Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 34
Offentligt
1
Bilag 1: Oversigt over 5-års opgørelser af anmeldt og oplevet racisme,
diskrimination og hadforbrydelser
1. Tabeller om anmeldelser, sigtelser og afgørelser efter straffelovens § 266b –
”racismeparagraffen”, fra SOS Racismes Minileksikon 2024, 2020 og 2018
Materialerne er baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik
SOS Racisme, kommentar: udviklingen fra 2015-2018 til 2019-2023
2. Oversigt over hovedtal fra Rigspolitiets rapporter 2018, 2019, 2020, 2021 og
2022
Tabel 8, Minileksikon 2024, angiver hovedtallene for anmeldt racisme og hadforbrydelser ifølge
Rigspolitiet – sammenskrevet af SOS Racisme.
Link til de fem årsrapporter.
3. Justitsministeriets Offerundersøgelser
Korte resumeer af resultater om vold, hærværk og hadefulde ytringer på internettet som
hadforbrydelser,
2020 – 2023
4. Medborgerskabsundersøgelsernes tal til Integrationsbarometeret
Udviklingsrapport om oplevet diskrimination
2012- 2024
5. Institut for Menneskerettigheder: Oplevet etnisk diskrimination i Danmark. 2023
Resumé. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt april – maj 2023 og
omhandler oplevet diskrimination og oplevede fordomme inden for det seneste år, samt
reaktioner herpå. Den oplevede diskrimination omfatter således tidsrummet
april 2022 - maj 2023
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0002.png
2
Opgørelser vist i SOS Racismes Minileksion 2024, 2020 og 2018
Tabellerne er baseret på særudtræk fra Danmarks Statistik af sager efter Straffelovens § 266 b.
Minileksikon 2024:
I 2024 har vi opgjort anmeldelser, sigtelser og afgørelser og afgørelsernes art
for tiåret 2014-2023, samt afgørelser i hovedgrupper for hvert af de seneste 5 år.
https://drive.google.com/file/d/1bHt6183Y_DF0casmPOrhYap-qUoR08xQ/view
Minileksikon 2024
1
2
I kolonnen er sammentalt anmeldelser, sigtelser og afgørelser de seneste ti år.
En anmeldelse kan vedrøre flere personer, ofte 1-2 år før en afgørelse.
3
Sigtelser: antal enkeltpersoner, der er sigtet i løbet af året. En person kan
fx sigtes to gange for to hændelser.
4
Tiltale undladt: beslutningen træffes af Anklagemyndigheden.
5
Bødeforlæg udskrives af politiet som indenretlig afgørelse.
6
Herunder er 4 betingede domme ledsaget af bøde,
1 af samfundstjeneste, 1 af både bøde og samfundstjeneste.
I alt var der i de ti år 2014-2023 1250 anmeldte tilfælde af overtrædelse af § 266b (for alle
diskriminationsgrunde). Der blev rejst 657 sigtelser, og der var 343 afgørelser, heraf var 232:
”Tiltale undladt”.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0003.png
3
Minileksikon 2020: Link:
https://drive.google.com/file/d/1yvRXkd-kg66tOAT_UmpfbzjkBuOFtmRw/view
Tabel 8, Minileksikon 2020
Anmeldelser, sigtelser og afgørelser for hvert år 2015–2019.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0004.png
4
Fra Minileksikon 2018:
Tabel 7. Anmeldelser og afgørelser efter racisme-
paragraffen, straffeloven § 266 B, 1990 – 2017
År
Anmeldelser
1
Afgørelser
2
1990 11
2
1991 12
4
1992 22
0
1993 22
3
1994 36
8
1995 21
8
1996 24
5
1997 63
5
1998 26
14
1999 33
3
2000 37
5
2001 64
20
2002 35
21
2003 27
17
2004 27
6
2005 53
4
2006 66
12
2007 26
10
2008 17
3
2009 23
7
2010 31
12
2011 40
20
2012 39
17
2013 26
22
2014 52
20
2015 83
37
2016 84
27
2017 95
36
Kilde: Danmarks Statistik, specialudtræk.
1
2
En anmeldelse kan vedrøre flere personer
En afgørelse vedrører kun en enkelt person. Afgørelserne var:
2009 1 ubet. frihedsstraf, 2 bøder, 1 tiltalefrafald/2 undladt, 1 frifindelse
2010 1 bøde, 1 tiltalefrafald, 10 tiltale undladt, 1 frifindelse
2011 3 bøder, 16 tiltale undladt, 1 frifindelse
2012 7 bøder, 7 tiltale undladt, 3 frifindelser
2013 2 bøder, 1 tiltalefrafald, 18 tiltale undladt, 1 frifindelse
2014 6 bøder, 12 tiltale undladt, 2 frifindelser
2015 2 betingede frihedsstraffe, 6 bøder, 27 tiltale undladt, 2 frifindelser
2016 1 betinget frihedsstraf, 13 bøder, 13 tiltale undladt
2017 1 ubetinget frihedsstraf, 7 betingede frihedsstraffe, 7 bøder, 19 tiltale undladt, 2 frifindelser
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0005.png
5
Kommentar: Udviklingen i anmeldelser, sigtelser og afgørelser af overtrædelser F
racismeparagraffen fra 4-årsperioden 2015-2018 til 5-årsperioden 2019–2023
Som det ses i de viste tabeller fra SOS Racismes Minileksikon 2018 og Minileksikon 2024, er
antallet af anmeldelser steget kraftigt siden 1990, hvor der var meget få anmeldelser til politiet af
racistiske trusler og udtalelser. I 2023 var der i alt 206 anmeldte tilfælde, 71 personer var sigtet, og
i alt var der 35 afgørelser – hvoraf de 30 var: Tiltale undladt.
