Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 17
Offentligt
2922203_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
National procedure for indførelse af sundhedsrelaterede
rejserestriktioner ved Schengenområdets ydre grænser
10. okotber 2024
Indledning
Nærværende notat beskriver de sundhedsrelaterede konsekvenser forbundet med
tilslutning til forordning (EU) 2024/1717 af 13. juni 2024 om ændring af forordning
(EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænse-
kodeksen) samt håndteringen i dansk praksis.
I henhold til forordningen kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en gen-
nemførelsesforordning, som fastsætter, at der i tilfælde af en større krise for den
offentlige sundhed ved Schengenområdets ydres grænser, skal anvendes ensartede
midlertidige indrejserestriktioner og midlertidige sundhedsrelaterede rejserestrikti-
oner til medlemsstaterne.
De midlertidige rejserestriktioner kan omfatte indrejserestriktioner for indrejsende
fra tredjelande og sundhedsrelaterede minimumsrestriktioner, der er nødvendige
for at beskytte den offentlige sundhed i området uden grænsekontrol ved de indre
grænser. Restriktioner kan bl.a. omfatte test, karantæne og selvisolation eller andre
passende foranstaltninger, herunder digitale certificeringssystemer. Anvendelsen af
restriktioner vil afhænge af den konkrete sundhedskrise med henblik på mest ef-
fektivt at imødegå den grænseoverskridende sundhedstrussel.
Det bemærkes, at der er tale om minimumsrestriktioner, hvorfor medlemslandene
selv vil kunne vælge at indføre yderligere restriktioner oven på de fælles sundheds-
relaterede restriktioner i EU eller indføre nationale restriktioner på tidspunkter,
hvor EU ikke har vedtaget fælles restriktioner.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at eventuelle sundhedsrela-
terede restriktioner vedtaget under en større sundhedskrise i medfør af en gen-
nemførelsesforordning om midlertidige rejserestriktioner fra Rådet forventeligt vil
kunne håndteres efter gældende national ret. Det skyldes en formodning om, at
Rådet i givet fald vil indføre anerkendte sundhedsrestriktioner som kendt fra co-
vid-19 epidemien, f.eks. test, karantæne og selvisolation, hvilket svarer til de re-
striktionsmuligheder, som i dag kan indføres efter epidemilovens § 40. Desuden
finder ministeriet det overvejende sandsynligt, at Sundhedsstyrelsen efter en kon-
kret sundhedsfaglig vurdering vil sidestille en sygdom, som i europæiske kontekst
anses for at udgøre en større krise for den offentlige sundhed, med en alment far-
lig sygdom efter national ret.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Kopi af EPI alm. del - svar på spm. 17 (2023-24) fra indenrigs- og sundhedsministeren om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
2922203_0002.png
Side 2 af 5
Hvis der mod forventning ikke er tilstrækkelig hjemmel i epidemiloven til at fast-
sætte de konkrete rejserestriktioner jf. Epidemilovens bestemmelser herom, frem-
sætter indenrigs- og sundhedsministeren forslag til ændring af nationale regler med
henblik på at kunne fastsætte de nødvendige rejserestriktioner i overensstemmelse
med Rådets gennemførselsforordning. De tre situationer, hvor dette kan gøre sig
gældende, er beskrevet i trin IV.
Idet der således ikke kan udelukkes, at der i en konkret situation vil være behov for
at ændre epidemiloven, evt. ved et hastelovforslag, for at sikre, at Danmark lever
op til sine folkeretlige forpligtelser efter ændringsforordningen, skal Folketingets
samtykke indhentes efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., inden tilslutning kan med-
deles Rådet. Dette vil i det konkrete tilfælde blive indhentet ved et beslutningsfor-
slag fremsat af udlændinge- og integrationsministeren.
Hvis Rådet vedtager en gennemførelsesordning og fastsætter restriktioner om even-
tuelt test, karantæne eller selvisolation ved Schengenlandenes ydre grænser, skal føl-
gende nationale procedure derfor iværksættes.
1. Den nationale procedure
Trin 0: Gennemførelsesforordning behandles i Rådet
1. Kommissionen sender en indstilling til Rådet om indførelse af midlertidige
rejserestriktioner ved Schengenområdets ydre grænser.
2. Rådet behandler indstillingen fra Kommissionen.
3. Gennemførelsesforordningen kan ikke vedtages, hvis et mindretal på mini-
mum fire medlemmer af rådet, modsætter sig gennemførelsesforordningen.
I særlige tilfælde skal mindretallet mindst omfatte det mindste antal med-
lemsstater, der repræsenterer mere end 35 % af EU’s befolkning plus et
medlem.
Trin I: Dansk procedure iværksættes
Når Rådet har truffet beslutning om at indføre midlertidige rejserestriktioner ved
Schengenområdets ydre grænser i henhold til forordning (EU) 2024/1717 af 13.
juni 2024, og medlemslandene er oplyst herom, igangsættes den nationale proce-
dure mhp. indførelse af restriktionerne i Danmark. I den forbindelse orienteres
Epidemiudvalget og øvrige relevante aktører.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Kopi af EPI alm. del - svar på spm. 17 (2023-24) fra indenrigs- og sundhedsministeren om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
Side 3 af 5
Den nationale procedure vil i det konkrete tilfælde blive tilrettelagt således, at der i
videst muligt omfang opnås samtidighed med den i gennemførselsforordningens
tilrettelagt tidsproces.
Trin II: National kategorisering af specifik sygdom
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder derpå Sundhedsstyrelsen om en sund-
hedsfaglig vurdering mhp. en kategorisering af den konkrete sygdom til brug for
den videre tilrettelæggelse af den nationale procedure.
