UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 31
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024

–

5156

21. november 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.

5 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 5:

”Vil ministeren redegøre for, om der er er foretaget en konsekvensvurdering af lov-

forslaget i medfør af Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning om øvrige konse-

kvenser af lovforslaget, herunder overvejelser i forhold til grundloven, Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention, databeskyttelseslovgivningen eller almin-

delige retsprincipper, og hvis denne vurdering er foretaget, vil ministeren da frem-

lægge vurderingen?”

Svar:

Det fremgår af vejledning nr. 9964 af 23. november 2023 om lovkvalitet, pkt.

4.2.6.2, at lovforslag undertiden giver anledning til mere omfattende overvejelser

om forholdet til grundloven, Danmarks internationale forpligtelser eller databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven, og at der i sådanne tilfælde i hoved-

træk bør redegøres for disse overvejelser.

Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har overvejet

lovforslagets forhold til grundloven, Danmarks internationale forpligtelser samt da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, og har vurderet, at lovforsla-

get ikke giver anledning til mere omfattende overvejelser i relation hertil.

Det fremgår også af vejledning nr. 9964, pkt. 4.2.7. – 4.2.12, at lovforslaget skal

indeholde en række obligatoriske konsekvensvurderinger. Det drejer sig bl.a. om

en vurdering af forholdet til EU-retten.

Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har i forbin-

delse med udarbejdelsen af lovforslaget vurderet indførelsen af arbejdspligten i for-

hold til EU-retten. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under

pkt. 8.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5156

21. november 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 8. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 6 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 6:

”Vil ministeren redegøre for, om forslaget om at indføre arbejdspligt står i et rime-

ligt forhold til formålet om at øge beskæftigelsen, altså om lovforslaget anses for at

overholde saglighedskriterierne, samt om det er proportionalt i forhold til beskæfti-

gelseseffektens størrelse, i lyset af, at Beskæftigelsesministeriets, at den positive

beskæftigelseseffekt vil være ganske begrænset (ca. 300 fuldtidspersoner) i forhold

til de 22.000 personer, som arbejdspligten vil omfatte?”

Svar:

Arbejdspligten har en markant og principiel betydning for regeringen. Med ar-

bejdspligten stiller vi krav om, at indvandrere, som ikke har fundet fodfæste på ar-

bejdsmarkedet, skal bidrage for deres ydelse i op til 37 timer om ugen. Vi ved, at

omtrent en tredjedel af alle de kvinder, der har modtaget kontanthjælp uafbrudt i 10

år, har ikke-vestlig baggrund. Det hverken kan eller bør vi acceptere som samfund.

Vi tror på, at arbejdspligten kan bringe disse borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Vi har sammensat en model for arbejdspligten med fokus på at begrænse de med-

følgende administrative udgifter, men der vil være udgifter forbundet med at øge

kravene til en gruppe borgere, hvor mange i dag kun får en begrænset indsats.

Samlet set skønnes arbejdspligten i de økonomiske beregninger med betydelig

usikkerhed at medføre en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 300 fuldtidspersoner.

Jeg mener, at det er et væsentligt skridt i den rigtige retning, når man tager mål-

gruppens nuværende arbejdsmarkedstilknytning i betragtning.

Indførelsen af arbejdspligt er et udtryk for en ny tilgang, som vi ikke har prøvet før.

Det er min opfattelse, at arbejdspligten både vil bringe flere mennesker i beskæfti-

gelse - samtidig med at det er godt for den enkelte, at samfundet stiller krav og vig-

tigt for børnene, at de ser deres forældre tage af sted om morgenen og bidrage til

samfundet.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5156

21. november 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 24. oktober 2024 stillet følgende spørgs-

mål nr. 7 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victo-

ria Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 7:

”Vil ministeren bekræfte, at personer der ikke har permanent ophold i Danmark

ikke er omfattet af integrationsindsatsen og afklaringsretten og derfor ikke kan

blive visiteret til fleksjob eller førtidspension?”

Svar:

Det er en betingelse for at få hjælp efter beskæftigelseslovgivningen, at man har

lovligt ophold i Danmark. Der er derimod ikke noget krav om permanent opholds-

tilladelse.

Afklaringsretten, som er en del af den indgåede

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

– flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst,

og som indføres med

lovforslag L 13, vil gælde ved siden af de øvrige gældende regler. Afklaringsretten

ændrer således ikke ved, at kommunen fortsat skal sikre, at personer får deres sag

forberedt til og forelagt kommunens rehabiliteringsteam, hvis de vurderes at være i

målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Alle nytilkomne udlændinge, som omfattes af arbejdspligten efter integrationslo-

ven, vil i introduktionsperioden være omfattet af integrationsloven og dermed

introduktionsprogrammet. Introduktionsperioden gælder de første fem år, hvor ud-

lændinge har lovligt ophold i Danmark, og retter sig således ikke mod udlændinge

med permanent opholdstilladelse.