Ved at sammenligne de to tabeller fra Minileksikon 2024 og Minileksikon 2020 kan ses, at der har
været en kraftig stigning i det gennemsnitlige årlige antal anmeldelser for overtrædelse af
racismeparagraffen fra 2015-2018 til 2019–2023.
Anmeldelser:
Anmeldelser dækker begivenheder eller sager.
Her kan
én eller flere personer
have overtrådt
racismeparagraffen i form af hadtale, trusler, vold, el. lignende. Og der kan være
et eller flere ofre
for racisme.
Antal
anmeldelser i tabel 7 i SOS Racismes Minileksikon 2024 efter § 266 b i straffeloven
var: (168
+ 154 + 173 + 123 + 206) =
824 anmeldelser for 2019-2023, i gennemsnit 165 pr. år, mod i 2015-
2018:
(83 + 84 + 95 + 112)
= 374 anmeldelser, i gennemsnit 94 pr. år i 2015-2018. Dvs. cirka 1,8
gange så mange blev anmeldt til politiet og registreret.
Sigtelser:
Sigtelserne vedrører enkeltpersoner.
En person kan være sigtet i ét eller flere tilfælde, og fx tælle
to eller flere gange med i det samlede antal sigtelser; og ved gentagne tilfælde af overtrædelser af
samme paragraf hos den samme person, kan en retssag omfatte flere overtrædelser begået på
forskellige datoer.
Ofte bliver en sag dog ikke efterforsket, og ingen sigtes. Man kan i opgørelsen ikke følge de enkelte
anmeldelser og sager til dørs; om nogen er blevet sigtet og dømt.
Sigtelsen kan evt. komme noget efter anmeldelsen, nogle først året efter.
Antal sigtelser var i 4-års-perioden 2015-2018: (46 + 50 + 43 + 59) = 198 sigtelser
i gennemsnit 50
pr. år.
Antal sigtelser
i den seneste 5-års-periode 2019-2023: (68 + 81 + 140 + 61 + 71) = 421 sigtelser
i
gennemsnit 84 sigtelser pr. år, dvs. antallet var steget til 1,7 gange så mange som i den første
periode.
Antal sigtelser opgjort af Danmarks Statistik i tabellerne ovenfor afviger fra de tal, der er opgivet i
Rigspolitiets oversigt over hadforbrydelser siden 2015. Det skyldes bl.a., at i en del af sagerne har
Rigspolitiets gruppe især efter 2017 - selv fundet sagerne frem ved søgenøgler og afgjort, om der
var tale om racisme, hvor der siden er rejst sigtelser, der burde resultere i strafskærpelser efter
straffeloven § 81, stk. 6. I nogle oversigter opgør Rigspolitiet både antal sager, hvor der er foretaget
sigtelser, og antal sigtede personer. Rigspolitiets opgørelser indeholder ikke kun racismesager efter
racismeparagraffen, straffeloven § 266 b, men også andre straffesager, hvor racisme kan være en
årsag til strafskærpelser.
Afgørelser:
Afgørelserne vedrører enkeltpersoner. Afgørelsen kan komme længe efter anmeldelsen ofte fra 0-2
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0006.png
6
år efter, indimellem endnu længere.
Langt de fleste sager afgøres af Anklagemyndigheden inden en retssag med: ”Tiltale undlades”,
hvor Anklagemyndigheden afgør sagen. I nogle få tilfælde afgøres en sag ved et bødeforlæg fra
politiet.
I 4-års-perioden 2015-2018 var antallet af afgørelser – inkl. dem med ”Tiltale undladt” der ikke
kom for retten: (37 + 27 + 37 + 40) =
141 afgørelser, i gennemsnit 35 om året.
Det samlede antal afgørelser i
den seneste 5-års-periode fra 2019-2023 er: (37 + 36 + 43 + 31 +
35)
= 182 afgørelser i alt for 2019-2023, i gennemsnit 36 om året.
Dvs. at mens antallet af anmeldelser -som kan angå flere personer- og sigtelser er steget fra den
første til den sidste periode, er antallet af afgørelser pr. år cirka det samme, og cirka halvdelen
udgøres af ”tiltale undladt”.
Det betyder at kun en mindre
andel af de anmeldte sager
kommer for domstolene, og denne
andel er mindre i 2019-2023 end i 2015-2018. Det kan ikke siges præcist, hvor stor en del, da der
kan være flere gerningsmænd indblandet i én sag. Der vil være fejl i sammenligningerne, da man
ikke kan følge enkelte gerningsmænd og sager gennem hele forløbet, og da anmeldte tilfælde i
mange tilfælde først medfører sigtelser og afgørelser 1 – 2 år efter anmeldelsen. Endvidere kan en
afgørelse være anket og blive talt med som afgørelse i et nyt år, så der er ikke tale om præcise
procenter for hvor mange anmeldelser, der fører til afgørelser eller til sigtelser.
