UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Kopi af EPI alm. del - svar på spm. 17 (2023-24) fra indenrigs- og sundhedsministeren om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 17
Offentligt

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Enhed: Beredskab og

Smitsomme Sygdomme

Sagsbeh.: Trine Ziegler Nielsen

Koordineret med:

Sagsnr.: 2024 - 10698

Dok. nr.: 222468

Dato: 13-09-2024

STYREPAPIR TIL GENNEMGANG AF DEN NYE SCHENGENGRÆNSEKODEKS

Indledning v. ministeren

•

Det er ingen skam at møde op til dette udvalgsmøde, når jeg har inviteret mig

selv. Det har jeg, fordi jeg vil orientere jer om, at Rådet den 13. juni vedtog en

ændringsforordning til det såkaldte Schengengrænsekodeks.

•

For os på sundhedsområdet, er Schengengrænsekodeks ikke noget, vi

beskæftiger os med hverken hver eller hver anden dag.

•

Derfor er det måske relevant med en kort introduktion. Det vil afdelingschef,

Dorte, derfor komme tilbage til om lidt.

•

Men først et par ord om formålet med ændringsforordningen. Den giver

mulighed for, at der kan fastsættes fælles EU rejserestriktioner.

•

Det betyder, at det i tilfælde af en alvorlig grænseoverskridende

sundhedstrussel, kan blive besluttet, at der

ved EU’s ydre grænser (f.eks.

danske lufthavne eller havne) skal anvendes midlertidige restriktioner for

indrejsende fra tredjelande.

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Kopi af EPI alm. del - svar på spm. 17 (2023-24) fra indenrigs- og sundhedsministeren om ændringsforordning af Schengengrænsekodeks og konsekvenser på sundhedsområdet

•

Hensigten med at give mulighed for at indføre fælles EU-restriktioner bygger

på erfaringer fra COVID-19.

•

Det har til formål at sikre mere ensartethed, så rejsende dels ikke bliver mødt

af forskelligartede rejserestriktioner

ved EU’s

ydre grænser, når de rejser ind i

EU fra tredjelande. Dels ikke pålægges yderligere restriktioner, hvis de rejser

videre og krydser de indre grænser inden for EU.

•

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg (FEU) tilbage i marts 2022,

hvor der blev vedtaget et forhandlingsmandat ved skriftlig procedure. Af

forhandlings-mandatet fremgår det, at Danmark vil gennemføre forslaget i

dansk ret. Nu er forslaget jo så vedtaget og vi skal tage stilling til, hvordan vi

implementerer i dansk ret.

•

Jeg vil nu give ordet til afdelingschef, Dorte Bech Vizard, for en uddybende

gennemgang.

Side 2

Pkt. 2: Gennemgang v. afdelingschef, Dorte Bech Vizard

•

Tak for ordet.

•

Jeg har fået æren af at tage jer igennem det nærmere indhold af

ændringsforordningen og implementeringen i dansk ret.

•

Men først vil jeg sige et par ord om det overordnede formål med

Schengengrænsekodeks. Det er at fastsætte regler, som sikrer, at personer

ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser mellem EU-medlemsstater.

Formålet er altså at sikre den frie bevægelighed i EU.

•

Kodekset fastsætter derudover regler for udøvelse af grænsekontrol af

personer, som passerer de ydre grænser.

•

Foruden en række ændringer på Udlændinge- og Integrationsministerens

område, som jeg ikke vil bevæge mig ind på, indeholder

ændringsforordningen også ændringer på sundhedsområdet.

•

De ændringer indebærer, at Rådet på forslag fra Kommissionen kan vedtage

en såkaldt gennemførelsesforordning, hvis der opstår en større krise for den

offentlige sundhed.

Side 3

•

Gennemførselsforordningen er den udmøntende retsakt, som bliver forfattet

ifm. en eventuel konkret sundhedskrise. Derfor kan den have forskelligt

indhold fra krise til krise.

Med andre ord er det EU’s pendant til en

bekendtgørelse, som medlemslandene ved behov bliver enige om.

•

Gennemførselsforordningen kan, som ministeren sagde, indføre midlertidige

rejserestriktioner.

•

De midlertidige rejserestriktioner kan dels omfatte

indrejserestriktioner,

som

giver mulighed for at afvise tredjelandsborgere ved de ydre grænser. Dette er

Udlændinge- og Integrationsministeriets område, og det vil jeg derfor ikke

komme nærmere ind på.

•

Og så kan det omfatte

sundhedsrelaterede rejserestriktioner i forbindelse med

indrejse,

som kan pålægges alle rejsende ved indrejse i EU fra et tredjeland.

•

Rejserestriktionerne kan konkret omfatte:

Fx test, selvisolation eller karantæne. Eksemplerne er ikke

udtømmende, så der kan blive tale om andre restriktioner, men der

nævnes ikke øvrige.

