ustraffet tiltalt må anses for at
være udtryk for, at baggrunden for voldsudøvelsen er tillagt skærpende betydning, selv om
straffelovens § 81, nr. 6, ikke er citeret i dommen.
I sag nr. 5 (Østre Landsrets dom af 9. marts 2007 (U2007.1679Ø), fængsel i 3 måneder) blev en 26-
årig tiltalt (T), der tidligere var straffet bl.a. for overtrædelse af straffelovens § 123 om vidnetrusler,
og som havde tilknytning til foreningen ”Dansk Front”, i byretten dømt for vold efter straffelovens §
244, jf. § 247, stk. 1, ved på en parkeringsplads at have overfaldet en mand (F), der var af anden et-
nisk oprindelse end dansk, idet han sparkede F i ansigtet og svingede en medbragt totensläger
truende over for ham. T blev endvidere dømt efter våbenbekendtgørelsen for besiddelse af
totenslägeren samt knive og andre stikvåben. Byretten frifandt T for en tiltale for overtrædelse af
straffelovens § 266 b, stk. 1, hvorefter T ved et busstoppested over for en mor og hendes to børn i
overværelse af ca. 10 personer havde udtalt ”sig til dit perkerafkom, at de skal lade være med at
glo på mig”, idet retten ikke fandt, at udtrykket ”perkerafkom” var så groft, at det var omfattet af
straffelovens § 266 b. For overtrædelse af straffelovens § 244 og våbenbekendtgørelsen blev T
straffet med fængsel i 3 måneder. Om straffastsættelsen i voldsforholdet fremgår følgende af
dommen: ”Retten har ved fastsættelsen af straffen … tillagt det skærpende betydning, at tiltalte
ved angrebet på forurettede var iført en T-shirt med påskriften ”Dansk front”, hvorom det er
velkendt, at denne forening nærer racistiske tilbøjeligheder. Gerningen findes derfor – uanset at
det lægges til grund, at tiltalte ikke under angrebet fremkom med ytringer, der kan henføres til, at
forurettede er af anden etnisk oprindelse – omfattet at bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6.”
Dommen blev anket af anklagemyndigheden til landsretten, der tillige fandt T skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1. Landsretten lagde vægt på, at udtalelsen var fremsat
på et offentligt sted, hvor der var andre personer til stede, som overhørte udtalelsen. Anvendelsen
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0023.png
23
af ordet ”perkerafkom” i børnenes påhør i den foreliggende situation fandtes at have haft en sådan
forhånende og nedværdigende karakter, at forholdet udgjorde en overtrædelse af straffelovens §
266 b, stk. 1. Landsretten tiltrådte endvidere, at voldsforholdet var henført til straffelovens § 244,
og at volden var foregået i en sammenhæng som omhandlet i straffelovens § 81, nr. 6. Straffen blev
også i landsretten fastsat til fængsel i 3 måneder.
Som det fremgår, er det i denne dom tillagt skærpende betydning, at volden var begået i en
sammenhæng som omhandlet i straffelovens § 81, nr. 6.
Sag nr. 6 (dom afsagt af Københavns Byret den 12. november 2007, T1: fængsel i 3 måneder, T2:
fængsel i 40 dage) omhandler et tilfælde, hvor to 23-årige mænd (T1 og T2) blev dømt
for vold efter straffelovens § 244 over for to personer (F1 og F2), der kom gående sammen på
gaden. Det fremgår af sagen, at T1 rettede henvendelse til F1 og spurgte, om han var bøsse, hvilket
han svarede ja til, hvorefter T1 tildelte ham to knytnæveslag i ansigtet og sparkede ham på hånden
og benet. F2 forsøgte at hjælpe sin kammerat, hvorefter T2 udøvede vold mod F2 ved at sparke
ham en gang i nyreregionen og kaste ham til jorden. T1 var tidligere straffet bl.a. efter straffelovens
§ 119, stk. 1. Retten lagde til grund, at den af T1 udøvede vold havde baggrund i F1´s seksuelle
orientering, og følgende fremgår af dommen om fastsættelsen af straffen i relation til T1: ”Straffen
for tiltalte [T1] fastsættes efter straffelovens § 244 til fængsel i 3 måneder. Der er herved lagt vægt
på karakteren og omfanget af volden, og det er anset for skærpende, at volden havde baggrund i
forurettedes seksuelle orientering, jf. herved straffelovens § 81, nr. 6.”