Målgruppen for afklaringsretten er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er

fyldt 30 år, som har været i kontanthjælpssystemet i to år, og som ikke er omfattet

af integrationslovens regler om program. Udlændinge omfattet af integrationslo-

vens program omfattes således ikke af afklaringsretten. Baggrunden herfor er, at

der allerede i dag er et løbende fokus på at afklare situationen for nyankomne ud-

lændinge, som er omfattet af et program efter integrationsloven.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

I forhold til spørgsmålet om betingelser for tilkendelse af førtidspension kan det

oplyses, at der ikke er et krav om permanent opholdstilladelse for at kunne få til-

kendt førtidspension. Det er dog en betingelse, at de almindelige betingelser (stats-

borgerskab, bopæl og bopælstid) efter lov om social pension er opfyldt.

For personer med dansk statsborgerskab er det en betingelse, at man har haft fast

bopæl her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) i mindst tre år mellem det

fyldte 15. år og folkepensionsalderen

For personer, der ikke har dansk statsborgerskab, skal man have haft bopæl her i ri-

get i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der optjenes

kun ret til social pension på baggrund af den tid, man har haft bopæl i Danmark.

Der er dog undtagelser hertil, fx for borgere fra andre EU/EØS-lande.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5156

21. november 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 8 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 8:

”Vil ministeren i lyset af, at det fremgår af den politiske aftale, at nytteindsats vil

udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten, og at man i lovforslaget har gjort me-

get for, at det kommer til at gå i den retning, ved at fjerne både varighedsbegræns-

ning og rimelighedskravet, udvide formålet med nytteindsats samt oprette det nye

tilbud ”særligt tilrettelagt nytteindsats” redegøre for, hvorfor det er vigtigt for rege-

ringen, at nytteindsats kommer til at fylde så meget, når der er ikke er evidens, der

tyder på, at det vil få bragt målgruppen tættere på arbejdsmarkedet?”

Svar:

Borgere, som er omfattet af arbejdspligten, skal som udgangspunkt bidrage i 37 ti-

mer om ugen. Det er en del af aftalen om arbejdspligt, som regeringen har indgået

med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, at hovedparten af disse timer

skal bruges i virksomhedsrettede tilbud, fordi borgerne skal opleve og lære at begå

sig i et arbejdsfællesskab, så de hurtigst muligt kan komme i ordinær beskæftigelse.

Derfor lægger vi med lovforslaget op til at øge kommunernes fleksibilitet således,

at de i højere grad kan bruge tilbud om nytteindsats, ligesom vi gør det muligt at

oprette et nyt kommunalt organiseret tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats for

at skabe tilstrækkelige virksomhedsrettede tilbud.

Derudover øger vi kommunernes fleksibilitet ved at afskaffe varighedsbegrænsnin-

gen og rimelighedskravet samt ved at udvide formålet med nytteindsats, så det også

kan tilbydes med henblik på, at borgeren får indblik i kulturen og normerne på det

danske arbejdsmarked.

Jeg tror på, at tilbud om nytteindsats og tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats

kan fungere som en jobtræningsbane, hvor borgerne får en struktureret hverdag og

lærer at indgå i et arbejdsfællesskab. Det er min overbevisning, at det kan være det

springbræt til arbejdsmarkedet, som målgruppen har brug for. Derudover kan ar-

bejdspligten også sammensættes af andre tilbud end nytteindsats eller særligt tilret-

telagt nytteindsats. Det kan for eksempel være virksomhedspraktik eller løntil-

skudsjob, ligesom ordinære timer også kan tælle med.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Samlet set mener jeg, at kommunerne har gode forudsætninger for at tilrettelægge

en indsats i arbejdspligten, som både er beskæftigelsesrettet og meningsfuld for den

enkelte.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5156

21. november 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 9 (L 12) hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velás-

quez (EL).

Spørgsmål nr. 9:

”Vil

ministeren i lyset af, at der er lagt op til at nytteindsats skal være en betydelig

aktivitet i arbejdspligten for op mod 13.000 borgere, og at næsten alle de opgaver,

der i dag bliver udført i nytteindsatsen indenfor områder, der er overenskomstdæk-

kede, og at man med lovforslaget fjerner de værnsregler, i form af rimelighedskra-

vet og varighedsbegrænsningen, der er med til at beskytte mod fortrængning rede-

gøre for, om regeringen på den baggrund finder det realistisk at arbejdspligten ikke

kommer til at medføre fortrængning af ordinært ansatte?”

Svar:

Ligesom det er tilfældet i den aktive beskæftigelsesindsats i dag, så er det kommu-

nernes ansvar at sikre, at der ikke etableres nytteindsatser, som fortrænger ordinære

stillinger. Det fremgår også af lovforslaget. Jeg har tillid til, at kommunerne fortsat

kan løfte denne opgave.