Side 4

•

Rejserestriktioner som følge af en større sundhedskrise kan både pålægges

EU-borgere, inkl. danske statsborgere, andre personer med fast bopæl i

Danmark og udlændinge, hvis personerne indrejser til Schengenområdet fra

tredjelande.

•

Formålet med ændringerne er at forstærke sikkerheden ved

EU’s ydre

grænser under en større sundhedskrise for derigennem at sikre, at

EU’s

indre

grænser mellem medlemsstaterne kan holdes åbne.

•

Det skal bl.a. sikre, at EU-borgere ikke kan nægtes indrejse i EU, og at de kan

rejse fra deres ankomststed i EU og videre til deres bopæl, efter de har

overholdt restriktionerne (fx har fremvist en negativ test).

•

Det kan fx være en dansk familie, som ankommer til Amsterdam Lufthavn fra

Thailand og enten skal flyve videre til Kastrup eller køre hjem til Danmark via

Tyskland.

Side 5

Implementering i dansk lov

•

Jeg håber, at det nu står nogenlunde klart, hvad formålet med ændringen er.

•

Derfor vil jeg bevæge mig videre til, hvordan vi i dansk ret kan håndtere en

gennemførselsforordning fra EU i en konkret sundhedskrise.

•

På grund af det danske retsforbehold har gennemførelsesforordninger ikke

direkte virkning i dansk lovgivning. Men hvis regeringen ønsker at fortsætte

Schengen-samarbejdet og tiltræde de nye Schengen-regler, vil Danmark blive

folkeretligt forpligtet til at følge dem.

•

Konkret betyder det, at hvis Rådet ved en større sundhedskrise udsteder en

gennemførelsesforordning, skal den implementeres i dansk lov. Det kan man

gøre på forskellige måder.

•

Den løsning, som på det foreliggende grundlag umiddelbart er vurderet bedst,

er at håndtere en eventuel konkret gennemførelsesforordning inden for de

nuværende rammer i epidemiloven og dermed de procedurer, som vi kender

fra covid-19.

Side 6

•

Muligheden for at indføre restriktioner i forbindelse med indrejse i Danmark

fra udlandet er i dag reguleret i epidemilovens § 40 om foranstaltninger for

indrejsende fra udlandet.

•

Ved at håndtere ændringsforordningen inden for de nuværende rammer kan

vi undgå at lave hasteændringer i epidemiloven her og nu, og i stedet lade

erfaringerne fra den foreslåede procedure indgå som en del af den lovbundne

evaluering, der skal foretages af loven i 2026.

•

I Indenrigs- og Sundhedsministeriet er vi sammen med Justitsministeriet og

Udlændinge- og Integrationsministeriet ved at analysere, om der er behov for

en formel tilkendegivelse fra Folketinget, forud for at Danmark skal meddele

Rådet, om vi tilslutter os ændringsforordningen senest den 13. december i år.

Side 7

•

Orienteringen i dag tjener derfor i første række til at orientere om forslaget,

og om at denne proces er sat i gang.

•

Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at uddybe den nationale proces,

inden for rammerne af epidemiloven, som vil blive sat i værk i Danmark, hvis

der opstår en større sundhedskrise, og Rådet vedtager en konkret

gennemførselsforordning om rejserestriktioner.

•

For at have noget at tale ud fra, har vi lavet et hand-out, som gerne skulle

illustrere den 4-trins proces, som vil blive sat i værk i dansk kontekst. Trin 2 og

3 kender I formentligt allerede i dag, da de netop følger af de procedurer, som

er fastlagt i Epidemiloven.

[Handout deles ud]

Side 8

Trin 1: EU-proces

•

Det første skridt vil være, at en større og alvorlig grænseoverskridende

sundhedskrise fører til, at sundhedseksperter, f.eks. i Det europæiske center for

forebyggelse af og kontrol med sygdomme (ECDC), vejleder Kommissionen og

anbefaler rejserestriktioner.

•

Kommissionen kan derpå sende en indstilling til Rådet om, at der bør indføres

rejserestriktioner ved de ydre grænser.

•

Rådet behandler indstillingen og udsteder en gennemførelsesforordning med

forskellige tiltag, hvis et kvalificeret flertal i Rådet for Indre Anliggender er enige i

Kommissionens indstilling.

•

Det var trin 1

–

nu bevæger vi os videre til trin 2, som omhandler den velkendte

nationale proces.

Side 9

Trin 2: National proces

•

Når Rådet har truffet beslutning om at indføre midlertidige

sundhedsrestriktioner ved Schengenområdets ydre grænser, og

medlemslandene er blevet oplyst om det, igangsættes den nationale

procedure. I den forbindelse orienteres Epidemiudvalget og andre relevante

aktører indledningsvist.