Også af denne dom fremgår det udtrykkeligt, at baggrunden for volden er tillagt betydning som et
skærpende element ved straffastsættelsen.
Sag nr. 7 (dom afsagt af Retten i Århus den 17. august 2006, T1 og T3: fængsel i 4 måneder)
vedrører tre personer i alderen 20 – 25 år (T1-3), der i byretten blev dømt for vold efter
straffelovens § 244 ved på gaden at have overfaldet to personer (F1 og F2), hvoraf den ene var af
anden etnisk oprindelse, med slag og spark i ansigtet og på kroppen. Ved byrettens dom blev alle
tre fundet skyldige i tiltalen og straffet med fængsel i 4 måneder. Følgende fremgår af dommen om
straffastsættelsen i voldsforholdet: ”Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at volden er begået
af flere i forening, at der har været tale om uprovokeret gadevold, og at overfaldet har haft
racistiske undertoner, idet det ved vidnerne [F1 og F2´s] forklaringer er bevidst, at der flere gange
under voldsudøvelsen blev henvist til [F2´s] etniske oprindelse, hvilket er en skærpende
omstændighed, jf. straffelovens § 81, nr. 6. Uagtet det oplyste om de tiltaltes gode personlige
forhold, er der – navnlig på baggrund af voldens karakter og dens baggrund – herefter ikke
grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.” T2 blev senere
frifundet i Vestre Landsret, idet retten ikke fandt det bevist, at han havde deltaget aktivt i
voldsudøvelsen eller på anden måde havde medvirket til den udøvede vold.
I sagen foreligger der også andre skærpende omstændigheder, men som det fremgår, har retten
henvist til overfaldets racistiske undertoner som et skærpende moment ved strafudmålingen.
I sag nr. 8 (dom afsagt af Københavns Byret den 28. juni 2007, fængsel i 1 år) blev en 25-årig tiltalt
(T), der tidligere var straffet for vold, dømt for vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. 247, stk. 1,
ved i en cykelkælder i forening og efter forudgående aftale med to mindreårige drenge at have
overfaldet en 61-årig mand (F) med adskillige knytnæveslag og spark i hovedet og på kroppen. F
blev endvidere slået i hovedet og på kroppen med et jernrør, hvorved han pådrog sig to flænger i
hovedet og et brud på højre håndled. Om baggrunden for volden lagde retten til grund, at T, da
han via internettet kom i kontakt med F, hurtigt blev klar over, at F var homoseksuel og ønskede
seksuel kontakt. T fandt dette frastødende, men var alligevel i kontakt med F i nogen tid og
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0024.png
24
inviterede ham til en bestemt adresse udelukkende med det formål, at F skulle have tæv. Der-
udover blev det lagt til grund, at T ansporede de to mindreårige drenge til at deltage i
voldsudøvelsen mod F. T blev straffet med fængsel i 1 år, idet der dog var dissens af en dommer for
idømme fængsel i 10 måneder. Om straffastsættelsen fremgår følgende af dommen: ”Ved
fastsættelsen af straffen har samtlige dommere fundet det skærpende, at gerningen er udført af
flere i forening, at gerningen var særligt planlagt, og at gerningen havde baggrund i [F´s] seksuelle
orientering, jf. straffelovens § 81, nr. 2, 3 og 6.”