Når det drejer sig om nytteindsatser, så er det afgørende, at opgaverne ligger ud

over det normerede serviceniveau hos den pågældende offentlige arbejdsgiver,

samt at der er tale om opgaver, der ellers ikke vil blive løst. Hvilke opgaver, det

kan være, vil altså variere fra kommune til kommune.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5156

21. november 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 10 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 10:

”Vil ministeren i lyset af, at VIVE bl.a. har påpeget, at manglende faglige kvalifi-

kationer er en stor barriere for arbejdsmarkedsdeltagelse for arbejdspligtens mål-

gruppe redegøre for, hvorfor regeringen har valgt at lægge så store begrænsninger

på brugen af vejledning og opkvalificering i arbejdspligten, som jo ellers netop kan

give målgruppen nogen af de faglige kvalifikationer som arbejdsmarkedet efter-

spørger?”

Svar:

Det fremgår af aftalen om arbejdspligt, som regeringen har indgået med Danmarks-

demokraterne og Dansk Folkeparti, at borgere i arbejdspligten som udgangspunkt

skal bidrage i 37 timer om ugen. Vi ønsker, at hovedparten af disse timer bliver

brugt i virksomhedsrettede tilbud, fordi borgerne skal opleve at være en del af et

arbejdsfællesskab. Derfor er det en del af lovforslaget, at brugen af vejledning og

opkvalificering for denne gruppe borgere begrænses, således at virksomhedsrettede

tilbud, herunder nytteindsats, udgør en betydelig del af indsatsen i arbejdspligten.

Der indregnes ikke positive beskæftigelseseffekter efter gældende regneprincipper

af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering.

Der vil dog fortsat være mulighed for, at kommunerne kan give forskellige tilbud

om vejledning og opkvalificering som led i arbejdspligten, hvis kurserne er korte

og har et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at borgeren

kan påbegynde et konkret job.

Selvom adgangen til vejledning og opkvalificering begrænses, så vil nytilkomne

udlændinge, som er omfattet af program efter integrationsloven, fortsat skulle del-

tage i op til 15 timers danskuddannelse om ugen i den femårige introduktionsperi-

ode. Kommunerne vil også fortsat kunne give tilbud om danskundervisning og i

forbindelse hermed læse- og skrivekurser til borgere, som bliver omfattet af ar-

bejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – ligesom i dag. Det vil så-

ledes omfatte de personer, der har været i Danmark i mere end 5 år.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Herudover vil kommunerne kunne give regne- og ordblindekurser efter lov om for-

beredende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til borgere i

arbejdspligten, hvis det vurderes, at kurserne vil kunne føre til, at borgeren kan på-

begynde et konkret job.

Det er også vigtigt at understrege, at faglige kompetencer ikke kun tilegnes i et

klasselokale. Det er også noget, man kan opnå ved at blive en del af et arbejdsfæl-

lesskab. Med arbejdspligten understøtter vi, at disse borgere lærer at indgå på en

arbejdsplads og i et arbejdsfællesskab, hvor de får indblik i kulturen og normerne

på det danske arbejdsmarked. Jeg tror på, at det kan hjælpe borgerne til at få et

mere permanent fodfæste på det danske arbejdsmarked.

Endelig vil jeg nævne, at borgere i arbejdspligten også har mulighed for at gøre

brug af de virkelig gode uddannelsesmuligheder, vi har i Danmark. Hvis borgerne,

som er i målgruppen for arbejdspligten, overgår til for eksempel SU, integrations-

grunduddannelsen (igu) eller voksenlærlingeforløb, afgår de fra kontanthjælpssy-

stemet og dermed fra arbejdspligten.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5156

21. november 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 11 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 11:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det giver mening, at der ikke kan gives for-

forløb til f.eks. SOSU-uddannelsen, hvor der jo er mangel på arbejdskraft, samt

hvorfor disse forforløbsmuligheden ikke inddrages i lovforslaget?”

Svar:

Lovforslaget om indførelse af arbejdspligt betyder, at hovedparten af de 37 timer

om ugen, hvor borgeren som udgangspunkt skal deltage i en indsats i arbejdsplig-

ten, skal bruges i virksomhedsrettede tilbud. Derfor begrænses brugen af vejled-

ning og opkvalificering for borgere omfattet af arbejdspligten.

På trods af denne begrænsning vil kommunerne kunne give forskellige tilbud om

vejledning og opkvalificering som led i arbejdspligten, hvis kurserne er korte og

har et klart og tydeligt beskæftigelsesfokus, der kan føre til, at borgeren kan påbe-

gynde et konkret job.