Sammenligner man antal sigtelser med antal afgørelser for de to perioder får man:
2015 – 2018: 198 sigtelser og 141 afgørelser, dvs. cirka 71% førte til sigtelse
2019 – 2023: 421 sigtelser og 182 afgørelser, dvs. cirka 43% førte til sigtelse
Anmeldelser, sigtelser og afgørelser. Antal og pr. 100 anmeldelser, 2015-2018 og 2019-2023
Anmeldelser
Kan omfatte
flere
personer
374
Sigtelser
(vedrører
enkelt-
personer)
198
Sigtelser i
forhold til antal
af anmeldte
sager
53%
Afgørelser
(vedrører
enkeltpersoner)
141
Afgørelser i
forhold til antal
sigtelser
71%
Afgørelser i
forhold til antal
af anmeldte
sager
38%
2015-
2018
Pr. år
cirka
2019-
2023
Pr. år
cirka
94
824
50
421
51%
35
182
43%
22%
165
84
36
Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statistik. Bearbejdet til SOS Racismes Minileksikon 2018, 2020, 2024
Da afgørelser både tæller afgørelser af Anklagemyndigheden og domme – fx tiltale undladt, og alle
domstolsniveauer, vil antallet af sager der kommer til dom være meget mindre. Hyppigste afgørelse er
”Tiltale undladt”.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
7
Typer af afgørelser:
Ved flere typer af afgørelser i samme sag, er afgørelserne i
Tabel 7, Minileksikon 2024 og Tabel 8,
Minileksikon 2020,
rubriceret efter den højeste straf. Såvel afgørelser fra Byretten som fra
Landsretten er talt med, så to afgørelser kan fx gælde samme person og samme anmeldelse.
Som det ses, har der fortsat kun været få tilfælde af betinget og ubetinget fængselsdom og enkelte
tilfælde anden straf: samfundstjeneste, behandlingsdom eller fradømmelse af kørekort/kørekort til
knallert.
Der er dog sket en stigning i ubetingede fængselsdomme over de to perioder.
Antallet af
ubetingede fængselsdomme
er steget fra 2015–2018 (i alt 1), til i 2019-2023 (i alt 7) fra
i gennemsnit 0,25 om året til 1,4 om året. Fra anden side vides, at mindst én dom efter anke i
perioden 2019-2023 blev ændret fra, at en del af straffen gik fra ubetinget til alene betinget dom,
begge domme menes at indgå i opgørelsen.
Antallet af
betingede domme
er faldet fra 2015-2018 (i alt 13) eller 3,3 om året til 2019-2023 (i alt
4) eller 0,8 om året.
Antallet af
bødeafgørelser
er faldet fra i 2015-2018 (i alt 43) eller 10,3 om året til 2019-2023 (i alt
21), dvs. i gennemsnit 4,3 om året.
Antallet af sager med
”Tiltale undladt”
er steget fra 2015-20178 (i alt 78) eller 19,5 om året til
2019-2023 (i alt 142) eller 28,4 om året.
…………………………………………………………………………………………………………………………...
SOS Racisme har aldrig set systematisk opgjorte og offentliggjorte tal om overtrædelser af
racismeparagraffen fra Justitsministeriet, eller fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Heller
ikke i det af Danmark indsendte materiale, som regeringen har oplyst til CERD (FNs
Racediskriminationskomité) og ECRI (Europarådets Racediskriminationskomité), - hvis Danmark
overhovedet har oplyst noget herom - skønt begge instanser har efterlyst tal herom ved
eksaminationerne af Danmark.
I CERD ønskede et komitémedlem opgørelse over, hvad der er var sket i anmeldte sager, således, at
den enkelte sag blev fulgt hele vejen igennem til ”tiltale undladt”, en frifindelse, - eller en sanktion
i retten – altså med et resultat af anmeldelsen, ved den seneste eksamination af Danmark i
november 2021.
SOS Racismes indtryk er, at de allerfleste sager ikke anmeldes, og at mange anmeldelser afvises
eller henlægges og ikke efterforskes. Og at af den del, der efterforskes, ender en stor del med
tiltale undladt, og kommer ikke for retten.
……………………………………………………………………………………………………………………………………………………..
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0008.png
8
2. Rigspolitiets undersøgelser
Rigspolitiet har i cirka 10 år hvert år opgjort hadforbrydelser i Danmark. De har selv vurderet om
der var tale om en hadforbrydelse ud af anmeldte og registrerede sager om racisme og
diskrimination.
Siden 2017 er anvendt søgenøgler i straffesager for at identificere hadforbrydelser.
Sagerne omfatter både anmeldte tilfælde, og tilfælde hvor politiet på anden måde har fundet
tilfælde af fx vold og overgreb ved brug af søgenøgler i POLSAS gennemført siden 2018.
Tabel 8, Minileksikon 2024 tal for 2019 er dog medtaget her
Tabel 8. Hadforbrydelser i Danmark 2018 – 2022
Hadforbrydelser ifølge Rigspolitiet
Heraf:
undersøgelses-, hændelses-
eller administrative sager
Heraf:
oprettet som straffesager
224
281
314
303
340
Sager efterfulgt af sigtelser
84
120
141
146
154
Antal personer sigtet
101
117
118
110
155
Ofre
236
343
379
284
375
Motiv
Race, etnisk herkomst
260
312
360
254
300
Religion
112
180
194
164
101
Seksualitet
74
76
79
102
104
Handicap
1
5
Kriminalitetstype i straffesager
Vold
49
56
43
70
82
Psykisk vold
0
0
1
0
1
Berigelse: Røveri, indbrud og tyveri
2
3
4
1
6
Hærværk
18
32
52
43
57
Sædelighed
0
1
2
0
1
Drab
0
0
0
0
0
Trusler
34
46
45
41
51
Hadefulde ytringer/hadtale
68
100
122
112
100
Racediskrimination
0
0
1
1
2
Andre strafbare forhold
47
39
39
35
40
Kilde:
https://politi.dk/statistik/hadforbrydelser,
tilgået august 2024
Rigspolitiet: Hadforbrydelser i 2018, 2019, 2020, 2021, 2022.
Baseret på søgning af sager i POLSAS, politiets sagsstyringssystem.
Omfatter sager anmeldt af borgere og af politiet, samt sager, som Rigspolitiet har
vurderet som hadforbrydelser, fundet af Rigspolitiet ved gennemgang af alle sager
efter
Straffelovens § 266b,
samt overtrædelser af
Racediskriminationsloven.