I sagen foreligger der en række andre skærpende omstændigheder, herunder omfanget af volden,
og at tiltalte tidligere er straffet for vold, men det må efter præmisserne lægges til grund, at
motivet i form af forurettedes seksuelle orientering er tillagt vægt ved straffens fastsættelse.
Sag nr. 9 (Østre Landsrets dom af 11. september 2007 (U2008.65Ø), fængsel i 30 dage) vedrører en
19-årig tiltalt (T), der blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved at have slået en
buschauffør (F) tre gange i hovedet med flad hånd, samtidig med at han bl.a. kaldte buschaufføren,
der var af anden etnisk oprindelse, for ”perker” og ”perkersvin”. Byretten lagde til grund, at T og en
kammerat var blevet irriterede over, at buschaufføren ikke stoppede og samlede dem op ved en
station. T og kammeraten eftersatte herefter bussen i en taxa og forsøgte flere gange at spærre
vejen for bussen for at påtale episoden over for chaufføren. Retten fandt ikke fuldt tilstrækkeligt
grundlag for at fastslå, at volden havde baggrund i buschaufførens etniske oprindelse, tro mv.
Dommen blev anket til landsretten, der stadfæstede byrettens dom. Om anvendelsen af
straffelovens § 81, nr. 6, fremgår følgende: ”Landsretten tiltræder herved, at volden – uanset de
samtidig fremsatte krænkende udtalelser – ikke med den fornødne sikkerhed kan anses for at have
baggrund i forurettedes etniske oprindelse, men udelukkende skyldes irritationen over, at
buschaufføren ikke var stoppet og havde taget dem med. Landsretten tiltræder således, at
straffelovens § 81, nr. 6, ikke finder anvendelse.”
I denne sag er der således efter en konkret vurdering af sagens beviser ikke fundet grundlag for at
anvende bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6.
I sag nr. 10 (Københavns Byrets dom af 27. februar 2008, fællesstraf på fængsel i 6 måneder) blev
en 21-årig mand, der tidligere var straffet for vold, dømt for vold efter straffelovens § 244, jf. § 247,
stk. 1, begået over for to mænd, som han tilfældigt mødte på gaden. Om baggrunden for volden
fremgår det bl.a. af de to mænds forklaringer, at de som led i en kampagne gik på gaden iført
dragtøj og delte kondomer ud. En større flok af personer råbte, om de var bøsser, hvilket de
bekræftede. Umiddelbart efter blev de overfaldet af tiltalte med slag i ansigtet og på kroppen.
Retten fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at bringe straffelovens § 81, nr. 6, i anvendelse,
idet det ikke fandtes bevist, at der var sammenhæng mellem volden og det forhold, at andre i
gruppen havde råbt ad de to forurettede. Tiltalte blev endvidere dømt for vold efter straffelovens §
245, jf. § 247, stk. 1, og for trusler efter straffelovens § 266 begået over for en anden person, og
straffen på 6 måneders fængsel omfatter endvidere en reststraf fra en tidligere prøveløsladelse på
49 dages fængsel.
Rigsadvokaturen har endelig modtaget underretning om en sag om vold efter straffelovens § 244,
hvor motivet havde baggrund i den forurettedes seksuelle orientering, men hvor gerningsmanden
(G) var under 15 år og derfor ikke kunne straffes. Af sagen fremgår det, at den forurettede (en 16-
årig dreng) opholdt sig i et butikscenter, hvor G, der stod sammen med en kammerat, rettede
henvendelse til ham og spurgte om han var bøsse. Forurettede svarede ja til spørgsmålet,
hvorefter drengene råbte ”ad”. Da forurettede ville forlade stedet fulgte G og kammeraten efter
ham, og G slog ham en gang i nakken med en taske og en gang med hånden.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0025.png
25
Sammenfattende viser gennemgangen af de 10 sager, at det indgår som en del af bevisførelsen, om
forbrydelsen har været begrundet i den forurettedes etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering
eller lignende. I de tilfælde, hvor retten finder det bevist, at motivet til forbrydelsen har været
forhold som nævnt i straffelovens § 81, nr. 6, indgår dette som en skærpende omstændighed ved
udmålingen af straffen.