En borger, som er omfattet af arbejdspligten, vil også fortsat kunne tage sig en ud-

dannelse på ordinære vilkår, herunder SOSU-uddannelsen, såfremt den pågældende

er kvalificeret hertil. Hvis en borger vælger at påbegynde en ordinær uddannelse og

overgår til SU eller påbegynder et igu-forløb med løn under praktik, vil borgeren

ikke længere være omfattet af arbejdspligten.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5156

21. november 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 12 (L 12) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 12:

”Vil ministeren i lyset af, at ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

har lagt op til at frisætte kommunerne i forhold til hvilken indsats, de vil give til de

ledige, og at der er samtidig er lagt op til en besparelse på beskæftigelsesindsatsen

på 3 milliarder kr., og at beskæftigelsesministeren samtidig for kort tid siden orien-

terede Beskæftigelsesudvalget om, at mange kommuner allerede i dag har proble-

mer med at give virksomhedsrettede tilbud til ledige i det forudsatte omfang, og at

man på den anden side har arbejdspligten, hvor der stilles store krav til at kommu-

nerne skal sikre kontinuerlig indsats til målgruppen for arbejdspligten, redegøre

for, om der ikke en bekymring for, at opgaven med kontinuerlig indsats til mål-

gruppen for arbejdspligten kommer til at være på bekostning af andre grupper af le-

dige?”

Svar:

Grundlæggende er det en kommunal opgave at tilrettelægge og prioritere beskæfti-

gelsesindsatsen inden for de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer. Arbejds-

pligten ændrer ikke på, at kommunerne fortsat skal efterleve de øvrige krav, der

bliver stillet i beskæftigelsesindsatsen.

Samtidigt er regeringen bevidst om, at beskæftigelsesindsatsen er blevet alt for pro-

cestung. Vi har derfor i regeringsgrundlaget fastlagt ambitiøse mål om at gennem-

føre en reform af beskæftigelsesindsatsen. Det skal bl.a. ske ved at nedlægge job-

centrene, sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser,

der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet. På den måde får kommunerne frihed

til at tilrettelægge indsatsen med fokus på den enkelte borgers individuelle behov

og vilkår.

Jeg anerkender, at kommunerne står over for en stor opgave ift. at implementere ar-

bejdspligten. Men der er stadig behov for, at vi stiller større krav til nyankomne ud-

lændinge og til indvandrere, som er kommet til Danmark for mange år siden, men

som alligevel ikke er blevet en del af det arbejdende fællesskab. Det er til trods for,

at beskæftigelsen er rekordhøj, og at borgerne har de bedste vilkår for at finde et ar-

bejde.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Derfor indfører vi en arbejdspligt, hvor vi øger indsatsen betragteligt for en gruppe

borgere, som i alt for mange tilfælde har været overladt til sig selv. Det er både ri-

meligt for samfundet, og det er værdigt for den enkelte.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5779

21. november 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 13 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 13:

”Vil ministeren i forlængelse af orienteringen til Beskæftigelsesudvalget om udvik-

lingen på kontanthjælpsområdet jf. BEU alm. del bilag 280 (Folketingsåret 2023-

24) redegøre for, hvordan målgruppen for 37-timers arbejdspligt fordeler sig på

- Køn

- Alder

- Ledighedsperiode (opgjort på 1års intervaller)

- Visitationskategorier

- Antal år, hvor borgeren har været bosat i Danmark (opgjort på 1 års intervaller)?”

Svar:

Indledningsvist bemærkes det, at sammensætningen af karakteristika for kontant-

hjælpsmodtagere vil bevæge sig frem til lovforslagets forventede ikrafttrædelses-

tidspunkt. Der er tale om et øjebliksbillede, og det er først ved ikrafttrædelsen, at

den egentlige fordeling kendes. Det gælder også for den forventede målgruppe for

arbejdspligten.

Nedenfor vises karakteristika for de borgere, som forventes at blive kategoriseret

som mindstesatsmodtagere og omfattes af arbejdspligten, såfremt kontanthjælpsaf-

talerne var gældende i maj 2024, jf. også BEU alm. del bilag 280 (Folketingsåret

2023-24).

Med udgangspunkt i et nedslag i maj 2024 er omtrent 57 pct. kvinder og 43 pct.

mænd,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kønsfordeling i pct. for estimerede målgruppe for arbejdspligten i maj 2024

Køn

Kvinder

Mænd

Andel i pct.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Anm.: De fremviste karakteristika tager udgangspunkt i maj 2024.

Kilde: CPR-register, E-indkomst, STAR's ydelsesregistre, DFDG og egne beregninger.

Størstedelen i den estimerede målgruppe er i alderen 30 til 49 år (50 pct.),

jf. tabel

Tabel 2

Aldersfordeling i pct. for estimerede målgruppe for arbejdspligten, maj 2024

Alder

Under 30 år

Mellem 30-49 år

Over 49 år

Andel i pct.