Desuden er der søgt på søgenøgler på andre kriminalitetssager el. overtrædelser af
ordensbekendtgørelsen, jf. Straffeloven § 81 stk. 6.
2018
449
231
2019
569
292
2020
635
326
2021
521
218
2022
487
147
Links til Rigspolitiets rapporter:
https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-
dokumenter/statistikker/hadforbrydelser/hadforbrydelser-2022.pdf
https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-
dokumenter/statistikker/hadforbrydelser/hadforbrydelser-2021.pdf
https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-
dokumenter/statistikker/hadforbrydelser/hadforbrydelser-2020.pdf
https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-
dokumenter/statistikker/hadforbrydelser/hadforbrydelser-2019.pdf
https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-
dokumenter/statistikker/hadforbrydelser/hadforbrydelser-2018.pdf
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0009.png
9
3. Justitsministeriets offerundersøgelser
Justitsministeriet har publiceret årlige offerundersøgelserne siden 2005, hvor et udtræk af
befolkningen i Danmark blev spurgt, om de selv havde oplevet vold som offer.
Oplevet racisme, hadforbrydelser og diskrimination
Siden 2008 har der i offerundersøgelserne været stillet spørgsmål til den interviewede, om
vedkommende mener, at volden skyldtes racisme eller offerets seksuelle orientering. Fra 2019 kom
offerets kønsidentitet med som begrundelse for volden, fra 2020 kom religion med som
begrundelse for volden.
Fra 2020 blev der også spurgt ind til oplevet hærværk og oplevet hadefulde ytringer på internettet
med de fire begrundelser, - og sidst også om handicap, se spørgsmålet om oplevet hadefulde
ytringer på internettet for 2022.
Tabel 1.4
Årlige tilføjelser/ændringer angående kriminalitetens art i offerundersøgelsen
Tilføjet
Kriminalitetens art og
Senere ændringer
år
bekymring for kriminalitet
Vold som hadforbrydelse
på baggrund
af racisme, offerets
seksuelle
orientering tilføjet i 2008.
2005
Vold
Vold som hadforbrydelse
på baggrund af offerets
kønsidentitet tilføjet i 2019.
Vold som hadforbrydelse
på baggrund af offerets
religion tilføjet i 2020.
Hærværk som
hadforbrydelse på
baggrund af racisme,
2005
Hærværk
offerets seksuelle
orientering, kønsidentitet
samt religion tilføjet i 2020.
Kriminalitet begået på
Hadefulde ytringer på
2018
internettet
internettet tilføjet i 2020
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0010.png
10
Justitsministeriets offerundersøgelser har siden 2020 indeholdt spørgsmål om hadforbrydelser
som ytringer på internettet.
Spm. for 2022 – side 199 i
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/REU/bilag/52/2783959.pdf
Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:
Hadefulde ytringer på internettet som indeholdt trusler eller var
nedværdigende?
1 Nej
2 Ja, og det skyldtes racisme (at man udsættes
fordi man har en bestemt etnisk baggrund)
3 Ja, og det skyldtes seksuel orientering eller
kønsidentitet (at man udsættes, fordi man
f.eks. er homoseksuel, transperson eller
LGBTI-person i øvrigt)
4 Ja, og det skyldtes religion (at man udsættes
på grund af ens religiøse tilhørsforhold eller tro)
5 Ja, og det skyldtes handicap (at man udsættes
på grund af ens handicap eller
funktionsnedsættelse)
6 Ja, og det skyldtes andet
Rapporten om offerundersøgelsen for 2021 indeholder et kapitel med grundigere gennemgang
af tre typer hadforbrydelser (side 161 – 163):
https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2023/01/Udsathed-for-vold-og-andre-
former-for-kriminalitet.-Offerundersoegelserne-2005-2021_WT.pdf
Hadforbrydelser
Dette kapitel omhandler hadforbrydelser, dvs. forbrydelser motiveret af had over for en
gruppe af personer, som offeret tilhører eller antages at tilhøre.
I perioden 2020-2021 har 0,6 pct. af respondenterne svaret, at de inden for det seneste år har
været udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer, der ifølge offeret skyldes racisme,
offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man f.eks. er
homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt) og/eller religiøse overbevisning.
Dette svarer til, at 20.000-31.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive
udsat for de nævnte hadforbrydelser. Det skal understreges, at udregningen er baseret på
besvarelser fra 55 respondenter, og at estimatet derfor er behæftet med meget stor usikkerhed.68
Langt de fleste af ofrene for hadforbrydelser har kun være udsat for én af de nævnte typer.
Det er oftest hærværk, dernæst vold og hadefulde ytringer. I det følgende gives så vidt muligt
en beskrivelse af de enkelte typer af hadforbrydelser. I afsnittet om hadefulde ytringer indgår
oplysninger om tilfælde, hvor respondenterne har svaret, at de har været udsat for had efulde
ytringer, der skyldes andet end racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering eller
kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Det kan dreje sig om offerets politiske overbevisning,
offerets beskæftigelse eller en specifik hændelse m.m.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
11
11.1 Hærværk som hadforbrydelse
Fra og med 2020 er ofrene for hærværk blevet spurgt, i hvilket omfang hærværket – efter
offerets egen opfattelse – skyldes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering,
kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Der kan være andre former for hadforbrydelser,
eksempelvis politisk motiveret hærværk eller hærværk på baggrund af handicap, men disse former
er der ikke spurgt til i offerundersøgelserne.