4.3. Sager vedrørende anvendelse af straffelovens § 81, nr. 7
Rigsadvokaturen har modtaget seks sager fra politikredsene om anvendelse af straffelovens § 81,
nr. 7 (sag nr. 11-16).
I tre af de seks sager (sag nr. 11-13) er bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 7, eller tilsvarende
hensyn anvendt. I de øvrige sager er bestemmelsen ikke anvendt, idet den tiltalte i én sag blev
frifundet og i en anden sag blev idømt en foranstaltning i stedet for almindelig straf (sag nr. 15-16).
I én sag (sag nr. 15) er motivet til de fremsatte trusler ikke særskilt fremhævet i rettens præmisser.
I samtlige sager er der tale om trusler efter straffelovens § 119, stk. 1, eller § 266 fremsat verbalt,
ved tegn eller på skrift og uden anvendelse af vold.
I sag nr. 11 (dom afsagt af Københavns Byret den 28. februar 2007, betinget fængsel i 20 dage) blev
en 17-årig tiltalt (T), der var passager i en bil, som tilfældigt passerede folketingsmedlem Naser
Khader, dømt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og straffelovens § 119, stk. 1, idet han
under episoden flere gange gav Naser Khader ”skråt-op fingeren”, ligesom han, mens han kiggede
Naser Khader i øjnene, førte en finger tværs over struben. Om strafudmålingen fremgår følgende
af dommen: ”Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at truslen på den ene side er grov, og
på den anden side er afgivet gennem en bilrude i forbindelse med, at tiltaltes bil tilfældigt kommer
til at køre foran Naser Khaders bil. Ved strafudmålingen har retten anset det for skærpende, at
tiltalte genkendte Naser Khader som folketingsmedlem og en person, der deltager i den offentlige
debat, og at tiltaltes handling således er rettet mod en person med baggrund i dennes lovlige
ytringer i den offentlige debat, jf. straffelovens § 81, nr. 7.” Som begrundelse for at gøre straffen
betinget henvises i dommen til T´s gode personlige forhold samt til, at han ikke tidligere er straffet.
Det fremgår således udtrykkeligt af dommens præmisser, at det forhold, at truslen var rettet mod
en person med baggrund i dennes lovlige ytringer i den offentlige debat, er tillagt skærpende
betydning ved straffens udmåling, jf. straffelovens § 81, nr. 7.
Sag nr. 12 (dom afsagt af Retten i Århus den 4. april 2006, betinget fængsel i 30 dage) vedrører en
17-årig tiltalt (T), der blev dømt for trusler efter straffelovens § 266 ved over for en receptionist på
avisen Jyllands Posten telefonisk at have fremsat dødstrusler mod den persongruppe, der stod bag
artiklen ”Mohammeds Ansigt”, idet han udtalte, at ”den første af tegnerne vil dø inden 14 dage
-
svineri”. Om straffastsættelsen fremgår følgende af dommen: ”Ved fastsættelsen af straffen har
retten på den ene side lagt vægt på, at der er tale om en trussel af meget alvorlig karakter, som
tiltalte efter en vis forudgående planlægning med henblik på ikke senere at kunne opspores har
fremsat over for et massemedium, der blandt andet har til opgave at skabe debat i samfundet. På
den anden side har retten lagt vægt på, at tiltalte følte sig krænket og blev meget ophidset over
artiklen, at tiltalte efter det oplyste har været under en vis påvirkning af faderens bekendt, [K], til
at foretage opringningen, og at tiltalte på gerningstidspunktet kun var 17 år.” Som begrundelse for,
at straffen blev gjort betinget, henvises i dommen til T´s gode personlige forhold samt til, at han
ikke tidligere er straffet.