Anm.: De fremviste karakteristika tager udgangspunkt i maj 2024. På grund af afrunding summer tallene ikke til 100

procent.

Kilde: CPR-register, E-indkomst, STAR's ydelsesregistre, DFDG og egne beregninger.

Tabel 3 viser fordelingen på visitationskategorier. Jobparate nedenfor indbefatter

visitationskategorierne job-, uddannelses- og åbenlyst uddannelsesparate. Største-

delen af mindstesatsmodtagere vurderes at være aktivitetsparate (67 pct.),

jf. tabel

Tabel 3

Fordeling af visitationskategorier i pct. for estimerede målgruppe for arbejdspligten i maj 2024

Visitationskategorier

Jobparate

Aktivitetsparate

Andel i pct.

Anm.: De fremviste karakteristika tager udgangspunkt i maj 2024. 1) Åbenlys uddannelsesparate og

uddannelsesparate er opgjort som 'Jobparat', mens ukendt visitation er opgjort som 'Aktivitetsparat'.

Kilde: CPR-register, E-indkomst, STAR's ydelsesregistre, DFDG og egne beregninger.

Med udgangspunkt i den estimerede målgruppe for arbejdspligten fra maj 2024

skønnes omtrent 58 pct. at have tilbragt 10 eller flere leveår i riget,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Fordeling af leveår i Danmark i pct. for estimerede målgruppe for arbejdspligten i maj 2024

Leveår i riget

0-1 år

1-2 år

2-3 år

3-4 år

4-5 år

5-6 år

Andel i pct.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

6-7 år

7-8 år

8-9 år

9-10 år

10+ år

I alt

100

Anm.: De fremviste karakteristika tager udgangspunkt i maj 2024. 1) Antal leveår er beregnet på baggrund af

samtlige leveår i Danmark, Grønland og Færørenerne. Her er ikke noget afbrydelseskriterie, hvorved

personen kan være udrejst og senere indrejst til Danmark igen. Perioden, hvor personen er udrejst, indgår

ikke i opgørelsen af antal leveår i Danmark, men tidligere perioder i Danmark indgår i opgørelsen af antal

leveår i Danmark. Der kan forekomme afrundinger.

Kilde: CPR-register, E-indkomst, STAR's ydelsesregistre, DFDG og egne beregninger.

Der er omtrent 10 pct. af mindstesatsmodtagere, som vil have en ydelsesanciennitet

på mere end ti år,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Fordeling af ydelsesanciennitet i pct. for estimerede målgruppe for arbejdspligten i maj 2024

Ydelsesanciennitet

0-1 år

1-2 år

2-3 år

3-4 år

4-5 år

5-6 år

6-7 år

7-8 år

8-9 år

9-10 år

10+ år

I alt

Andel i pct.

100

Anm.: De fremviste karakteristika tager udgangspunkt i maj 2024. Ydelsesancienniteten er beregnet på baggrund af

en kontanthjælpslignende ydelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse) og afbrydelseskriteriet er

på en kalendermåned. Der kan forekomme afrundinger.

Kilde: CPR-register, E-indkomst, STAR's ydelsesregistre, DFDG og egne beregninger.

Som nævnt indledningsvis vil karakteristika for målgruppen ændre sig frem til

ikrafttrædelsestidspunktet. Dertil bemærkes, at detaljerede opgørelser ikke nødven-

digvis er repræsentative for fordelingen af karakteristika ud i tid.

Beregningsgrundlaget for en

ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontant-

hjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

tager udgangspunkt i data fra

2019. Det bemærkes, at køns-, og aldersfordelingen samt fordelingen mellem visi-

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

tationskategorier i maj 2024 nogenlunde svarer til opgørelser baseret på bereg-

ningsgrundlaget fra 2019.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 4634

26. september 2024

Orientering om udviklingen på kontanthjælpsområdet

Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget

Jeg skriver som led i den forestående behandling i Folketinget af lovforslagene om

et nyt kontanthjælpssystem og en ny arbejdspligt. Lovforslagene fremsættes den 2.

oktober og 1. behandles i Folketinget den 24. oktober 2024.

Til jeres orientering vedlægges et baggrundsnotat, som beskriver den seneste ud-

vikling på kontanthjælpsområdet siden indgåelsen af de tre aftaler på kontant-

hjælpsområdet i efteråret 2023.

Baggrundsnotatet viser først og fremmest, at antallet af personer i kontanthjælpssy-

stemet har været faldende markant siden indgåelsen af de tre kontanthjælpsaftaler.

Det er glædeligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er rekordlavt, og flere bor-

gere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

På baggrund af de seneste opgørelser af det faktiske antal kontanthjælpsmodtagere,

er der udarbejdet et estimat for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der forventes

at blive indplaceret på de tre nye satser mindstesats, grundsats og forhøjet sats, så-

fremt reformen trådte i kraft i maj 2024.