Af de personer, der i 2020-2021 oplyser at have været udsat for hærværk, angiver 7 pct., at
hærværket – efter offerets egen opfattelse –
helt sikkert
skyldes racisme, offerets (formodede)
seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Yderligere 10 pct. af ofrene
angiver, at hærværket
måske
skyldes noget af det nævnte.
Racisme er den hyppigst nævnte årsag til hærværk som hadforbrydelse. Derefter kommer
religion og til sidst seksuelle orientering eller kønsidentitet.
68
Det lave antal respondenter skyldes,
at spørgsmålene om hærværk kun er stillet hver anden måned.
For at lave at samlet tal for hadmotiveret kriminalitet af de nævnte typer anvendes der således
alene besvarelser for respondenter i disse måneder. I de følgende afsnit om henholdsvis
hadmotiveret vold og hadefulde ytringer på internettet indgår respondenter fra alle måneder, dvs.
at datagrundlaget til disse analyser er større.
Da analyserne er baseret på et meget spinkelt datagrundlag, er resultaterne behæftet med stor
usikkerhed, og der er derfor ikke udført yderligere analyser.
11.2 Vold som hadforbrydelse
Fra og med 2008 er ofrene for vold blevet spurgt, i hvilket omfang volden – efter offerets
opfattelse – er motiveret af enten racisme eller offerets (formodede) seksuelle orientering. I
2019 blev spørgsmålet udvidet til også at omfatte vold motiveret af offerets (formodede)
kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er transperson eller LGBTI-person i øvrigt),
og i 2020 blev spørgsmålet igen udvidet til også at omfatte vold motiveret af offerets (formodede)
religiøse overbevisning. Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk
motiveret vold, men disse former er der ikke spurgt til.
I perioden 2020-2021 oplyser en femtedel af ofrene for vold, at voldsepisoden – efter offerets
egen opfattelse –
helt sikkert
skyldes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering,
kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 8.000-12.700 personer i befolkningen
i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for hadmotiveret vold af en eller
flere af de nævnte årsager. Herudover oplyser yderligere 17 pct. af ofrene for vold, at volden
måske
var hadmotiveret, hvilket svarer til 6.900-11.400 personer i alderen 16-74 år.
Det bemærkes, at beregningerne er baseret på et spinkelt datagrundlag, og at estimaterne derfor
er forbundet med betydelig usikkerhed. Det samme gælder resultaterne af de følgende analyser.
I perioden fra 2008-2021 angiver 8 pct. af voldsofrene, at voldsepisoden efter deres opfattelse
helt sikkert
var motiveret af racisme. Dette svarer til, at 4.700-6.100 personer i alderen 16-74
år årligt oplever at blive udsat for racistisk motiveret vold. Nogenlunde samme andel angiver,
at volden
måske
var motiveret af racisme. En statistisk signifikant større andel mandlige end
kvindelige voldsofre angiver, at voldsepisoden helt sikkert var motiveret af racisme.
Ydermere angiver en statistisk signifikant mindre andel af de 16-24-årige voldsofre end af de
ældre, at den volden helt sikkert var motiveret af racisme.
Voldsforbrydelser, der efter offerets opfattelser er motiveret af offerets seksuelle orientering
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
12
eller kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller
LGBTI-person i øvrigt), er sjældnere end dem, der skyldes racisme. I perioden 2008-2021
angiver 4 pct. af voldsofrene, at voldsepisoden
helt sikkert
var motiveret af offerets (formodede)
seksuelle orientering eller kønsidentitet. Dette svarer til, at 2.000-3.000 personer i alderen 16-74 år
årligt oplever at blive udsat for vold grundet seksuel orientering eller kønsidentitet.69
Samme andel angiver, at volden
måske
var motiveret af deres seksuelle orientering
eller kønsidentitet, nemlig 4 pct. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem andelen af
kvinder og mænd, der oplyser, at voldsepisoden helt sikkert var motiveret af offerets
seksuelle orientering eller kønsidentitet.
I 2020-2021 angiver 10 pct. af voldsofrene, at volden mod dem
helt sikkert
var motiveret af
offerets (formodede) religiøse overbevisning, mens 6 pct. angiver, at volden
måske
var
motiveret af denne, i alt 14 personer. Af de undersøgte motiver for hadmotiveret vold, synes
offerets religiøse overbevisning således at være den hyppigst forekomne. Da beregningerne
er baseret på alene 2 års undersøgelser, er datagrundlaget for spinkelt til at udføre yderligere
analyser.
En kortlægning fra Rigspolitiet samt undersøgelser fra Finland, Sverige og Norge peger på,
at forbrydelser motiveret af racisme/fremmedfjendskhed er det mest udbredte hadmotiv (Brå,
2019; Politidirektoratet, 2022; Rauta, 2021; Rigspolitiet, 2019). Indeværende undersøgelse
indikerer, at offerets (formodede) religiøse overbevisning hyppigere er årsag til hadmotiveret
vold end racisme, men her er det er meget væsentligt at bemærke, at der i tidligere års
offerundersøgelser ikke er spurgt til religion som et muligt motiv.
Tallene for religion er således forbundet med relativt større usikkerhed end tallene for racisme,
som baserer sig på et større antal besvarelser fra en længere årrække.
På den baggrund tages der heller ikke højde for, at der kan være sket en udvikling over årene, hvad
angår udsathed for racistisk motiveret vold. Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadmotiveret
vold synes hverken lavere eller højere end for øvrige voldsofre.
70
I perioden 2008-2021 er det for vold motiveret af henholdsvis racisme og offerets (formodede)
seksuelle orientering eller kønsidentitet omtrent en tredjedel af ofrene, der selv har anmeldt
hændelsen til politiet.