Alment farlig sygdom
1. Sundhedsstyrelsen foretager en sundhedsfaglig vurdering af sygdommens
karakter med henblik på kategorisering af denne. Hvis sygdommen ikke ak-
tuelt er kategoriseret som en alment farlig sydom, men styrelsen vurderer,
at sygdommen opfylder betingelserne herfor, foretager styrelsen de nødven-
dige ændringer i den gældende bekendtgørelse om alment farlige syg-
domme.
2. Sundhedsstyrelsen orienterer Indenrigs- og Sundhedsministeriet om styrel-
sens vurdering.
3. Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at sygdommen ikke kan kategoriseres
som alment farlig, fremsætter Indenrigs- og Sundhedsministeriet forslag til
ændring af national ret med henblik på at kunne gennemføre de nødvendige
rejserestriktioner i medfør af gennemførselsforordningen, jf. trin IV.
Samfundskritisk sygdom
Hvis Sundhedsstyrelsen kategoriserer den specifikke sygdom som alment
farlig, kan indenrigs- og sundhedsministeren tage stilling til, om sygdom-
men herudover bør kategoriseres som samfundskritisk sygdom.
Indenrigs- og sundhedsministeren foretager vurderingen med bistand fra
bl.a. sundhedsmyndighederne og indhenter en indstilling fra Epidemikom-
missionen, hvis der er grundlag for at kategorisere sygdommen som sam-
fundskritisk.
Epidemikommissionens indstilling forelægges enten mundtlig eller skriftlig
for Folketinget Epidemiudvalg, som udtaler sig for eller imod indstillin-
gen.
Hvis Epidemiudvalget udtaler sig imod, fremsætter indenrigs- og
sundhedsministeren forslag til ændring af epidemiloven med henblik på at
kunne fastsætte de nødvendige rejserestriktioner i overensstemmelse med
Rådets gennemførselsforordning.
1.
2.
3.
4.
Trin III: National fastsættelse af rejserestriktioner
Ved kategorisering af den konkrete sygdom som værende alment farlig eller sam-
fundskritisk iværksættes processen for fastsættelse af rejserestriktioner i henhold til
den konkrete sygdom.
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Kopi af EPI alm. del - svar på spm. 17 (2023-24) fra indenrigs- og sundhedsministeren om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
Side 4 af 5
1. Efter Sundhedsstyrelsens kategorisering af en alment farlig sygdom eller
godkendelse af kategoriseringen af den specifikke sygdom som værende
samfundskritisk i Folketingets Epidemiudvalg indleder indenrigs- og
sundhedsministeren forhandlinger med justitsministeren samt udlændingen-
og integrationsministeren med henblik på at fastsætte nødvendige restrikti-
oner i overensstemmelse med Rådets ændringsforordning.
2. Indenrigs- og sundhedsministeren anmoder Epidemikommissionen om en
indstilling til kunne fastsætte konkrete rejserestriktioner ved følgende proce-
dure: Epidemikommissionen udarbejder og sender en skriftlig indstilling til
indenrigs- og sundhedsministeren. Indstillingen kan afgives mundtligt i ha-
stende tilfælde.
Folketingets Epidemiudvalg
3. På baggrund af kommissionens indstilling anmoder indenrigs- og
sundhedsministeren Epidemiudvalget om opbakning ved følgende proce-
dure.
a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet oversender et brev til Epidemi-
udvalget hvori der redegøres for den aktuelle situation samt indstil-
lingen af konkrete rejserestriktioner.
b. Epidemiudvalget drøfter indstillingen og behandler den skriftligt el-
ler mundtligt, med foretræde af indenrigs- og sundhedsministeren.
c. Hvis Epidemiudvalget ikke udtaler sig imod ministerens indstilling.
udsteder indenrigs- og sundministeren en bekendtgørelse med op
til 4 ugers varighed.
d. Såfremt de rejserestriktioner, som er vedtaget i gennemførselsfor-
ordningen løber over 4 uger, skal trin III gentages, indtil restriktio-
nerne ophæves.
e. Hvis Epidemiudvalget taler imod indstillingen, fremsætter inden-
rigs- og sundhedsministeren forslag til ændring af national ret med
henblik på at kunne gennem de nødvendige rejserestriktioner i med-
før af Rådets gennemførselsforordning, jf. trin IV.
Implementering
1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejder en bekendtgø-
relse, som lovfæster de rejserestriktioner, der er fastsat i gen-
nemførelsesretsakten.
2. Bekendtgørelsen vedtages ved en hasteprocedure, såfremt dette
er nødvendigt af hensyn til indførelsen af rejserestriktionerne.
Trin IV: Hastelovgivning i tilfælde af behov for ny hjemmel
I tilfælde af, at der ikke er hjemmel i epidemiloven til at fastsætte de af Rådet
besluttede sundhedsrelaterede rejserestriktioner fremsætter indenrigs- og
UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Kopi af EPI alm. del - svar på spm. 17 (2023-24) fra indenrigs- og sundhedsministeren om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet
Side 5 af 5
sundhedsministeren forslag til ændring af epidemiloven. Der er tre tilfælde, hvor
dette vil kunne gøre sig gældende:
a. Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at den specifikke sygdom ikke op-
fylder betingelserne for at kunne kategoriseres som alment farlig,
eller
b. Hvis restriktionerne fra Rådet er af en anden type end de mulige
restriktioner, som er oplistet i epidemiloven, eller
c. Hvis Folketingets Epidemiudvalg ikke bakker op om at indføre re-
striktioner.
Hvis nødvendigt, vil lovprocessen foretages i overensstemmelse med Folketin-
gets forretningsorden med mulighed for hastebehandling, hvis mindst 3/4 af de
stemmende medlemmer tilslutter sig dispensation fra tidsfristerne.