Målgruppen for arbejdspligten blev skønnet til

strukturelt

at udgøre ca. 22.000 ful-

tidspersoner i 2025. Såfremt kontanthjælpsreformen var gældende i maj 2024 skøn-

nes det med betydelig usikkerhed, at det

faktiske

niveau ville udgøre 13.000 fuld-

tidspersoner. Sammenligningen er behæftet med en række forbehold.

Beskæftigelsesministeriet vil fortsat følge udviklingen tæt.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

NOTAT

Udvikling på kontanthjælpsområdet

September 2024

I oktober 2023 blev der indgået tre aftaler på kontanthjælpsområdet.

•

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

–

flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavind-

komst

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke

opfylder optjeningsreglerne

Aftalerne træder i kraft enten pr. 1. januar 2025 eller pr. 1. juli 2025. Aftalerne er ind-

gået enkeltvis, men er indbyrdes afhængige.

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontant-

hjælp

blev vedtaget maj 2024, mens lovforslagene vedrørende

Nyt kontanthjælpssystem

Ny arbejdspligt

fremsættes i oktober 2024.

I forbindelse med fremsættelsen af lovforslagene, som udmønter aftalerne vedrørende

Nyt kontanthjælpssystem

Ny arbejdspligt

fremsendes indeværende notat, som beskriver

udgangspunktet for aftaleøkonomien og den seneste udvikling i antallet af kontant-

hjælpsmodtagere.

Aftaleøkonomien

Aftaleøkonomien i de tre kontanthjælpsaftaler fra oktober 2023 er baseret på det til-

gængelige datagrundlag i kontanthjælpsmodellen ved aftaleindgåelse. Det indebærer, at

aftalerne tager afsæt i det senest tilgængelige fuldkommende registeroplysninger fra

2019, hvorefter målgruppens størrelse er fremskrevet til strukturelt niveau i 2025. På

den baggrund blev det skønnet, at målgruppen for kontanthjælp mv.

strukturelt

i 2025

ville fordele sig ved, at 22.000 omfattes af den nye mindstesats, 33.000 af grundsatsen

og 50.000 på forhøjet sats.

I aftaleøkonomien er de økonomiske konsekvenser for så vidt angår den strukturelle

saldo opgjort. Den strukturelle saldo beregnes for hvert enkelt år og angiver den un-

derliggende stilling på de offentlige finanser, når man renser for midlertidige virknin-

ger fra konjunkturudsving mv. For at opgøre virkningen på den strukturelle saldo ta-

ges der udgangspunkt i

strukturelle

niveauer for antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Som det fremgår af publikationen

Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet

(Fi-

nansministeriet, 2021) betegner den strukturelle beskæftigelse det beskæftigelsesni-

veau, som afspejler de underliggende strukturer i økonomien, dvs. hvor økonomien er

i en konjunkturneutral situation, og løndannelsen har tilpasset sig virkningen af det

konkrete initiativ og vedtagne reformer. Den strukturelle virkning af en politikændring

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

er således et skøn over de økonomiske konsekvenser givet, at økonomien befinder sig

i denne strukturelle ligevægt.

Som det ligeledes fremgår af publikationen, så er det de faktiske virkninger af politik-

ændringer, der indbudgetteres på finansloven, dvs. med udgangspunkt i det forventede

ledighedsniveau i de enkelte år (den

faktiske

aktivitet). Forskelle mellem de faktiske og

strukturelle niveauer af kontanthjælpsmodtagere afspejler bl.a., at antallet af kontant-

hjælpsmodtagere kan være påvirket af konjunkturudsving.

Seneste udvikling i kontanthjælpssystemet

Det faktiske antal af kontanthjælpsmodtagere er aktuelt rekordlavt, hvilket bl.a. frem-

går af

Status på arbejdsmarkedet-rapporten

fra juni 2024. Af rapporten fremgår det, at an-

tallet af fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet har været faldende siden 2016 og er

nu på et rekordlavt niveau,

jf. figur 1.

Dette afspejler bl.a. arbejdsmarkedet i Danmark i

de seneste år har været i en højkonjunktur.

Figur 1

Gengivelse: Antallet af kontanthjælpsmodtagere er rekordlavt

Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Kontanthjælp dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsør-

gelses-, hjemrejse og overgangsydelse. Der er databrud i 2014, da uddannelseshjælp blev indført. Fra

2016 indgår også kontanthjælp til førtids- og folkepensionister uden ret til fuld social pension

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Seneste observation er april 2024.

I marts 2016 var der ca. 157.000 fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Kontant-

hjælpspopulationen er faldet med ca. 45 pct. frem til april 2024 (inkl. mere end 7.000

personer som har fået ophold efter den midlertidige særlov om ophold til fordrevne

fra Ukraine). Det lave antal kontanthjælpsmodtagere er positivt, da det

–

alt andet lige

–

indebærer, at flere borgere er kommet i beskæftigelse og er blevet en del af det arbej-

dende fællesskab.