11.3 Hadefulde ytringer på internettet
Fra og med 2020 er respondenterne i offerundersøgelsen blevet spurgt, om de inden for det
seneste år har været udsat for hadefulde ytringer på internettet, som indeholdt trusler eller var
nedværdigende, og i bekræftende fald om motivet var racisme, offerets (formodede) seksuelle
orientering eller kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson
eller LGBTI-person i øvrigt), religiøs overbevisning og/eller ’andet’.
I 2020-2021 oplyser 0,5 pct. af respondenterne at de har oplevet at blive udsat for hadefulde
ytringer på internettet inden for det seneste år. Dette svarer til, at 18.200-25.700 personer i
befolkningen i alderen 16-74 år årligt udsættes for hadefulde ytringer på internettet. Knap
trefjerdedele af disse ofre nævner, at motivet var et andet end racisme, offerets (formodede)
seksuelle orientering eller kønsidentitet eller religiøs overbevisning. Af ’andre’ motiver nævnes
køn, politisk overbevisning, beskæftigelse samt specifikke hændelser og lignende. Det
næsthyppigste motiv er – efter offerets egen opfattelse – racisme efterfulgt af seksuel
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
13
orientering eller kønsidentitet og derefter religiøs overbevisning.
Der er en ligelig kønsfordeling blandt ofre for hadefulde ytringer på internettet. Med hensyn
til alder er andelen af udsatte blandt de 40-74-årige signifikant mindre end blandt personer i
de yngre aldersgrupper.
70
Beregningen inkluderer alene personer, der har svaret ’ja, helt sikkert’ til
spørgsmålet om, hvorvidt de oplevede, at volden var motiveret af racisme eller deres (formodede)
seksuelle orientering eller kønsidentitet. Desuden omfatter beregningen alene tilfælde, hvor
offeret selv har anmeldt volden til politiet, og ikke tilfælde, hvor hændelsen er kommet til politiets
kendskab på anden vis.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0014.png
14
Årlige resumeer fra offerundersøgelserne om hadforbrydelser, 2020 - 2023
Fra Justitsministeriets offerundersøgelser 2020-2023 vedrørende hadforbrydelser –
typisk fra resumeerne:
2020
https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/12/Udsathed-for-vold-og-andre-
former-for-kriminalitet.-Offerundersoegelserne-2005-2020-WT.pdf
I 2020 er der ikke angivet et samlet tal for hadforbrydelser. Men for hærværk og for hadefulde
ytringer på internettet er angivet nogle meget usikre procenttal.
Side 46:
4.1.1 Hærværk som hadforbrydelse
Fra og med 2020 stilles der i offerundersøgelserne
spørgsmål til, i hvilket omfang hærværket, som offeret har været udsat for, kan opfattes som en
hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse motiveret af had over for en gruppe af personer, som offeret
tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt, i hvilket omfang hærværket – efter offerets
egen opfattelse – skyldes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, kønsidentitet eller
religiøse overbevisning. Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk
motiveret hærværk eller på baggrund af handicap, men disse former er der ikke spurgt til i
offerundersøgelserne. Af dem, der har været udsat for hærværk, angiver fem pct., at det helt
sikkert har været på baggrund af en eller flere af de nævnte former for hadforbrydelser. Ud over
dem, der angiver, at de helt sikket har være udsat for en hærværk som en hadforbrydelse, angiver
syv pct., at de måske har været udsat for hærværk, hvor motivet har været racisme, religion,
kønsidentitet eller seksuel orientering. Det bemærkes, at der er tale om et meget spinkelt
datagrundlag, hvorfor resultaterne er behæftet med stor usikkerhed, og der er derfor ikke udført
yderligere analyser.
Side 78:
Vold som hadforbrydelse
I 2020 angav 21 pct. af voldsofrene, at voldshændelsen helt
sikkert var en hadforbrydelse, der var motiveret af en eller flere af de ovenfornævnte former for
(formodede) gruppetilhørsforhold, hvilket svarer til et estimeret antal på mellem 8.300 og 15.100
personer. Ud over de, som har angivet, at der helt sikkert var tale om en eller flere former for
hadforbrydelser, har 14 pct. angivet, at der måske var tale om en eller flere af de fire former. Det
skal bemærkes, at der er tale om et relativt spinkelt datagrundlag, og resultaterne derfor er
behæftet med betydelig usikkerhed.
Side 142:
7.4.3 Hadefulde ytringer på internettet
Godt én ud af ti af dem,
der i 2020 svarer,
at de
har været udsat for kriminalitet begået på internettet,
har været udsat for hadefulde ytringer.
Der
spørges til hadefulde ytringer, som angår
racisme, diskrimination i forhold seksuel orientering
eller kønsidentitet samt diskrimination i forhold til religion. Den umiddelbart mest udbredte
type af hadefulde ytringer er racistiske ytringer, dernæst diskriminerende ytringer om seksuel
orientering eller kønsidentitet, mens diskriminerende ytringer om religion udgør den mindste
kategori.
Ud af den samlede gruppe af ofre for kriminalitet begået på internettet er det
nogenlunde samme andel blandt mænd og kvinder, der angiver at have været udsat hadefulde
ytringer på internettet. Blandt ofre for kriminalitet begået på internettet er de 40-74-årige
statistisk signifikant sjældnere udsat for hadefulde ytringer på internettet end de yngre
aldersgrupper.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0015.png
15
2021: Tal fra offerundersøgelserne 2021, side 5
https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2023/01/Udsathed-for-vold-og-andre-
former-for-kriminalitet.-Offerundersoegelserne-2005-2021_WT.pdf
Hadforbrydelser I 2020-2021
oplyste 0,6 pct. af de adspurgte, at de inden for det seneste år har
været udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer på internettet, der ifølge offeret skyldes
racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man f.eks. er
homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt) og/eller offerets religiøse overbevisning.