•

Sundhedsstyrelsen foretager herefter en vurdering af, hvorvidt den sygdom,

der har forårsaget krisen, bør karakteriseres som alment farlig.

•

Hvis styrelsen vurderer, at sygdommen kan karakteriseres som alment farlig,

foretager styrelsen de nødvendige ændringer i den gældende bekendtgørelse

om alment farlige sygdomme.

•

Hvis Sundhedsstyrelsen mod forventning vurderer, at sygdommen ikke er

alment farlig, betyder det, at vi ikke kan anvende de muligheder, som vi har i

Epidemiloven.

•

I et sådant tilfælde vil ministeren fremsætte et forslag til hasteændring af

epidemiloven for at gennemføre de nødvendige sundhedsrestriktioner i

gennemførselsforordningen i dansk ret.

•

Det var trin 2

–

nu bevæger vi os til trin 3, som er selve fastsættelsen af

restriktionerne.

Side 10

Trin 3: National fastsættelse af rejserestriktioner

•

Næste skridt er, at Indenrigs- og Sundhedsministeren i samråd med

udlændinge- og integrationsministeren og justitsministeren fastsætter

rejserestriktioner i en bekendtgørelse, som stemmer overens med Rådets

gennemførelsesforordning.

•

Derefter anmodes Epidemikommissionen om en indstilling om fastsættelse af

de konkrete rejserestriktioner.

•

På baggrund af kommissionens indstilling anmodes

Epidemiudvalget

–

altså

mange af jer

–

om opbakning til indholdet af reglerne i bekendtgørelsen om

rejserestriktionerne.

•

Hvis I taler for, udsteder Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekendtgørelsen,

som lovfæster de restriktioner, der er fastsat i gennemførelsesforordningen.

•

Bekendtgørelsen vedtages ved en hasteprocedure, hvis det er nødvendigt, af

hensyn til indførelsen af restriktionerne.

Side 11

•

Som det følger af epidemiloven, vil der efter fire uger skulle tages stilling på

ny. Og der vil skulle udarbejdes en ny bekendtgørelse for at gøre det muligt at

videreføre restriktionerne.

•

Hvis et flertal i Epidemiudvalget udtaler sig imod indstillingen, vil ministeren

fremsætte et forslag til hasteændring af epidemiloven med henblik på at

kunne gennemføre de nødvendige rejserestriktioner i medfør af Rådets

gennemførselsforordning. Det vil vi komme tilbage til.

Side 12

Trin 4:

•

Det næste trin

–

trin 4

–

er kun et trin, som vil blive nødvendigt, hvis vi

kommer i en situation, hvor vores hjemmel ikke rækker, og hvor det derfor kan

være nødvendigt, at vedtage et forslag til hasteændring af epidemiloven.

•

Jeg har allerede berørt disse tilfælde under de tidligere trin, men lad mig lige

opsummere de tre situationer, hvor det ville kunne blive nødvendigt:

▪

Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at den specifikke sygdom ikke opfylder

betingelserne for at kunne kategoriseres som alment farlig, eller

▪

Hvis restriktionerne fra Rådet er af en anden type end de mulige

restriktioner, som er oplistet i epidemiloven, eller

▪

Hvis Folketingets Epidemiudvalg ikke udtaler sig imod at indføre

restriktioner.

Side 13

•

Det er vigtigt at understrege, at hvis restriktioner, som besluttes af Rådet, af

den ene eller anden grund ikke kan gennemføres i dansk ret under en

sundhedskrise, vil Danmark ikke leve op til sine forpligtelser efter

Schengenreglerne.

•

Det er vurderingen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og

Justitsministeriet, at det i yderste konsekvens kan betyde, at Danmark ikke

kan fortsætte i Schengensamarbejdet, der sikrer den fri bevægelighed i EU.

•

Det var ordene fra mig. Tak for jeres opmærksomhed under denne lidt

omfattende præsentation.

Side 14

Pkt. 3: Afrunding ved ministeren

•

Tak fordi vi måtte komme og præsentere, hvad ændringerne konkret vil

kunne betyde.

•

Som nævnt er der fortsat overvejelser om, hvorvidt der er behov for en

formel tilkendegivelse fra Folketinget om, at Danmark kan tilslutte sig

ændringsforordningen inden den 13. december.

•

Jeg forestiller mig, at det i så fald vil kunne ske med et beslutningsforslag

fremsat af regeringen, men det vil jeg vende tilbage om.

•

Jeg sender derfor en skriftlig beskrivelse af den procedure, som jeg har

beskrevet i dag. Og jeg vil også dér oplyse, hvis der er yderligere

processkridt, som vi anser nødvendige frem mod, at Danmark kan tilslutte

sig ændringsforordningen.

Side 15