Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 10
Offentligt
2919042_0001.png
Politisk notat til foretræde for udlændinge- og
integrationsudvalget
Forventningen er, at vi får brug for stadig mere international arbejdskraft på alle
områder
–
lige fra sundhed og service til landbrug og grøn omstilling.
Udfordringen er, at mindre end halvdelen af den internationale arbejdskraft starter til
danskundervisning og ifølge Styrelsen for International Rekruttering og Integration
har de fortsat ikke fået danskundervisning efter 5 år i Danmark.
De manglende danskkundskaber udgør en betydelig risiko for sammenhængskraften
på arbejdsmarkedet, og De Danske Sprogcentre frygter, at Danmark gentager 70ernes
fejlslagne integration af gæstearbejderne.
Erfaringen er, at manglende danskkundskaber har konsekvenser for
-
-
-
-
Produktivitet og kompetenceudvikling.
Tilknytning af internationale arbejdstagere i Danmark og på
arbejdsmarkedet.
Arbejdsmiljø og sikkerhed for både danske og udenlandske
medarbejdere.
Mulighederne for at være en del af lokalmiljøet og deltage i
civilsamfundet.
Anbefalinger fra De Danske Sprogcentre:
For at sikre, at flere internationale arbejdstagere lærer dansk, anbefaler De Danske
Sprogcentre derfor, at:
•
-
-
Forlænge danskuddannelsesretten for selvforsørgende kursister fra 5 år til
minimum 10 år
Den bedste løsning vil være en lovændring, så begrænsningen i
danskuddannelsesretten fjernes eller forlænges, sådan som Reformkommissionen
anbefaler (Se Nye Reformveje 3, anbefaling 2.6 g, side 86). Der vil fortsat være 3 år
til at færdiggøre uddannelsen, men over en mere fleksibel periode.
I dag kan kommunerne tilbyde at betale danskundervisning for alle efter de 5 år,
efter en konkret vurdering med deraf følgende sagsbehandlingstid og
administration for både kommune, kursist, arbejdsplads og sprogcentre.
DDS
–
De Danske Sprogcentre
Formand:
Sofus Teislev
[email protected]
www.dedanskesprogcentre.dk
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Materiale fra De Danske Sprogcentre efter foretræde 8/10-24
2919042_0002.png
•
-
-
Øge sammenhængen mellem danskuddannelse og arbejdsmarked
Mange virksomheder oplever det som unødigt bureaukratisk at tilskynde deres
medarbejdere til at starte på en danskuddannelse. Virksomhederne kan på grund
af 5-årsreglen ikke være sikre på, at medarbejderen når at afslutte forløbet inden
for tidsrammen. Og virksomhederne må ikke betale depositum for medarbejdernes
danskuddannelse for at medvirke til de kommer hurtigere i gang. Det er mange
virksomheder ellers villige til ifølge Dansk Industri.
De Danske Sprogcentre foreslår derudover et nyt kursustilbud til virksomhederne,
der giver mulighed for en skræddersyet løsning til virksomheders behov.
Virksomhedsdansk skal være et tilbud, der udvikles i tæt samarbjede med den
konkrete virksomhed om et specifikt behov.
Sikre international arbejdskraft mulighed for opkvalificering og
efteruddannelse
Kravene til dansk på de erhvervsrettede uddannelser er højere end det nuværende
niveau på danskuddannelsen. Der er derfor behov for at udvikle og tilbyde et nyt
tilvalgsmodul til danskuddannelsen, som kan lukke gabet mellem
danskuddannelser og kravene til dansk på de erhvervsrettede uddannelser. I dag
dækkes dette gab af et kludetæppe af efteruddannelser, der ikke er målrettet
denne målgruppe. Vi ser gerne det nye modul som et forsøg særligt målrettet
social- og sundhedsområdet, hvor der er et aktuelt behov for at øge
rekrutteringsgrundlaget til social- og sundhedsuddannelserne.
•
-
Bilag:
•
•
•
For få modtagerdanskundervisning
Den typiske kursist er i arbejde og kommer fra Indien
Virksomhedsdansk
Kontakt:
Formand for De Danske Sprogcentre, Sofus Teislev, 60711998, [email protected]
Næstformand for De Danske Sprogcentre, Lisbet Winther, 20909864,
[email protected]
DDS
–
De Danske Sprogcentre
Formand:
Sofus Teislev
[email protected]
www.dedanskesprogcentre.dk