Dette svarer til, at 20.000-31.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive
udsat for de nævnte hadforbrydelser. Det estimerede antal udsatte er baseret på få observationer
og derfor forbundet med meget stor usikkerhed.
Af det samlede antal ofre for hærværk oplyser 7
pct., at hærværket helt sikkert skyldes racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet
eller offerets religiøse overbevisning. Det samme gælder hvert femte offer for vold.
2022: Tal fra Offerundersøgelsen, 2022, side 5
(https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/REU/bilag/52/2783959.pdf
Offerundersøgelserne fra 2005-2022)
Hadforbrydelser
I 2020-2022 oplyste 0,6 pct. af de adspurgte, at de inden for det seneste år har været udsat
for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer på internettet, der ifølge offeret skyldes
racisme,
offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man f.eks.
er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt)
og/eller offerets religiøse
overbevisning.
Dette svarer til, at 20.000-29.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år
årligt oplever at blive udsat for en hadforbrydelse. Det estimerede antal udsatte er baseret på
få observationer og derfor forbundet med meget stor usikkerhed.
Enkelte af de adspurgte i 2022 angav, at de blev udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde
ytringer på internettet som følge af et handicap hos offeret. Det er for få til at beregne, hvor
mange personer det svarer til i befolkningen.
Af det samlede antal ofre
for hærværk oplyste 6 pct., at hærværket ”helt sikkert” skyldes
racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet og/eller offerets religiøse
overbevisning. Det samme gør sig gældende for 17 pct. af ofrene for vold.
Tal fra Offerundersøgelsens hovedtal for 2023, side 28:
https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2024/05/Offerrapport-2005-2023.-Hovedtal.pdf
I tidligere års rapporter med hovedtal fra offerundersøgelserne indgik hadefulde ytringer på
internettet i opgørelsen af ofre for kriminalitet begået på internettet, men da hadforbrydelser
behandles separat i den årlige rapport med uddybende analyser fra offerundersøgelserne fra og
med rapporten i 2022, er opgørelsen af hadefulde ytringer på internettet flyttet dertil.
Det kan dog oplyses, at det i 2023 er 0,6 pct. af respondenterne – svarende til 21.000-32.000
personer i befolkningen i alderen 16-79 år – der angiver, at de har været udsat for hadefulde
ytringer på internettet inden for det seneste år.
………………………………………………………………………………………………………………………………………………………
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0016.png
16
4. Fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:
Oplevet Diskrimination i Integrationsbarometret for ”ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere”, 2012 - 2024
https://integrationsbarometer.dk/barometer/sammenlign/?v=cfcbe10acd9a&include_country%3A
boolean=on&indicators%3Alist=4N1&indicators%3Alist=4N2&indicators%3Alist=4N3&indicators%3
Alist=5N1#ligebehandling
……………………………………………………………………………………………………………………………………..
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
2950745_0017.png
17
5. Institut for Menneskerettigheder, 2023. Rapport: Oplevet etnisk diskrimination.
Sigrid Alexandra Koob, Marie Skibsted, Rasmus Brygger, Sofia Manili og Mads Andreasen.
https://menneskeret.dk/files/media/document/Oplevet%20etnisk%20diskrimination%20i%20Dan
mark.pdf
Resume, side 6-8:
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale ligebehandlingsorgan.
Gennem undersøgelser og anbefalinger arbejder vi for at beskytte og fremme
ligebehandling i Danmark på tværs af etnicitet, køn, seksualitet og handicap.
Hvad angår ligebehandling af etniske minoriteter, har instituttet gennem talrige
undersøgelser dokumenteret, at der på flere specifikke samfundsområder er
udfordringer med diskrimination på baggrund af etnicitet.
Der er dog få undersøgelser i dansk kontekst, der forsøger at måle omfanget af
etnisk diskrimination på tværs af samfundsområder. Diskrimination er sjældent en
enkeltstående og isoleret hændelse, men forekommer ofte gentagne gange og
ofte på tværs af arbejdsliv, fritidsliv, uddannelse, sundhed med videre. Det er derfor
nødvendigt at forstå den samfundsmæssige kontekst, diskriminationen opstår i,
og hvordan normer og fordomme, der går på tværs af samfundet, kan medføre
diskrimination på tværs.
#MeToo-bevægelsen rejste en vigtig diskussion om sexisme på det samfundsmæssige
plan. #MeToo viste, hvor udbredt problemerne med sexisme er i samfundet, og hvorfor
der er behov for handling. På samme måde er forhåbningen, at denne rapport kan være
med til at tydeliggøre, at racisme er et problem i det danske samfund, som ligeledes
kræver handling.
Racisme forstås i denne rapport bredt som diskrimination eller fordomme på grund af
etnicitet. Racisme indebærer således ikke nødvendigvis et ønske om at stille etniske
minoriteter ringere end andre. Diskrimination og fordomme kan også opstå på grund
af misforståelser, manglende kendskab og unødige generaliseringer. Uagtet årsag kan
racisme få alvorlige konsekvenser for dem, der bliver berørt.