På baggrund af de seneste opgørelser af det faktiske antal kontanthjælpsmodtagere, er

der udarbejdet et estimat for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der forventes at

blive kategoriseret på de tre nye satser mindstesats, grundsats og forhøjet sats i det til-

fælde, hvor reformen tråde i kraft i maj 2024,

jf. tabel 1.

Tabellen er opgjort på bag-

grund af faktiske kontanthjælpsmodtagere i maj 2024 og kan give en indikation af,

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

niveauet og fordelingen af nye satser. Opgørelsen er bl.a. eksklusiv personer med op-

hold efter den midlertidige særlov om fordrevne fra Ukraine.

Tabel 1

Den forventede kategorisering af kontanthjælpsmodtagere mv. i det tilfælde hvor

kontanthjælpsreformen var gældende i maj 2024

Satser

Mindstesats

Grundsats

Forhøjet sats

I alt

13.000

29.000

36.000

78.000

Anm.: Der afrundes til nærmeste 1.000 personer. Der tages udgangspunkt i data fra maj 2024 for at inkludere

flest mulige efterregistreringer. Opgørelsen inkluderer ikke Brøkpensionister. 1) Opgørelsen inkluderer

ikke ukrainere, som har fået ophold efter den midlertidige særlov om ophold til fordrevne fra Ukraine.

Kilde: STAR.

Det bemærkes, at der i de omtalte aftaler er lagt til grund, at der i 2025 vil være samlet

set 105.000 fuldtidspersoner i strukturelt niveau. Der kan ikke foretages en direkte

sammenligning mellem de faktiske niveauer og de forudsatte strukturelle niveauer, jf.

tidligere. Forskellene mellem de nyeste faktiske tal og de strukturelle afspejler bl.a., at

der i 2024 er færre kontanthjælpsmodtagere som følge af den aktuelle konjunktursitua-

tion. Hertil er tidsrummene forskellige, fordi de nyeste tal er fra maj 2024, hvorimod

aftaleøkonomien er fremskrevet til 2025. Samtidig er det forventningen, at ledigheden

gradvist vil stige de kommende år. Det gælder også for det samlede antal kontant-

hjælpsmodtagere mv. Der skønnes løbende over det forventede antal kontanthjælps-

modtagere ifm. de løbende mellemfristede fremskrivninger.

Det bemærkes afslutningsvis, at målgruppen for arbejdspligten blev skønnet til

struktu-

relt

at udgøre ca. 22.000 fultidspersoner i 2025. Såfremt kontanthjælpsreformen var

gældende i maj 2024 skønnes det med betydelig usikkerhed, at det

faktiske

niveau ville

udgøre 13.000 fuldtidspersoner. Sammenligningen er behæftet med samme forbehold

som angivet ovenfor.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velásquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5779

21. november 2024

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 14 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velásquez (EL).

Spørgsmål nr. 14:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange der omfattes af målgruppen for 37 timers

arbejdspligt, pr. henholdsvis d. 1. januar 2025 og d. 1. juli 2025 jf. orientering til

Beskæftigelsesudvalget om udviklingen på kontanthjælpsområdet som beskrevet i

BEU alm. del bilag 280 (Folketingsåret 2023-24)?”

Svar:

Målgruppen for arbejdspligten skønnes at udgøre omkring 12.000 personer pr. 1.

januar 2025 svarende til antallet af personer på selvforsørgelses- og hjemrejse-

samt overgangsydelse, dog undtaget personer med opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ukraine-

særloven).

Fra 1. juli 2025 skønnes målgruppen at udgøre omkring 22.000 personer. Det af-

spejler, at personer på kontanthjælp mv., der ikke opfylder de skærpede optjenings-

regler, omfattes af målgruppen.

Med

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre

børn i lavindkomst,

som træder i kraft 1. juli 2025, udgøres målgruppen for ar-

bejdspligten af personer på mindstesats og hjemmeboende sats, der ikke opfylder

opholdskravet og beskæftigelseskravet. Personer med opholdstilladelse efter Ukra-

ine-særloven er undtaget fra målgruppen. Skønnet over målgruppens størrelse tager

udgangspunkt i et dataudtræk fra 2019, som er fremskrevet til 2025.

Som det fremgår af BEU alm. del bilag 280 af 26. september 2024 (samling 2023-

24), er antallet af faktiske personer i kontanthjælpssystemet rekordlavt i 2024. På

den baggrund har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet et estimat for, hvor mange

der ville været blevet indplaceret på de tre nye satser mindstesats, grundsats og for-

højet sats, såfremt kontanthjælpsreformen var gældende i maj 2024. Med betydelig

usikkerhed estimeres det under disse forudsætninger bl.a., at omtrent 13.000 fuld-

tidspersoner i

faktisk

niveau ville have været indplaceret på mindstesats i maj 2024.