På baggrund af dommens præmisser må det antages, at tilsvarende hensyn, som de der nævnes i
straffelovens § 81, nr. 7, er indgået som en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen,
hvilket også ses på længden af fængselsstraffen.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0026.png
26
I sag nr. 13 (Østre Landsrets dom af 20. december 2006 (U2007.936Ø), fængsel i 3 måneder) blev
en 29-årig tiltalt (T), der ikke var straffet af betydning for sagen, dømt for overtrædelse
af straffelovens § 119, stk. 1, ved i forening med en anden person telefonisk at have truet
folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil, idet de udtalte ”vi følger dig – vi har allerede fundet
dig – vi skærer halsen over på dig – vi tæver din familie – vi tæver dem én efter én – din familie
kommer til at dø – inden for de næste to dage”. Derudover blev T dømt for i forening med den
samme person at have overtrådt straffelovens § 266 ved telefonisk at truet folketingskandidat
Abdul-Wahid Reino Arild Pedersen, idet de udtalte: ”Hr. Wahid, lyt godt efter, dit liv afhænger af
det – vi er en gruppe på 10/20 mand, der er klar til at dræbe dig”. Forholdene var begået før
ikrafttræden af straffelovens § 81, nr. 7. Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder. T
ankede dommen til landsretten, der stadfæstede byrettens dom. Følgende fremgår af landsrettens
dom om straffastsættelsen: ”Samtlige voterende finder, at der ved straffens fastsættelse i
skærpende retning må lægges vægt på truslernes alvorlige karakter og den omstændighed, at
truslerne er fremsat over for personer i anledning af deres deltagelse i folketingsvalget. Tre
voterende finder på denne baggrund, at straffen skal forhøjes til fængsel i 5 måneder. Tre vote-
rende finder straffen passende fastsat. Straffen fastsættes herefter til det for tiltalte gunstigste re-
sultat.” (Medgerningsmanden var forud herfor blevet straffet med fængsel i 5 måneder i anledning
af forholdene. Straffen i denne sag blev gjort betinget bl.a. med vilkår om alkoholistbehandling
samt ambulant psykiatrisk behandling).
Det fremgår klart af dommen, at det er en skærpende omstændighed, at truslerne er fremsat over
for de pågældende i anledning af deres medlemskab af eller opstilling til Folketinget, og det
fremgår også, at dette forhold har haft væsentlig indflydelse på strafudmålingen.
I sag nr. 14 (dom afsagt af Københavns Byret den 20. april 2006, betinget fængsel i 30 dage bl.a. på
vilkår om behandling mod alkoholmisbrug) blev en 74-årig tiltalt (T) dømt for overtrædelse af straf-
felovens § 119, stk. 1, ved dels under en telefonsamtale og til en telefonsvarer at have truet Villy
Søvndal i anledning af dennes beskæftigelse som folketingsmedlem, idet T bl.a. udtalte, at han
vidste, hvor Villy Søvndal boede. T forklarede under sagen, at han havde set Villy Søvndal i en
fjernsynsudsendelse, og at han var utilfreds med dennes holdning til statsministeren. Det fremgik
endvidere af T´s forklaring, at han havde drukket 6-7 øl, da han ringede.
Præmisserne i dommen om straffens fastsættelse nævner ikke, at forholdet er begået i anledning
af forurettedes ytringer i den offentlige debat, men det fremgår, at straffen blev gjort betinget på
grund af tiltaltes alder og gode personlige forhold.
I sag nr. 15 (dom afsagt af Retten i Fjerritslev den 9. maj 2006, dom til ambulant psykiatrisk be-
handling med mulighed for indlæggelse) blev en 39-årig tiltalt (T) dømt for overtrædelse af
straffelovens § 266 ved via internetchat at have fremsat trusler mod Bendt Bendtsen, idet han bl.a.
havde skrevet: ”jeg nakker Bendt Bendtsen hvis ikke” samt for overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 1, ved under en telefonsamtale med et andet folketingsmedlem bl.a. at have udtalt: ”at hans
eneste mulighed var at slå Bendt Bendtsen ihjel, så han kunne komme i fængsel og få sin
uddannelse”.