Denne rapport udgør den hidtil mest omfattende undersøgelse af racisme i Danmark
med udgangspunkt i oplevet diskrimination og fordomme. Mens enkeltpersoners egne
oplevelser ikke kan give et præcist billede af det faktiske omfang af diskrimination
og fordomme, så kan oplevelser i kombination med den omfangsrige forskning, der
henvises til i rapporten, tydeliggøre, at der er problemer, der skal løses.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i voksne minoritetsetniske personer med
opvækst i Danmark – dvs. personer der enten er født i Danmark eller kommet hertil
som børn (herefter betegnet som minoritetsetniske personer). Overordnet viser
besvarelserne i undersøgelsen, at over 8 ud af 10 minoritetsetniske personer angiver,
at de har oplevet diskrimination eller fordomme inden for det seneste år. Over 6 ud af
10 minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevelser, man som udgangspunkt
kan karakterisere som ulovlig diskrimination. For mange er der ikke tale om en enkelt
hændelse, men gentagne negative oplevelser på tværs af bl.a. arbejdsmarkedet, i det
offentlige rum og i kontakten med myndigheder.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
18
Det kan have omfattende konsekvenser for dem, der bliver udsat for diskrimination
eller fordomme. Undersøgelsen viser, at hver anden minoritetsetnisk person har
ændret adfærd, når de færdes i offentligheden. Samtidig føles behandlingen så
voldsom, at det har fået omkring hver tredje til at overveje at forlade Danmark.
Dette svarer til ca. 51.000-55.000 personer, der i 8 ud af 10 tilfælde enten er under
uddannelse eller i beskæftigelse i Danmark, men som føler sig fremmedgjorte i det
land, de er opvokset i.
Undersøgelsen finder bl.a.:
• 84 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de har oplevet diskrimination
og fordomme på grund af deres etniske baggrund
• 65 procent angiver, at de har oplevet (ulovlig) diskrimination på grund af deres
etniske baggrund
• Minoritetsetniske personer med synlige udtryk, der kan adskille dem fra resten af
befolkningen (såsom fuldskæg og tørklæde) angiver i højere grad, at de oplever
diskrimination og fordomme.
• Omkring hver anden (48 procent) af dem, der har sendt en ansøgning, angiver, at
de har oplevet at få afslag på grund af deres etniske baggrund. Dette gør sig særligt
gældende ift. job, oplæring, bolig og bank.
• Hver anden (49 procent) angiver, at de har fået dårligere service eller betjening
på grund af deres etniske baggrund. Dette er bl.a. i butikker og spisesteder samt i
sundhedsvæsenet og på uddannelsessteder.
• Omkring hver fjerde (28 procent) angiver, at de er blevet nægtet adgang til steder,
hvor andre gerne må komme ind på grund af deres etniske baggrund. Dette er
særligt tilfældet i nattelivet.
• Omkring hver tredje (29 procent) angiver, at de på grund af deres etniske baggrund
er blevet stoppet af politiet uden anden umiddelbar årsag.
• Hver ottende (12 procent) angiver, at de er blevet udsat for vold eller trusler
på grund af deres etniske baggrund (hadforbrydelser). Voldsofre angiver, at
forbipasserende sjældent griber ind.
• 80 procent angiver, at de enten er blevet udsat for fornærmende ord, udelukket fra
fællesskaber eller mødt med fordomme. Særligt unge mænd angiver derudover, at
folk opfører sig, som om de er bange for dem.
• Kun 11 procent af ofre for diskrimination angiver, at de har klaget efterfølgende.
Dette skyldes særligt, at mange ikke har tiltro til, at det nytter noget.
• 55 procent af minoritetsetniske personer angiver, at de på grund af deres etniske
baggrund har ændret adfærd i det offentlige rum. Mange tilpasser hvordan de går,
taler eller fremstår eller undgår at tale deres families modersmål i det offentlige
rum. Flere angiver, at de har skiftet navn eller undgår at bære religiøse symboler.
• 38 procent angiver, at de overvejer at forlade Danmark som følge af deres
oplevelser med diskrimination og fordomme.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Henvendelse af 5/12-24 fra SOS Racisme om bidrag til Forespørgselsdebat F4 vedr. racisme i Danmark
19
ANBEFALING
Den daværende socialdemokratiske regering indgik en aftale med
SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om, at
der med midler fra Finansloven 2022 skulle udarbejdes en handlingsplan mod
racisme. Formålet med en handlingsplan er at bekæmpe racisme bredt i samfundet
og omhandle arbejdsmarkedet, kulturlivet og indsatsen mod hadforbrydelser mv.
Samtidig skal racismens omfang og karakter kortlægges. Handlingsplanen er endnu
ikke udarbejdet.
På baggrund af de omfangsrige oplevelser med diskrimination og fordomme på
baggrund af etnicitet vist i denne rapport vurderer instituttet, at der fortsat er behov
for en ambitiøs handlingsplan. Den skal sikre en koordineret indsats på tværs af
samfundsområder og kunne håndtere de beskrevne problemer med racisme mod
minoritetsetniske personer i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
• Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejder en handlingsplan mod racisme.
LÆSEVEJLEDNING
Rapportens første kapitel beskriver undersøgelsens metode og centrale begreber,
mens andet kapitel gennemgår den retlige ramme, bl.a. menneskeretten og
centrale juridiske begreber. Kapitel 3 præsenterer undersøgelsens hovedresultater.
Her kortlægges omfanget af diskrimination og fordomme bredt set på tværs af de
forskellige samfundsområder. Derudover gennemgår kapitlet de generelle tendenser,
hvad angår, hvem der oftest oplever diskrimination eller fordomme. Kapitel 4-9
fokuserer hver især på de enkelte områder (afslag på ansøgninger, dårligere service,
nægtet adgang, etnisk profilering, voldelige hadforbrydelser samt fordomme). Hvert
kapitel præsenterer hovedtendenserne samt opsummerer den relevante viden og
lovgivning på området og indeholder hertil en udvalgt personlig fortælling, der berører
kapitlets tematik. Endelig præsenterer kapitel 10 reaktioner på diskrimination og
fordomme, mens kapitel 11 præsenterer konsekvenser i form af ændret adfærd.