Heraf vurderes ca. 6.000 at blive indplaceret på mindstesats, idet de ikke forventes

at opfylde det skærpede optjeningskrav.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Hertil bemærkes, at estimatet for det faktiske antal af mindstesatsmodtagere i maj

2024 er et øjebliksbillede. Estimatet kan derfor heller ikke betragtes som et estimat

for, hvad antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats vil være, når mindste-

satsen træder i kraft medio 2025. Det er bl.a. forventningen, at ledigheden gradvist

vil stige de kommende år.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 4634

26. september 2024

Orientering om udviklingen på kontanthjælpsområdet

Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget

Jeg skriver som led i den forestående behandling i Folketinget af lovforslagene om

et nyt kontanthjælpssystem og en ny arbejdspligt. Lovforslagene fremsættes den 2.

oktober og 1. behandles i Folketinget den 24. oktober 2024.

Til jeres orientering vedlægges et baggrundsnotat, som beskriver den seneste ud-

vikling på kontanthjælpsområdet siden indgåelsen af de tre aftaler på kontant-

hjælpsområdet i efteråret 2023.

Baggrundsnotatet viser først og fremmest, at antallet af personer i kontanthjælpssy-

stemet har været faldende markant siden indgåelsen af de tre kontanthjælpsaftaler.

Det er glædeligt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er rekordlavt, og flere bor-

gere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

På baggrund af de seneste opgørelser af det faktiske antal kontanthjælpsmodtagere,

er der udarbejdet et estimat for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der forventes

at blive indplaceret på de tre nye satser mindstesats, grundsats og forhøjet sats, så-

fremt reformen trådte i kraft i maj 2024.

Målgruppen for arbejdspligten blev skønnet til

strukturelt

at udgøre ca. 22.000 ful-

tidspersoner i 2025. Såfremt kontanthjælpsreformen var gældende i maj 2024 skøn-

nes det med betydelig usikkerhed, at det

faktiske

niveau ville udgøre 13.000 fuld-

tidspersoner. Sammenligningen er behæftet med en række forbehold.

Beskæftigelsesministeriet vil fortsat følge udviklingen tæt.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.

NOTAT

Udvikling på kontanthjælpsområdet

September 2024

I oktober 2023 blev der indgået tre aftaler på kontanthjælpsområdet.

•

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

–

flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavind-

komst

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke

opfylder optjeningsreglerne

Aftalerne træder i kraft enten pr. 1. januar 2025 eller pr. 1. juli 2025. Aftalerne er ind-

gået enkeltvis, men er indbyrdes afhængige.

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontant-

hjælp

blev vedtaget maj 2024, mens lovforslagene vedrørende

Nyt kontanthjælpssystem

Ny arbejdspligt

fremsættes i oktober 2024.

I forbindelse med fremsættelsen af lovforslagene, som udmønter aftalerne vedrørende

Nyt kontanthjælpssystem

Ny arbejdspligt

fremsendes indeværende notat, som beskriver

udgangspunktet for aftaleøkonomien og den seneste udvikling i antallet af kontant-

hjælpsmodtagere.

Aftaleøkonomien

Aftaleøkonomien i de tre kontanthjælpsaftaler fra oktober 2023 er baseret på det til-

gængelige datagrundlag i kontanthjælpsmodellen ved aftaleindgåelse. Det indebærer, at

aftalerne tager afsæt i det senest tilgængelige fuldkommende registeroplysninger fra

2019, hvorefter målgruppens størrelse er fremskrevet til strukturelt niveau i 2025. På

den baggrund blev det skønnet, at målgruppen for kontanthjælp mv.

strukturelt

i 2025

ville fordele sig ved, at 22.000 omfattes af den nye mindstesats, 33.000 af grundsatsen

og 50.000 på forhøjet sats.

I aftaleøkonomien er de økonomiske konsekvenser for så vidt angår den strukturelle

saldo opgjort. Den strukturelle saldo beregnes for hvert enkelt år og angiver den un-

derliggende stilling på de offentlige finanser, når man renser for midlertidige virknin-

ger fra konjunkturudsving mv. For at opgøre virkningen på den strukturelle saldo ta-

ges der udgangspunkt i

strukturelle

niveauer for antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Som det fremgår af publikationen

Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet

(Fi-

nansministeriet, 2021) betegner den strukturelle beskæftigelse det beskæftigelsesni-

veau, som afspejler de underliggende strukturer i økonomien, dvs. hvor økonomien er

i en konjunkturneutral situation, og løndannelsen har tilpasset sig virkningen af det

konkrete initiativ og vedtagne reformer. Den strukturelle virkning af en politikændring

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Kopi til orientering af svar på L 12 - spm. 5-19.