UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 11: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-458/24, Daraa, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 11
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-458/24, Daraa

1. Indledning

En tysk domstol har forelagt EU-Domstolen en række præjudicielle spørgsmål om

fortolkning af Dublinforordningens artikel 3, stk. 2

Domstolen skal bl.a. tage stilling til, hvorvidt en medlemsstat (i sagen Tyskland) skal

fortsætte med at undersøge Dublinforordningens ansvarskriterier og eventuelt selv

blive ansvarlig for en asylansøgers asylprocedure, når en anden medlemsstat (i sa-

gen Italien), har suspenderet modtagelsen af Dublinoverførsler og således ikke er

villig til at modtage personer i Dublinproceduren. Domstolen skal i forlængelse

heraf tage stilling til, om en medlemsstat skal fortsætte med at undersøge forord-

ningens ansvarskriterier, såfremt den anden medlemsstats suspension af modta-

gelsen af Dublinoverførsler ikke udgør systemfejl som omfattet af Dublinforordnin-

gens artikel 3, stk. 2. Domstolen skal endvidere forholde sig til, hvornår det kan

lægges til grund, at den ansvarlige medlemsstat ikke er villig til at modtage personer

i Dublinproceduren.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Forelæggelsen for EU-Domstolen udspringer af en konkret sag om overførsel af en

asylansøger fra Tyskland til Italien efter reglerne i Dublinforordningen.

I sagen foretog de tyske myndigheder en undersøgelse af ansøgeren i forbindelse

med ansøgning om asyl i Tyskland. Heraf fremgik, at ansøgeren havde fået optaget

fingeraftryk i Italien, hvorfor Tyskland anmodede Italien om overtagelse af ansøge-

ren i henhold til Dublinforordningen. Italien reagerede imidlertid ikke på anmod-

ningen, og det tyske forbundskontor for indvandrere og flygtninge traf i juli 2023

afgørelse om, at Italien var den ansvarlige medlemsstat.

9. oktober 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Marie Louise Veng Thomsen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 33 57

[email protected]

2024 - 12865

2808494

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs

i en af medlemsstaterne.

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 11: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-458/24, Daraa, fra udlændinge- og integrationsministeren

I december 2022 indledte Italien en statslig anordnet midlertidig suspension af

modtagelsen af personer i Dublinproceduren. Dette blev meddelt i to skrivelser da-

teret henholdsvis den 5. december 2022 og den 7. december 2022 udsendt af den

italienske Dublinenhed til de øvrige lande omfattet af Dublinforordningen.

Italien har senest den 9. april 2024 forlænget suspensionen yderligere seks måne-

der, og den pågældende asylansøger er således ikke blevet overført til Italien.

3. Relevante retsregler

Dublinforordningen

skal sikre, at en asylansøgning kun behandles af ét land. For-

ordningen skal endvidere sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af Dublinforordningen, men

deltager i forordningen på baggrund af en parallelaftale, som medfører, at Danmark

deltager i Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag. Danmark har på den

baggrund direkte inkorporeret Dublinforordningens regler om overførsel af asylan-

søgere m.fl. i dansk ret, jf. udlændingelovens § 29 a.

Dublinforordningens artikel 3 fastsætter bl.a., at en ansøgning om international be-

skyttelse kun behandles af den medlemsstat, som er ansvarlig efter kriterierne i

forordningens kapitel III. Det følger derudover, at såfremt det på grundlag af krite-

rierne ikke kan afgøres, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, er den første med-

lemsstat, som ansøgningen om international beskyttelse blev indgivet til, ansvarlig

for behandlingen af ansøgningen.

Derudover fastsætter artikel 3, stk. 2, andet afsnit, at såfremt det er umuligt at

overføre en ansøger til den medlemsstat, der primært er udpeget som ansvarlig,

fordi der er væsentlige grunde til at tro, at der er systemfejl i asylproceduren og i

modtagelsesforholdene, skal den medlemsstat, der træffer afgørelsen, fortsætte

med at undersøge, om en anden medlemsstat kan udpeges som ansvarlig. Endelig

følger det af artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, at hvis en overførsel ikke kan gennemfø-

res, bliver den medlemsstat, der træffer afgørelsen, ansvarlig for behandlingen.