Den tiltalte blev som nævnt dømt til psykiatrisk behandling, idet retten fandt denne foranstaltning
mere formålstjenlig end straf. Der er derfor ikke grundlag for at nævne spørgsmålet om anvendelse
af straffelovens § 81, nr. 7, i dommen.
I sag nr. 16 (Østre Landsrets dom af 16. august 2007, frifindelse) var en 42-årig mand (T) tiltalt for
trusler efter straffelovens § 266 ved i en e-mail til en journalist, hvori han kritiserede en artikel,
som journalisten havde bragt i New York Times om danskernes holdning til herboende muslimer, at
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0027.png
27
have frembragt alvorlig frygt hos journalisten for dennes forældres liv eller helbred, idet han skrev,
at man ville ”fornøje” sig med dem og ”hilse” på deres adresse. Hverken byretten eller landsrettens
flertal fandt, at indholdet af beskeden til journalisten var af en sådan alvorlig karakter, at det var
omfattet af straffelovens § 266. I landsretten var der dog dissens af to dommere, som fandt T
skyldig i tiltalen.
Sammenfattende er bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 7, eller tilsvarende hensyn klart anvendt
i de tre førstnævnte sager (sag nr. 11-13), idet dette fremgår af præmisserne i dommene. I sag nr.
14 fremgår det af anklageskriftet, men er ikke udtrykkeligt nævnt i dommens præmisser om
straffastsættelsen, at truslerne blev fremsat i anledning af den pågældendes beskæftigelse som
folketingsmedlem.
I de to sidste sager, hvor der blev idømt en foranstaltning og skete frifindelse, var det ikke aktuelt
at foretage strafudmåling og dermed heller ikke at vurdere hensynene i straffelovens § 81, nr. 7.
4.4. Sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
4.4.1. Sager, hvor der er rejst tiltale/endeligt afgjorte sager
Kun én sag, der har været forelagt for rigsadvokaturen i indberetningsperioden, er endeligt afgjort.
I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en ”Bang
& Olufsen”- forretning, overtrådt lovens § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig
transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste
prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: ”det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke
velkommen i butikken, så længe du har det tøj på” og ”hvis du går hjem og tager din mors tøj af,
kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforelæg
på 2.000 kr. i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget
en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.
Derudover har der i indberetningsperioden været forelagt to sager for rigsadvokaturen, som har
tiltrådt, at der rejses tiltale for overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling mod race
m.v.
I begge sager er der rejst tiltale mod to dørmænd på to forskellige diskoteker/restaurations-
virksomheder for overtrædelse af lovens § 1, stk. 2, jf. stk. 1, ved at have nægtet flere personer
adgang til diskoteket/restaurationsvirksomheden på grund af de pågældendes etniske oprindelse.
Der er endvidere rejst tiltale mod de selskaber, der ejer forlystelsesstederne, og som er ansvarlige
for de ansattes ulovlige forskelsbehandling.
4.4.2. Sager, hvor efterforskningen er indstillet eller påtale er opgivet
I perioden har rigsadvokaturen modtaget underretning om, at politiet i tre sager om overtrædelse
af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. har indstillet efterforskningen i
sagerne.
I to af de tre sager var forskellige dørmænd fra det samme værtshus/diskotek blevet anmeldt for
forskelsbehandling på grund af race ved at have afvist at lade personer af anden etnisk oprindelse
få adgang til værtshuset. Den tredje sag vedrører en anmeldelse mod et flyselskab for at have ydet
”etniske rabatter”. I ingen af de tre sager kunne der tilvejebringes det fornødne bevis for, at der var
tale om ulovlig forskelsbehandling.
