Udvalget for Det Tyske Mindretal 2024-25
UTM Alm.del Bilag 3
Offentligt
2950700_0001.png
”Leading by example”
18. August 2024:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE17324986/den-sameksistens-vi-har-med-tyskerne-
som-naboer-kunne-vaere-forbillede-for-ukraine/
Målt i forhold til økonomisk formåen er Danmark i top, når det gælder støtten til
Ukraine. Det gælder både økonomisk, militær og moralsk støtte. Tilmed er
opbakningen til denne støtte politisk både i befolkningen og blandt de politiske partier
ikke kontroversiel. Det er noget, vi kan være stolte over.
Det er et godt eksempel på det, Mette Frederiksen i sin åbningstale i oktober 2023
kaldte ”leading by example”.
Et par år før Ruslands invasion havde jeg i flere omgange lejlighed til at rejse til
Ukraine. Besøgene var en del af et stort anlagt EU-program, der havde til formål at
støtte decentralisering og demokratisering. Vores del af programmet var organiseret af
European Center for Minority Issues, et forskningsinstitut med fokus på
mindretalsspørgsmål med sæde i Flensborg og støttet af såvel Tyskland som Danmark.
Instituttet forbinder teoretisk forskning med praktiske programmer.
I Ukraine findes over 100 forskellige mindretal. Nogle - som russerne - udgør en
betydelig del af befolkningen, og andre, såsom det tyske mindretal, er forholdsvis små.
Mange af mindretallene er dog geografisk koncentreret, således besøgte vi byer, der
overvejende var befolket af det ungarske mindretal.
At mindretalsspørgsmål bør tages seriøst er nok blevet klart for alle senest den 24.
februar 2022, idet netop beskyttelsen af russerne i Ukraine var en af Putins
begrundelser for invasionen.
Min opgave i Ukraine var at fortælle om det tyske mindretal i Sønderjylland og om vore
vilkår og udfordringer. Det var en positiv historie. Sammenlignet med mindretallene i
Ukraine er vi uden tvivl et meget privilegeret mindretal. Vi har egne børnehaver, skoler,
biblioteker, præster, foreninger og er respekteret og anerkendt. Forhold som
mindretallene i Østeuropa og Ukraine kun kan drømme om.
Lige så vigtigt som oplæg og diskussioner var det samvær, som vi, der kom fra den
dansk-tyske grænseregion, demonstrerede. Et samvær på tværs af mindretal, statslige
aktører og organisationer. ”Leading by example” – såmænd, eller ”mit gutem Beispiel
vorangehen”,
som vi ville sige.
Grundlaget for de succesrige mindretalsordninger, vi har i grænselandet, er ikke
mindst København-Bonn Erklæringerne fra 1955, der sætter rammerne for det
mangfoldige kulturelle og sproglige samspil i regionen. Erklæringerne og villigheden
til at finde løsninger på nye udfordringer i deres ånd var også omdrejningspunktet for
den fælles ansøgning til UNESCO om global anerkendelse, som Danmark, Tyskland,
det danske og det tyske mindretal indsendte. Ansøgningen blev desværre i slutningen
af 2021 afvist
–
mest på grund af tekniske forhold, men jeg tror nu, at resultatet havde
været anderledes, hvis beslutningen var truffet efter den 24. februar 2022.
 UTM, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Orientering fra det tyske mindretal
2950700_0002.png
København-Bonn Erklæringerne er siden suppleret af andre regler, der giver
mindretallene rettigheder og beskyttelse. Det drejer sig først og fremmest om
Europarådets Rammekonvention og Sprogpagten.
Sidstnævnte beskytter det tyske sprog i Sønderjylland på 37 ud af de 68 mulige
punkter, som Sprogpagten indeholder. Danmark tiltrådte Sprogpagten med virkning
fra 2001. I september 2019 skrev det tyske mindretal til regeringen med en opfordring
til at tiltræde nye forpligtelser og foreslog en række, der blandt andet vil kunne være
med til at dække nogle af de huller, der er opstået af den teknologiske udvikling i form
af internet og sociale medier. Vi henviste i den forbindelse også til, at andre lande
havde overtaget langt flere forpligtelser i forhold til tysk, Ungarn således 45 og
Rumænien 58.
Der gik et år, før vi fik en bekræftelse af, at vores ønske var modtaget. Siden har vi ikke
hørt fra regeringen
–
ikke direkte i hvert tilfælde. Men indirekte, idet ønsket om at
overtage nye forpligtelser er en del af den dansk-tyske aktionsplan fra august 2022.
Overtagelsen af de nye forpligtelser vil være nem for Danmark, idet de fleste allerede er
opfyldt, og hvad de øvrige angår, så er vi indstillet på at finde pragmatiske løsninger.
De manglende fremskridt er ærgerlige, ikke mindst set i lyset af, at det i den aktuelle
situation ville være et positivt og tydeligt internationalt signal, at Danmark overtager
nye forpligtelser på det mindretalspolitiske område. Det ville man kunne kalde
”leading
by example”.
Harro Hallmann, Leder af det tyske mindretals sekretariat i København.