4. Regeringens interesse i sagen

Det bemærkes indledningsvis, at Tyskland i foråret 2024 i to andre sager har fore-

lagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt den italienske suspen-

sion kan siges at udgøre en systemfejl i Dublinforordningens

artikel 3, stk. 2’s,

for-

stand. Danmark har afgivet skriftligt indlæg i disse sager (de

forenede sager C-

Det skal bemærkes, at Dublinforordningen ophæves og erstattes af forordningen om asylforvaltning

og migrationsstyring (AMMR-forordningen), der er en del af Asyl- og Migrationspagten, der blev ved-

taget i maj 2024. AMMR-forordningen svarer i vidt omfang til indholdet af Dublinforordningen. Det er

forventningen, at AMMR-forordningen vil finde anvendelse fra medio 2026, hvor Dublinforordningen

dermed ophæves.

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 11: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-458/24, Daraa, fra udlændinge- og integrationsministeren

185/24 og C-189/24, Tudmur m.fl.).

Sagerne verserer fortsat ved EU-Domstolen.

Det bemærkes dog, at spørgsmålene i Tudmur m.fl. omhandler, hvorvidt den itali-

enske suspension kan siges at udgøre en systemfejl i Dublinforordningens forstand,

mens spørgsmålene i nærværende sag omhandler, hvad konsekvenserne er for en

medlemsstat ved manglende vilje fra en anden medlemsstat til at modtage Dub-

linoverførsler, herunder når der ikke foreligger systemfejl.

Regeringens interesse i nærværende sag skal ses i lyset af, at den italienske beslut-

ning fra december 2022 om ikke at modtage Dublinoverførsler giver anledning til

en principiel stillingtagen til konsekvenserne af, at en ansvarlig medlemsstat (her

Italien) suspenderer modtagelsen af Dublinoverførsler på ubestemt tid, herunder

hvilken betydning, en sådan suspension har for ansvarsfastlæggelsen.

En vurdering fra Domstolen om, at den anmodende medlemsstat er forpligtet til at

fortsætte med at undersøge forordningens ansvarskriterier, når den anmodede

medlemsstat ikke er villig til at modtage personer i Dublinproceduren, vil konkret

betyde, at ansvaret for behandlingen af asylansøgningen kan blive overført til Dan-

mark. Det vil kunne være tilfældet i de sager, hvor asylansøgeren er kendt af de

italienske asylmyndigheder, men hvor ansøgeren efterfølgende har søgt asyl i Dan-

mark, ligesom arbejdet med udsendelse til hjemlandet af afviste asylansøgere vil

kunne påhvile Danmark frem for Italien.

Regeringen vil i sagen argumentere for, at den medlemsstat, som i henhold til Dub-

linforordningens artikel 3, afgør hvem, der er ansvarlig,

ikke

skal fortsætte med at

undersøge ansvarskriterierne og eventuelt selv bliver ansvarlig, i tilfælde hvor den

primært ansvarlige medlemsstat ikke er villig til at modtage personer i Dublinpro-

ceduren. En tilgang, hvor en medlemsstat i en sådan situation skal fortsætte under-

søgelserne af ansvarskriterierne og eventuelt skal overtage ansvaret, vurderes at

være i strid med ansvarskriterierne i Dublinforordningens kapitel III, ligesom det må

antages at være i strid med princippet om gensidighed, der ligger til grund for Dub-

linsystemet.

Regeringen bør endvidere argumentere for, at det kan lægges til grund, at den an-

svarlige medlemsstat ikke er villig til at modtage personer i Dublinproceduren, hvis

den pågældende medlemsstat skriftligt melder ud, at det midlertidigt ikke vil være

muligt for medlemsstaten at modtage Dublinoverførsler, og medlemsstaten ligele-

des efterlever denne udmelding i praksis.

Den italienske suspension har indtil videre medført, at det i en række sager ikke har

været muligt for Danmark at overføre de pågældende udlændinge til Italien inden

udløbet af overførselsfristen på seks måneder. Dette har medført, at Italien er ble-

vet fritaget for sit ansvar, og ansvaret er i stedet blevet overført til Danmark.

Regeringen afgiver på denne baggrund indlæg i sagen ved EU-Domstolen med

ovennævnte argumentation.

Side

3/3