5. Samlet vurdering
Som det fremgår ovenfor, omfatter denne redegørelse – både for så vidt angår straffelovens § 81,
nr. 6 og nr. 7, og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. – forholdsvis få sager.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950746_0028.png
28
Det forholdsvis begrænsede antal sager kan dog næppe tages som udtryk for, at der ikke i videre
omfang begås strafbare forhold, der har baggrund i etnisk oprindelse, tro, seksuel orientering eller
lignende.
Således må det antages, at der foreligger et antal strafbare forhold begået med et racistisk motiv
eller lignende, hvor det ikke er muligt at finde gerningsmanden, og hvor motivet derfor ikke bliver
belyst nærmere eller kommer til at indgå i en straffesag.
Hvis et motiv af den nævnte art endvidere ikke fremgår af oplysningerne ved anmeldelsen eller
fremkommer ved efterforskningen, vil der heller ikke være anledning til, at motivet bliver et tema i
straffesagen. Desuden kan der foreligge forhold, hvor der nok er en formodning om, at motivet kan
være etnisk oprindelse mv., men hvor det ikke er muligt at føre et tilstrækkeligt bevis herfor.
Herunder kan der være sager, hvor kriminaliteten umiddelbart fremtræder således, at den kan
have baggrund i offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, men hvor
diskriminerende udtryk er anvendt som rene skældsord i en konflikt, der i realiteten må antages at
vedrøre andre forhold.
Sagerne i denne redegørelse kan derfor ikke anvendes til mere præcist at belyse omfanget af den
kriminalitet, der bliver begået med baggrund i offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orien-
tering eller lignende. Tilsvarende kan gælde for kriminalitet med baggrund i den forurettedes
lovlige ytringer i den offentlige debat.
De foreliggende sager om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, illustrerer, at der i nogle
tilfælde ikke er et bevismæssigt grundlag for at henføre et strafbart forhold under de nævnte
bestemmelser. Antallet af indberettede sager, hvor beviserne ikke er tilstrækkelige, er dog
begrænset.
De sager, hvor retten er nået frem til, at det kriminelle forhold har baggrund i enten forurettedes
etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, eller i forurettedes lovlige ytringer i
den offentlige debat, viser imidlertid også, at denne strafudmålingsfaktor i de fleste tilfælde
fremhæves udførligt i præmisserne om strafudmålingen.
Motiver af denne art må derfor antages at blive tillagt en væsentlig betydning af domstolene.
Det er ikke muligt at angive mere præcist, hvilken indflydelse motivet har haft på strafudmålingen i
de konkrete sager i undersøgelsen. Der foreligger således i de fleste sager også andre skærpende
omstændigheder eller omvendt omstændigheder, der kan tale for en mildere eller en betinget
straf.
Det generelle indtryk af strafudmålingen i de sager, hvor straffelovens § 81, nr. 6 eller nr. 7, har fun-
det anvendelse, er dog at der er udmålt højere straffe, hvis straffen ses i forhold til det sædvanlige
strafniveau for kriminalitet af den pågældende art.
Sammenfattende er det rigsadvokaturens opfattelse, at bestemmelserne i straffelovens § 81, nr. 6
og nr. 7, i de foreliggende sager er anvendt i overensstemmelse med deres formål.
Med hensyn til sagerne om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
race mv. foreligger der i den undersøgte periode så få sager, at det er vanskeligt at uddrage et
generelt billede af anvendelsen af loven. Der er således kun én sag, som er endeligt afgjort, og
denne sag er endda ikke behandlet ved domstolene, idet den tiltalte forretningsindehaver og det
tiltalte selskab vedtog bødeforelæg for overtrædelsen.
Det fremgår som nævnt ovenfor i afsnit 2.3. af
Rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2006,
at alle sager af
denne art, hvor der er rejst sigtelse, skal forelægges for rigsadvokaturen til afgørelse af
tiltalespørgsmålet.
Rigsadvokaturen følger således også fremover alle sager på dette område.